Dommens præmisser
Afgørelse

Dommens præmisser

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 16 . august 1989, har selskabet Cosimex GmbH ( herefter benaevnt "Cosimex ") under henvisning til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 7 . juni 1989 (( sag IV/32.724, Moll ( Cosimex)/Vichy ) )), for saa vidt Kommissionen derved afslog at efterkomme den anmodning, som sagsoegeren fremsatte i sin klage af 13 . maj 1988 .

2 Ved saerskilt processkrift, indgivet til Domstolens Justitskontor samme dag, har Cosimex endvidere i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 186 fremsat begaering om, at Kommissionen gives et foreloebigt paalaeg om inden for en rimelig frist i lyset af Domstolens retsopfattelse at genoverveje den anmodning, som sagsoegeren fremsatte over for den i klagen af 13 . maj 1988, og hvorved Kommissionen blev opfordret til som en foreloebig forholdsregel at nedlaegge forbud mod, at Société d' hygiène dermatologique de Vichy ( herefter "Vichy ") paa nogen maade laegger hindringer i vejen for, at Cosimex faar leveret Vichy-produkter fra tredjemand .

3 Ved kendelse af 15 . november 1989 har Domstolens praesident henvist sagen til Retten i Foerste Instans .

4 Kommissionen har indgivet indlaeg den 15 . september 1989 . Parterne har afgivet mundtlige indlaeg den 21 . november 1989 .

5 Inden undersoegelsen af, hvorvidt begaeringen om foreloebige forholdsregler kan tages til foelge, boer der gives en kortfattet redegoerelse for sagens baggrund, herunder navnlig de forskellige faktiske omstaendigheder, der laa til grund for den i sagen omtvistede skrivelse af 7 . juni 1989 fra Kommissionen til Cosimex .

6 Den 13 . maj 1988 indgav Cosimex ( dengang Kosmetik Moll GmbH ) en klage til Kommissionen, hvorved sagsoegeren i medfoer af artikel 3, stk . 1 og 2, i Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962 - Foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikler 85 og 86 - ( EFT 1959-1962, s . 81 ), opfordrede Kommissionen til at fastslaa, at Vichy ved at laegge pres paa grossister i Frankrig og Belgien med henblik paa, at disse undlod at saelge Vichy-produkter til sagsoegeren, havde overtraadt EOEF-Traktatens artikel 85, stk . 1, idet Kommissionen paa dette grundlag burde paalaegge Vichy at bringe denne overtraedelse til ophoer . Cosimex opfordrede endvidere Kommissionen til ved en foreloebig beslutning at forbyde Vichy paa nogen maade at laegge hindringer i vejen for, at tredjemand leverer Vichy-produkter til sagsoegeren .

7 Efter flere moeder mellem sagsoegeren og medarbejdere i Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrencespoergsmaal, og efter at Kommissionen havde fremsendt en anmodning om oplysninger til Vichy, opfordrede Cosimex ved skrivelse af 17 . februar 1989 Kommissionen til ved en beslutning at tage stilling til, om den ville ivaerksaette en procedure mod Vichy i overensstemmelse med opfordringerne i klagen af 13 . maj 1988 . For det tilfaelde, at Kommissionen besluttede ikke at ivaerksaette nogen procedure mod Vichy, opfordrede Cosimex den til at traeffe en begrundet beslutning om at afslaa selskabets anmodning, idet Cosimex meddelte, at selskabet i saa fald agtede at anlaegge sag til proevelse af denne beslutning i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2 .

8 I sit svar af 7 . juni 1989 til Cosimex meddelte Kommissionen, at der paa dette tidspunkt savnedes tilstraekkeligt bevis for, at de i klagen omhandlede tilfaelde af manglende vilje til at levere til selskabet var udtryk for et kartel i den i EOEF-Traktatens artikel 85, stk . 1, forudsatte betydning, men at det i klagen anfoerte ville blive taget i betragtning ved vurderingen af Vichy' s distributionsordning, som var genstand for anmeldelser, der i mellemtiden var indgaaet til Kommissionen eller snarest ville indgaa til den . Der kunne dog ikke forventes nogen hurtig beslutning .

9 I henhold til EOEF-Traktatens artikel 186, sammenholdt med artikel 4 i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 ( afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom, om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans, EFT L 319, s . 1, som berigtiget i EFT L 241 af 17.8.1989, s . 4 ) kan Retten i sager, der indbringes for den, traeffe bestemmelse om de fornoedne foreloebige forholdsregler .

10 I henhold til artikel 83, stk . 2, i Domstolens procesreglement - der finder tilsvarende anvendelse ved Retten, indtil Rettens procesreglement traeder i kraft ( jfr . artikel 11, stk . 3, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 ) - skal begaeringer om foreloebige forholdsregler i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 186 indeholde en angivelse af de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, ligesom det skal godtgoeres, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget af faktiske og retlige grunde .

11 Som Domstolen har fastslaaet i sin kendelse af 17 . januar 1980, Camera Care mod Kommissionen ( 792/79 R, Sml . s . 119 ), er det Kommissionen, der som et led i sine kontrolopgaver paa konkurrenceomraadet i henhold til Traktaten og forordning nr . 17 paa grundlag af artikel 3, stk . 1, i forordning nr . 17 skal afgoere, om der efter en begaering til den boer traeffes foreloebige forholdsregler .

12 Det bemaerkes, at det ville stride mod de med Traktaten tilsigtede principper om kompetencefordelingen mellem Faellesskabets forskellige institutioner, hvis Retten paalaegger Kommissionen at genoverveje den fremsatte anmodning om foreloebige forholdsregler, og det er paa denne baggrund ufornoedent at tage stilling til, om Kommissionens skrivelse af 7 . juni 1989 - for saa vidt Kommissionen derved afslog at traeffe de foreloebige forholdsregler, som Cosimex havde anmodet om - er en beslutning, som kan goeres til genstand for et soegsmaal .

13 Det bemaerkes endvidere, at det fremgaar af EOEF-Traktatens artikel 173, sammenholdt med artikel 176, at Retten ikke kan traeffe bestemmelse om, hvorledes Kommissionen naermere skal genoverveje en anmodning om foreloebige forholdsregler, saa laenge Retten ikke har annulleret den beslutning, hvorved det i givet fald er blevet afslaaet at traeffe de paagaeldende foreloebige forholdsregler .

14 Det maa herefter laegges til grund, at de retlige forudsaetninger for, at der kan traeffes bestemmelse om den begaerede foreloebige forholdsregel, ikke er opfyldt, og begaeringen kan derfor ikke tages til foelge, hvorved bemaerkes, at det er ufornoedent at undersoege, om der foreligger omstaendigheder, som medfoerer uopsaettelighed, og om forholdsreglen maa anses for noedvendig .

Afgørelse

Af disse grunde

bestemmer

PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

foer endelig afgoerelse traeffes :

1 ) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge .

2 ) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes .

Saaledes bestemt i Luxembourg den 6 . december 1989 .