Om EU-institutionernes webarkiv

Indhold

  1. Hvorfor arkiverer vi websites?
  2. Hvem kan bruge arkivet?
  3. Hvad arkiverer vi?
  4. Hvordan fungerer det?
  5. Vejledning for webmastere
  6. Politik for fjernelse af sider
  7. Juridiske oplysninger
  8. Få mere at vide

Links til EU's webarkiv er i øjeblikket ikke stabile.
Vi arbejder hårdt på at finde en løsning og beklager ulejligheden.
Hvis du leder efter arkiveret indhold, kan du kontakte EU's webbevarelsesteam: op-web-preservation@publications.europa.eu

1. Hvorfor arkiverer vi websites?

Flere og flere oplysninger fra EU offentliggøres kun på nettet. Men webindhold har ofte en kort levetid, og webteknologier udvikler sig hastigt. Derfor er der risiko for at oplysningerne går tabt, f.eks. hvis et website gennemgår store forandringer eller lukkes ned.

Derfor oprettede vi i 2013 et webarkiv for EU's institutioner, agenturer og organer (EU-institutionerne).

Arkivet afspejler, hvordan websitene så ud med hensyn til indhold og design på et givet tidspunkt. Dermed forbliver de oplysninger, som en institution har offentliggjort på sit website, tilgængelige, selvom det oprindelige site eller den oprindelige side ændres helt eller delvist.

2. Hvem kan bruge arkivet?

Arkivet er åbent og tilgængeligt online. Enhver med en internetforbindelse kan se og bruge det.

3. Hvad arkiverer vi?

EU-institutionernes websites. De fleste sites findes på domænet europa.eu og dets underdomæner og arkiveres regelmæssigt.

Der kan foretages arkivering på ad hoc-basis af websites, som skal lukkes ned eller gennemgå store forandringer, efter anmodning fra den pågældende EU-institution. Vi kan f.eks. arkivere sider, som oprettes til et bestemt arrangement.

Vi arkiverer i øjeblikket ikke:

  • Links til eksterne websites. Hvis et arkiveret site indeholder links til et eksternt website, dirigeres du videre til det aktive website. Hvis du f.eks. finder et link til FN's website (https://www.un.org/) på en arkiveret udgave af Europols website, dirigeres du videre til den aktive udgave af FN's site.
  • Dynamisk indhold.
  • Sociale medier.
  • Databaser. Det vil sige, at hverken søgefunktioner eller links, som bygger på søgninger, vil fungere.

4. Hvordan fungerer det?

Websites arkiveres fire gange om året ved hjælp af en webcrawler. Webcrawleren besøger og gennemgår de valgte websites ved at følge hyperlinks — næsten som en rigtig bruger ville gøre det — og kopierer de sider og filer, den støder på.

Brugerne kan navigere rundt på det arkiverede site, som var det et aktivt website. Arkivering med en webcrawler har dog visse tekniske begrænsninger, og der kan derfor være visse funktioner, som ikke fungerer, såsom:

  • det oprindelige websites indbyggede søgefunktion
  • indhold, som kun er tilgængeligt efter login
  • visse navigationselementer såsom rullemenuer, afkrydsningsfelter og visse kort
  • flashanimationer og -spil, streamingmedier og indlejrede sociale medier
  • komplekse JavaScripts
  • POST-funktioner.

5. Vejledning for webmastere

Forberedelse af websites til arkivering

  1. For at sikre den bedst mulige kvalitet af de arkiverede udgaver af dit website, bør du sørge for at oprette og vedligeholde websites, der kan bevares. Dette er især vigtigt, hvad angår din forside, da den er udgangspunktet for webcrawleren.
  2. Find nærmere oplysninger i vejledningen for informationsleverandører.
  3. Fjern indhold, som ikke skal bevares (og være tilgængeligt) på lang sigt. F.eks. på grund af intellektuelle ejendomsrettigheder (såsom ophavsret), fortrolighed, retten til privatliv eller databeskyttelse.
  4. Hvis sådan indhold ikke kan fjernes inden arkiveringen, kan du undgå, at det bliver arkiveret ved at bruge robot.txt-filer.

6. Politik for fjernelse af sider

Der kan være omstændigheder, hvor det er berettiget at skjule sider i webarkivet for offentligheden.

Alle har ret til at sende en begrundet anmodning om fjernelse af sider. Du kan sende din anmodning til følgende adresse: op-web-preservation@publications.europa.eu.

Din anmodning vil kun blive taget i betragtning i følgende tilfælde:

  • hvis siden indeholder noget af følgende indhold:
    • personoplysninger eller følsomme oplysninger som defineret i forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer
    • copyright-beskyttet materiale, som I ikke har de nødvendige rettigheder over
    • ærekrænkende eller stødende materiale eller meddelelser
  • hvis siden indhold kan give websiteindehaveren alvorlige og reelle administrative problemer
  • hvis siden er offentliggjort i god tro, men omstændighederne har ændret sig, så det anses for hensigtsmæssigt at fjerne indholdet
  • hvis siden er offentliggjort ved en fejl, og det anses for nødvendigt at fjerne den for at rette op på fejlen.

7. Juridiske oplysninger

7.1. Ophavsret

© Den Europæiske Union, 2019

Publikationskontoret foretager webarkivering for at bevare EU's websites. Det meste af det arkiverede websiteindhold, som findes i EU's webarkiv (EUWA) hører under EU's (eller EU-institutionernes, -agenturernes eller -organernes) ophavsret. Websiteindehaverne har ansvaret for ejerskab over og ophavsret til de websites, der findes i EUWA.

Medmindre andet er angivet, må materialer, som hentes i EUWA frit gengives. Dette generelle princip om gengivelse kan være underlagt særlige betingelser angivet i særskilte meddelelser om ophavsret. Det gælder ikke for fotografier, videoer, musikstykker eller andet materiale, som er underlagt tredjemands (ikke EU-institutioner) intellektuelle ejendomsrettigheder. I sådanne tilfælde skal der søges om tilladelse til at anvende materialet direkte hos indehaveren af ophavsretten. Publikationskontoret kan ikke garantere, at alt indhold fra tredjemand er tydeligt angivet.

Alle logoer og varemærker er udelukket fra ovennævnte tilladelse.

Alle spørgsmål vedrørende det ovenstående bedes rettes til følgende e-mailadresse OP-COPYRIGHT@publications.europa.eu

7.2. Erklæring om beskyttelse af personoplysninger

8. Få mere at vide

Kontakt webarkiveringsteamet: op-web-preservation@publications.europa.eu