ISSN 1831-5380
Oversigt | Juridisk meddelelse | Cookies | FAQ — ofte stillede spørgsmål | Kontakt | Print siden

4.2.2. Dokumenters logiske struktur

Et trykt dokument består af to elementer: indholdet, dvs. strenge af tegn med en logisk struktur, der tilsammen giver teksten mening, og layoutet.

Dokumenters logiske struktur - 240202-da.gif

Layoutet er et spørgsmål om typografi, og det er trykkeriet, der efter de grafiske tilrettelæggeres anvisninger står for den endelige udformning. Oftest svarer originaltekstens layout, ombrydning osv. ikke til det endelige layout af teksten, når trykkeriet er færdigt med den. Under udarbejdelsen af et manuskript tjener det derfor oftest ikke noget formål og kan endda være til ulempe, hvis man i for høj grad forsøger at efterligne det færdige layout (f.eks. bør man ikke indsætte manuelle orddelinger, da trykkeriet alligevel er nødt til at fjerne dem, før det kan arbejde med teksten).

Det er dog vigtigt, at trykkeriet kan identificere de forskellige dele af teksten. Ved indtastningen er det derfor vigtigt:

enten at anvende bestemte typografier
eller at indsætte koder i teksten efter en fastlagt protokol.

Typografier

For at trykkeriet skal kunne håndtere teksten rigtigt, er det vigtigt at markere de forskellige tekstniveauer (overskrifter, normal tekst, noter osv.) korrekt.

Word har hertil en simpel løsning, der dog bør anvendes med omtanke og konsekvent: typografier. Hver del af teksten har en særskilt typografi:

overskriftsniveau (Overskrift 1, Overskrift 2 osv.)
normal tekst, lige margener, venstrejusteret osv. (Normal osv.)
referencer, tekstbokse, fodnoter osv.

Hvert element bør have sin egen typografi, helst ud fra en logisk struktur.

Marker f.eks. ikke manuelt overskrifter på forskelligt niveau (fed, kursiv osv.)!

Hvis de enkelte forfattere får lov til at vælge frit mellem de forskellige typografier, kan det imidlertid skabe vanskeligheder: Hvert værk skal behandles på en særlig måde, og der vil blive anvendt en hel række forskellige typografier, som det hurtigt bliver svært at holde styr på. Det er derfor både ønskeligt og nødvendigt, at typografierne standardiseres.

Ideelt set bør de typografier, der anvendes i de forskellige værker, udvælges på grundlag af standardtypografier. Parallelt kan der i forbindelse med typografierne anvendes særlige skabeloner, som tager højde for de forskellige former for layout (med sådanne særlige skabeloner kan typografien skræddersyes til det værk, der arbejdes med).

Hvis de forskellige typografier anvendes konsekvent, særlig til at adskille de forskellige overskriftsniveauer, indebærer det en yderligere fordel i Word: Forfatteren kan lave en automatisk indholdsfortegnelse, hvilket er umuligt, hvis overskrifternes niveau markeres manuelt.

Kodningsprotokoller

En anden vigtig teknik til at sondre mellem tekstelementer er at anvende en kodningsprotokol, når de forskellige tekstelementers logiske niveau skal angives (f.eks. kapiteloverskrift, afsnitsoverskrift, normal tekst, indrykket tekst, referencer). I kodningsprotokollen beskrives de forskellige elementer, koderne og det ønskede typografiske layout.

Koderne har normalt et format af typen <KODE> (f.eks. <TCHAP> for en kode, der angiver en kapiteloverskrift). De stammer fra SGML (standard generalised markup language). Siden SGML kom frem, er der sket en videreudvikling, og i øjeblikket er XML mest anvendt.

De koder, der anvendes i disse protokoller, har den fordel, at de kan tolkes direkte af desktoppublishing-programmerne (og af avancerede tekstbehandlingsprogrammer), hvilket gør den arbejdskrævende tilretning af dokumenterne før trykningen overflødig. Det er nødvendigt at træffe aftale om kodningsprotokollerne tidligt i forløbet, helst allerede i planlægningsfasen.

Hvis der er tale om et flersproget dokument, vil det være klogt at inddrage institutionens oversættelsestjeneste. Denne, der fungerer som tekstmultiplikator ved at producere de ønskede sprogudgaver, kan med fordel arbejde med den kodede tekst og således koncentrere sig om indholdet uden at spilde ressourcer på at tage sig af layoutet. Det skal også bemærkes, at et kodet dokument, der indeholder et minimum af formateringskoder, er bedre egnet til de værktøjer, der anvendes inden for avanceret sprogteknologi.

Seneste opdatering: 31.3.2012
Sidens top
Forrige sideNæste side