Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer: En indsats er nødvendig for at gøre EFSI til en fuldstændig succes

Resumé

I

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev oprettet i 2015 som led i den "investeringsplan for Europa", der var udformet til at tackle de investeringsmangler, der opstod efter den finansielle og økonomiske krise, som begyndte i 2008. Den blev oprettet inden for EIB og ledes af et styringsråd, som består af repræsentanter for Kommissionen og EIB. EFSI blev oprindelig oprettet med henblik på at anvende en EU-budgetgaranti på 16 milliarder euro og 5 milliarder af EIB's egne midler for at sætte EIB-Gruppen i stand til at yde finansiering på ca. 61 milliarder euro med sigte på at mobilisere yderligere 315 milliarder euro inden juli 2018 i strategiske investeringer i infrastruktur og SMV'er, og dermed dække de fleste EU-politikområder og alle medlemsstater.

II

Revisionsmålet var at vurdere, hvorvidt EFSI var effektiv med hensyn til at tilvejebringe finansiering til støtte for yderligere investering i hele EU. På grundlag af en risikovurdering undersøgte vi hvorvidt:

1. EIB ydede det forventede niveau af mere risikofyldt finansiering inden juli 2018
2. EFSI erstattede andre EIB- og EU-finansieringsforanstaltninger
3. de finansierede projekter kunne være blevet finansieret i EFSI-gennemførelsesperioden med andre offentlige eller private midler
4. de rapporterede skøn vedrørende investeringer mobiliseret af EFSI var realistiske for så vidt angår deres indvirkning på realøkonomien.
5. EFSI's investeringsportefølje var passende afbalanceret med hensyn til relevante EU-politikområder og geografisk koncentration.

III

Vores revision dækkede EFSI's foranstaltninger fra dens start i 2015 og frem til juli 2018. Som led i vores revisionsarbejde gennemgik vi rapporter om EFSI's resultater, som var udgivet på revisionstidspunktet, analyserede EFSI's portefølje af foranstaltninger og gennemgik en prøve af foranstaltninger samt interviewede og gennemførte spørgeundersøgelser blandt embedsmænd fra Kommissionen og EIB-Gruppen, EFSI-modparter og eksperter på området.

IV

Vi konkluderer, at EFSI har været effektiv med hensyn til at rejse kapital til støtte for betydelige yderligere investeringer i EU. De rapporterede skøn vedrørende de mobiliserede investeringer tager imidlertid ikke hensyn til, at visse EFSI-foranstaltninger erstattede andre EIB-foranstaltninger og EU's finansielle instrumenter eller til, at en del af EFSI-støtten gik til projekter, som kunne være blevet finansieret via andre kilder, om end på andre vilkår. Der er desuden brug for en indsats for at forbedre EFSI-støttede investeringers geografiske spredning.

V

Vi konstaterede, at EIB-Gruppen pr. 30. juni 2018 havde formået at godkende finansielle EFSI-foranstaltninger til en værdi af mere end 59 milliarder euro. EIB-Gruppen godkendte desuden finansiering svarende til 65,5 milliarder euro inden den 17. juli 2018. En række faktorer bidrog til dette resultat, herunder oprettelse af EFSI som en budgetgaranti stillet til EIB, hvilket giver den operationel fleksibilitet, fastsættelse af få mål eller begrænsninger for EFSI's investeringsportefølje, indførelse af strømlinede ledelses- og forvaltningsordninger og styrkelse af samarbejdet med nationale erhvervsfremmende banker og institutter.

VI

EFSI-støtten gjorde det muligt for EIB at opnå en firdobbelt stigning i sine mere risikofyldte finansieringsforanstaltninger i forhold til 2014. Værdien af de EFSI-relaterede mere risikofyldte finansieringsforanstaltninger, der rent faktisk blev undertegnet af EIB, var dog lavere end planlagt. EIB foretog mere risikofyldt finansiering ved at tilbyde klassiske foranstillede investeringslån med længere løbetider, ved at tage positioner uden sikkerhedsstillelse, hvor alle eller de fleste andre långivere var sikrede, og ved at arbejde med mere risikobetonede modparter, mens andre tilgængelige mere risikofyldte finansielle produkter blev anvendt i relativt begrænset omfang.

VII

EFSI erstattede også til dels finansiering fra andre centralt forvaltede finansielle EU-instrumenter, navnlig på områderne transport og energi. Vi konstaterede endvidere, at det er nødvendigt, at Kommissionen og EIB overvejer de eventuelle fremtidige overlapninger mellem foranstaltninger under EFSI's infrastruktur- og innovationsfelt og de europæiske struktur- og investeringsfondes finansielle instrumenter.

VIII

Selv om en EFSI-foranstaltning blev vurderet til at give additionalitet i overensstemmelse med definitionen i EFSI-forordningen og klassificeret som værende mere risikofyldt end almindelige EIB-foranstaltninger betød dette ikke nødvendigvis, at projektet ikke kunne være blevet finansieret via andre kilder. Vores spørgeundersøgelse viste, at næsten en tredjedel af de projekter, der modtog finansiering under infrastruktur- og innovationsfeltet, ville være blevet indledt alligevel uden EFSI-støtten. For det meste foretrak projektpromotorerne EFSI-finansieringen, fordi den enten var billigere eller tilbød en længere afbetalingsperiode. Vi fandt nogle tilfælde, hvor EFSI-projekterne kunne være blevet finansieret af private kilder eller af andre offentlige kilder eller af EIB som en normal foranstaltning, om end på andre vilkår.

IX

Den metode, der blev brugt til at vurdere den mobiliserede investering, overvurderede i nogle tilfælde, i hvilken grad EFSI-støtten faktisk genererede yderligere investering i realøkonomien. Manglen på sammenlignelige resultat- og overvågningsindikatorer for alle EU's finansielle instrumenter og budgetgarantier reducerer gennemsigtigheden og muligheden for at vurdere resultaterne.

X

Ved udgangen af 2017 befandt EFSI's portefølje sig inden for de vejledende grænser, der er sat for investering i specifikke politiksektorer. Den geografiske koncentration af de EFSI-undertegnede finansieringsforanstaltninger var dog ikke tilstrækkelig afbalanceret, og de endte for det meste i nogle få af de større EU-15-medlemsstater. De lande, der havde den højeste EFSI-udnyttelse, var dem, der havde de mest veludviklede og aktive nationale erhvervsfremmende banker og institutter, hvilket indikerer et behov for at yde støtte, herunder teknisk bistand, til mindre udviklede banker og institutter.

XI

På grundlag af disse bemærkninger fremsætter vi anbefalinger vedrørende:

1. fremme af den begrundede anvendelse af mere risikofyldte EIB-produkter under EFSI
2. styrkelse af komplementariteten mellem EU's finansielle instrumenter og EU's budgetgarantier
3. forbedring af vurderingen af, om potentielle EFSI-projekter kunne være blevet finansieret via andre kilder
4. bedre skøn over den mobiliserede investering
5. forbedring af den geografiske spredning af de EFSI-støttede investeringer.

Indledning

01

I november 2014, lige efter at være tiltrådt, udsendte den nye Europa-Kommission og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen ("EIB-Gruppen") i fællesskab meddelelsen om investeringsplanen for Europa (også kaldet Junckerplanen)¹. Investeringsplanen for Europa blev lanceret som en reaktion på investeringsnedgangen i Europa efter den finansielle og økonomiske krise, som begyndte i 2008. Samtidig anerkendte Kommissionen de finanspolitiske begrænsninger for medlemsstaterne og den begrænsede fleksibilitet, de dengang eksisterende EU-udgiftsprogrammer ydede. Kommissionen vurderede den årlige investeringsmangel til at være mellem 230 og 370 milliarder euro under de "bæredygtige" investeringsniveauer i EU².

02

Det overordnede sigte med investeringsplanen for Europa er at øge investeringsniveauerne og fjerne hindringer for investering i EU. Den består af tre gensidigt forstærkende søjler: i) Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som yder finansiering til investeringer, ii) Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, som yder teknisk assistance til projektpromotorer, og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter, som sørger for synlighed og informationsudveksling med hensyn til projekter, som der søges finansiering til, og iii) lovgivnings- og strukturreformer med henblik på at fjerne hindringer for investering.

03

EFSI er ikke en separat retlig enhed fra EIB, men den har en særskilt ledelses- og forvaltningsstruktur, som omfatter et styringsråd, der udgøres af tre repræsentanter fra Kommissionen og en repræsentant fra EIB, og som træffer sine afgørelser ved konsensus, en investeringskomité og en administrerende direktør. Ledelses- og forvaltningsstrukturen blev fuldendt i januar 2016, hvor investeringskomitéen blev nedsat. I den mellemliggende periode godkendte Kommissionen anvendelsen af EU-garantien. EFSI's foranstaltninger skal ligeledes godkendes af EIB's og EIF's styrende organer ifølge samme politik, regler og procedurer, som finder anvendelse på foranstaltninger uden for EFSI.

04

EFSI blev oprettet med henblik på at mobilisere 315 milliarder euro i nye investeringer i realøkonomien i den treårige periode frem til juli 2018 for at finansiere (strategiske) investeringer i en bred vifte af EU-politikområder (transport og energi, uddannelse, forskning og innovation osv.) og for at øge mindre virksomheders adgang til finansiering³. Dette skulle opnås ved at anvende 21 milliarder euro i form af risikokapacitet bestående af en garanti på 16 milliarder euro fra EU-budgettet og 5 milliarder euro fra EIB's egne midler med henblik på at sætte EIB-Gruppen i stand til at yde yderligere finansiering (figur 1), som oprindeligt blev anslået til 61 milliarder euro⁴.

05

EFSI's investeringsforanstaltninger finder sted inden for to tematiske områder eller "felter": i) infrastruktur- og innovationsfeltet, som forvaltes af EIB og tilsigter at yde finansiering til strategiske projekter, og ii) SMV-feltet, som forvaltes af EIF og tilsigter at støtte SMV'er og midcapselskaber (virksomheder med op til 3 000 ansatte). Hvert af felterne har foranstaltninger af låntypen og egenkapitaltypen⁵.

06

EFSI-støtte er ikke specifikt øremærket efter sektor eller geografisk område, men er i stedet efterspørgselsbaseret. Ikke desto mindre fastsatte EFSI's styringsråd som vejledende grænse for geografisk diversificering og koncentration for infrastruktur- og innovationsfeltet, at andelen af investering i tre givne medlemsstater tilsammen (målt efter beløb for godkendte og undertegnede lån/investeringer) ikke bør overstige 45 % af den samlede EFSI-portefølje⁶ ved udgangen af investeringsperioden (ultimo 2020 for godkendelser og ultimo 2022 for undertegnelser). Der er ikke fastsat nogen koncentrationsgrænser for SMV-feltet.

07

Kommissionen anerkendte også behovet for effektiv involvering af de nationale erhvervsfremmende banker og institutter med henblik på at øge investeringsplanen for Europas og EFSI's effekt på investering, vækst og beskæftigelse. I juli 2015 havde otte nationale erhvervsfremmede banker og institutter forpligtet sig til at yde medfinansiering til projekter og investeringsplatforme for et samlet finansieringsbeløb på op til 34 milliarder euro⁷. EFSI-forordningen fastlægger flere måder, som nationale erhvervsfremmende banker og institutter kan bidrage til EFSI på, herunder deltagelse i investeringsplatforme eller i individuelle EFSI-projekter som medfinansieringsydere.

08

Ifølge EFSI-forordningen skal EU-garantien ydes til støtte for projekter, der bl.a. medfører "additionalitet"⁸. Det betyder at EFSI-finansiering i princippet er tiltænkt foranstaltninger, som afhjælper markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som ikke eller ikke i samme omfang kunne være blevet gennemført via EIB, EIF eller under EU's eksisterende finansielle instrumenter i den samme periode, som EU-garantien kan anvendes⁹, uden EFSI-støtte.

09

EFSI bør også "supplere og føje sig til igangværende EU-programmer og traditionelle EIB-aktiviteter"¹⁰ og bidrage til at virkeliggøre Unionens politikmål som dem, der er fastsat i COSME-forordningen, Horisont 2020-forordningen og CEF-forordningen¹¹. Introduktionen af EFSI fandt sted i forbindelse med, at en allerede større del af EU-budgettet blev fordelt til finansielle instrumenter under den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020. Som det fremgår af figur 2, havde Kommissionen allerede etableret centralt forvaltede finansielle instrumenter under syv EU-programmer, som dækkede forskellige politikområder med et oprindeligt budget eller en "finansieringsramme" på ca. 7,4 milliarder euro. Endvidere forventes beløbet for finansielle instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) i perioden 2014-2020 at udgøre 20,2 milliarder euro¹², hvilket er næsten det dobbelte af beløbet for den forrige periode.

10

I slutningen af 2017 godkendte Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen forlængelsen af EFSI indtil 2020 ("EFSI 2.0") og en forhøjelse i dens risikokapacitet til 33,5 milliarder euro bestående af 26 milliarder euro fra EU-garantien og 7,5 milliarder euro fra EIB's egne midler¹³. Med denne forhøjelse er målet at mobilisere offentlige og private investeringer på 500 milliarder euro inden udgangen af 2020.

11

I juni 2018 foreslog Kommissionen en integreret investeringsmodel kaldet "InvestEU" som en del af pakken af forslag vedrørende den næste flerårige finansielle ramme. Den vil støtte EU's investeringsprioriteter og fremme synergier mellem EU's forskellige finansielle instrumenter i perioden 2021-2027¹⁴. Forslaget tilsigter at bygge på erfaringerne fra EFSI og finansielle instrumenter som defineret i finansforordningen og mobilisere investering på et anslået yderligere beløb på 650 milliarder euro ved at stille en ekstra EU-budgetgaranti på 38 milliarder euro til rådighed. Det kunne derfor udgøre en fortsættelse af et stort investeringsprogram, der påbegyndtes med EFSI. Ifølge Kommissionen vil InvestEU være markedsbaseret og have fokus på fire politikområder: i) bæredygtig infrastruktur, ii) forskning, innovation og digitalisering, iii) SMV'er og midcapselskaber og iv) sociale investeringer og færdigheder.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

12

Formålet med revisionen var at vurdere, hvorvidt EFSI er effektiv med hensyn til at tilvejebringe finansiering til støtte for investeringer i EU. Vi undersøgte, hvorvidt:

1. EIB ydede det forventede niveau af mere risikofyldt finansiering inden juli 2018
2. EFSI erstattede andre EIB- og EU-finansieringsforanstaltninger
3. investeringsprojekter kunne være blevet finansieret i EFSI-gennemførelsesperioden med andre offentlige eller private midler
4. de rapporterede skøn vedrørende investeringer mobiliseret af EFSI var realistiske for så vidt angår deres indvirkning på realøkonomien
5. EFSI's investeringsportefølje var passende afbalanceret med hensyn til relevante EU-områder og geografisk koncentration.

13

Vi noterede os også Kommissionens forslag om oprettelse af InvestEU-programmet, og vi gennemførte en foreløbig analyse.

14

Denne revision dækkede EFSI's foranstaltninger fra dens start i 2015 og frem til juli 2018. Vi fokuserede primært på infrastruktur- og innovationsfeltet, som tegner sig for næsten tre fjerdedele af EFSI-garantibeløbet. SMV-feltet blev delvist dækket i en tidligere særberetning fra Revisionsretten¹⁵. Revisionsarbejdet bestod af:

1. en gennemgang af forskellige evalueringer foretaget af Kommissionen og EIB (herunder EIB's evaluering af EFSI fra juni 2018¹⁶), EIF-evalueringer, officiel dokumentation, rapporter om foranstaltninger etc. vedrørende EFSI og eksisterende finansielle instrumenter samt tredjepartsanalyser og -publikationer
2. en porteføljeanalyse af EFSI-foranstaltninger, der var blevet undertegnet den 31. december 2017, og en detaljeret gennemgang af 15 infrastruktur- og innovationsfeltforanstaltninger valgt blandt de 124 foranstaltninger i dette felt, der var undertegnet den 31. december 2016 (som omfattede EIB's vurderings-, godkendelses-, rapporterings- og overvågningsdokumentation)
3. interview med embedsmænd fra Kommissionen, EIB og EIF, med projektpromotorer for udvalgte infrastruktur- og innovationsfelter og medlemsstaters nationale erhvervsfremmende banker og institutter, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og andre relevante interessenter
4. vores spørgeundersøgelser blandt EIB's direkte modparter inden for infrastruktur- og innovationsfeltet (projektpromotorer, investorer og finansielle formidlere) og nationale erhvervsfremmende banker og institutter
5. høringer af eksperter om de forskellige aspekter, der er omfattet af denne revision

Bemærkninger

EIB-Gruppen godkendte tæt på de forventede niveauer af mere risikofyldt finansiering under EFSI

15

EIB forventede, at den - med henblik på at nå målet om at mobilisere investeringer på 315 milliarder euro - ville godkende EFSI-støttet finansiering til en værdi af 61 milliarder euro inden juli 2018. EFSI-porteføljen skulle samlet set have en højere risikoprofil end den portefølje af investeringer, der støttedes af EIB i henhold til dens normale investeringspolitikker inden EFSI-forordningens ikrafttræden. Projekter støttet af EFSI skulle også typisk have en højere risikoprofil end projekter støttet af normale EIB-foranstaltninger¹⁷.

Den samlede godkendte EFSI-finansiering i de første tre år nåede de oprindeligt forventede beløb

16

Pr. 30. juni 2018 beløb den samlede godkendte EFSI-finansiering sig til 59,3 milliarder euro, hvilket var tæt på det forventede niveau. Den 17. juli 2018 havde EIB godkendt finansiering på 65,5 milliarder euro, hvilket oversteg den vejledende mængde af kapital, som skulle rejses. Den samlede undertegnede EFSI-finansiering for de to felter beløb sig til 42,9 milliarder euro den 30. juni 2018. EIB havde undertegnet 312 foranstaltninger til et beløb af 30,5 milliarder euro under EFSI's infrastruktur- og innovationsfelt og 384 foranstaltninger til i alt 12,4 milliarder euro under SMV-feltet. Bilag I opsummerer de rapporterede EFSI-data pr. 30. juni 2018.

17

En række faktorer var medvirkende til dette resultat:

1. Oprettelsen af EFSI uden for finansforordningen gjorde det muligt at oprette den inden for en kort tidsramme, uden en forhåndsevaluering eller en konsekvensanalyse.
2. EFSI's iboende fleksibilitet til at finansiere en bred vifte af projekter ved hjælp af mange typer af finansielle produkter og med få sektorer og geografiske begrænsninger gav et stort antal og volumen af potentielle finansielle foranstaltninger (jf. bilag II). Navnlig er indgreb finansieret med EIB's egne midler ikke underlagt statsstøttevurdering. Dette gør EFSI's godkendelsesprocesser hurtigere og mere fleksible end godkendelsesprocesserne for EU's finansielle instrumenter under delt forvaltning.
3. De strømlinede ledelses- og forvaltningsregler gjorde EIB i stand til hurtigt at medtage nye foranstaltninger i EFSI-porteføljen, især dem, der allerede havde gennemgået EIB's vurderings- og godkendelsesproces.

18

Hertil kommer, at EFSI-forordningen til forskel fra EU's øvrige finansielle instrumenter anerkendte den vigtige rolle, som nationale erhvervsfremmende banker og institutter kan spille i gennemførelsen af EFSI ved at identificere og udvikle projekter og tiltrække potentielle investorer¹⁸. Figur 3 nedenfor illustrerer andelen af foranstaltninger med deltagelse af nationale erhvervsfremmende banker i de forskellige EFSI-underfelter. Samarbejdet mellem EIB og de nationale erhvervsfremmende banker og institutter blev styrket gennem oprettelsen af arbejdsgrupper og samarbejdsbaserede investeringsplatforme. Vores spørgeundersøgelse blandt og interview med de nationale erhvervsfremmende banker og institutter viste, at størstedelen af de nationale erhvervsfremmende banker satte pris på det øgede samarbejde med EIB-Gruppen.

EFSI øgede EIB's mere risikofyldte finansiering mindre end forventet

19

EIB kalder sine mere risikofyldte finansieringsforanstaltninger for særlige aktiviteter - tekstboks 1 - og disse er nævnt i artikel 5 i EFSI-forordningen i forbindelse med definitionen af EFSI-foranstaltningernes additionalitet.

20

Vi evaluerede, hvorvidt EFSI øgede EIB's mere risikofyldte långivningsaktiviteter, og vi sammenlignede risikoprofilen for EFSI-porteføljen af foranstaltninger med EIB's ikke-EFSI-portefølje.

21

Med lanceringen af EFSI forventede EIB oprindeligt, at dens samlede niveau af særlige aktiviteter ville stige fra 2014-udgangspunktet på 4,5 milliarder euro (eller ca. 6 % af alle undertegnelser) til 8,6 milliarder euro i 2015 (12 %), og op til 21 milliarder euro (30 %) i 2016 og 2017¹⁹. Figur 4 viser en sammenligning mellem de faktiske og planlagte værdier af EIB's særlige aktiviteter i perioden 2014-2017 opdelt efter deres kategorier.

22

Volumen af EIB's undertegnelser af særlige aktiviteter steg fra 4,5 milliarder euro i 2014 til 18 milliarder euro i 2017. På trods af denne firdobbelte stigning beregnede vi den samlede mangel i løbet af perioden 2015-2017 sammenlignet med de planlagte niveauer til at være på ca. 13 milliarder euro, dvs. 26 % af det kumulative mål på 50,6 milliarder euro²⁰. Denne mangel udgjorde ca. 7 milliarder euro af EFSI's særlige aktiviteter, 1,5 milliarder euro af EIB's egne særlige risikoaktiviteter og 4,5 milliarder euro af særlige aktiviteter under andre risikodelingsmandater.

23

Med hensyn til risikoprofilen for EFSI-porteføljen af foranstaltninger bestod 98,5 % af EFSI-porteføljen pr. 30. juni 2018 af foranstaltninger i kategorien særlige aktiviteter²¹. Vores analyse bekræftede, at EFSI-porteføljens samlede risikoprofil var højere end risikoprofilen for EIB's ikke-EFSI-portefølje.

EIB har råderum til yderligere at fremme brugen af mere risikofyldte finansielle produkter til EFSI

24

EFSI kan ifølge retningslinjerne for investering under EFSI anvendes til direkte eller indirekte at finansiere nye foranstaltninger gennem en bred vifte af produkter²². Forretningsstrategien for EFSI specificerer yderligere de forskellige produkter, som EIB-Gruppen kan anvende under EFSI²³. Disse omfatter foranstillede lån, efterstillede lån, risikodelingsinstrumenter, kapitalmarkedsinstrumenter (f.eks. hybride virksomhedsobligationer) og indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital. Endvidere angiver reglerne for foranstaltninger med investeringsplatforme og nationale erhvervsfremmende banker²⁴ efterstilling som et af de centrale principper for EFSI-foranstaltninger med nationale erhvervsfremmende banker og institutter (dvs. at EFSI-støtte helst skal være efterstillet andre former for finansiering, hvis det er begrundet)²⁵.

25

Inden for SMV-feltet anvendte EIF primært de eksisterende produkter målrettet mod SMV'er, som allerede blev anvendt under mandaterne fra COSME, InnovFin, Det Kreative Europa-garantifaciliteten, EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EIB-EIF-mandatet for risikovillig kapital. I tillæg til anvendelsen af dens klassiske langfristede, foranstillede lån til virksomheds- og projektfinansiering udvidede EIB inden for infrastruktur- og innovationsfeltet anvendelsen af eksisterende mere risikofyldte produkter og udviklede nye produkter, herunder egenkapital, risikodeling, mezzaninværdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver ("ABS-mezzanin"²⁶) og hybride virksomhedsobligationer. Figur 5 nedenfor illustrerer anvendelsen af EIB-produkter inden for EFSI's infrastruktur- og innovationsfelt pr. 31. december 2017.

26

Hovedparten af porteføljen af foranstaltninger inden for infrastruktur- og innovationsfeltet bestod af klassiske langfristede, foranstillede lån til virksomheder eller projektfinansiering (ca. 17 milliarder euro eller ca. 62 % af det samlede undertegnede beløb inden for infrastruktur- og innovationsfeltet). Vores evaluering af foranstaltninger inden for infrastruktur- og innovationsfeltet viste, at EIB primært opnåede investeringslånenes status som mere risikofyldte gennem længere løbetider, ved at tage positioner uden sikkerhedsstillelse, hvor alle eller de fleste andre långivere er sikrede, og ved at arbejde med mere risikable modparter, men kun gjorde begrænset brug af den kontraktmæssige efterstillelse af gældsprodukter for virksomheder eller projektfinansiering.

27

Under EFSI øgede EIB i betydelig grad sin finansiering af typen egenkapital, som beløb sig til 3,3 milliarder euro pr. 31. december 2017. EIB begyndte også at sigte mod SMV'er og midcapkapitalfonde i EU gennem investering i SMV'er og midcapkapitalfonde sammen med nationale erhvervsfremmende banker eller EIF. Dette område hører også under EIF's ansvarsområde.

28

EIB udviklede også risikodelingsinstrumenter (RSI'er)²⁷ med nationale erhvervsfremmende banker og institutter og forretningsbanker, som var målrettet mod SMV'er og midcapselskaber. EIB's markedsanalyse indikerede, at der var stor efterspørgsel efter denne type instrument. Pr. 31. december 2017 havde EIB imidlertid kun undertegnet 14 EFSI-risikodelingsforanstaltninger til et samlet beløb af 2,9 milliarder euro²⁸ (ca. en tredjedel af forretningsmålet for dette produkt), og kun fire af disse foranstaltninger var undertegnet af nationale erhvervsfremmende banker og institutter, til et beløb på 0,7 milliarder euro²⁹. Dette skyldtes EIB's komplekse due diligence, som var nødvendig pga. delegerings- og forskriftsmæssige krav.

29

Endvidere blev meget få RSI-foranstaltninger, hvor EIB løb en større del af risikoen end de nationale erhvervsfremmende banker og institutter, undertegnet, på trods af at vores interview og analyse af positionspapirer³⁰ fra sammenslutninger af nationale erhvervsfremmende banker og institutter indikerer, at de nationale banker og institutter ville hilse sådanne foranstaltninger velkommen.

EFSI erstattede delvist finansiering fra andre finansielle instrumenter støttet af EU's budget

30

EFSI bør supplere og undgå at erstatte brugen af EU's andre finansielle instrumenter³¹, nemlig finansielle instrumenter under indirekte forvaltning og finansielle instrumenter under delt forvaltning (dvs. finansielle instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde). Vi undersøgte EFSI's indvirkning på andre risikodelingsmandater gennemført af EIB (finansielle instrumenter under indirekte forvaltning) og på finansielle instrumenter under delt forvaltning.

EFSI og indirekte forvaltede finansielle instrumenter

31

Vi fokuserede i vores analyse på EFSI's mulige overlap med de største finansielle instrumenter for programmeringsperioden 2014-2020, hvis gennemførelse er uddelegeret til EIB-Gruppen: CEF's gældsinstrument, InnovFin (InnovFins faciliteter gennemført af EIB og InnovFins egenkapital- og garantifaciliteter gennemført af EIF) og COSME's finansielle instrumenter (figur 2 giver et overblik).

32

Vi sammenlignede de oprindeligt budgetterede beløb for hele gennemførelsesperioden for disse finansielle instrumenter med de beløb, der tildeltes indtil den 31. december 2017 (figur 6). De beløb, der var tildelt finansielle instrumenter, forblev inden for de forventede niveauer for programmerne COSME og InnovFin. Beløbene for CEF's gældsinstrument er dog sakket bagud som følge af det lave antal faktiske undertegnelser af foranstaltninger.

33

Vores analyse og andre evalueringer bekræftede, at EFSI delvist erstattede CEF's gældsinstrument. Dette skyldtes primært dens overlap med hensyn til mål, berettigelseskriterier, målsektorer og typer af modtagere. EFSI's foranstaltninger er ikke bundet til de specifikke berettigelseskriterier, der er fastsat for andre af EU's finansielle instrumenter. Mængden af projekter, der kan finansieres under energi- og transportsektoren, kan derfor være meget større end for CEF's gældsinstrument for eksempel. COSME- og InnovFin-garantierne og InnovFin-egenkapitalen var en undtagelse i denne henseende: for så vidt angår garantierne supplerede EFSI disse ved fra starten at gøre det muligt at fremskynde deres betalinger ud over de oprindeligt planlagte årlige volumener, mens programmernes underliggende krav bibeholdtes. For så vidt angår InnovFin-egenkapitalen deltog EFSI i en ny risikodelingsstruktur sammen med Horisont 2020 og EIF-ressourcer, som resulterede i et forbedret produkttilbud på markedet.
I forbindelse med COSME's egenkapitalprodukt udformede Kommissionen bevidst det nye EFSI SMV-egenkapitalprodukt til at dække en del af den eksisterende pipeline af egenkapitalprodukter for således at sætte budgettet for COSME's finansielle instrumenter i stand til i højere grad at fokusere på garantier, for hvilke markedsefterspørgslen blev vurderet til at overstige tilgængelige budgetressourcer.

34

Kommissionen har taget skridt til at øge komplementariteten mellem EFSI og de eksisterende centralt forvaltede finansielle instrumenter og håndtere overlap mellem dem. For eksempel anvender den de finansielle instrumenter til at udforske nye produkter og markeder, som EFSI så kan opskalere, eller til at yde den mere risikable del af finansieringen, når den investerer sammen med EFSI. Hertil kommer, at Kommissionen i juni 2018 foreslog at oprette InvestEU-programmet: en integreret investeringsmodel, som vil understøtte vigtige investeringsprioriteter og muliggøre synergier mellem EFSI og andre af EU's finansielle instrumenter³². På grundlag af de informationer, der var til rådighed på revisionstidspunktet, var konklusionen af vores foreløbige analyse, at InvestEU-programmet stadig manglede at klarlægge, hvordan det vil håndtere spørgsmålene vedrørende vurderingen af de mobiliserede investeringer, projekternes additionalitet og den geografiske spredning.

EFSI og finansielle instrumenter under delt forvaltning (de europæiske struktur- og investeringsfonde eller "ESI-fonde")

35

I perioden 2014-2020 kan de finansielle instrumenter under ESI-fondene anvendes til alle 11 ESI-fondes tematiske mål, og de kan kombineres med tilskud. Med undtagelse af det 11. tematiske mål (institutionel kapacitet) falder de områder, som EFSI dækker, sammen med ESI-fondenes tematiske mål. EFSI sigter mod at afhjælpe investeringsmanglen generelt, mens de finansielle instrumenter under ESI-fondene har til formål at medvirke til at nå samhørighedsmål ved at dække specifikt udpegede markedsmangler i en bestemt region eller et bestemt land. Bilag III opsummerer de seneste tilgængelige data vedrørende gennemførelsen af ESI-fondenes finansielle instrumenter pr. udgangen af 2016.

36

Med hensyn til SMV'er kunne kombinationen af EFSI med andre finansielle instrumenter under indirekte forvaltning konkurrere med ESI-fondenes finansielle instrumenter, da de alle er rettet mod de samme modtagere i de samme regioner. For eksempel pegede den nylige uafhængige evaluering af EFSI på konkurrenceproblemer mellem ESI-fondenes finansielle instrumenter og COSME-garantiproduktet³³, som EFSI supplerer. De eksperter, vi rådførte os med, mente dog, at erstatning ikke var udbredt blandt de forskellige finansieringskilder målrettet mod SMV'er på grund af SMV'ernes store behov for finansiering overordnet set.

37

For så vidt angår infrastruktur- og innovationsfeltet er der på nuværende tidspunkt kun få overlapninger mellem EFSI og ESI-fondenes finansielle instrumenter, som sigter mod det samme tematiske mål, især fordi de projekter, der støttes under delt forvaltning, generelt er mindre og ikke nødvendigvis er berettiget til at ansøge om EFSI-støtte. Der kan imidlertid forekomme større overlapninger og muligheder for kombinationer, når forvaltningsmyndighederne for ESI-fondene kommer under pres for at anvende de forpligtede midler. Vores interview med eksperter og nationale erhvervsfremmende banker og institutter indikerer, at et sådant overlap sandsynligvis vil finde sted.

Næsten en tredjedel af de projekter, der blev undertegnet inden for infrastruktur- og innovationsfeltet, kunne være blevet finansieret uden EFSI-støtte, men på mindre favorable vilkår

38

For så vidt angår individuelle projekter er et af berettigelseskriterierne³⁴ for anvendelse af EU-garantien, at projekterne skaber additionalitet³⁵.

39

I forbindelse med projektvurderingen inden for infrastruktur- og innovationsfeltet vurderer EIB projekternes berettigelse til EU-garantien. EFSI's investeringskomité gennemgår disse vurderinger og afgør, om EU-garantien skal anvendes, på grundlag af den dokumentation³⁶, som EIB har udarbejdet. SMV-feltet har forskellige ordninger til vurdering af berettigelsen. I stedet for at investeringskomitéen træffer afgørelse om berettigelse for de enkelte projekter, afgør EFSI's styringsråd og EFSI's administrerende direktør i samråd med investeringskomitéen berettigelsen for det enkelte produkt.

40

Det blev i forbindelse med infrastruktur- og innovationsfeltet vurderet, at EFSI-foranstaltningerne skaber additionalitet i overensstemmelse med artikel 5 i EFSI-forordningen, hvis de klassificeres som EIB's særlige aktiviteter. Vurderingen af additionalitet tog hensyn til markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, men den indeholdt ikke nødvendigvis en vurdering af, om projektet kunne have været gennemført med andre finansieringskilder.

41

Vi vurderede, om projekterne ikke kunne være gennemført uden EFSI-støtte via en spørgeundersøgelse blandt EIB's direkte modparter (projektpromotorer og finansielle formidlere), suppleret med en gennemgang af vurderings- og godkendelsesdokumentationen for en stikprøve på 15 af EFSI's infrastruktur- og innovationsfeltforanstaltninger samt interviews med modtagere og medinvestorer.

42

Blandt de 86 respondenter i denne spørgeundersøgelse svarede 59 (69 %), at de ikke kunne have gennemført deres projekt uden EFSI-støtte, eller i hvert fald ikke i samme omfang eller inden for samme tidsramme. De primære grunde til, at de valgte EIB-finansieringen, var, i prioritetsrækkefølge: i) EIB's erfaring og ikkefinansielle bidrag (62 %); og/eller ii) finansieringen kostede mindre end alternativerne (58 %); og/eller iii) den længere løbetid (50 %); og/eller iv) den mindskede risikoen for andre investorer (25 %).

43

27 af de 86 respondenter (31 %) svarede imidlertid, at deres projekt kunne være blevet finansieret fuldt ud af andre kilder. Den seneste EIB-evaluering af EFSI fra juni 2018 indeholder en lignende konstatering³⁷. Næsten alle foranstaltningerne i vores spørgeundersøgelse blev finansieret gennem investeringslån. De primære grunde til, at de valgte EIB's EFSI-finansiering, var, i prioritetsrækkefølge: i) finansieringen kostede mindre end alternativerne (88 %); og/eller ii) den længere løbetid (52 %); og/eller iii) EIB's erfaring og ikkefinansielle bidrag (30 %).

44

Resultaterne af spørgeundersøgelsen fremhæver, at en del af de projekter, der modtog finansiering inden for infrastruktur- og innovationsfeltet, ville være blevet iværksat alligevel uden EFSI-støtte. Risikoen er særligt stor hvad angår projekter, der finansieres direkte gennem investeringslån. Dette viser vigtigheden af at vurdere, om projekterne mangler tilstrækkelig finansiering på grund af markedssvigt, så risikoen for at erstatte andre finansieringskilder mindskes.

45

Vores evaluering af EFSI's infrastruktur- og innovationsfeltforanstaltninger viste, at EIB i praksis vurderede og, i et vist omfang, dokumenterede visse kvalitative additionalitetsaspekter relateret til markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Hvad angår nogle af de tidligere infrastruktur- og innovationsfeltforanstaltninger, vi evaluerede, var markedssvigtene eller de suboptimale investeringssituationer dog ikke klart og konsekvent retfærdiggjort og dokumenteret.

46

I visse tilfælde blev de mere gunstige finansieringsbetingelser, som EIB tilbød, brugt til at begrunde en foranstaltnings additionalitet. Her er additionaliteten tvivlsom, da EIB's finansiering måske foretrækkes, blot fordi dens pris er lavere end markedets, og i dette tilfælde er der risiko for, at den tager andre finansieringskilders plads. Dette er især relevant for foranstaltninger, der finansierer infrastruktur- og forsyningsprojekter (tekstboks 2), hvor vi fandt nogle projekter, der ville være blevet finansieret af markedet. Ligeledes konstateredes det i en rapport om det britiske marked for infrastrukturfinansiering, at EIB kan spille en vigtig rolle med hensyn til at indgyde tillid i andre parter, der yder lån til et projekt, men at den også kan yde billigere lån end erhvervslångiverne, og at der derfor kan stilles spørgsmål om, i hvilket omfang EIB reelt er katalytisk, eller om dens rolle mere eller mindre er at mindske projekternes finansieringsomkostninger³⁸.

47

EIB's vurdering fokuserer på, om EFSI-støtten tiltrækker andre finansieringskilder, frem for om den undgår at fortrænge tilgængelige finansieringskilder i form af forretningsbanker, kapitalmarkeder, nationale erhvervsfremmende banker eller ligefrem EIB-forvaltede finansielle EU-instrumenter eller EIB's finansiering for egen risiko (tekstboks 3).

Den rapporterede "mobiliserede investering" og "multiplikatorvirkning" er overvurderede

48

Det oprindelige mål for EFSI var at mobilisere 315 milliarder euro i nye investeringer i løbet af tre år (dvs. inden juli 2018)³⁹. Dette mål for nye investeringer var baseret på en forventet multiplikatoreffekt på 15 gange EFSI's bidrag (dvs. 21 milliarder euro) - figur 7.

49

Vi vurderede derfor, hvorvidt opnåelsen af EFSI's mål måles ved anvendelse af pålidelige og relevante indikatorer beregnet på grundlag af en solid metodik.

EFSI's resultat- og overvågningsindikatorer

50

EFSI's effektivitet med hensyn til at mobilisere yderligere investeringer måles gennem den centrale præstationsindikator (key performance indicator) KPI 3 "samlet investering" (eller "mobiliseret investering")⁴⁰. EIB rapporterer også om forholdet mellem EFSI's bidrag og den anslåede samlede mobiliserede investering gennem den centrale overvågningsindikator (key monitoring indicator) KMI 3 "den teoretiske interne garantimultiplikator og den eksterne garantimultiplikator" (eller "multiplikator"). Multiplikatoreffekten udtrykker den samlede mobiliserede investering som et multiplum af det samlede EFSI-bidrag. Endvidere rapporterer EIB om beløbet for "mobiliseret privat finansiering" (KPI 4). Denne beregnes ved at trække eventuel offentlig finansiering (herunder fra EIB-Gruppen) fra den samlede mobiliserede investering (KPI 3). Bilag IV er en fuldstændig liste over EFSI-indikatorerne.

51

For KPI 3 var det oprindelige mål at mobilisere 315 milliarder euro i nye investeringer inden juli 2018. I EFSI-forordningen er det ikke specificeret, om målet vedrører godkendte eller undertegnede foranstaltninger. Pr. 30. juni 2018 rapporterede EIB den anslåede samlede mobiliserede berettigede investering til godkendte foranstaltninger til at være på ca. 299 milliarder euro (95 % af det oprindelige mål), mens tallet for de undertegnede foranstaltninger var 236 milliarder euro (75 % af det oprindelige mål), med en anslået samlet multiplikatoreffekt på 15 gange (bilag I)⁴¹. Dermed nåede EFSI ifølge sin foranstaltningsrapport næsten målet med hensyn til godkendelser, mens den ikke nåede det med hensyn til undertegnelser.

52

Forskellen mellem godkendelserne og undertegnelserne afspejler den kendsgerning, at der kan gå lang tid fra godkendelsen af en foranstaltning til undertegnelsen af den, og at nogle godkendte foranstaltninger måske aldrig undertegnes. For eksempel fandt vi tre foranstaltninger, der i 2016 blev godkendt som investeringsplatforme, og som stadig ikke var undertegnet i slutningen af 2017. Da den er baseret på godkendte foranstaltninger og ikke undertegnede foranstaltninger, er den rapporterede mobiliserede investering på 299 milliarder euro altså reelt et ex-ante-overslag. EFSI's økonomiske indvirkning bliver først virkelighed, når midlerne udbetales, og investeringerne rent faktisk foretages.

53

Selv om EFSI forventes at maksimere mobiliseringen af kapital fra den private sektor, hvor det er muligt⁴², blev der ikke sat et specifikt mål for KPI 4, som er en vurdering af EFSI's præstation i denne henseende. I slutningen af juni 2018 rapporterede EIB, at EFSI-foranstaltningerne havde mobiliseret 160,2 milliarder euro i privat finansiering (dvs. 68 % af den samlede mobiliserede investering baseret på undertegnede foranstaltninger)⁴³.

54

EIB beregner KPI'erne ved at lægge sine skøn vedrørende hver foranstaltnings forventede mobiliserede investering sammen og KMI'erne ved at lægge de relevante anslåede multiplikatorer sammen⁴⁴. Den mobiliserede investering er lig med de EFSI-berettigede projektomkostninger⁴⁵. Multiplikatoren udtrykker således de berettigede omkostninger som et multiplum af EFSI-bidraget. Disse indikatorer beregnes i forbindelse med projektvurderingen inden godkendelsen af finansieringsforanstaltningen på grundlag af de informationer, der er tilgængelige på dette tidspunkt.

55

Følgelig omfatter det beløb, som EIB rapporterer som værende "mobiliseret", alle berettigede investeringer genereret af projektet som helhed, uanset hvor stor en andel der er mobiliseret af EFSI. I nogle tilfælde kan der allerede være sikret andre finansieringskilder, inden EIB blev involveret, så mobiliseringen af de rapporterede midler primært kan tilskrives andre offentlige finansieringskilder. Tekstboks 4 beskriver sådanne eksempler.

56

Vi undersøgte et tilfælde, hvor en national investeringsinstitutforening⁴⁶, der var fuldstændigt ejet af en national erhvervsfremmende bank, sørgede for alternative finansieringskilder til virksomheder gennem vækstfonde, venturekapitalfonde og inkubatorer. Vækstfondene tegnede sig for ca. 70 % af det samlede volumen finansieret af investeringsinstitutforeningen. Investeringsinstitutforeningen blev oprettet inden EFSI med en oprindelig bevilling på 1,2 milliarder euro. I 2015 øgede den nationale erhvervsfremmende bank investeringsinstitutforeningens bevilling til 1,5 milliarder euro efter drøftelser med EIB angående EFSI-finansiering til investeringsinstitutforeningen.

57

EIB indvilligede i at investere 125 millioner euro af EFSI-støttet finansiering på den betingelse, at den nationale erhvervsfremmende bank bidrog med et beløb af samme størrelse. Med denne investering accepterede EIB at påtage sig aktierisiko med hensyn til en række vækstfonde fra investeringsinstitutforeningens samlede portefølje af vækstfonde. EIB valgte otte af de 23 vækstfonde i investeringsinstitutforeningens daværende portefølje, og disse otte udgjorde 12 % af vækstfondenes samlede værdi. EIB beregnede den samlede EFSI-berettigede mobiliserede investering og multiplikatoren på grundlag af vækstfondsporteføljens anslåede samlede værdi som helhed, hvilket gav en multiplikatoreffekt på 30 gange og en samlet mobiliseret investering på 3,8 milliarder euro. Skønnene var baseret på de oplysninger, der var tilgængelige ved godkendelse og undertegnelse af aftalen. Vi skønner, at den faktiske yderligere finansiering fra EFSI (dvs. 125 milliarder euro) i de otte udvalgte vækstfonde, som EIB påtog sig risikoen for, faktisk mobiliserede én milliard euro i investeringer, og at den faktiske multiplikatoreffekt var ca. 8 gange (figur 8).

Risiko for dobbelttælling ved beregningen af den samlede mobiliserede investering og multiplikatoreffekten

58

EIB-Gruppen kan finansiere en investering via en række forskellige kanaler og foranstaltninger. Dette giver en risiko for dobbelttælling i forbindelse med beregningen og rapporteringen af den samlede mobiliserede investering og multiplikatoreffekten.

59

EFSI's KPI-KMI-metodologi anerkendte denne risiko og krævede tilpasninger ved rapportering af aggregerede indikatorer. For så vidt angår den enkelte foranstaltning gav multiplikatorberegningsmetoden imidlertid vejledning om at foretage justeringer, når en EFSI-foranstaltning finansieres inden for både SMV-feltet og infrastruktur- og innovationsfeltet, men den angav ikke nærmere oplysninger om det scenearie, hvor EIB støtter en investering både direkte og indirekte gennem forskellige EFSI-foranstaltninger⁴⁷.

60

Vi konstaterede, at EIB-Gruppen foretog sådanne justeringer i tilfældet EFSI-foranstaltninger af låntypen, som finansieredes inden for både SMV-feltet og infrastruktur- og innovationsfeltet. På revisionstidspunktet var der imidlertid ikke rapporteret om tilfælde med justeringer for andre former for dobbelttælling i EFSI's foranstaltningsrapporter.

61

Vi fandt et tilfælde, hvor både EFSI og EIF var gået med til at investere direkte i to fonde, som EIB også havde sagt ja til at støtte indirekte via en investeringsinstitutforening⁴⁸. EIB rapporterede om en direkte investering på 40 millioner euro med en anslået EFSI-mobiliseret investering på 0,8 milliarder euro⁴⁹. EIF rapporterede om en direkte investering på 29 millioner euro med en anslået mobiliseret investering på 0,3 milliarder euro⁵⁰. EIF rapporterede endvidere om en investering på 125 millioner euro i investeringsinstitutforeningen med en anslået mobiliseret investering på 3,8 milliarder euro. EIB-Gruppen rapporterede således en EFSI-finansiering på i alt 194 millioner euro (40 + 29 + 125 millioner) og en anslået investering mobiliseret af EFSI på i alt 4,9 milliarder euro (0,3 + 0,8 + 3,8 milliarder), hvilket giver en gennemsnitlig multiplikatoreffekt på 25 gange. Den foretog dog ikke nogen justering for så vidt angår dobbelttælling. Da vi tog dobbelttælling med i betragtning, anslog vi den mobiliserede investering for de tre EFSI-foranstaltninger til én milliard euro og den gennemsnitlige multiplikatoreffekt til 5 gange. Figur 9 illustrerer dette tilfælde.

Sammenligning med løftestangseffekten

62

Eftersom EU's finansielle instrumenter og EFSI fungerer på ensartet vis, bør der være fælles rammer for overvågning og vurdering af deres præstationer med hensyn til at være katalysator for investeringer. I en tidligere særberetning⁵¹ anbefalede vi Kommissionen at give en definition af de finansielle instrumenters løftestangseffekt, som kunne anvendes på alle EU-budgettets områder. Denne definition bør klart vise, hvordan de beløb, der mobiliseres af EU's og nationale offentlige bidrag, beregnes, eventuelt ved at følge OECD's retningslinjer på området.

63

EIB og Kommissionen introducerede multiplikatoreffekten specifikt til EFSI i overensstemmelse med EFSI-forordningen. For EU's eksisterende finansielle instrumenter, som støttes af EU-budgettet, rapporterer Kommissionen om løftestangseffekten, som finansforordningen kræver⁵². Hvor multiplikatoreffekten udtrykker den samlede mobiliserede investering som et multiplum af det samlede EFSI-bidrag, udtrykker løftestangseffekten den samlede finansiering, der gøres tilgængelig for slutmodtageren, som et multiplum af EU's bidrag.

64

Løftestangseffekten beregnes på grundlag af den finansiering, der udbetales til slutmodtagerne, eksklusive eventuelle bidrag, der ydes, som ikke direkte kan tilskrives det finansielle instrument. Multiplikatoreffekten er derimod baseret på de investeringer, som slutmodtagerne foretager (dvs. med midler fra EIB/EIF eller den finansielle formidler, der støttes af EIB-Gruppen, slutmodtagerens egne midler og/eller midler gjort tilgængelige af andre investorer osv.). Følgelig vil multiplikatoreffekten som regel udvise højere værdier end løftestangseffekten⁵³. Figure 10 viser forholdet mellem de to indikatorer med udgangspunkt i et eksempel på en formidlet foranstaltning⁵⁴.

EFSI når forskellige sektorer, men dens geografiske fordeling er ikke afbalanceret

65

Der er ikke fastsat nogen geografiske eller sektorielle kvoter for EFSI, og fonden støtter projekter på et efterspørgselsbaseret grundlag. Dog fastlægger retningslinjerne for investering under EFSI, at "sektoriel eller geografisk koncentration skal undgås"⁵⁵, og EFSI Strategic Orientation⁵⁶ fastsætter de vejledende grænser for disse koncentrationer for infrastruktur- og innovationsfeltet, som ikke er bindende mål. Den sammenlagte andel af de undertegnede beløb i infrastruktur- og innovationsfeltet i tre givne medlemsstater bør ikke overstige 45 % af EFSI-porteføljens samlede volumen ved udgangen af investeringsperioden. Endvidere bør infrastruktur- og innovationsfeltundertegnelserne ikke overstige koncentrationsgrænsen på 30 % i nogen sektor.

66

Vi analyserede derfor EFSI-porteføljens fordeling pr. sektor og medlemsstat. Vi undersøgte også de nationale erhvervsfremmende bankers og institutters og investeringsplatformenes rolle i håndteringen af den geografiske koncentration. Endvidere bør samarbejdet og koordineringen mellem EIB og de nationale erhvervsfremmende banker og institutter, herunder på niveauet for investeringsplatformene, forstærke EFSI's projektpipeline ved at understøtte identificeringen og udviklingen af projekter og dermed bidrage til en bedre geografisk rækkevidde.

EFSI's sektorielle og geografiske fordeling

67

Med hensyn til den sektorielle fordeling pr. 30. juni 2018 holdt de forskellige sektorer, som EFSI dækker under infrastruktur- og innovationsfeltet, sig under tærsklen på 30 %, idet energisektoren tegnede sig for 27 %, forskning, udvikling og innovation for 22 %, finansiel støtte til SMV'er og midcapselskaber for 19 %, og transport for 15 %. IKT, miljø og ressourceeffektivitet og menneskelig kapital tegner sig for resten⁵⁷.

68

Pr. 30. juni 2018 var finansieringen inden for infrastruktur- og innovationsfeltet koncentreret (47 %) i tre medlemsstater⁵⁸, således at infrastruktur- og innovationsfeltets geografiske koncentrationsgrænse på 45 % i tre givne medlemsstater som fastsat i EFSI's strategiske retningslinjer (EFSI Strategic Orientation) var overskredet. Der er ikke fastsat nogen koncentrationsgrænser for SMV-feltet, men de samme tre medlemsstater tegnede sig for 30 % af finansieringen.

69

Flere undersøgelser har påpeget EFSI's ubalancerede geografiske fordeling pr. udgangen af 2016⁵⁹. Den seneste "Independent Evaluation of the EFSI Regulation" fra juni 2018 konkluderer også, at EFSI-finansieringen stadig var meget koncentreret⁶⁰ ved udgangen af 2017. Den påpeger specifikt at 82 % af al den undertegnede EFSI-finansiering gik til de 15 medlemsstater, der var medlem af EU inden udvidelsen i 2004 ("EU 15").

70

EFSI-finansieringen endte hovedsageligt i EU 15-landene både målt i absolutte beløb og pr. indbygger. EFSI-finansieringen adresserede nogle af de mest kriseramte landes investeringsbehov: Italien, Spanien, Grækenland og Portugal. Selv om det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU 13 er betydeligt lavere end EU 15-gennemsnittet, modtog EU 13 mindre EFSI-støtte pr. indbygger (figur 11). Vi bemærker imidlertid, at EFSI ikke er et instrument inden for samhørighedspolitikken og er efterspørgselsbaseret.

De nationale erhvervsfremmende bankers og institutters bidrag til den geografiske diversificering

71

Pr. 31. december 2017 beløb de nationale erhvervsfremmende bankers og institutters samlede deltagelse i EFSI-projekter sig til 20,4 milliarder euro i undertegnede foranstaltninger, som var spredt over 140 EFSI-foranstaltninger. Dette er stadig langt fra det vejledende beløb på op til 34 milliarder euro i støtte, som de nationale erhvervsfremmende banker og institutter oprindelig forpligtede sig til at yde ved oprettelsen af EFSI i 2015. Figur 12 viser deres involvering i de forskellige EFSI-underfelter.

72

Infrastruktur- og innovationsfeltforanstaltningerne blev hovedsageligt medfinansieret af nationale erhvervsfremmende banker og institutter fra fire medlemsstater: Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Disse tegnede sig for 27 af de 39 foranstaltninger undertegnet med nationale erhvervsfremmende banker (69 %) pr. 31 december 2017 og 3,6 milliarder euro af det samlede EFSI-undertegnede beløb på 4,7 milliarder euro (77 %). Inden for SMV-feltet var de foranstaltninger, der finansieredes sammen med nationale erhvervsfremmende banker og institutter, også primært koncentreret i Italien, Frankrig og Tyskland (gældsportefølje) og havde som investeringsfokus (når der ses bort fra foranstaltningerne knyttet til flere lande) Spanien, Frankrig og Tyskland (egenkapitalportefølje). Bilag V indeholder detaljerede oplysninger om de nationale erhvervsfremmende bankers og institutters deltagelse pr. medlemsstat.

73

Som følge af den brede vifte af nationale erhvervsfremmende banker og institutter i EU og deres forskellige erfaringsniveauer, aktivitetsområder og involvering i finansielle instrumenter varierer deres bidrag til EFSI betragteligt, hvilket resulterer i en geografisk koncentration i medlemsstater med veletablerede nationale erhvervsfremmende banker og institutter. En række medlemsstater havde ikke deres egne erhvervsfremmende banker og begyndte først for nylig at etablere disse. Den rolle, som centrummet for investeringsrådgivning spillede, var at støtte mindre udviklede nationale erhvervsfremmende banker og institutter med teknisk bistand på forskellige områder.

Investeringsplatformenes bidrag til geografisk diversificering

74

De nationale erhvervsfremmende banker og institutter betragter investeringsplatforme som velegnede til at hjælpe til finansiering af mindre projekter eller mere risikable projekter, kombinere finansiering fra mange forskellige kilder og optimere risikofordelingen mellem forskellige investorer.

75

Det er dog gået langsomt med fremkomsten af investeringsplatformene, især i EFSI's første halvandet år. Dette skyldtes for det første den tid, det tog at etablere regler og driftsprocedurer for disse platforme (et år) og for det andet kompleksiteten af at forhandle samfinansieringsaftaler.

76

Inden for SMV-feltet godkendte EFSI's styringsråd tre investeringsplatforme i 2016⁶¹. Alle platformene blev oprettet hos den italienske nationale erhvervsfremmende bank, Cassa Depositi e Prestiti, selv om den ene af investeringsplatformene også er åben for andre nationale erhvervsfremmende banker. Ingen nye investeringsplatforme blev godkendt og/eller undertegnet i 2017 under SMV-feltet. Ved udgangen af 2017 havde investeringskomitéen godkendt 35 investeringsplatforme inden for infrastruktur- og innovationsfeltet⁶² til en EFSI-finansiering på 4,2 milliarder euro, hvilket udgjorde 11 % af den samlede godkendte EFSI-finansiering inden for infrastruktur- og innovationsfeltet. Af disse blev 21 undertegnet⁶³, og 88,5 millioner euro, eller 3,3 %, blev udbetalt til foranstaltninger klassificeret som investeringsplatforme.

77

17 af de 21 investeringsplatforme, der blev undertegnet under infrastruktur- og innovationsfeltet, var med deltagelse af nationale erhvervsfremmende banker og institutter, og i nogle tilfælde deltog de samme nationale erhvervsfremmende banker og institutter i flere investeringsplatforme. Etableringen af investeringsplatforme afhænger i høj grad af offentlige enheders deltagelse (nationale erhvervsfremmende banker og institutter, internationale finansielle institutioner eller forvaltningsmyndigheder). Investeringsplatformene findes primært i de medlemsstater (f.eks. Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien), der har meget aktive og veletablerede nationale erhvervsfremmende banker og institutter (figur 13). Det er også de lande, der tegner sig for det største omfang af EFSI-finansiering og det højeste antal foranstaltninger.

78

I de første tre år af EFSI's drift har investeringsplatformene i relativt begrænset grad bidraget til geografisk spredning af EFSI-porteføljen, herunder til fordel for mindre og mindre udviklede markeder og/eller medlemsstater med mindre erfarne erhvervsfremmende banker og institutter eller slet ingen.

79

EFSI 2.0-forordningen forstærker investeringsplatformenes rolle ved at give flere muligheder for at bundte projekter og gøre det muligt at bruge den fulde uddelegeringsmodel til disse platforme og nationale erhvervsfremmende banker og institutter i tilfældet af delprojekter med et EFSI-bidrag på under 3 millioner euro. I hvor høj grad sådanne nye muligheder vil forbedre anvendelsen af investeringsplatforme i medlemsstater uden udviklede nationale erhvervsfremmende banker og institutter vil bl.a. afhænge af, at disse nationale erhvervsfremmende banker og institutter ydes støtte, herunder teknisk bistand

Konklusioner og anbefalinger

80

EFSI blev oprindelig oprettet med henblik på at anvende en EU-budgetgaranti på 16 milliarder euro og 5 milliarder euro af EIB's egne midler for at sætte EIB-Gruppen i stand til at yde finansiering fra EIB-Gruppen på ca. 61 milliarder euro med sigte på at mobilisere yderligere 315 milliarder euro inden juli 2018 i strategiske investeringer i infrastruktur og SMV'er, og dermed dække de fleste EU-politikområder og alle medlemsstater.

81

Vi konkluderer, at EFSI har været effektiv med hensyn til at rejse kapital til støtte for betydelige yderligere investeringer i EU. De rapporterede skøn vedrørende de mobiliserede investeringer tager imidlertid ikke hensyn til, at visse EFSI-foranstaltninger erstattede andre EIB-foranstaltninger og EU's finansielle instrumenter eller til, at en del af EFSI-støtten gik til projekter, som kunne være blevet finansieret via andre kilder, om end på andre vilkår. Der er desuden brug for en indsats for at forbedre EFSI-støttede investeringers geografiske spredning.

82

Vi konstaterede, at EIB-Gruppen pr. 30 juni 2018 havde godkendt finansielle EFSI-foranstaltninger til 59,3 milliarder euro. EIB-Gruppen godkendte desuden finansiering på et beløb af 65,5 milliarder euro i EFSI-finansiering inden den 17. juli 2018. En række faktorer bidrog til dette resultat, herunder instrumentets iboende fleksibilitet og strømlinede ledelses- og forvaltningsordninger.

83

EFSI-støtte har sat EIB i stand til at mere end firdoble sit volumen af mere risikofyldte udlånsaktiviteter i forhold til 2014. EIB har dog undertegnet færre EFSI-relaterede foranstaltninger i kategorien særlige aktiviteter end planlagt (punkt 15-23).

84

Med hensyn til EFSI's infrastruktur- og innovationsfelt gjorde EIB hovedsageligt brug af sine klassiske langfristede, foranstillede investeringslån, men gjorde kun i beskedent omfang brug af det efterstillede gældsprodukt til virksomheds- eller projektfinansiering. EIB udviklede også nye formidlede egenkapital- og gældsprodukter målrettet SMV'er og midcapselskaber. EIB undertegnede dog færre risikodelingsaftaler med finansielle formidlere end forventet på grund af omstændelige og komplekse ex-ante due diligence og uddelegeringsordninger (punkt 24-29).

Anbefaling 1 - Fremme af den begrundede anvendelse af mere risikofyldte EIB-produkter under EFSI

For så vidt angår EFSI-foranstaltninger med nationale erhvervsfremmende banker og institutter bør EIB undersøge, om det er muligt at øge brugen af et bredere udvalg af efterstillet gældsfinansiering, hvor dette er behørigt begrundet. Dette ville bidrage til at sikre, at EFSI-finansieringen supplerer den finansiering, der ydes af de nationale erhvervsfremmende banker og institutter. EIB bør også fremme brugen af passende risikodelingsprodukter til alle nationale erhvervsfremmende banker og institutter, især dem, der på nuværende tidspunkt er underrepræsenteret i EFSI-foranstaltningerne.

Tidsramme: i løbet af EFSI's resterende gennemførelsesperiode (senest udgangen af 2020).

85

Visse EFSI-støttede projekter kunne i et vist omfang være blevet finansieret via andre centralt forvaltede finansielle EU-instrumenter. Vi bemærkede desuden et behov for at tage hensyn til potentielle overlapninger mellem EFSI-foranstaltninger under infrastruktur- og innovationsfeltet og finansielle instrumenter under delt forvaltning (punkt 30-37).

Anbefaling 2 - Styrkelse af komplementariteten mellem EU's finansielle instrumenter og EU's budgetgarantier

I forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme bør Kommissionen foreslå, at EU's finansielle instrumenter er sammenhængende og komplementære med hensyn til de respektive politikmål, der skal nås, de markedssvigt, der skal afhjælpes, og berettigelseskriterierne for de projekter, der skal finansieres, så der undgås konkurrence mellem de finansielle instrumenter.

Tidsramme: ved vedtagelsen af forslagene til udgiftsprogrammerne under den flerårige finansielle ramme 2021-2027.

86

Den vurdering, EIB gennemførte for at anvende EFSI-forordningens definition af additionalitet og for at klassificere foranstaltninger som særlige aktiviteter, betyder ikke nødvendigvis, at et finansieret projekt ikke kunne være gennemført uden EFSI-støtte. Resultaterne af vores spørgeundersøgelse fremhæver, at en del af de projekter, der modtog finansiering inden for infrastruktur- og innovationsfeltet, ville være blevet iværksat alligevel uden EFSI-støtte, og at EIB-finansieringen hovedsageligt blev foretrukket, fordi den var billigere, og/eller fordi EIB tilbød en længere løbetid. Vi fandt specifikke tilfælde, hvor EFSI-projekterne kunne være blevet finansieret af private eller af andre offentlige kilder eller af EIB som en normal foranstaltning, om end på andre vilkår (punkt 38-47).

Anbefaling 3 - Forbedring af vurderingen af, om potentielle EFSI-projekter kunne være blevet finansieret via andre kilder

EIB bør i projektets vurderingsfase vurdere, om EFSI-finansieringen erstatter andre finansieringskilder. EIB bør bruge disse informationer til at vurdere EFSI-foranstaltningernes berettigelse.

Tidsramme: i løbet af EFSI's resterende gennemførelsesperiode (senest medio 2019).

87

Vi konstaterede, at den metodologi, der bruges til at vurdere den mobiliserede investering og multiplikatoreffekten, i nogle tilfælde overvurderer, i hvilken grad EFSI-støtten faktisk genererer yderligere investering i realøkonomien. Metodologien gav vejledning om justeringer for dobbelttælling, men den præciserede ikke alle typer tilfælde på det tidspunkt, hvor revisionen blev udført. Manglen på sammenlignelige resultat- og overvågningsindikatorer for alle EU's finansielle instrumenter reducerer gennemsigtigheden og muligheden for at vurdere resultaterne (punkt 48-64).

Anbefaling 4 - Et bedre skøn over den mobiliserede investering

1. Kommissionen bør for alle investeringsstøtteinstrumenterne i den næste FFR udarbejde et sæt indikatorer, der måler de forventede output og resultater af budgetgarantier (såsom EFSI) på en realistisk måde, som muliggør sammenligning med andre af EU's finansielle instrumenter. Hvis "mobiliseret investering" og "multiplikatoreffekten" anvendes som indikatorer, bør beregningsmetoden og rapporteringsordningerne i tilstrækkelig grad afspejle, i hvilket omfang EU's budgetgarantistøtte reelt medfører eller mobiliserer investeringer fra andre.

Tidsramme: ved fremsættelse af forslag til oprettelse af nye finansielle instrumenter

2. For så vidt angår de metoder til beregning af EFSI-multiplikatorerne, som udvikles af Kommissionen og EIB i fællesskab, bør der træffes forholdsmæssige foranstaltninger, således at tilfælde, hvor EIB støtter investeringer både direkte og indirekte gennem forskellige EFSI-foranstaltninger, klarlægges og korrigeres rettidigt, så dobbelttælling undgås.

Tidsramme: medio 2019.

88

Ved udgangen af 2017 var den sektorielle fordeling af EFSI's infrastruktur- og innovationsfelt inden for de vejledende grænser, der er fastsat i EFSI's strategiske retningslinjer. De EFSI-undertegnede finansieringsforanstaltninger var dog ikke tilstrækkeligt afbalanceret geografisk set. De lande, der havde den højeste EFSI-udnyttelse, var dem, der også havde de mest veludviklede og aktive nationale erhvervsfremmende banker og institutter. Investeringsplatformene viser potentiale til at finansiere mindre projekter og kombinere forskellige finansieringskilder, men det er gået langsomt med deres fremkomst, og indtil videre har de ikke bidraget meget til EFSI's geografiske spredning. Forbedringen af den geografiske balance og anvendelsen af investeringsplatforme vil blandt andet afhænge af, om der ydes støtte til mindre udviklede erhvervsfremmende banker og institutter, herunder teknisk bistand (punkt 65-79).

Anbefaling 5 - Forbedring af den geografiske spredning af de EFSI-støttede investeringer

Kommissionen og EIB bør gennem EFSI's styringsråd vurdere de grundlæggende årsager til den observerede geografiske spredning og fremsætte henstillinger til, hvilke foranstaltninger der bør træffes i den resterende EFSI-gennemførelsesperiode. EFSI's styringsråd bør vurdere effekten af de trufne foranstaltninger.

Tidsramme: i løbet af EFSI's resterende gennemførelsesperiode (inden udgangen af 2019).

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 8. januar 2019.

Ordliste

Connecting Europe-faciliteten (CEF): EU-finansieringsinstrument målrettet mod infrastrukturinvesteringer og transeuropæiske net på området for transport, energi og digitale tjenester. Instrumentet blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

Den ændrede EFSI-aftale: Den ændrede og tilpassede aftale dateret 21. juli 2016 mellem Den Europæiske Union og Den Europæiske Investeringsbank vedrørende aftalen om forvaltning af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og om indrømmelse af EU-garantien dateret 22. juli 2015.

EFSI 2.0-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).

EFSI-forordningen (eller EFSI 1.0-forordningen): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 - Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

Efterstillet gæld: Dette er et lån eller et værdipapir, der rangerer under andre lån eller værdipapirer med hensyn til krav på aktiver eller indtægter. Det kaldes også et efterstillet lån. I tilfælde af låntagers misligholdelse vil de kreditorer, der har ret til den efterstillede gæld, først modtage betaling, når de foranstillede kreditorer har modtaget alle deres penge.

Feltet for små og mellemstore virksomheder (SMV-feltet): EFSI-garanterede foranstaltninger, der tilsigter at øge adgangen til finansiering for SMV'er og midcapselskaber, og som gennemføres af EIF. SMV-feltet) består af en gældsportefølje og en egenkapitalportefølje af foranstaltninger.

Finansforordningen (gældende i perioden 1. januar 2013-30. juli 2018): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1) - ophævet ved forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

Flerårig finansiel ramme (FFR): En syvårig udgiftsplan, som omsætter EU's prioriteter til økonomiske betingelser. Den nuværende FFR-periode begyndte i 2014 og slutter i 2020.

Horisont 2020-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

Infrastruktur- og innovationsfeltet: EFSI-garanterede foranstaltninger, der støtter investering i infrastruktur og innovation, og som gennemføres af EIB. Infrastruktur- og innovationsfeltet består af en gældsportefølje og en egenkapitalportefølje af foranstaltninger.

InnovFin: Finansielt instrument under Horisont 2020-programmet, der har til formål at lette og forbedre adgangen til finansiering for innovative virksomheder og andre innovative enheder i Europa. Det implementeres af EIB-Gruppen og består af SMV-garantifaciliteten (InnovFin SMEG) egenkapitalfaciliteten (InnovFin Equity eller IFE) og direkte foranstaltninger implementeret af EIB (InnovFin EIB).

Investeringsplatforme: Ifølge EFSI-forordningen er investeringsplatformene foranstaltninger, der:

1. omfatter f.eks. et special purpose vehicle (private equity-fond, infrastrukturfond eller anden type special purpose vehicle), en risikodelingsaftale eller en systematisk samfinansieringsaftale med en national erhvervsfremmende bank.
2. støtter flere projekter, herunder infrastrukturprojekter
3. omfatter deltagelse af offentlige enheder (nationale erhvervsfremmende banker, internationale finansielle institutioner eller forvaltningsmyndigheder) eller bidrag fra offentlige finansieringskilder.

Nationale erhvervsfremmende banker og institutter: Juridiske enheder, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt bemyndigelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed.

Risikoklassificering af lån: EIB anvender et system til risikoklassificering af lån i forbindelse med sin interne kreditrisikovurdering af sine udlån. Systemet til risikoklassificering af lån er en vigtig del af vurderings- og overvågningsproceduren i forbindelse med lån. Det anvendes også som reference ved prisfastsættelse af kreditrisici.

Små midcapselskaber: Små midcapselskaber er enheder, som har op til 499 ansatte og ikke er SMV'er (artikel 2 i EFSI-forordningen). Midcapselskaber har op til 3 000 ansatte.

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er): Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF.

Særlige aktiviteter: EIB kalder sine mere risikofyldte finansieringer for særlige aktiviteter. Dette omfatter låneforanstaltninger med et forventet tab på mere end 2 % og alle egenkapitalforanstaltninger.

Undertegnelse: Begivenhed, der repræsenterer EIB's undertegnelse af en finansieringsaftale.

Slutnoter

¹ COM(2014) 903 final af 16.11.2014.

² https://ec.europa.eu/commission/publications/why-eu-needs-investment-plan_en.

³ Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 169 af 1.7 2018, s. 1) (EFSI-forordningen").

⁴ Betragtning 31 i EFSI-forordningen, EIB-Gruppens forretningsplan (EIB Group Operational Plan) 2015-2017, forordet og s. 10, og EIB-Gruppens forretningsplan 2016-2018, s. 8.

⁵ Foranstaltninger af låntypen omfatter hovedsageligt standardlån, -garantier og -kontragarantier.
Foranstaltninger af egenkapitaltypen omfatter direkte og indirekte indskud af egenkapital og kvasiegenkapital samt efterstillede lån.

⁶ EFSI Strategic Orientation, 15. december 2015 (http://www.eib.org/attachments/strategies/efsi_steering_board_efsi_strategic_orientation_en.pdf).

⁷ COM(2015) 361 final af 22.7.2015.

⁸ Artikel 5 i EFSI-forordningen.

⁹ Den oprindelige investeringsperiode, inden for hvilken EU-garantien kan stilles til støtte for finansierings- og investeringsforanstaltninger omfattet af EFSI-forordningen, varer indtil den 5. juli 2019 (godkendelser) og den 30. juni 2020 (undertegnelser) og blev forlænget til den 31. december 2020 (godkendelser) og 31. december 2022 (undertegnelser).

¹⁰ Betragtning 8 i EFSI-forordningen.

¹¹ Betragtning 13 i EFSI-forordningen.

¹² Åben dataplatform (https://cohesiondata.ec.europa.eu/dataset/ESIF-2014-2020-categorisation-ERDF-ESF-CF/9fpg-67a4) pr. 22.5.2017.

¹³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 (EUT L 345 af 27.12 2017, s. 34) (EFSI 2.0-forordningen").

¹⁴ Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018) 439 final af 6.6.2018).

¹⁵ Særberetning nr. 20/2017: "EU-finansierede lånegarantiinstrumenter: Der er opnået positive resultater, men der er behov for en bedre målretning mod støttemodtagerne og en bedre koordinering med de nationale ordninger" (http://eca.europa.eu).

¹⁶ Evaluation of the European Fund for Strategic Investments, EIB (Operations Evaluation-afdelingen), juni 2018.

¹⁷ Artikel 5, stk. 1, og bilag II, afsnit 2, i EFSI-forordningen.

¹⁸ Betragtning 34 i EFSI-forordningen.

¹⁹ EIB's forretningsplan 2015-2017, forordet, s. 11 og 12. Undertegnelsesmålene i EIB's forretningsplan har fleksibilitetsgrænser på 10 % i opadgående og nedadgående retning.

²⁰ Revisionsrettens beregning på grundlag af de rapporterede niveauer af undertegnelser for samlede og særlige aktiviteter i EIB's regnskabsrapporter for årene 2015, 2016 og 2017.

²¹ Rapporter om foranstaltninger inden for EFSI's infrastruktur- og innovationsfelt og SMV-felt pr. 31. december 2017.

²² Bilag II, afsnit 2, i EFSI-forordningen.

²³ EFSI Strategic Orientation, ajourført i juni 2017.

²⁴ Rules applicable to operations with Investment Platforms and National Promotional Banks and Institutions, SB/10/2016, afsnit 3.2, EIB.

²⁵ Efterstilling betyder i denne forbindelse udlån på vilkår, der er mindre favorable for långiveren (i dette tilfælde EIB), end de er for så vidt angår andre former for støtte, f.eks. længere løbetid, tilbagebetalingsrækkefølge, adgang til sikkerhedsstillelse samt rækkefølge i tilfælde af misligholdelse og fordeling af tabene.

²⁶ Værdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver er en kategori af investeringer, hvis pengestrøm er baseret på en pulje af aktiver.
Mezzanin betyder, at det er en del af den pulje af værdipapirer, der kun er efterstillet den foranstillede gæld.

²⁷ Risikodelingsinstrumenter klassificeres som forbundne (EIB eller den finansielle formidler vælger lån ud fra foruddefinerede kriterier) eller ikke forbundne (EIB løber risikoen med et sæt forhåndsgodkendte eksisterende lån, mens de finansielle formidlere forpligter sig til at sammensætte en ny portefølje af berettigede lån).

²⁸ 1,4 milliarder euro ikke forbundne, primært til SMV'er og midcapporteføljer, 0,5 milliarder euro forbundne med fuld delegering og 1 milliard euro forbundne med delvis delegering.

²⁹ HBOR Risk-Sharing for MidCaps & Other Priorities - ikke forbundet garanti; CDC France Efficacite Energetique Logement Social (investeringsplatform) - finansieret forbundet risikodelingslån med fuld delegering; KFW MidCap Investment Platform (investeringsplatform) - forbundet risikodelingsgaranti med fuld delegering; AFD French Overseas Territories Economic Development (investeringsplatform) - forbundet risikodelingsgaranti med delvis delegering.

³⁰ European Association of Public Banks (EAPB), "Position paper on the extension of the Investment Plan for Europe", november 2016; European Association of Long-Term Investors (ELTI), "Investment Plan for Europe - Experience of National Promotional Banks and Institutions and possible improvements", november 2016.

³¹ Bilag II, afsnit 3, i EFSI-forordningen.

³² Jf. "InvestEU-programmet - retsakter og faktablade", https://ec.europa.eu/commission/publications/investeu-programme_da.

³³ ICF, "Independent Evaluation of the EFSI Regulation", endelig rapport, juni 2018, s. 82-83.

³⁴ Ifølge artikel 6 i EFSI-forordningen skal projekter, der støttes af EFSI: i) være økonomisk og teknisk levedygtige, ii) være i overensstemmelse med Unionens politikker, iv) maksimere mobiliseringen af kapital fra den private sektor, hvor det er muligt, v) bidrage til de generelle mål i artikel 9, stk. 2, vi) omfatte en berettiget modpart, projekttype og finansielt instrument/produkt, vii) støtte finansieringen af nye foranstaltninger.

³⁵ Artikel 5 i EFSI-forordningen.

³⁶ EFSI's garantianmodningsformular og EFSI's resultattavle.

³⁷ Resultatet af EIB's spørgeundersøgelse viser, at ca. 33 % af infrastruktur- og innovationsfeltforanstaltningerne kunne være blevet gennemført, uforandrede og med samme tidsramme, uden den EFSI-støttede EIB-deltagelse (EIB Evaluation Services, "Evaluation of the European Fund for Strategic Investments", s. 57).

³⁸ National Infrastructure Commission, "Review of the UK Infrastructure Financing Market - Final report", CEPA, 10. februar 2017, s. 34.

³⁹ Betragtning 8 i EFSI-forordningen.

⁴⁰ I EFSI-aftalen og EFSI's KPI-KMI-metodologi defineres KPI 3 således:

(i) Med hensyn til infrastruktur- og innovationsfeltet repræsenterer den mængden af yderligere EFSI-berettiget investering (offentlig eller privat, herunder finansiering mobiliseret gennem EIF under EFSI) i realøkonomien.

(ii) Med hensyn til SMV-feltet repræsenterer den det maksimale finansieringsbeløb, der er tilgængeligt for slutmodtagerne, ganget med 1,4.

⁴¹ EFSI-foranstaltningsårsrapport pr. 30. juni 2018.

⁴² Artikel 6, stk. 1, litra d), i EFSI-forordningen.

⁴³ EFSI-foranstaltningsårsrapport pr. 30. juni 2018.

⁴⁴ EIB-Gruppen foretager beregningen på grundlag af multiplikatorudregningsmetoder, der er godkendt af EFSI-styringsrådet: EFSI EIB Multiplier Calculation Methodology fra oktober 2015 og the EIF EFSI Multiplier Calculation Methodology fra december 2015, ajourført i marts 2018. Selv om de er beskrevet i forskellige dokumenter, som hver især dækker et af de to EFSI-felter (infrastruktur- og innovationsfeltet og SMV-feltet), gøres der i de to metodologier brug af lignende principper.

⁴⁵ De EFSI-berettigede projektomkostninger findes ved at trække ikkeberettigede elementer, såsom udgifter til grunderhvervelse og administrationsgebyrer, og de omkostninger, der finansieres af andre EU-finansieringskilder, fra de samlede projektinvesteringsomkostninger.

⁴⁶ En investeringsinstitutforening er en investeringsstrategi, hvor en investeringsinstitutforening investerer i andre typer investeringsforeninger/fonde.

⁴⁷ EFSI EIB Multiplier Calculation Methodology fra oktober 2015.

⁴⁸ Investeringsinstitutforeningen er den samme som den, der nævnes i punkt 56.

⁴⁹ Beregnet således: Målfond * 84 % (justering for administrationsgebyrer) * 2,54 * 90 % (antagelse af 10 % medinvestering uden for EU).

⁵⁰ beregnet således: Faktisk fondsstørrelse * 75 % (justering for administrationsgebyrer) * 2,5.

⁵¹ Anbefaling 3 i Revisionsrettens særberetning nr. 19/2016 "Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter - hvad man kan lære af programperioden 2007-2013".

⁵² Ifølge artikel 140, stk. 8, i finansforordningen skal Kommissionen for hvert finansielt instrument aflægge beretning om løftestangseffekten. I artikel 223 i gennemførelsesbestemmelserne defineres løftestangseffekten endvidere som svarende "til det beløb, der udbetales til de støtteberettigede slutmodtagere, divideret med det beløb, som Unionens bidrag udgør."

⁵³ For InnovFins F&I-lånefacilitet under Horisont 2020 er målet for løftestangseffekten f.eks. 9 gange, og målet for multiplikatoreffekten er 18 gange. (Kilde: Draft General Budget of the European Union for the Financial Year 2019, Working Document Part X - Financial Instruments, COM(2018) 600, maj 2018, s. 30).

⁵⁴ En foranstaltning, hvor EIB yder et lån til lokale banker eller andre formidlere, som efterfølgende yder yderligere udlån til slutmodtagere.

⁵⁵ Bilag II, afsnit 8, i EFSI-forordningen.

⁵⁶ EFSI Strategic Orientation af 15. december 2015.

⁵⁷ Dvs. for henholdsvis 9 %, 5 % og 3 %.

⁵⁸ Frankrig (18 % eller 6,2 milliarder euro), Italien (17 % eller 6 milliarder euro) og Spanien (12 % eller 4,3 milliarder euro).

⁵⁹ EIB, "Evaluation of the functioning of the European Fund of Strategic Investments (EFSI)", september 2016, afsnit 2.2, s. 6 og 7, og Ernst & Young, "Ad-hoc audit of the application of the Regulation 2015/1017", 14. november 2016.

⁶⁰ "Independent Evaluation of the EFSI Regulation" fra juni 2018, s. 11.

⁶¹ EFSI Thematic IP til italienske SMV'er (modtog 112,5 millioner euro i støtte inden for EFSI's SMV-felt gennem COSME LGF); ITAtech EFSI Thematic IP til teknologioverførsel i Italien (modtog 50 % eller op til 100 millioner euro i EIF-egenkapitalmedinvesteringer, primært fra midler fra SMV-feltets egenkapitalprodukt, andet underfelt (SMEW Equity Product Sub-window 2)); og EIF -NPI Securitisation Initiative (ENSI) (en samarbejdsplatform til samarbejde og risikodeling mellem EIF og flere nationale erhvervsfremmende banker i konteksten af det nye securitiseringsinstrument, der er planlagt inden for EFSI's SMV-felt).

⁶² 29 EFSI-foranstaltninger i infrastruktur- og innovationsfeltet, fire globale tilladelser og to samfinansieringsaftaler med Cassa Depositi e Prestiti.

⁶³ Til en EFSI-finansiering på 2,65 milliarder euro, hvilket udgjorde 10 % af den samlede undertegnede EFSI-finansiering under infrastruktur- og innovationsfeltet.

Begivenhed	Dato
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start	4.7.2017
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	18.10.2018
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure	8.1.2019
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds) officielle svar på alle sprog	24.1.2019

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er finansiering og forvaltning af EU. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Leo Brincat, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Romuald Kayibanda og attaché Annette Farrugia, ledende administrator Ralph Otte, opgaveansvarlig Gabriela-Elena Deica, opgaveansvarlig Martin Puc samt revisorerne James McQuade, Mariya Zhekova, Mircea-Cristian Martinescu og Felipe Andres Miguelez. Michael Pyper ydede sproglig støtte.

Fra venstre til højre: Romuald Kayibanda, James McQuade, Gabriela-Elena Deica, Annette Farrugia, Leo Brincat, Martin Puc, Valérie Tempez-Erasmi.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-847-1690-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/175500	QJ-AB-19-001-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-1712-5	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/320453	QJ-AB-19-001-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.