Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Dommens præmisser

1 Ved domme afsagt den 17. december 1992, indgaaet til Domstolen den 24. december s.aa., har Tribunal administratif de Nantes i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af tre spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 7, stk. 4, i Raadets direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1, herefter benaevnt "direktivet").

2 De praejudicielle spoergsmaal er blevet rejst under seks annullationssoegsmaal, der er blevet anlagt ved Tribunal administratif de Nantes af en raekke miljoebeskyttelsesforeninger og en jagtforening til anfaegtelse af bekendtgoerelser, hvori hhv. praefekten for departementet Maine-et-Loire og praefekten for departementet Loire-Atlantique for deres respektive departementer har fastsat datoerne for afslutningen af jagtsaesonen 1992/1993.

3 Hovedspoergsmaalet i disse sager er, om de naevnte datoer efter direktivets bestemmelser om beskyttelsen af traekfugle under traekket tilbage til redebygningsstedet er lovlige.

4 Tribunal administratif de Nantes var af den opfattelse, at afgoerelsen af disse sager navnlig beroede paa fortolkningen af direktivets artikel 7, stk. 4, og har derfor anmodet Domstolen om at afgoere, om

1) datoen for afslutningen af jagten paa traekfugle og svoemmefugle skal vaere datoen for begyndelsen af traekket forud for pardannelsen eller den vekslende dato for traekkets indledning

2) en fastsaettelse af flere forskellige datoer for jagtens afslutning, alt efter hvilke arter der er tale om, er lovlig efter den ved direktivet indfoerte beskyttelsesordning, og i bekraeftende fald med hvilke begraensninger

3) det er i overensstemmelse med den ved direktivet indfoerte beskyttelsesordning, at praefekterne er bemyndiget til i deres respektive departementer at fastsaette datoen for jagtens afslutning.

Det foerste spoergsmaal

5 Den nationale ret anmoder med det foerste spoergsmaal om oplysninger om de kriterier, der skal laegges til grund ved fastsaettelsen af datoen for afslutningen af jagten paa traekfugle og svoemmefugle, hvorved det har betydning, at traekket forud for pardannelsen fra aar til aar i kraft af en raekke forhold kan veksle i tiden.

6 Foerst bemaerkes, at medlemsstaterne efter direktivets artikel 7, stk. 4, navnlig skal drage omsorg for, at de arter, som omfattes af jagtlovgivningen, hverken jages i redetiden eller i de forskellige faser af yngletiden (andet punktum) og ganske saerligt, naar det drejer sig om traekkende arter, paase, at de arter, der omfattes af jagtlovgivningen, ikke jages i yngletiden og under deres traek til redebygningsstedet (tredje punktum).

7 Der skal dernaest henvises til Domstolens dom af 17. januar 1991 (sag C-157/89, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 57).

8 Domstolen fastslog i denne dom indledningsvis, at fuglenes traek praeges af en vis uregelmaessighed, der navnlig paa grund af meteorologiske forhold indvirker paa tidspunkterne for disse faenomener. Det kan saaledes forekomme, at et relativt stort antal individer af en bestemt traekfugleart begynder deres traek til redebygningsstedet paa et i forhold til de normale traekperioder forholdsvis tidligt tidspunkt, og det saa meget mere, som de paagaeldende arter regelmaessigt flyver mellem redebygnings- og traekomraader, der undertiden ligger meget langt fra hinanden, overskrider mange landegraenser og beroerer forskellige lande samt at der inden for samme art er forskellige bestande, der foelger ruter, der undertiden er forskellige i adskilte omraader.

9 Domstolen fastslog dernaest, at der ved direktivets artikel 7, stk. 4, skal tilvejebringes en fuldstaendig beskyttelsesordning for de perioder, i hvilke vilde fugle er saerligt truede.

10 Paa baggrund heraf fastslog den, at beskyttelsen mod de forskellige former for jagt ikke kan begraenses til flertallet af fugle af en given art som fastlagt paa grundlag af et gennemsnit af fugletraek.

11 Vedroerende den foreliggende sag bemaerkes, at konstateringerne i naevnte dom mht. traekkets variationer bekraeftes af undersoegelser, der er blevet fremlagt for Domstolen, og som viser, at datoen for traekkets begyndelse forud for pardannelsen veksler afhaengigt af flere faktorer, som er de arter, der er tale om, de forskellige aar, forskellige geografiske forhold og de foedemaengder, der forefindes.

12 Det bemaerkes, at efter de i naevnte dom udviklede fortolkningsprincipper kan - som generaladvokaten med rette har understreget - den metode, der gaar ud paa at fastsaette datoen for jagtens afslutning efter det tidspunkt, hvor det stoerste antal fugle traekker, ikke anses for lovlig efter direktivets artikel 7, stk. 4. Det samme gaelder for metoder, der tager hensyn til det tidspunkt, hvor en vis procentdel af fuglene er begyndt at traekke, og for metoder, der gaar ud paa at fastlaegge den dato, der gennemsnitligt er datoen for begyndelsen af traekket forud for pardannelsen.

13 Den forelaeggende rets foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at ifoelge direktivets artikel 7, stk. 4, skal datoen for afslutning af jagten paa traekfugle og svoemmefugle fastsaettes paa grundlag af en metode, der giver sikkerhed for en fuldstaendig beskyttelse af de omhandlede arter under traekket forud for pardannelsen, og at metoder, der tilsigter eller foerer til, at en vis procentdel af eksemplarer af en fugleart ikke opnaar en saadan beskyttelse, ikke er forenelig med denne bestemmelse.

Det andet spoergsmaal

14 Den forelaeggende ret oensker med sit andet spoergsmaal en afgoerelse af, om de nationale myndigheder efter direktivet lovligt kan fastsaette forskellige datoer for jagtens afslutning, alt efter hvilke arter der er tale om.

15 Det fremgaar af forelaeggelsesdommene samt retsforhandlingerne for Domstolen, at en saadan metode har to ulemper, nemlig dels den forstyrrelse, jagt forvolder andre fuglearter, der ikke laengere kan jages, dels risikoen for forveksling af forskellige arter.

16 Vedroerende foerstnaevnte ulempe bemaerkes, at enhver form for jagt vil kunne forstyrre vildtlevende dyr og i mange tilfaelde, uafhaengigt af hvor mange eksemplarer af vedkommende arter der draebes, vil kunne vaere bestemmende for disses muligheder for fortsat bestaaen. Regelmaessigt tilbagevendende drab af eksemplarer af en art fremkalder nemlig en permanent nervoesitet i de bestande, der jages, og denne tilstand vil i mange henseender vaere til skade for deres levevilkaar.

17 Det skal tilfoejes, at saadanne skadelige foelger er saerligt alvorlige for de grupper af fugle, der under traekket og vinteropholdet er tilboejelige til at samles i flokke og hvile ud paa ofte meget smaa eller endog indesluttede omraader. De forstyrrelser, som skyldes jagt, bevirker nemlig, at disse dyr hurtigt mister stoerstedelen af deres energi ved at bevaege sig rundt under flugt, hvilket begraenser den tid, de har til foedeindtagelse og hvile for at kunne klare traekket. Disse forstyrrelser indvirker negativt paa det enkelte eksemplars energiforbrug og doedeligheden for alle de beroerte bestande. Den forstyrrelse, jagten paafoerer fugle af andre arter, er saerlig stor for de fugle, hvis traek til redebygningsstedet ligger saerlig tidligt.

18 Vedroerende den anden ulempe, dvs. risikoen for at visse arter, som ikke laengere kan jages, indirekte decimeres som foelge af forveksling med arter, som endnu lovligt kan jages, maa det fremhaeves, at direktivets artikel 7, stk. 4, tredje punktum, netop har til formaal at undgaa, at disse arter udsaettes for decimering ved jagt under traekket forud for pardannelsen, med bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal traeffe alle de foranstaltninger, der er noedvendige for at hindre enhver form for jagt i det tidsrum, traekket varer.

19 Heroverfor kan det ikke anfoeres, at jagten er en fritidsbeskaeftigelse, der kan danne grundlag for en undtagelse fra artikel 7, stk. 4.

20 Det bemaerkes i den forbindelse, at Domstolen i dommene af 8. juli 1987 (hhv. sag 247/85, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 3029, praemis 8, og sag 262/85, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 3073, praemis 8) har fastslaaet, at det af direktivets artikel 2 - hvorefter medlemsstaterne er forpligtet til at traeffe alle noedvendige foranstaltninger til at opretholde eller tilpasse bestanden af samtlige fuglearter paa et niveau, som isaer imoedekommer oekologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser oekonomiske og rekreative hensyn - foelger, at der bliver tale om en afvejning af fuglebeskyttelsesinteressen og andre interesser, herunder f.eks. interesser af oekonomisk art. Selv om artikel 2 ikke indeholder en selvstaendig undtagelse fra den generelle beskyttelsesordning, viser denne bestemmelse saaledes, at der i selve direktivet er taget hoejde for paa den ene side noedvendigheden af effektivt at beskytte fuglene og paa den anden side de krav, der udspringer af hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed, krav af oekonomisk og oekologisk art samt videnskabelige, kulturelle og rekreative hensyn. Saaledes forholder det sig i den foreliggende sag med artikel 7, stk. 4, tredje punktum, der fastlaegger en konkret, saerlig forpligtelse, der er uafhaengig af den almindelige forpligtelse ifoelge direktivets artikel 2.

21 Ved fastsaettelse for samtlige beroerte arter af en enkelt dato for jagtens afslutning, der er den dato, der er fastsat for den art, der traekker tidligst, opnaas der i princippet sikkerhed for en gennemfoerelse af det ved artikel 7, stk. 4, tredje punktum, fastsatte maal. Dog kan det ikke udelukkes, at en medlemsstat paa grundlag af passende videnskabelige og tekniske oplysninger for hvert enkelt tilfaelde kan foere bevis for, at en fastsaettelse af flere forskellige datoer for jagtens afslutning ikke hindrer en fuldstaendig beskyttelse af de fuglearter, der vil kunne blive beroert af en saadan flerhed af datoer.

22 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at de nationale myndigheder ikke efter direktivet er befoejet til at fastsaette flere forskellige datoer for jagtens afslutning, alt efter hvilke fuglearter, der er tale om, medmindre den paagaeldende medlemsstat paa grundlag af passende videnskabelige og tekniske oplysninger for hvert enkelt tilfaelde kan bevise, at en fastsaettelse af flere forskellige datoer for jagtens afslutning ikke hindrer en fuldstaendig beskyttelse af de fuglearter, der vil kunne blive beroert af en saadan flerhed af datoer.

Det tredje spoergsmaal

23 Den nationale ret oensker med det tredje spoergsmaal foerst og fremmest at faa oplyst, dels om det efter direktivet er lovligt at fastsaette forskellige datoer for jagtens afslutning i en medlemsstats territoriums forskellige dele, dels om en medlemsstat kan give underordnede myndigheder bemyndigelse til at ivaerksaette direktivet.

24 I den forbindelse skal det fastslaas, at den omstaendighed, at jagten afsluttes paa forskellige tidspunkter fra egn til egn i og for sig er lovlig efter direktivets artikel 7, stk. 4, tredje punktum.

25 Det er efter denne bestemmelse alene paakraevet, at datoen for jagtens afslutning fastsaettes paa en saadan maade, at det bliver muligt at tilvejebringe en fuldstaendig beskyttelse af traekfuglene under traekket forud for pardannelsen. Er det konstateret, at traekket begynder paa forskellige tidspunkter paa medlemsstatens territoriums forskellige dele, kan medlemsstaten lovligt fastsaette forskellige datoer for jagtens afslutning.

26 Endvidere er en medlemsstat ikke paa nogen maade afskaaret fra at give underordnede myndigheder bemyndigelse til at fastsaette datoen for jagtens afslutning, naar blot det ved en generel og permanent ordning sikres, at denne dato fastsaettes paa en saadan maade, at der tilvejebringes en fuldstaendig beskyttelse af de af direktivet omhandlede fuglearter under traekket forud for pardannelsen.

27 Det tredje spoergsmaal skal derfor besvares med, at en fastsaettelse af forskellige datoer for jagtens afslutning, alt efter hvilke dele af en medlemsstats territorium der er tale om, er forenelig med direktivet, under forudsaetning af, at der opnaas sikkerhed for en fuldstaendig beskyttelse af de paagaeldende fuglearter. Saafremt kompetencen til at fastsaette datoen for afslutning af jagten paa traekfugle tillaegges underordnede myndigheder, skal det med de herhenhoerende bemyndigelsesbestemmelser sikres, at datoen for jagtens afslutning kun kan fastsaettes paa en saadan maade, at det bliver muligt at tilvejebringe en fuldstaendig beskyttelse af fuglene under traekket forud for pardannelsen.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

28 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal administratif de Nantes ved domme af 17. december 1992, for ret:

1) Ifoelge artikel 7, stk. 4, i Raadets direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle skal datoen for afslutning af jagten paa traekfugle og svoemmefugle fastsaettes paa grundlag af en metode, der giver sikkerhed for en fuldstaendig beskyttelse af de omhandlede arter under traekket forud for pardannelsen. Metoder, der tilsigter eller foerer til, at en vis procentdel af eksemplarer af en fugleart ikke opnaar en saadan beskyttelse, er ikke forenelige med denne bestemmelse.

2) En medlemsstats fastsaettelse af flere forskellige datoer for jagtens afslutning, alt efter hvilke fuglearter, der er tale om, er ulovlig efter naevnte direktivs artikel 7, stk. 4, tredje punktum, medmindre denne medlemsstat paa grundlag af passende videnskabelige og tekniske oplysninger for hvert enkelt tilfaelde kan bevise, at en fastsaettelse af flere forskellige datoer for jagtens afslutning ikke hindrer en fuldstaendig beskyttelse af de fuglearter, der vil kunne blive beroert af en saadan flerhed af datoer.

3) En fastsaettelse af forskellige datoer for jagtens afslutning, alt efter hvilke dele af en medlemsstats territorium, der er tale om, er forenelig med naevnte direktiv, under forudsaetning af, at der opnaas sikkerhed for en fuldstaendig beskyttelse af de paagaeldende fuglearter. Saafremt kompetencen til at fastsaette datoen for afslutning af jagten paa traekfugle tillaegges underordnede myndigheder, skal det med de herhenhoerende bemyndigelsesbestemmelser sikres, at datoen for jagtens afslutning kun kan fastsaettes paa en saadan maade, at det bliver muligt at tilvejebringe en fuldstaendig beskyttelse af fuglearterne under traekket forud for pardannelsen.