20.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/5


RÅDETS HENSTILLING

af 12. juli 2011

om Estlands nationale reformprogram for 2011 og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2011-2015

2011/C 213/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 3,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 29. april 2011 afleverede Estland sit stabilitetsprogram for perioden 2011-2015 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Estland blev særlig hårdt ramt af den globale finansielle krise, der forstærkede svækkelsen af det hjemlige boom i ejendomsmarkedet og forbruget. Samlet faldt BNP med 19 % i 2008-2009, mens ledigheden næsten firedobledes og nåede op på 16,8 % i 2010. Der er dog hurtigt kommet gang i økonomien igen, og væksten i det reale BNP forventes at tage yderligere fart de kommende år. Opsvinget har hovedsagelig været drevet af eksporten, men den hjemlige efterspørgsel er ved at vinde terræn, især på grund af store investeringer. De forbedrede vækstudsigter har virket positivt på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er steget markant på det seneste, om end der fortsat er høj langtidsledighed. Inflationen er steget hurtigere end sidste år, men forventes at blive mere moderat i takt med udviklingen i de globale råvarepriser.

(8)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er plausibelt. Stabilitetsprogrammets mellemsigtede budgetstrategi er at nå det mellemfristede mål, nemlig strukturel balance, i 2013, og at fastholde det i resten af stabilitetsprogramperioden, idet der sigtes mod et strukturelt overskud i 2013 og fremover. Den samlede offentlige budgetstilling vil ifølge fremskrivningerne vise et overskud i 2013, mens det samlede underskud på kort sigt forventes at vokse på grund af engangsinvesteringer i CO2-kreditter. Den budgetmæssige justering af stabilitetsprogrammet er baseret på en opbremsning af væksten i de offentlige forbrugsudgifter. Stabilitetsprogrammet indeholder oplysninger om planlagte foranstaltninger for at nå budgetmålet, og de hidtidige erfaringer med at nå finanspolitiske mål mindsker risikoen for, at målene ikke nås i de kommende år. De planlagte reformer går ud på at opnå effektivitetsforbedringer på en række områder som uddannelse og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Risiciene i forbindelse med budgetmålene synes således i det store hele at være i balance. Ikke desto mindre er det vigtigt, at de kommende budgetter indeholder centrale oplysninger om de foranstaltninger, der skal til for yderligere at øge effektiviteten i de offentlige udgifter og dermed støtte gennemførelsen af stabilitetsprogrammet.

(9)

Langtidsledigheden er fortsat høj, og arbejdsløsheden har vedvarende været temmelig forskellig fra region til region. Selv om finansieringen af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger er steget væsentligt siden 2009, er den stadig den laveste i EU, hvilket betyder, at kun en ringe andel af de arbejdsløse får aktiv støtte. Det estiske arbejdsmarked er relativt fleksibelt, og dette forhold er blevet styrket af afgørelsen om at udsætte stigninger i arbejdsløshedsunderstøttelsen i arbejdsmarkedspakken til 2013. Trods denne fleksibilitet har Estland en forholdsvis høj skattekile på arbejdskraft, hvilket kan få negative følger for udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft. Problemet er særlig akut i betragtning af den høje ledighed blandt unge og lavtkvalificerede, der risikerer at havne i fattigdom. De planlagte reformer, der skal nedsætte socialsikringsbidragene, har fat i den rigtige ende, men skal gennemføres samtidig med, at budgetstillingen styrkes. Der vil kunne opnås effektivitetsgevinster ved at indføre strengere behovskriterier og dermed målrette ydelserne bedre.

(10)

Estlands ressourceintensitet er blandt de højeste i EU. Dette skyldes til dels en produktionsstruktur, der er koncentreret om energiintensive sektorer og industrier. Endnu en faktor er den lave energieffektivitet på sektorplan. I det nationale reformprogram har Estland opstillet et nationalt energibesparelsesmål på 9 % i 2016 (og 16 % i 2020) i forhold til det forventede forbrug. Desuden indeholder programmet kun begrænsede oplysninger om, hvordan og hvornår foranstaltningerne vil blive iværksat, og hvilke resultater de vil give. Der er således mulighed for at forbedre energieffektiviteten yderligere. Øget energieffektivitet vil sandsynligvis have en positiv indvirkning på miljøet og energiforsyningssikkerheden, men vil også reducere inflationspresset og forbedre omkostningskonkurrenceevnen.

(11)

Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt høj, men en yderligere reform af uddannelsessystemet på alle niveauer vil kunne medvirke til at rette op på en række problemer, blandt andet mangelen på kvalifikationer, det store antal skoler og videregående uddannelsesinstitutioner og den manglende målrettethed i erhvervsuddannelserne, der har ført til, at en stor andel af befolkningen er uden erhvervskvalifikationer. I betragtning af den demografiske udvikling er det vigtigt at forbedre kvaliteten af den menneskelige kapital for at øge vækstpotentialet på mellemlang sigt. Hvis man navnlig sikrer, at videregående uddannelse rettes mod områder af central betydning for økonomien (f.eks. ingeniørvidenskab), vil det kunne støtte den igangværende omstrukturering af økonomien hen i mod større vægt på konkurrenceudsatte sektorer. Uddannelsesreformen vil også medvirke til at forbedre effektiviteten i den offentlige sektor, da det nuværende uddannelsesforvaltningssystem er for opsplittet på lokalt niveau, hvilket fører til både ineffektive subsidier og ydelser af lav kvalitet.

(12)

Estland har givet en række tilsagn under europluspagten. Tilsagnene omfatter foranstaltninger vedrørende finanspolitisk holdbarhed, beskæftigelse og konkurrenceevne. På den finanspolitiske side forpligter Estland sig til at opnå balance i budgettet i 2013 og et overskud i 2014, indføre krav i den grundlæggende statsbudgetlovgivning om balance i det offentlige budget og indlede en reform af de særlige pensionsordninger. For at øge beskæftigelsen er der planlagt visse skattemæssige incitamenter. Hvad angår konkurrenceevnen er foranstaltningerne især rettet mod innovation, videregående uddannelser og reform af den offentlige sektor. Tilsagnene i pagten afspejler indholdet af det nationale reformprogram. De mål, der er opstillet i pagten, vil kunne fremmes af yderligere foranstaltninger for at styrke arbejdsmarkedspolitikken samt tiltag vedrørende ressourceeffektivitet og energimarkedet. Tilsagnene i europluspagten er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(13)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Selv om det er nødvendigt, at der i de kommende budgetter fastsættes nærmere foranstaltninger for at nå budgetmålet, mener Kommissionen, at de estiske myndigheders hidtidige resultater mindsker risikoen for, at de finanspolitiske mål ikke nås. Der bør tages yderligere skridt til at styrke arbejdsmarkedspolitikken og gøre det mere attraktivt at arbejde, øge den menneskelige kapital gennem en omfattende reform af uddannelsessystemet og forbedre ressourceeffektiviteten og energimarkedet.

(14)

På baggrund af denne vurdering har Rådet undersøgt Estlands 2011-stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Estlands nationale reformprogram,

HENSTILLER, at Estland træffer foranstaltninger i perioden 2011-2012 med henblik på at:

1.

Opnå senest i 2013 et strukturelt overskud, mens underskuddet i 2012 bør begrænses til højst 2,1 % af BNP, idet udgifterne holdes under stram kontrol, og effektiviteten i de offentlige udgifter øges.

2.

Tage skridt til at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft og mindske fattigdomsrisikoen ved på en budgetneutral måde at reducere skatte- og socialsikringsbyrden samt ved at gøre de aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger mere effektive, herunder ved at foranstaltningerne målrettes mod unge og langtidsledige, især i områder med høj arbejdsløshed.

3.

Iværksætte de planlagte incitamenter til at reducere energiintensiteten og forbedre energieffektiviteten i økonomien, især inden for bygnings- og transportsektoren, blandt andet ved hjælp af tiltag for at få markederne til at fungere bedre.

4.

I forbindelse med gennemførelsen af reformen af uddannelsessystemet lægge vægt på foranstaltninger, der forbedrer udbuddet af førskoleundervisning og fremmer kvaliteten af erhvervsuddannelser. Sørge for, at uddannelsesresultaterne i højere grad tilgodeser arbejdsmarkedets behov, og tilbyde lavtkvalificerede arbejdstagere mulighed for livslang læring.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2011.

På Rådets vegne

J. VINCENT-ROSTOWSKI

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2011 ved Rådets afgørelse 2011/308/EU af 19. maj 2011 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 138 af 26.5.2011, s. 56).

(3)  Jf. artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97.