Offentlig revision i Den Europæiske Union er en onlineportal med oplysninger om de 29 overordnede revisionsorganer i EU og medlemsstaterne - deres mandat, status, organisation, arbejde og output. De andre offentlige revisionsorganer, som i nogle medlemsstater er oprettet på f.eks. regions- eller provinsniveau, er ikke beskrevet.
Oplysningerne i Offentlig revision i Den Europæiske Union understreger den væsentlige rolle, som moderne offentlige revisionsorganer spiller i EU, og beskriver deres bidrag til, at vores demokratier fungerer effektivt. Ved at beskrive forskellene og lighederne mellem de overordnede revisionsorganer i EU viser denne publikation den rige mangfoldighed, som er et af Den Europæiske Unions vigtigste kendetegn og en af dens største styrker.

Oplysningerne er blevet indsamlet i tæt samarbejde med de forskellige revisionsorganer, og Den Europæiske Revisionsret vil gerne takke dem og deres personale for deres støtte. For at markere lanceringen af denne onlineportal, som vil blive opdateret regelmæssigt, trykte vi i januar 2019 oplysningerne som bog i et begrænset oplag. En PDF-udgave af portalen kan fås her.

Vi håber, at denne portal vækker interesse blandt revisorer, politiske beslutningstagere og lovgivere både i og uden for EU. Vi håber også, at vi med portalen leverer et værdifuldt bidrag til den løbende forskning i offentlig revision.

DE OVERORDNEDE REVISIONSORGANER
I EU OG MEDLEMSSTATERNE
— ET OVERBLIK

INDLEDNING

Offentlig kontrol er en integrerende del af demokratiske systemer. Alle de 28 lande, der nu udgør Den Europæiske Union (EU), har indført ordninger, der skal sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og et robust tilsyn i forbindelse med de offentlige udgifter. Her kommer de overordnede revisionsorganer (OR’erne) ind i billedet som eksterne offentlige revisorer.

OR’erne foretager uafhængige undersøgelser af, om anvendelsen af de offentlige ressourcer er produktiv, effektiv og sparsommelig, og om de offentlige udgifter og indtægter forvaltes i overensstemmelse med de gældende regler. Med deres faktabaserede, objektive og upartiske revisionsberetninger støtter de den parlamentariske kontrol med regeringen og bidrager dermed til at forbedre politikker og programmer samt den offentlige administration og forvaltningen af statens finanser. Dette er med til at opbygge borgernes tillid til kontrolstrukturerne i vores samfund og til at videreudvikle velfungerende demokratier.

Ud over at fremme og udvikle ansvarlighed og gennemsigtighed i forvaltningen spiller OR’erne i EU også en aktiv rolle med hensyn til at støtte kapacitetsopbygning i offentlige revisionsorganer i tredjelande.

Mange af de 29 OR’er i EU og medlemsstaterne, som er omtalt her, kan bryste sig af en rig historie (der somme tider går flere hundrede år tilbage), mens andre først for nylig er blevet oprettet i deres nuværende form. Det gælder for de fleste OR’er, at deres struktur, mandat og beføjelser har udviklet sig over tid, somme tider på grund af politiske ændringer eller reformer af den offentlige administration. Det er en forudsætning for EU-tiltrædelse, at et land har et uafhængigt OR.

EU OG DETS MEDLEMSSTATER

EU blev oprettet i 1993 ved Maastrichttraktaten. EU’s forløbere - Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) - går tilbage til 1950’erne. Siden 1993 har 16 lande tiltrådt EU (i 1995, 2004, 2007 og 2013). I dag består EU af 28 medlemsstater.

OR-TYPER OG OR-LEDELSE

OR’er kan klassificeres på forskellige måder. De inddeles traditionelt i tre grupper efter deres forskellige organisationsstrukturer, der er forankret i henholdsvis en fransk/latinsk, en angelsaksisk og en germansk tradition. I dag skelnes der imidlertid hovedsagelig mellem organer med domstolsmyndighed og organer uden domstolsmyndighed. Der kan også skelnes mellem monokratiske OR’er, som ledes af en enkelt person (formand, rigsrevisor eller Comptroller and Auditor General), og OR’er, som ledes af et kollegialt organ (f.eks. bestyrelse, kollegium, senat eller plenarforsamling).

Inden for dette brede spektrum kunne der foretages yderligere sondringer, f.eks. baseret på OR’ernes beføjelser til også at udføre revisioner på de lavere forvaltningsniveauer eller forholdet mellem OR’erne og de nationale parlamenter.

OR-LEDELSE

  Ledelsesorgan/leder Antal personer i ledelsesorganet Mandatperiode (år)
ØSTRIG
Rechnungshof
Formand  1 12 (kan ikke forlænges)
BELGIEN
Rekenhof/
Cour des comptes/
Rechnungshof
Generalforsamling 12 6 (kan forlænges)
BULGARIEN
Сметна палата на Република България
Formand og to næstformænd  3 Formand: 7 (kan ikke forlænges)
Næstformænd: 7 (kan forlænges)
KROATIEN
Državni ured za reviziju
Rigsrevisor  1 8 (kan forlænges)
CYPERN
Eλεγκτική Υπηρεσία της Κυπριακής Δημοκρατίας
Rigsrevisor  1 Ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Nejvyšší kontrolní úřad
Bestyrelse 17 Formand og næstformand:
9 (kan forlænges)
Medlemmer: ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
DANMARK
Rigsrevisionen
Rigsrevisor  1 6 (kan forlænges én gang med fire år)
ESTLAND
Riigikontroll
Rigsrevisor  1 5 (kan forlænges)
FINLAND
Valtiontalouden tarkastusvirasto
Rigsrevisor  1 6 (kan forlænges)
FRANKRIG
Cour des comptes
Førsteformand og seks afdelingsformænd  7 Ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
TYSKLAND
Bundesrechnungshof
Formand, senat (bestyrelse) 16 Formand: 12 (kan ikke forlænges)
Medlemmer: ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
GRÆKENLAND
Ελεγκτικό Συνέδριο
Plenarforsamling 42 Formand: 4 (kan ikke forlænges)
Medlemmer og dommere: ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
UNGARN
Állami Számvevőszék
Formand  1 12 (kan forlænges)
IRLAND
Office of the Comptroller and Auditor General
Comptroller and Auditor General  1 Ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
ITALIEN
Corte dei conti
Formand  1 Ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
LETLAND
Latvijas Republikas Valsts kontrole
Råd, rigsrevisor  7 4 (kan forlænges til højst to successive perioder)
LITAUEN
Valstybės Kontrolė
Rigsrevisor  1 5 (kan forlænges én gang)
LUXEMBOURG
Cour des comptes
Formand, næstformand og tre rådgivere  5 6 (kan forlænges)
MALTA
National Audit Office
Rigsrevisor  1 5 (kan forlænges én gang)
NEDERLANDENE
Algemene Rekenkamer
Bestyrelse  5 Ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder
POLEN
Najwyższa Izba Kontroli
Formand og (i nogle tilfælde) kollegialt organ 18 Formand: 6 (kan forlænges én gang)
Kollegialt organ: 3 (kan forlænges)
PORTUGAL
Tribunal de Contas
Formand og plenarforsamling 19 Formand: 4 (kan forlænges)
Medlemmer: ubegrænset
RUMÆNIEN
Curtea de Conturi a României
Plenarforsamling 18 9 (kan ikke forlænges)
SLOVAKIET
Najvyšší kontrolný úrad Slovenskej republiky
Formand  1 7 (kan forlænges én gang)
SLOVENIEN
Računsko sodišče Republike Slovenije
Senat  3 9 (kan forlænges)
SPANIEN
Tribunal de Cuentas
Plenarforsamling 13 Formand: 3 (kan forlænges)
Andre rådgivere: 9 (kan forlænges)
Chefanklager: 5 (kan forlænges)
SVERIGE
Riksrevisionen
Rigsrevisorer  3 7 (kan ikke forlænges)
DET FORENEDE KONGERIGE
National Audit Office
Comptroller and Auditor General  1 10 (kan ikke forlænges)
Den Europæiske Revisionsret Kollegialt organ 28 Formand: 3 (kan forlænges)
Medlemmer: 6 (kan forlænges)

UAFHÆNGIGHED

OR’erne i EU er uafhængige offentlige organer. Deres uafhængighed af den lovgivende, udøvende og dømmende magt er forfatningssikret. Afhængigt af deres mandat kan OR’erne udføre forudgående eller efterfølgende kontrol for at vurdere indtægters og udgifters lovlighed og formelle rigtighed såvel som politikkers, programmers og foranstaltningers sparsommelighed, produktivitet og effektivitet eller den offentlige administrations funktionsmåde. Nogle OR’er evaluerer også effekten af offentlige politikker og programmer.

DOMSTOLSFUNKTION

Nogle OR’er har en særlig status som domstole. Dette gør det muligt for dem at indlede sager mod forvaltere af offentlige midler og regnskabsansvarlige, der muligvis er involveret i uregelmæssigheder vedrørende offentlige udgifter og aktiver. Domstolsfunktionen giver OR’erne et redskab til offentligt at placere personansvar og pålægge sanktioner vedrørende personer i det offentliges tjeneste.

FORHOLD TIL PARLAMENTET

Forbindelserne mellem OR’erne og parlamenterne i EU er lige så forskellige som de offentlige revisionsorganer selv. Alle OR’erne er uafhængige organer, men nogle af dem indgår i strukturen for parlamentarisk kontrol.

DOMSTOLSFUNKTION/FORUDGÅENDE REVISION/DEL AF STRUKTUREN FOR PARLAMENTARISK KONTROL

  Domstolsfunktion Forudgående revision Del af strukturen for parlamentarisk kontrol
ØSTRIG
Rechnungshof
   
BELGIEN
Rekenhof/
Cour des comptes/
Rechnungshof
   
BULGARIEN
Сметна палата на Република България
     
KROATIEN
Državni ured za reviziju
     
CYPERN
Eλεγκτική Υπηρεσία της Κυπριακής Δημοκρατίας
     
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Nejvyšší kontrolní úřad
     
DANMARK
Rigsrevisionen
   
ESTLAND
Riigikontroll
     
FINLAND
Valtiontalouden tarkastusvirasto
   
FRANKRIG
Cour des comptes
   
TYSKLAND
Bundesrechnungshof
     
GRÆKENLAND
Ελεγκτικό Συνέδριο
 
UNGARN
Állami Számvevőszék
   
IRLAND
Office of the Comptroller and Auditor General
   
ITALIEN
Corte dei conti
 
LETLAND
Latvijas Republikas Valsts kontrole
     
LITAUEN
Valstybės Kontrolė
   
LUXEMBOURG
Cour des comptes
     
MALTA
National Audit Office
   
NEDERLANDENE
Algemene Rekenkamer
     
POLEN
Najwyższa Izba Kontroli
   
PORTUGAL
Tribunal de Contas
 
RUMÆNIEN
Curtea de Conturi a României
     
SLOVAKIET
Najvyšší kontrolný úrad Slovenskej republiky
     
SLOVENIEN
Računsko sodišče Republike Slovenije
   
SPANIEN
Tribunal de Cuentas
 
SVERIGE
Riksrevisionen
   
DET FORENEDE KONGERIGE
National Audit Office
   
Den Europæiske Revisionsret      

Trods mangfoldigheden er det et fællestræk, at OR’erne i EU og medlemsstaterne generelt opretholder tætte forbindelser med deres parlamenter. Der er som regel tale om et rapporteringsforhold, hvor OR’et sender sine revisionsberetninger til parlamentet. Disse beretninger drøftes normalt af et særligt udvalg og somme tider - afhængigt af revisionens genstand - også af udvalg, der beskæftiger sig med specifikke emner. Generelt har repræsentanter for OR’et ret til at overvære og/eller deltage i disse drøftelser. I nogle medlemsstater har OR’ets formand også ret til at blive hørt i parlamentariske drøftelser om emner af relevans for OR’ets arbejde.

Parlamentet spiller ofte en afgørende rolle ved indstillingen og/eller udnævnelsen af OR’ets formand eller ledelsesorgan. Hertil kommer, at nogle parlamenter også udarbejder og godkender OR’ets budget eller udpeger en ekstern revisor til at revidere OR’ets regnskab.

Endelig har nogle, men ikke alle OR’er beføjelse til at revidere de nationale parlamenters administrationsudgifter.

PERSONALE OG BUDGETTER

Tallene for OR’ernes menneskelige og finansielle ressourcer varierer betydeligt fra land til land, selv når de betragtes i forhold til antallet af indbyggere eller det reviderede budget. Disse forskelle afspejler ikke blot de enkelte OR’ers mandat og organisation, men også mere generelle træk ved medlemsstaterne og deres nationale forvaltning.

I alt arbejder over 17 000 personer for de 29 OR’er i EU og medlemsstaterne. OR’erne i de fire største EU-medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Italien - med næsten 280 millioner indbyggere) beskæftiger omkring 6 000 personer, mens OR’erne i de resterende medlemsstater (med 236 millioner indbyggere) beskæftiger omkring 11 000 personer.

Generelt er de større vesteuropæiske OR’er kendetegnet ved en lavere andel af kvindelige medarbejdere og en højere gennemsnitsalder, mens personalet i de østeuropæiske OR’er generelt har en lavere gennemsnitsalder og for de flestes vedkommende er kvinder.

I EU som helhed er der én OR-medarbejder for en median på 20 000 borgere. Der er imidlertid betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Det gælder for næsten alle OR’er, at deres eget budget udgør under 0,1 % af det samlede offentlige budget.

OR’ERNES PERSONALE OG BUDGETTER

REVIDEREDE ENHEDER

OR’erne i EU spiller en central rolle i forbindelse med offentlig ansvarlighed. Som eksterne revisorer af den udøvende myndighed er det deres opgave at vurdere, i hvilket omfang regeringens politik og udgifter når de tilsigtede mål, at kontrollere forvaltningen af de offentlige finanser og at rapportere om de offentlige organers regnskaber og dermed give parlamentet uafhængig information og sikkerhed.

DE VIGTIGSTE REVISIONSTYPER

FINANSIELLE REVISIONER omfatter undersøgelse af dokumenter, rapporter, interne kontrolsystemer, intern revision, regnskabsmæssige og finansielle procedurer og anden dokumentation med henblik på kontrol af, at regnskaberne giver et retvisende billede af den finansielle stilling, og at resultaterne af de finansielle aktiviteter er i overensstemmelse med de anerkendte regnskabsstandarder og -principper.

JURIDISK-KRITISKE REVISIONER fokuserer på kontrol af, om den økonomiske forvaltning i den reviderede enhed, den reviderede aktivitet eller det reviderede program er i overensstemmelse med de gældende retlige og reguleringsmæssige bestemmelser.

FORVALTNINGSREVISIONER omfatter undersøgelse af de programmer, operationer, forvaltningssystemer og procedurer, der anvendes af organer og institutioner, som forvalter ressourcer, med henblik på vurdering af, om anvendelsen af disse ressourcer er sparsommelig, produktiv og effektiv.

OR’erne undersøger de statslige indtægter og udgifter på centralt eller føderalt niveau og kan i nogle medlemsstater også udføre revisioner på regionalt, lokalt eller kommunalt plan. Selv om OR-revisioner primært fokuserer på ministerier og statslige organer, kan de reviderede enheder også være statsejede virksomheder såsom radio- og tv-selskaber, højere læreanstalter og nationalbanker.

De fleste OR’er har ret til at revidere alle offentlige indtægter og udgifter, også hos private virksomheder og individuelle modtagere.

FORVALTNINGSNIVEAUER REVIDERET AF OR’ERNE

  Centralt niveau Regionalt niveau Lokalt niveau Statslige virksom­heder Offentlige organer Kommuner Andre modtagere
ØSTRIG
Rechnungshof
BELGIEN
Rekenhof/
Cour des comptes/
Rechnungshof
   
BULGARIEN
Сметна палата на Република България
   
KROATIEN
Državni ured za reviziju
CYPERN
Eλεγκτική Υπηρεσία της Κυπριακής Δημοκρατίας
 
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Nejvyšší kontrolní úřad
     
DANMARK
Rigsrevisionen
   
ESTLAND
Riigikontroll
   
FINLAND
Valtiontalouden tarkastusvirasto
 
FRANKRIG
Cour des comptes
     
TYSKLAND
Bundesrechnungshof
     
GRÆKENLAND
Ελεγκτικό Συνέδριο
UNGARN
Állami Számvevőszék
 
IRLAND
Office of the Comptroller and Auditor General
     
ITALIEN
Corte dei conti
LETLAND
Latvijas Republikas Valsts kontrole
LITAUEN
Valstybės Kontrolė
 
LUXEMBOURG
Cour des comptes
     
MALTA
National Audit Office
   
NEDERLANDENE
Algemene Rekenkamer
     
POLEN
Najwyższa Izba Kontroli
PORTUGAL
Tribunal de Contas
RUMÆNIEN
Curtea de Conturi a României
 
SLOVAKIET
Najvyšší kontrolný úrad Slovenskej republiky
SLOVENIEN
Računsko sodišče Republike Slovenije
SPANIEN
Tribunal de Cuentas
SVERIGE
Riksrevisionen
     
DET FORENEDE KONGERIGE
National Audit Office
   
Den Europæiske Revisionsret

VALG AF REVISIONSEMNER OG PROGRAMMERING

I forbindelse med valg af revisionsemner og planlægning tages der hensyn til forskellige kriterier såsom risiko og effekt og den fremtidige udvikling på specifikke politikområder. Mange OR’er arbejder med årlige programmeringsprocedurer og revisionsplaner, som de udarbejder på grundlag af en flerårig strategi og årlige risikovurderinger. Denne kombination af mellem- og langsigtet planlægning giver mulighed for fleksibilitet og sætter OR’erne i stand til at reagere på uforudsete udviklinger.

ENDELIG BESLUTNINGSTAGNING - MONOKRATISK/KOLLEGIAL STRUKTUR

I nogle lande kan parlamentet (medlemmer og/eller udvalg), ministre eller endog privatpersoner/organisationer anmode OR’erne om at udføre bestemte revisioner. Med nogle få undtagelser er OR’erne imidlertid ikke forpligtet til at udføre sådanne revisioner.

I OR’er, der ledes af en enkelt person, er det generelt denne person, der træffer endelig beslutning om, hvilke revisioner der skal udføres. I alle andre tilfælde besluttes dette kollektivt af bestyrelsen eller kollegiet.

BEVIS OG OPFØLGNING

OR’erne indsamler revisionsbevis ved at undersøge dokumenter, analysere data, gennemføre samtaler eller foretage kontrol på stedet, f.eks. i den reviderede enheds lokaler eller på en projektlokalitet. For at muliggøre dette har OR’erne adgangsret til alle de oplysninger, som de anser for at være nødvendige for udførelsen af deres opgaver, og de ansatte i de reviderede enheder er forpligtet til at samarbejde med OR’ernes revisorer.

Som modvægt til denne adgangsret er OR’erne og deres personale underlagt særlige fortrolighedsbestemmelser med hensyn til de oplysninger, de indhenter under deres revisioner.

RAPPORTERING

På grundlag af deres revisioner udarbejder OR’erne udkast til beretninger, hvor de fremlægger deres revisionsresultater og bemærkninger, påpeger uregelmæssigheder, drager revisionskonklusioner og fremsætter anbefalinger med henblik på at afhjælpe mangler. Disse anbefalinger er et vigtigt element i enhver revisionsberetning, da de indeholder værdifuld rådgivning til de politiske beslutningstagere. Rådgivningen kan hjælpe beslutningstagerne til at forbedre effektiviteten, produktiviteten og sparsommeligheden i forbindelse med de offentlige udgifter og overholdelsen af de gældende regler samt bidrage til at forebygge fejl, uregelmæssigheder og uhensigtsmæssige udgifter.

Nogle OR’er har også ret til at afgive udtalelse om (udkast til) love om emner, der henhører under deres ansvarsområde, f.eks. økonomisk forvaltning, enten på eget initiativ eller efter specifik anmodning fra den lovgivende myndighed.

PUBLIKATIONER

OR’erne offentliggør normalt årlige beretninger om deres revision af statens årsregnskab og gennemførelsen af statsbudgettet. Derudover offentliggør nogle OR’er beretninger om regnskaberne for bestemte institutioner eller organer (f.eks. parlamentet, statsoverhovedet eller de sociale velfærdssystemer). Nogle OR’er afgiver også revisionserklæringer om disse regnskaber.

Endvidere udsender OR’erne revisionsberetninger om specifikke emner, udtalelser om (udkast til) lovgivning, analysebaserede publikationer og opfølgningsrapporter. Adskillige OR’er offentliggør også debatoplæg, analyser, undersøgelser og dokumenter med baggrundsinformation om revisioner vedrørende aktuelle emner.

Derudover offentliggør nogle OR’er regelmæssigt beretninger om forvaltningen og gennemførelsen af EU-midler i deres respektive lande.

Endelig offentliggør flere OR’er årlige aktivitetsrapporter, tidsskrifter eller andre dokumenter med baggrundsinformation om deres arbejde.

MEDDELELSE AF RESULTATER

OR’erne forelægger normalt deres beretninger for parlamentet, generelt for de udvalg, der har ansvaret for budgetspørgsmål og/eller de andre emner, der er omfattet af revisionerne. Normalt offentliggør OR’erne også de fleste af deres revisionsberetninger. Undtagelser kan dog gælde beretninger, der omhandler områder, som er følsomme (f.eks. forsvaret), eller hvor der gælder særlige fortrolighedsbestemmelser.

De sociale medier anvendes i vid udstrækning til at inddrage borgerne og interagere direkte med dem og medierne.

SAMARBEJDE

Samarbejde med andre OR’er

Samarbejde mellem OR’erne i EU

Der er et stærkt netværkssamarbejde mellem EU-medlemsstaternes OR’er og Revisionsretten. Dette samarbejde finder sted inden for rammerne af Kontaktkomitéen, som består af formændene for OR’erne i EU og Revisionsretten. Kontaktkomitéen kan nedsætte arbejdsgrupper og taskforcer vedrørende specifikke EU-relaterede revisionsemner og udgør et aktivt netværk for faglig kontakt mellem personale i de forskellige OR’er i EU.

Den artikel i TEUF, der pålægger Revisionsretten at samarbejde med OR’erne i EU-medlemsstaterne, giver også disse organers revisorer mulighed for at deltage (som observatører) i de revisioner, som Revisionsretten udfører på deres nationale territorium. Der er en standardprocedure, hvorved Revisionsretten informerer det nationale OR om hvert kontrolbesøg, der er planlagt i det pågældende land. Det nationale OR kan derefter beslutte, om det vil sende medarbejdere ud sammen med Revisionsrettens revisorer under deres besøg på stedet. OR’erne i EU kan desuden udføre fælles eller koordinerede revisioner vedrørende udvalgte emner.

Derudover samarbejder OR’erne i EU også på traditionel, bilateral vis. Det kan f.eks. gælde deling af revisionsmetoder og -resultater samt midlertidig udveksling af revisionspersonale.

Samarbejde med OR’er uden for EU

OR’erne i EU kan gennemføre peer reviews eller deltage i kapacitetsopbyggende aktiviteter såsom twinningprojekter, der har til formål at hjælpe OR’er i tredjelande til at udvikle deres retlige og institutionelle grundlag.

Der er oprettet et specifikt netværk, der skal støtte OR’erne i EU-udvidelseslandene ved at fremme og lette samarbejdet mellem EU-medlemsstater, EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande, navnlig gennem små samarbejdsprojekter af praktisk og konkret karakter.

En række af OR’erne i EU arbejder også tæt sammen med offentlige revisionsorganer i lande, som deres respektive medlemsstater af historiske årsager har tætte forbindelser til, og/eller som er en del af deres sprogsamfund.

Samarbejde med andre offentlige revisionsorganer på nationalt niveau

EU’s medlemsstater har - afhængigt af deres statslige struktur - overdraget den offentlige revision til organer, som opererer på føderalt niveau, nationalt niveau, regionsniveau, provinsniveau eller kommuneniveau. I lande med fuldt udbyggede regionale revisionsorganer fokuserer OR’erne normalt på centralforvaltningen i deres revisioner og samarbejder efter behov med de andre offentlige revisionsorganer i deres respektive medlemsstater.

Samarbejde med internationale organisationer

Alle OR’erne i EU er medlemmer af INTOSAI og EUROSAI.

INTOSAI

Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI) er en institutionaliseret ramme, som giver OR’er mulighed for at fremme udvikling og overførsel af viden, forbedre offentlig revision på verdensplan og styrke medlemmernes faglige kapacitet, omdømme og indflydelse i deres respektive lande.

INTOSAI blev grundlagt i 1953 som en selvstændig, uafhængig og ikkepolitisk organisation. Den har en særlig rådgiverstatus i FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

INTOSAI’s generalsekretariat varetages af Østrigs OR.

OR’erne i EU deltager i forskellige INTOSAI-projekter, f.eks. Forum for INTOSAI Professional Pronouncements (FIPP), der udarbejder de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne), som fastlægger de basale forudsætninger for OR’er og de grundlæggende principper for revision af offentlige enheder.

(Kilde: INTOSAI)

EUROSAI

Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (EUROSAI) er en af INTOSAI’s regionale grupper. Den blev oprettet i 1990 med 30 medlemmer (OR’erne i 29 europæiske stater og Den Europæiske Revisionsret). I 2018 er 50 OR’er medlemmer (OR’erne i 49 europæiske stater og Den Europæiske Revisionsret).

EUROSAI’s generalsekretariat varetages af Spaniens OR.

(Kilde: EUROSAI)

OR’erne i EU deltager endvidere i projekter, der gennemføres af en bred vifte af organisationer inden for offentlig revision, og nogle fungerer som eksterne revisorer for internationale, mellemstatslige eller overnationale organisationer såsom FN og de specialiserede FN-agenturer, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Verdenshandelsorganisationen (WTO). Derved sikrer de også, at deres respektive landes bidrag til disse organisationer anvendes korrekt og effektivt.

Endelig er det almindelig praksis, at OR’erne i EU deltager i samarbejdsinitiativer med internationale organisationer (f.eks. OECD, Den Interparlamentariske Union (IPU), Institute of Internal Auditors (IIA) og International Federation of Accountants (IFAC)). Denne type samarbejde fokuserer normalt på aktuelle spørgsmål vedrørende offentlig revision og kan omfatte udstationeringer, kurser, vidensdeling og andre former for faglig udveksling.

FAKTABLADE

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Siden 1977

Websted: www.eca.europa.eu

Hensigtserklæring:

Den Europæiske Revisionsret bidrager til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, fremmer ansvarlighed og gennemsigtighed og agerer som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser. Den advarer om risici, giver sikkerhed og påpeger mangler og succeser. Den vejleder EU’s politiske beslutningstagere og lovgivere om, hvordan de kan forbedre forvaltningen af EU’s politikker og programmer og sikre, at EU’s borgere ved, hvordan deres penge bliver brugt.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den Europæiske Revisionsret undersøger alle de indtægter og udgifter, som EU og EU’s organer, kontorer og agenturer har.

Den vurderer, om EU’s finanser er blevet forvaltet forsvarligt, og om alle indtægter og udgifter er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Revisionsretten afgiver en årlig revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om lovligheden og den formelle rigtighed af EU-midlernes anvendelse. Den rapporterer også om eventuelle konstaterede uregelmæssigheder.

Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder Revisionsretten en årsberetning. Den kan også når som helst fremsætte bemærkninger om særlige spørgsmål, navnlig i form af særberetninger, og afgive udtalelser.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Artikel 285-287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
  • Forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

REVIDEREDE ENHEDER

Revisionsretten reviderer alle aspekter af EU-budgettets gennemførelse. Europa-Kommissionen er Revisionsrettens vigtigste reviderede enhed, og den holdes orienteret om Revisionsrettens revisionsarbejde og -tilgang og om de relevante resultater.

Revisionsretten reviderer foruden Europa-Kommissionens 30 generaldirektorater også:

  • de europæiske udviklingsfonde
  • 41 EU-agenturer og forvaltningsorganer, 8 fællesforetagender og 2 andre organer
  • Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
  • Den Europæiske Centralbank
  • EU’s lånoptagelse og långivning (f.eks. den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme)
  • den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Revisionsretten er Den Europæiske Unions eksterne revisor. Den er en af syv EU-institutioner og er fuldstændig uafhængig i udførelsen af sine revisioner.

Revisionsretten udarbejder sin egen forretningsorden. Forretningsordenen skal godkendes af Rådet.

FORHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTET/RÅDET/MEDLEMSSTATERNES PARLAMENTER

Revisionsretten præsenterer alle sine beretninger og udtalelser, herunder årsberetningen, for Europa-Parlamentet og Rådet. Disse beretninger danner grundlaget for den årlige dechargeprocedure vedrørende EU-budgettet og kan anvendes af lovgiverne i deres løbende arbejde.

EUROPA-PARLAMENTET

Revisionsrettens formand fremlægger årsberetningen for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT) og dets plenarforsamling og indbydes til at deltage i Europa-Parlamentets plenarmøde om dechargen. Revisionsrettens medlemmer indbydes regelmæssigt til at fremlægge relevante beretninger for CONT samt andre udvalg og arbejdsgrupper i Europa-Parlamentet.

EU-RÅDET

Revisionsrettens formand fremlægger årsberetningen for Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet) og kan blive indbudt til at fremlægge udvalgte særberetninger af særlig interesse.

På arbejdsniveau er Revisionsrettens vigtigste samtalepartner Rådets Budgetudvalg, der behandler alle finansielle spørgsmål, herunder dechargeproceduren. Revisionsrettens beretninger præsenteres for Rådets relevante forberedende organer, der når til enighed om udkast til Rådets konklusioner, som derefter vedtages på et højere rådsniveau.

EU-MEDLEMSSTATERNES PARLAMENTER

Revisionsretten formidler sine beretninger og udtalelser til medlemsstaternes relevante parlamentariske udvalg. Revisionsrettens medlemmer kan endvidere præsentere Revisionsrettens publikationer, navnlig års- og særberetninger, i medlemsstaternes parlamenter.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Klaus-Heiner Lehne tiltrådte som formand i oktober 2016.

EMBEDSPERIODE

3 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Revisionsrettens medlemmer udpeger formanden af deres midte.

LEDELSESORGAN

Et kollegialt organ bestående af 28 medlemmer, ét fra hver medlemsstat.

Revisionsrettens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i EU’s almene interesse. Ved deres tiltræden aflægger de ed om dette for EU-Domstolen.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

EU-Rådet udnævner Revisionsrettens medlemmer efter høring af Europa-Parlamentet og på grundlag af de respektive medlemsstaters indstilling.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Revisionsretten er organiseret i fem revisionsafdelinger samt Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen, Administrationsudvalget og Generalsekretariatet. Formanden, revisionsafdelingerne og Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen støttes alle af direktorater, som revisionspersonalet fordeles på.

Hele kollegiet på 28 medlemmer ledes af formanden, og det mødes normalt to gange om måneden for at drøfte og vedtage dokumenter, f.eks. beretningerne om EU’s almindelige budget og de europæiske udviklingsfonde, som er Revisionsrettens vigtigste årlige publikationer.

FORMANDENS KONTOR

Formanden støttes af direktoratet under formandens kontor, der er ansvarligt for strategisk udvikling, arbejdsprogrammering, planlægning og resultatstyring, institutionelle forbindelser, kommunikation og medierelationer.

Endvidere rapporterer den juridiske tjeneste og den interne revisionstjeneste direkte til formanden.

REVISIONSAFDELINGERNE

Revisionsrettens medlemmer knyttes til én af de fem revisionsafdelinger.

Hver afdeling har et EU-politikbaseret tema som rettesnor for sit arbejde og ledes af en formand, som vælges blandt og af afdelingens medlemmer for en periode på to år med mulighed for forlængelse. Hvert medlem er ansvarligt for specifikke revisionsopgaver.

Hver afdeling har to ansvarsområder:

  • at vedtage særberetninger, særlige årsberetninger og udtalelser
  • at bidrage til årsberetningerne om EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, der skal vedtages af hele kollegiet.

UDVALGET FOR KVALITETSKONTROL AF REVISIONEN

Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen er sammensat af medlemmet med ansvar for kvalitetskontrol af revisionen og fem andre medlemmer (én repræsentant for hver revisionsafdeling). Det beskæftiger sig med Revisionsrettens revisionspolitikker, standarder og metode, revisionsstøtte og udvikling samt kvalitetskontrol af revisionen. Det har ansvaret for metodologiske aspekter og foretager kvalitetskontroller i Revisionsretten.

ADMINISTRATIONSUDVALGET

Afgørelser om bredere spørgsmål af strategisk og administrativ art træffes af Administrationsudvalget og, hvis det er relevant, af kollegiet.

Administrationsudvalget består af Revisionsrettens formand (udvalgsformand), afdelingsformændene, medlemmet med ansvar for institutionelle forbindelser og medlemmet med ansvar for kvalitetskontrol af revisionen. Det beskæftiger sig med alle administrative spørgsmål og afgørelser om forhold vedrørende strategi, eksterne forbindelser og kommunikation.

GENERALSEKRETÆREN

Revisionsrettens kollegium udnævner en generalsekretær for en periode på seks år, der kan forlænges.

Generalsekretæren er hovedsagelig ansvarlig for tjenester vedrørende støtte til revisionsarbejdet (menneskelige ressourcer, IT, oversættelse, logistik osv.).

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 853 (2017) (65 % beskæftiget med revision).
  • De ansatte kommer fra alle EU’s medlemsstater og rekrutteres generelt gennem åbne EU-udvælgelsesprøver.
  • Balance mellem kønnene: ♂ 50 %; ♀ 50 %.

BUDGET

  • Revisionsretten finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.
  • 141 millioner euro (2017), udelukkende administrationsudgifter.
  • Revisionsrettens budget udgør under 0,1 % af EU’s samlede udgifter og ca. 1,5 % af de samlede administrationsudgifter.

REVISIONSARBEJDE

— REVISIONSBEFØJELSER

Revisionerne er bilagsbaserede og udføres om nødvendigt på stedet i de andre EU-institutioner og i de organer, kontorer eller agenturer, der forvalter indtægter eller udgifter på vegne af EU. Særlige ordninger gælder Den Europæiske Investeringsbanks (EIB’s) aktiviteter vedrørende forvaltning af EU-indtægter og -udgifter.

Revision i medlemsstaterne udføres i samarbejde med de nationale OR’er eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten samarbejder med medlemsstaternes OR’er på grundlag af tillid, men samtidig således, at parterne bevarer deres uafhængighed.

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Revisionsretten fastsætter selv sit arbejdsprogram. Den har en årlig programmeringsprocedure, der er baseret på en flerårig risikovurdering for de forskellige politikområder.

Europa-Parlamentets udvalg kan foreslå potentielle revisionsemner for Revisionsretten.

Revisionsretten offentliggør sit arbejdsprogram på sit websted.

— REVISIONSMETODER

Revisionsretten undersøger gennem sit arbejde, i hvilket omfang EU’s politikmål opfyldes, og vurderer status for EU’s budgetregnskabsføring og økonomiske forvaltning.

Revisionsretten udfører forskellige typer revisioner:

  • forvaltningsrevisioner vedrørende effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i EU’s politikker og programmer. Disse “value-for-money”-revisioner fokuserer på specifikke forvaltnings- eller budgetspørgsmål. De udvælges på grundlag af kriterier såsom offentlig interesse, potentiale for forbedringer, risiko for dårlig performance eller risiko for uregelmæssigheder
  • finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende årsregnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (navnlig revisionserklæringen) samt vurderinger af, om systemer og transaktioner inden for specifikke budgetområder overholder de regler og bestemmelser, der gælder for dem.

Revisionsretten udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne), som den anvender på den specifikke EU-kontekst, og sin egen etiske kodeks.

Den anvender håndbøger i forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision samt praktiske retningslinjer, som findes på Revisionsrettens websted.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Revisionsrettens portefølje af publikationer omfatter:

  • årsberetninger, som navnlig indeholder resultaterne af finansiel revision og juridisk-kritisk revision vedrørende EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, men også vedrørende budgetforvaltning og performance;
  • særlige årsberetninger om EU’s agenturer, decentrale organer, fællesforetagender og andre organer
  • særberetninger, hvori der redegøres for resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- og forvaltningsspørgsmål
  • udtalelser om ny eller ajourført lovgivning med væsentlig indvirkning på den økonomiske forvaltning - udført enten på begæring fra en anden institution eller på Revisionsrettens eget initiativ
  • analysebaserede publikationer, f.eks.:
    • horisontale analyser indeholder beskrivelser og analyser af komplekse, omfattende politikområder eller forvaltningsspørgsmål, der præsenterer indvunden revisionserfaring og -viden vedrørende det valgte emne, ofte set fra en tværgående synsvinkel
    • baggrundspapirer minder om horisontale analyser (beskrivelser og analyser af politik eller forvaltning), men behandler mere afgrænsede emner
    • kortfattede sagsgennemgange præsenterer kendsgerninger ved at fokusere på meget afgrænsede specifikke spørgsmål eller problemer og kan, om fornødent, indeholde en analyse, der kan lette forståelsen af disse kendsgerninger.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle Revisionsrettens publikationer er offentligt tilgængelige på dens websted på alle de officielle EU-sprog. Revisionsretten formidler også aktivt sine beretninger via forskellige kanaler, bl.a. på de sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Revisionsretten har tætte forbindelser til nationale OR’er og internationale revisionsorganisationer, gennemfører peer reviews, samarbejder med tænketanke og forskningsinstitutioner og deltager i den akademiske debat.

 

 

ØSTRIG

RECHNUNGSHOF

Siden 1948
Først oprettet i 1761

Websted: www.rechnungshof.gv.at

Hensigtserklæring:

Uafhængig, objektiv og til tjeneste.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den østrigske revisionsret (RH) er det uafhængige overordnede revisionsorgan på føderalt niveau, i provinserne og i kommunerne.

RH kontrollerer, at de offentlige midler forvaltes korrekt, herunder i forbindelse med offentlige institutioners udgifter og private institutioners anvendelse af offentlige midler (på grundlag af ensartet revision).

RH undersøger, om de midler, der er til rådighed, anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt. RH udfører revisioner og bliver hørt i forbindelse med drøftelser - dens vigtigste strategiske funktion - men varetager også andre opgaver af relevans for de offentlige politikker samt en række notaropgaver.

RH vælger uafhængigt og på eget initiativ sine revisionstyper og -emner, og hvilken revisionsmetodologi der skal anvendes.

RH har forfatningsmæssigt mandat til at udføre særlige revisioner, f.eks.:

  • på grundlag af en beslutning truffet af det østrigske forbundsparlament eller af et provinsparlament
  • efter anmodning fra medlemmer af det østrigske forbundsparlament eller et provinsparlament
  • på grundlag af en rimelig anmodning fra forbundsregeringen, en provinsregering eller en forbundsminister.

Forfatningen begrænser antallet af sådanne anmodninger for at sikre uafhængigheden i RH’s revisionsplanlægning.

Herudover påtager RH sig særlige vigtige opgaver, f.eks.:

  • udarbejdelse af føderale regnskaber
  • arbejde vedrørende redegørelsen om finansiel gæld
  • gennemgang af udkast til love og forskrifter
  • opgaver under uforenelighedsloven, loven om indkomstbegrænsninger og partiloven
  • opgaver i forbindelse med rapporten om de gennemsnitslønninger og -pensioner, der udbetales af forbundsstatslige virksomheder og agenturer
  • afgivelse af ekspertudtalelser til voldgiftspaneler i henhold til stabilitetspagten af 2008.

VIGTIG LOVGIVNING

RH’s aktiviteter, funktioner, organisation og stilling er omfattet af:

  • kapitel VI i den føderale forfatningslov (1920)
  • føderal lov om den østrigske revisionsret (Rechnungshofgesetz - 1948)
  • lov om forfatningsdomstolen (hvis der opstår meningsforskelle mellem RH og en retlig enhed med hensyn til beføjelser og rettigheder, kan RH anmode forfatningsdomstolen om at træffe afgørelse)
  • føderal lov om Nationalrådets forretningsorden (provinsparlamenterne regulerer RH’s strategisk vigtige deltagelse i udvalgsmøder og plenarmøder)
  • traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (finder direkte anvendelse på revision af EU-midler og samarbejde med Den Europæiske Revisionsret).

REVIDEREDE ENHEDER

RH reviderer de finansielle anliggender (dvs. de finansielle aktiviteter) i:

  • staten, provinserne, kommunale sammenslutninger, kommuner med mere end 10 000 indbyggere og andre retlige enheder som defineret ved lov
  • stiftelser, fonde og institutter, der forvaltes af institutioner på forbunds-, provins- eller kommuneniveau eller af fysiske personer, der selv er en del af en institution på forbunds-, provins- eller kommuneniveau
  • organisationer, hvor staten, en provins eller en kommune med mindst 10 000 indbyggere udøver den faktiske kontrol eller ejer mindst 50 % af aktiekapitalen eller egenkapitalen, eller hvis drift varetages af staten, en provins eller en kommune, enten alene eller sammen med andre kontraherende parter
  • retlige enheder på forbunds-, provins- og kommuneniveau, der anvender forbundsstatslige midler, provinsmidler eller kommunale midler
  • sociale sikringsmyndigheder og lovbestemte sammenslutninger af arbejdsgivere, arbejdstagere og fagpersoner
  • retlige enheder, der er oprettet ved lov, f.eks. ORF (den østrigske public service-udbyder af radio og tv).

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et særskilt organ, der ledes af en formand og udfører revision på forbunds-, provins- og kommuneniveau efter Westminstermodellen.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

RH er det overordnede revisionsorgan i Østrig og rapporterer direkte til det nationale parlament. RH fungerer:

  • som befuldmægtiget for det nationale parlament i spørgsmål vedrørende forvaltningen af offentlige midler på forbundsniveau og den økonomiske forvaltning i de lovbestemte faglige sammenslutninger under den østrigske forbundsstats udøvende myndighed
  • som befuldmægtiget for provinsparlamenterne i spørgsmål vedrørende provinser, kommunale sammenslutninger og kommunal forvaltning af offentlige midler samt vedrørende den økonomiske forvaltning i de lovbestemte faglige sammenslutninger under provinsernes udøvende myndighed.

RH er uafhængig af forbundsregeringen og provinsregeringerne og kun underlagt lovgivningens bestemmelser, og den hører derfor under den lovgivende magt.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Formanden for RH er i kontakt med det nationale parlament og dets udvalg direkte og personligt eller gennem en person, som formanden selv har delegeret.

Formanden for RH har ret til at deltage i det nationale parlaments og dets (under-)udvalgs drøftelser om RH’s beretninger, forbundsstatens endelige budgetregnskaber, beslutningsforslag vedrørende gennemførelsen af specifikke tiltag i RH’s undersøgelse af forvaltningen af offentlige midler og afsnittene vedrørende RH i loven om forbundsstatens finanser.

Formanden for RH har i overensstemmelse med de detaljerede bestemmelser i den føderale lov om det nationale parlaments forretningsorden til enhver tid ret til - efter egen anmodning - at blive hørt i drøftelser om de emner, der er angivet ovenfor.

RH forelægger det nationale parlament, provinsparlamenterne og kommunerådene en årsberetning om sine aktiviteter. Den kan til enhver tid fremsætte sine bemærkninger til enkeltstående spørgsmål over for det nationale parlament, provinsparlamenterne og kommunerådene og om nødvendigt fremlægge forslag. RH underretter forbundsregeringen om alle sine beretninger samtidig med, at den forelægger dem for det nationale parlament.

Det nationale parlament nedsætter endvidere et stående udvalg, som drøfter RH’s beretninger. Udvalget nedsættes i henhold til princippet om forholdsmæssig repræsentation.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Margit Kraker blev udnævnt den 1. juli 2016.

EMBEDSPERIODE

12 år uden mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

RH’s formand vælges efter forslag fra det nationale parlaments hovedudvalg. Inden tiltrædelsen aflægger vedkommende ed over for forbundspræsidenten.

RH’s formand må ikke være medlem af et almindeligt repræsentativt organ eller af Europa-Parlamentet og må ikke have været medlem af forbundsregeringen eller af en provinsregering i de seneste fem år.

For så vidt angår ansvarlighed har RH’s formand samme status som medlemmer af forbundsregeringen eller medlemmer af den pågældende provinsregering, afhængigt af om RH handler på vegne af det nationale parlament eller et provinsparlament.

LEDELSESORGAN

RH har ikke et ledelsesorgan. Formanden har enebeføjelse til at træffe beslutninger.

RH har ingen fast næstformand. Hvis formanden er forhindret i at varetage sit ansvar, repræsenteres vedkommende af den højest placerede embedsmand i RH. Dette gælder også, hvis embedet som formand er ledigt.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

RH er opdelt i fem sektioner (én ledelses- og administrationssektion og fire revisionssektioner). Revisionssektionerne består hver af to revisionsenheder, hvori tre til fire revisionsafdelinger er grupperet tematisk (dvs. fire revisionssektioner med otte revisionsenheder og 34 revisionsafdelinger i alt).

Denne organisatoriske struktur giver mulighed for strategisk og revisionsmæssig planlægning mellem afdelinger, muliggør en optimeret ressourceanvendelse i fleksible og samarbejdende revisionshold og fremmer og forbedrer udvekslingen af viden mellem afdelinger.

Hver enhed er også et ekspertisecenter for aktuelle tværgående områder, f.eks. tilskud, forebyggelse af svig, regeloverholdelse, cybersikkerhed osv.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 273 (ca. 81 % er beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 52 %; ♀ 48 %. Gennemsnitsalder: 48.

BUDGET

  • 33,5 millioner euro (2018).
  • 0,04 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

RH planlægger sit arbejde på årsbasis.

RH kan også blive anmodet om at udføre særlige revisioner. Der kan være tale om en anmodning baseret på en beslutning truffet af Nationalrådet eller et provinsparlament, en anmodning fra medlemmer af Nationalrådet eller et provinsparlament eller en rimelig anmodning fra forbundsregeringen, en provinsregering eller en forbundsminister. Forfatningen begrænser dog antallet af anmodninger for at sikre uafhængigheden i RH’s revisionsplanlægning.

I 2017 lancerede RH et initiativ om for første gang at inddrage offentligheden via Facebook. Borgerne blev opfordret til at deltage i udviklingen af revisionsemner ved at foreslå emner af interesse. Borgernes forslag blev så vidt muligt taget op til overvejelse i revisionsplanlægningsprocessen og drøftet på den årlige revisionsplanlægningskonference.

RH udfører ca. 90 revisioner om året på forbunds-, provins- og kommuneniveau.

— REVISIONSMETODER

RH’s revisionskriterier er de retlige principper om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet på grundlag af lovlighed og formel rigtighed.

RH udfører revisioner, der kombinerer:

  • forvaltningsrevisioner
  • inansielle revisioner.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

RH forelægger sine beretninger på forbunds-, provins- og kommuneniveau.

RH offentliggør endvidere beretninger, der

  • omhandler undersøgelse og vurdering af specifikke spørgsmål
  • fremhæver og kvantificerer potentielle forbedringer
  • kortlægger og kvantificerer finansielle spørgsmål
  • indeholder konkrete og gennemførlige anbefalinger.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

RH formidler sine publikationer:

  • på sit websted
  • på de sociale medier
  • i pressemeddelelser.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

På nationalt niveau samarbejder RH med revisionsinstitutionerne i provinserne med henblik på at koordinere deres respektive årlige revisionsplaner.

RH har varetaget generalsekretariatet for INTOSAI siden 1963.

 

 

BELGIEN

REKENHOF/
COUR DES COMPTES/
RECHNUNGSHOF

Siden 1831

Websted: www.ccrek.be

Hensigtserklæring:

Den belgiske revisionsret beskriver i sin hensigtserklæring sin vision, de værdier, der ligger til grund for dens aktiviteter, og de strategier, den udvikler for gennem sine revisioner at bidrage til at forbedre den offentlige forvaltning.

Den belgiske revisionsret sigter mod at forbedre den måde, hvorpå de offentlige myndigheder fungerer. Til det formål forelægger den de parlamentariske forsamlinger, regeringen og de reviderede enheder nyttige og pålidelige oplysninger i form af revisionsresultater, vurderinger og anbefalinger til kontradiktorisk behandling.

Den belgiske revisionsret arbejder uafhængigt under hensyntagen til de internationale revisionsstandarder. Den bygger derfor på en organisation, der opfylder kravene til ekspertise, integritet og motivation. Den belgiske revisionsret tager højde for den sociale udvikling og sigter mod at spille en pionerrolle inden for offentlig revision.

Hensigtserklæringen kan findes her i sin fulde ordlyd på NL og FR:

https://www.ccrek.be/NL/Voorstelling/VisieEnWaarden.html

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den belgiske revisionsret (CCREK) gennemgår indtægter og udgifter og den udøvende myndigheds gennemførelse af politikker. CCREK har også en retlig funktion for så vidt angår offentlige regnskabsførere og udfører andre specifikke opgaver.

CCREK har under udførelsen af sine opgaver ret til at få adgang til alle de dokumenter og oplysninger, den anser for nødvendige. Den har også mulighed for at foretage kontrol på stedet

VIGTIG LOVGIVNING

  • Den belgiske forfatning: artikel 180 (1831)
  • Særlig lov af 16. januar 1989 om finansieringen af fællesskaber og regioner: artikel 50 og 71
  • Lov af 29. oktober 1846 om organisering af CCREK
  • Lov af 16. maj 2003: artikel 2 og 10
  • CCREK’s forretningsorden
  • Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: artikel 287, stk. 3.

REVIDEREDE ENHEDER

CCREK reviderer:

  • forbundsstaten
  • fællesskaberne
  • regionerne
  • provinserne
  • de offentlige tjenesteinstanser for de organisationer, der er nævnt ovenfor.

Revisionen af kommunerne falder uden for CCREK’s beføjelser.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En ret/et kollegium med domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CCREK er en uafhængig institution på samme niveau som det belgiske parlament.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

PARLAMENTARISKE PROCEDURER VEDRØRENDE OR-BERETNINGER

Der afholdes høringer, hvortil den reviderede enhed eller andre relevante personer inviteres for at skabe klarhed eller give yderligere oplysninger. Drøftelserne om CCREK’s beretninger finder sted i de relevante parlamentariske udvalg. Repræsentanter for CCREK, f.eks. medlemmer, direktører, tilsynsførende og revisorer, præsenterer revisionernes resultater for udvalgene. Medlemmerne af parlamentet kan stille spørgsmål. De parlamentsdokumenter, der følger af drøftelserne om CCREK’s beretninger, udarbejdes af det parlamentariske personale, der støtter udvalgene.

Forbundsparlamentet og de regionale parlamenter drøfter og godkender henholdsvis forbundsstatens og regionernes almindelige regnskaber ved at meddele decharge.

REVISIONER EFTER ANMODNING FRA PARLAMENTET

Forbundsparlamentet og de regionale parlamenter kan anmode CCREK om at udføre revisioner om lovligheden og den formelle rigtighed af en række udgiftsprogrammer og udføre finansielle revisioner i de afdelinger og organer, der hører under CCREK’s jurisdiktion.

Forbundsparlamentet og de regionale parlamenter kan anmode CCREK om at udføre forvaltningsrevisioner i de afdelinger og organer, der hører under CCREK’s jurisdiktion.

— ORGANISATION

LEDER

LEDENDE FORMAND

Philippe Roland blev udnævnt den 21. december 2009.

EMBEDSPERIODE

Den samme som ledelsesorganets.

UDVÆLGELSESMETODE

Den ledende formand vælges af Repræsentantkammeret.

LEDELSESORGAN

Generalforsamlingen, der består af 12 medlemmer, omfatter et fransktalende kammer og et nederlandsktalende kammer. Hvert kammer består af en formand, fire rådsmedlemmer og en generalsekretær. Den formand, der har den længste anciennitet, udpeges som “Premier Président” eller “Eerste Voorzitter” og den generalsekretær, der har den længste anciennitet, udpeges som “Greffier en chef” eller “Hoofdgriffier”.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Medlemmerne af CCREK vælges af Repræsentantkammeret.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CCREK’s tjenester er opdelt i tre sektorer, der tilsammen omfatter ti direktorater, som hver ledes af en overordnet revisionsdirektør.

Opdelingen i sektorer er på linje med de beføjelser, som er tillagt generalforsamlingen og det fransktalende og det nederlandsktalende kammer.

CCREK’s generalforsamling er ansvarlig for spørgsmål, der vedrører forbundsstaten, hovedstadsregionen Bruxelles, fællesskabskommissionen i Bruxelles og det tysksprogede fællesskab samt for fortolkningen af EU-regler og regler på forbundsplan.

Det fransktalende kammer har enekompetence i forbindelse med spørgsmål, der vedrører det franske fællesskab, kommissionen for Det Franske Fællesskab i Bruxelles, regionen Vallonien, provinserne i denne region og de dertil knyttede offentlige tjenesteinstanser.

Det nederlandsktalende kammer har enekompetence i forbindelse med anliggender, der vedrører det flamske fællesskab, regionen Flandern, provinserne i denne region og de dertil knyttede offentlige tjenesteinstanser.

— RESSOURCER

ANSATTE (2017)

  • Antal: 516 (ca. 69 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 61 %; ♀ 39 %. Gennemsnitsalder: 47.

BUDGET

  • CCREK finansieres over forbundsstatens budget.
  • 49,4 millioner euro (2017), udelukkende administrationsudgifter.
  • < 0,01 % af de samlede offentlige udgifter (2017).

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

CCREK planlægger sit arbejde på tre niveauer:

  • en flerårig strategisk plan
  • operationelle planer
  • årlige forvaltningsplaner.

Den udarbejder disse planer under hensyntagen till:

  • sine retlige forpligtelser
  • risikoanalyser
  • parlamentariske henvendelser
  • finansielle og sociale interesser
  • revisionens merværdi
  • de tilgængelige ressourcer
  • dækningen af revisionsområdet.

— REVISIONSMETODER

CCREK udfører forvaltningsrevisioner, finansielle revisioner samt revisioner vedrørende lovlighed og formel rigtighed.

Den har standardiseret sine revisionspraksis ved hjælp af håndbøger og elektroniske sagsmapper.

CCREK udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne).

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CCREK offentliggør:

  • årlige revisionsberetninger
  • særberetninger om specifikke emner
  • udtalelser om budgetudkast
  • årlige aktivitetsrapporter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CCREK underretter de parlamentariske forsamlinger, ministrene og de offentlige myndigheder om resultaterne af sine revisioner. Alle CCREK’s beretninger findes på dens websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NATIONALE AKTIVITETER

For så vidt angår de forbundsstatslige myndigheder, regionen Vallonien og det franske fællesskab samarbejder CCREK med de interne revisionsafdelinger på uformel vis, og ingen aftale er indgået. For så vidt angår det flamske fællesskab har CCREK indgået formelle aftaler med det interne revisionsorgan og instituttet for registrerede revisorer (IBR-IRE) om finansiel revision i Flandern.

INTERNATIONALE AKTIVITETER

AISCCUF

Siden 1994 har CCREK været kasserer for sammenslutningen af fransktalende overordnede revisionsorganer (“Association des institutions supérieures de contrôle des finances publiques ayant en commun l’usage du français” - AISCCUF).

REVISION AF INTERNATIONALE ORGANISATIONER

Et rådsmedlem fra CCREK er formand for det eksterne revisionsudvalg ved OCCAr (Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde) og udfører revision af Airbus A400M-programmet.

UDENLANDSKE DELEGATIONER

CCREK modtager udenlandske delegationer som led i faglige besøg eller kortere uddannelsesforløb om CCREK’s opgaver, organisation og revisionsmetoder.

 

 

BULGARIEN

СМЕТНА ПАЛАТА НА РЕПУБЛИКА БЪЛГАРИЯ

Siden 1995
Først oprettet i 1880

Websted: www.bulnao.government.bg

Hensigtserklæring:

At kontrollere gennemførelsen af budgettet og forvaltningen af andre offentlige midler og aktiviteter ved at udføre effektivt, produktivt og omkostningseffektivt revisionsarbejde, der har til formål at forbedre forvaltningen og ansvarligheden i forbindelse med offentlige ressourcer.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Bulgariens overordnede revisionsorgan (BOR) kontrollerer gennemførelsen af budgettet og andre offentlige midler og aktiviteter i overensstemmelse med loven om det nationale overordnede revisionsorgan og de internationalt vedtagne revisionsstandarder.

BOR’s vigtigste opgave er at kontrollere, at budgetorganisationers regnskaber er rigtige og ægte, og at de offentlige midler og aktiviteter forvaltes lovligt, effektivt, produktivt og sparsommeligt, samt at give nationalforsamlingen pålidelige og objektive oplysninger om sit arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Artikel 91 i Republikken Bulgariens forfatning (1991)
  • Lov om det nationale overordnede revisionsorgan af 13. februar 2015.

REVIDEREDE ENHEDER

BOR reviderer:

  • statsbudgettet, socialsikringsbudgettet, den nationale sygeforsikringsfonds budget, 265 kommuners budgetter, andre budgetter vedtaget af Nationalforsamlingen samt udgiftsenhedernes budgetter og forvaltning af ejendom
  • det bulgarske videnskabsakademis budget, de statslige videregående uddannelsesinstitutioners budgetter, den bulgarske telegrafmyndigheds budget, det bulgarske nationale fjernsynsselskabs budget og den bulgarske nationale radiofonis budget
  • offentlige midler ydet til personer, som udfører økonomiske aktiviteter, og regnskaber vedrørende EU-fonde og internationale programmer og aftaler, herunder relevante organers og slutbrugeres forvaltning af de involverede midler
  • den bulgarske nationalbanks budgetudgifter og disses forvaltning, dens årlige indtægtsoverskud i forhold til omkostningerne vedrørende statsbudgettet og dens øvrige forbindelser til statsbudgettet
  • kilderne til og forvaltningen af statsgæld, statsgaranteret gæld, kommunal gæld og anvendelsen af gældsinstrumenter
  • privatisering og koncessionering af statslig og kommunal ejendom samt offentlige midler og aktiver, der overdrages til personer uden for den offentlige sektor
  • gennemførelse af internationale aftaler, kontrakter, konventioner eller andre internationale retsakter, hvis dette er fastsat i den pågældende internationale retsakt, eller hvis BOR har fået tildelt revisionen af et bemyndiget organ
  • statsejede virksomheder, som ikke er handelsvirksomheder
  • handelsvirksomheder, hvor mindst 50 % af kapitalen ejes af staten og/eller en kommune
  • juridiske personer med forpligtelser, der er garanteret af staten eller med sikkerhed i statslig og/eller kommunal ejendom
  • andre offentlige midler, aktiver og aktiviteter, hvis BOR har fået tildelt revisionen ved en retsakt.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en formand.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

BOR’s aktiviteter er uafhængige af alle regeringsorganer.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

BOR rapporterer til parlamentet om sine aktiviteter i det foregående år.

BOR’s årsregnskab revideres af en uafhængig kommission af registrerede revisorer, som nedsættes af parlamentet.

Nationalforsamlingen kan hvert år tildele BOR op til fem revisioner.

BOR forelægger parlamentet beretninger om udførelsen af de revisioner, som det tildeles af parlamentet, foruden de revisionsberetninger og udtalelser, som det er retligt forpligtet til at forelægge.

De revisionsberetninger, der er af stor betydning for at forbedre budgetdisciplinen og forvaltningen af budgettet og andre offentlige midler og aktiviteter, forelægger BOR på eget initiativ eller efter anmodning fra Nationalforsamlingen til behandling i parlamentariske udvalg.

I Nationalforsamlingens finans- og budgetudvalg er der oprettet et permanent underudvalg for ansvarlighed i den offentlige sektor med henblik på at sikre tættere samarbejde og forbindelser mellem BOR og parlamentet.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Tzvetan Tzvetkov blev valgt den 26. marts 2015.

EMBEDSPERIODE

7 år uden mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

BOR’s formand vælges af parlamentet.

LEDELSESORGAN

BOR’s ledelsesteam består af en formand, to næstformænd og to medlemmer, som repræsenterer foreningen af statsautoriserede revisorer og foreningen af interne revisorer.

Ledelsesteamet er sammensat efter princippet om offentlighed i forvaltningen.

EMBEDSPERIODE

Næstformænd: 7 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Næstformændene og medlemmerne vælges af parlamentet efter forslag fra BOR’s formand.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

BOR er opdelt i seks direktorater (finansielle revisioner (2), juridisk-kritiske revisioner vedrørende økonomisk forvaltning (2), forvaltningsrevisioner (1) og specifikke revisioner (1)).

De to næstformænd er hver især ansvarlig for tre direktorater. Der er endvidere syv direktorater med forskellige administrative ansvarsområder; de hører alle direkte under BOR’s formand.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 428 (75 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 26 %; ♀ 74 %. Gennemsnitsalder: 47.

BUDGET

  • BOR finansieres over det nationale budget.
  • 8,3 millioner euro (2017)
  • 0,146 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

BOR fastsætter uafhængigt sit arbejdsprogram. Det vedtager et årligt program for sin revisionsaktivitet baseret på prioriterede områder og kriterier.

Det har en årlig programmeringsprocedure, der er baseret på en treårig strategisk revisionsplan, som definerer de revisionsområder, hvorfra der årligt udvælges specifikke revisionsopgaver til det årlige revisionsprogram. Udvælgelsen af revisionsopgaver er baseret på kriterier, der vedtages af BOR.

Parlamentet kan også tildele BOR op til fem yderligere revisioner om året.

BOR offentliggør sit arbejdsprogram på sit websted.

— REVISIONSMETODER

BOR udfører:

  • finansielle revisioner
  • juridisk-kritiske revisioner
  • forvaltningsrevisioner
  • specifikke revisioner.

BOR udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne) og god praksis.

BOR har udviklet sin revisionsvejledning med henblik på gennemførelse af de internationalt anerkendte revisionsstandarder og udførelse af sine revisionsaktiviteter.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

BOR offentliggør:

  • alle de revisionsberetninger, der er omtalt i loven om det nationale overordnede revisionsorgan, bortset fra dem, der indeholder klassificerede oplysninger, og de dele af beretningerne, der videresendes til anklagemyndigheden
  • en årlig beretning om sine aktiviteter
  • en beretning om revisionen af dets årsregnskab
  • oplysninger til brug i forbindelse med forelæggelsen af udkast til revisionsberetninger - en procedure, der giver mulighed for at underrette tidligere ledere i de reviderede organisationer, når en revision vedrørende deres ledelsesperiode er blevet udført
  • beretninger om gennemførelsen af dets anbefalinger, herunder oplysninger om de anbefalinger, der ikke er blevet gennemført
  • de politiske partiers årsregnskaber og lister over deres donorer
  • beretninger om den finansielle kontrol af de politiske partier i henhold til loven om politiske partier
  • de oplysninger, der opbevares i det samlede offentlige register over partier, partikoalitioner og initiativkomitéer, som er registreret med henblik på deltagelse i valg. Oplysningerne gælder finansieringen af valgkampagner, herunder donorer, reklamebureauer osv.
  • revisionsberetninger vedrørende finansieringen af valgkampagner i henhold til valgloven
  • sammenfattende revisionsberetninger om årsregnskaber
  • beretninger med udtalelser om erklæringer vedrørende gennemførelsen af statsbudgettet, socialsikringsbudgettet, den nationale sygeforsikringsfonds budget og den bulgarske nationalbanks budgetudgifter for det foregående år
  • ISSAI’erne oversat til bulgarsk.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle BOR’s publikationer, herunder alle revisionsberetninger, er offentligt tilgængelige på BOR’s websted, der er den vigtigste platform for PR og gennemsigtighed og offentlige oplysninger om dets samlede aktiviteter.

BOR offentliggør pressemeddelelser og udsender korte videoklip om sine revisionsberetninger og tilrettelægger pressekonferencer og uformelle møder med medierne. Det deltager i TV-programmer og interview og tager initiativ til og deltager i rundbordsdiskussioner og konferencer.

BOR er aktivt på de sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

BOR samarbejder med andre offentlige myndigheder om at øge effektiviteten af kontrolsystemet og bekæmpe kriminalitet og korruption samt med faglige organisationer og NGO’er om at udveksle god praksis og fremme faglig udvikling.

 

 

KROATIEN

DRŽAVNI URED ZA REVIZIJU

Siden 1993

Websted: www.revizija.hr

Hensigtserklæring:

Republikken Kroatiens overordnede revisionsorgan arbejder med revision af regnskaber og forretningsaktiviteter samt styrkelse af principperne om regeloverholdelse, produktivitet og effektivitet hos de enheder, der forvalter offentlig ejendom, og andre enheder som fastsat i loven om det overordnede revisionsorgan. Det bidrager desuden til at forbedre forvaltningen af offentlig ejendom og andre offentlige ressourcer og til at øge mængden af de oplysninger, der stilles til rådighed for det kroatiske parlament, regeringen og republikkens borgere om de metoder, der anvendes til at forvalte statens budget og andre ressourcer, og resultaterne heraf.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Kroatiens overordnede revisionsorgan (KOR) udfører revisioner af indtægter og udgifter, aktiver og passiver, regnskaber, finansielle transaktioner samt programmer, projekter og aktiviteter vedrørende de revisionsemner, der er defineret i loven om det overordnede revisionsorgan og loven om finansiering af politiske aktiviteter og valgkampagner.

Det vurderer, om regnskaberne giver et retvisende billede af den finansielle stilling, om resultaterne af de finansielle aktiviteter er i overensstemmelse med de anerkendte regnskabsstandarder, om love og forskrifter overholdes, og om de programmer og projekter, der finansieres over statsbudgettet eller lokale og regionale selvstyremyndigheders budget, sikrer sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

KOR udfører sine revisioner på centralt, regionalt og lokalt niveau.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Forfatningen (1990)
  • Lov om det overordnede revisionsorgan (2011)
  • Lov om finansiering af politiske aktiviteter og valgkampagner (2011, ændret i 2017).

REVIDEREDE ENHEDER

KOR’s mandat omfatter:

  • offentlige organer
  • lokale og regionale selvstyremyndigheder
  • retlige enheder, der finansieres over statsbudgettet eller over lokale og regionale selvstyremyndigheders budget
  • retlige enheder, der er oprettet af republikken eller af lokale og regionale selvstyremyndigheder
  • virksomheder og andre retlige enheder, hvor republikken eller lokale og regionale selvstyremyndigheder har aktiemajoriteten
  • retlige enheder, der anvender midler fra Den Europæiske Union og andre internationale organisationer eller institutioner, der finansierer offentlige formål
  • politiske partier, uafhængige repræsentanter og uafhængige medlemmer af repræsentative organer i lokale myndigheder.

Ca. 14 500 enheder er omfattet af KOR’s revisionskompetence.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

I henhold til Republikken Kroatiens forfatning er KOR republikkens overordnede revisionsorgan, og det arbejder autonomt og uafhængigt.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

De retlige rammer for forholdet mellem KOR og parlamentet er fastsat i loven om det overordnede revisionsorgan, loven om finansiering af politiske aktiviteter og valgkampagner og det kroatiske parlaments forretningsorden.

KOR forelægger parlamentet en årlig beretning om sit arbejde, en revisionsberetning om gennemførelsen af statsbudgettet og andre revisionsberetninger (enkeltvis eller i grupper af tematiske beretninger). Beretningerne drøftes på møder i de respektive udvalg og på plenarmøderne. Før drøftelserne om revisionsberetningerne i udvalgene eller på plenarmøderne kræver parlamentet en udtalelse fra regeringen.

Revisionsberetningerne drøftes af parlamentets finans- og budgetudvalg samt andre udvalg - afhængigt af revisionsemnet - under overværelse af rigsrevisor og repræsentanter for KOR. Derefter vedtager hvert enkelt udvalg en konklusion om revisionsberetningerne.

Efter plenarforsamlingens drøftelser når parlamentet frem til en konklusion, der forpligter regeringen til inden for en bestemt periode at overveje at gennemføre KOR’s anbefalinger.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Ivan Klešić blev udnævnt den 10. december 2010 og genudnævnt den 3. december 2018.

EMBEDSPERIODE

8 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævnes af det kroatiske parlament på grundlag af et forslag fra udvalget for valg, udnævnelser og administrative anliggender og en udtalelse fra finans- og budgetudvalget.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

KOR har hovedkvarter i Zagreb og 21 kontorer i regionerne. Det arbejder på hele republikkens område.

I KOR’s centrale kontor er afdelingerne struktureret efter enhedstyper og revisionstyper, herunder en juridisk afdeling, en afdeling for menneskelige ressourcer, en regnskabsafdeling og en intern revisionsafdeling. PR og internationalt samarbejde falder ind under det centrale kontors arbejde.

KOR’s aktiviteter, opgaver og ansvarsområder er defineret i loven om det overordnede revisionsorgan og chartret om det overordnede revisionsorgan.

— RESSOURCER

ANSATTE (2017)

  • Antal: 279 (84 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 25 %; ♀ 75 %. Gennemsnitsalder: 48.

BUDGET

  • KOR finansieres over Republikken Kroatiens statsbudget.
  • KOR fastlægger uafhængigt omfanget af de midler, dets arbejde kræver, og det kroatiske parlament bevilger dem i statsbudgettet.
  • 7,6 millioner euro (2017).
  • 0,034 % af det samlede offentlige budget (2017).

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

KOR planlægger og udfører sine revisioner uafhængigt i henhold til det årlige program og arbejdsplanen. Parlamentet kan anmode KOR om at medtage revisioner i sin arbejdsplan, men i praksis sker dette sjældent.

Det årlige revisionsprogram og arbejdsplanen godkendes af rigsrevisor ligesom vejledningen i udarbejdelse af det årlige program og arbejdsplanen. Det årlige program og arbejdsplanen indeholder obligatoriske revisioner og revisioner vedrørende andre emner.

Revisionen vedrørende gennemførelsen af statsbudgettet er en obligatorisk revision, der er baseret på bestemmelserne i loven om det overordnede revisionsorgan, mens andre obligatoriske revisioner er omfattet af bestemmelserne i loven om finansiering af politiske aktiviteter og valgkampagner.

Revisioner af andre emner, der hører ind under KOR’s mandat, bestemmes på grundlag af kriterier, der er fastsat i loven om det overordnede revisionsorgan. Det drejer sig om:

  • risikovurderinger
  • revisionsemnernes finansielle betydning
  • resultaterne af tidligere revisioner eller udtalelser
  • indsamlede oplysninger om operationer og forvaltning
  • andre kriterier, der er omfattet af KOR’s interne regler (anbefalinger, der ikke er gennemført, omtale i medierne).

— REVISIONSMETODER

KOR udfører følgende revisioner:

  • finansielle revisioner, der omfatter undersøgelse af dokumenter, rapporter, interne kontrolsystemer, intern revision, regnskabsmæssige og finansielle procedurer og anden dokumentation med henblik på kontrol af, at regnskaberne giver et retvisende billede af den finansielle stilling, og at resultaterne af de finansielle aktiviteter er i overensstemmelse med de anerkendte regnskabsstandarder og -principper
  • juridisk-kritiske revisioner, der omfatter undersøgelse af finansielle transaktioner for så vidt angår lovlig anvendelse af midler
  • forvaltningsrevisioner, som vurderer operationernes sparsommelighed og produktivitet og undersøger, hvor effektivt de generelle mål eller målene for de individuelle finansielle transaktioner, programmer og projekter er opfyldt.

KOR udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne) og sin egen etiske kodeks. Det anvender håndbøger i forvaltningsrevision og finansiel revision samt retningslinjer.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

KOR’s beretninger omfatter:

  • en årlig beretning om KOR’s arbejde, der indeholder resultaterne af dets revisionsarbejde i rapporteringsperioden og dets andre aktiviteter
  • revisionsberetninger om finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner
  • revisionsberetninger om tematiske revisioner, der offentliggøres samtidig med særskilte revisionsberetninger, der indeholder resultaterne af enkeltstående revisioner om bestemte temaer (f.eks. revision af hospitaler eller nationalparker).

KOR offentliggør meddelelser om nye revisionsberetninger eller andre aktiviteter på sit websted.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle revisionsberetninger offentliggøres på webstedet, når de er færdige. Der udsendes samtidig en pressemeddelelse og afholdes en pressekonference.

KOR forelægger revisionsberetningerne for parlamentet umiddelbart efter, at de er færdige og offentliggjort.

KOR offentliggør sin årlige beretning om sit arbejde og sine strategiske og årlige planer på sit websted (førstnævnte dog først, når parlamentet er blevet underrettet om den).

— SAMARBEJDE MED ANDRE

KOR samarbejder med andre statslige myndigheder i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, uden at dette berører dets selvstændighed eller uafhængighed. På samme vis samarbejder KOR med retslige og statslige organer.

Revisionsberetningerne fremsendes til statsadvokaturen, efter at de er blevet forelagt parlamentet.

På anmodning fra indenrigsministeriet sender KOR også dette ministerium de udbedte revisionsberetninger og den tilgængelige dokumentation.

Efter revisioner af politiske partier, uafhængige repræsentanter og uafhængige medlemmer af repræsentative organer i lokale myndigheder, skal KOR underrette statsadvokaturen om eventuelle lovovertrædelser. KOR samarbejder med den statslige valgkommission, skattevæsenet, kontoret for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, indenrigsministeriet, domstolene og andre statslige organer.

KOR opretholder nære forbindelser med andre nationale OR’er og internationale revisionsorganer og er aktivt involveret i det arbejde, der udføres i deres organer og arbejdsgrupper. KOR samarbejder også med forskellige nationale og internationale faglige organisationer, organer og institutioner, den akademiske verden og den brede offentlighed.

 

 

CYPERN

EΛΕΓΚΤΙΚΗ ΥΠΗΡΕΣΙΑ ΤΗΣ ΚΥΠΡΙΑΚΗΣ ΔΗΜΟΚΡΑΤΙΑΣ

Siden 1960
Først oprettet i 1879

Websted: www.audit.gov.cy

Hensigtserklæring:

At udføre uafhængige finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner i den offentlige sektor med henblik på at fremme offentlig rapportering og optimal forvaltning af offentlige ressourcer.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

I henhold til forfatningen reviderer Republikken Cyperns overordnede revisionsorgan (COR) den offentlige sektors samlede indtægter og udgifter samt alle den offentlige sektors monetære aktiver og andre aktiver. Det kan også revidere alle de forpligtelser, der indgås af republikken eller på vegne af republikken.

Der er ingen begrænsninger i omfanget af de revisioner, COR kan udføre, og det har ret til at få adgang til alle de regnskaber, dokumenter og aktiver, som det finder nødvendige for at udføre sit arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Republikken Cyperns forfatning (1960): del 6, kapitel 2, artikel 115-117
  • lov om finansielle forpligtelser og finansielle rammer (lov nr. 20(I)/2014)
  • lov om fremlæggelse af dokumentation og oplysninger for rigsrevisor (lov nr. 113(I)/2002).

REVIDEREDE ENHEDER

COR reviderer:

  • offentlige organer:
    • ministerier
    • statslige kontorer, tjenester og agenturer
  • lovbestemte organer
  • lokale offentlige myndigheder:
    • fællesskaber
    • kommuner
  • andre organisationer, virksomheder eller fonde i den offentlige sektor.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

COR er et uafhængigt statsligt organ.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

COR er strukturelt uafhængigt af parlamentet, men de to organer arbejder tæt sammen. Det parlamentariske udvalg om udviklingsplaner og kontrol med de offentlige udgifter undersøger regelmæssigt COR’s anbefalinger og bemærkninger med henblik på at overvåge, hvordan de reviderede agenturer følger op på dem.

Desuden anmoder næsten alle parlamentariske udvalg regelmæssigt COR om bistand i spørgsmål, der vedrører dets ansvarsområder. Lejlighedsvis bidrager COR til lovgivningsprocessen. Parlamentet kan anmode COR om at foretage særlige undersøgelser eller revisioner.

Rigsrevisor udfører revisioner og forelægger COR’s årsberetning for Republikken Cyperns præsident og de øvrige revisionsberetninger for de reviderede enheder.

COR’s budget skal godkendes af ministerrådet og parlamentet.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Odysseas Michaelides blev udnævnt den 11. april 2014.

EMBEDSPERIODE

Ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder på 65 år.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævnes af republikkens præsident.

LEDELSESORGAN

COR ledes udelukkende af rigsrevisor; der er intet andet ledelsesorgan.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

COR er opdelt i tre sektioner, der hver ledes af en revisionsdirektør: to sektioner med ansvar for finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner og én sektion med ansvar for tekniske revisioner. Sektionerne består af syv afdelinger, der er opdelt i 13 kontorer.

Derudover har COR en metode- og kvalitetssikringsenhed samt støtteenheder, f.eks. med ansvar for administration og regnskabsføring.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 128 (82 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 34 %; ♀ 66 %. Gennemsnitsalder: 46.

BUDGET

  • COR finansieres over statsbudgettet.
  • 5,5 millioner euro (2018).
  • Ca. 91 % vedrører personaleomkostninger, resten er afsat til driftsudgifter.
  • 0,07 % af de samlede budgetterede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

COR’s kontorer udarbejder uafhængigt deres årlige arbejdsprogrammer. Der findes ingen årlig revisionsplan for COR som helhed.

Planlægningen omfatter en oversigt over de budgetterede dage for hver planlagt revision, som er udarbejdet på grundlag af antallet af tilgængeligt personale, omfanget og betydningen af det pågældende arbejde, revisionsrisikoen og tidligere resultater.

— REVISIONSMETODER

COR udfører forskellige typer revisioner:

  • finansielle revisioner
  • juridisk-kritiske revisioner
  • forvaltningsrevisioner
  • tekniske revisioner, som primært er revisioner af praksis vedrørende offentlige udbud (vilkår og betingelser i udbudsdokumenter, vurdering af projektomkostninger og evalueringsrapporter), revisioner på stedet af igangværende byggeprojekter, revisioner af kontrakter om leje af ejendomme, der skal huse offentlige myndigheder, og IT-revisioner (dvs. revisioner af IT-systemer/elektroniske databehandlingssystemer)
  • miljørevisioner, som normalt indebærer et mix af finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision vedrørende et specifikt emne inden for miljøforvaltning. De udføres i overensstemmelse med specialiserede metodologiske retningslinjer og standarder, der er udstedt af INTOSAI
  • særlige undersøgelser, der normalt indledes efter specifik anmodning fra parlamentet eller anmodning fra politiet om bistand i forbindelse med efterforskning af potentielle straffesager.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

COR offentliggør hovedsagelig:

  • en årsberetning, der primært indeholder henvisninger til særberetninger, der er udsendt i løbet af året, og en revisionserklæring om Republikken Cyperns regnskaber
  • særberetninger, der udsendes efter afslutningen af store revisioner, herunder revisioner af offentlige organer, lovbestemte organer eller lokale myndigheder, såvel som forvaltningsrevisioner og miljørevisioner.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

COR rapporterer om resultaterne af sine revisioner direkte til de relevante enheder og fremsætter relevante anbefalinger.

Årsberetningen forelægges for Republikken Cyperns præsident og parlamentet.

Derudover offentliggør COR alle ikkeklassificerede revisionsberetninger på sit websted og udsender relevante pressemeddelelser efter behov.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Ud over sit tætte samarbejde med parlamentet samarbejder COR også med borgere, eksperter og civilsamfundsorganisationer for at få indsigt i revisionsemner.

 

 

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

NEJVYŠŠÍ KONTROLNÍ ÚŘAD

Siden 1993
Først oprettet i 1919

Websted: www.nku.cz

Hensigtserklæring:

Det overordnede revisionsorgan har til opgave at give parlamentet og regeringen objektive oplysninger om forvaltningen af statens ejendom og dermed skabe merværdi for den brede offentlighed.

Det overordnede revisionsorgan undersøger, om de reviderede aktiviteter overholder lovgivningen, gennemgår den faktuelle og formelle rigtighed af disse aktiviteter og vurderer, om de er effektive, sparsommelige og produktive.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den Tjekkiske Republiks overordnede revisionsorgan (NKU) reviderer forvaltningen af statens ejendom, de finansielle ressourcer, der efter loven opkræves til juridiske personer (f.eks. sygeforsikring), og de finansielle ressourcer, der modtages fra udlandet (herunder EU-midler). Det afgiver en erklæring om det endelige statsregnskab og overvåger gennemførelsen af statsbudgettet. NKU har ikke beføjelser til at revidere kommuners, byers og regioners finanser eller til at revidere kommercielle virksomheder, der ejes af staten, eller selvejende virksomheder.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Den Tjekkiske Republiks forfatning (1993)
  • Lov nr. 166/1993 sml. om det overordnede revisionsorgan (om NKU’s aktiviteter og beføjelser).

REVIDEREDE ENHEDER

NKU reviderer:

  • statens organisatoriske enheder
  • juridiske og fysiske personer (når de modtager offentlige midler)
  • den tjekkiske nationalbanks økonomiske forvaltning af udgifter i forbindelse med erhvervelse af ejendom og bankens forretninger.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial institution uden domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NKU er Den Tjekkiske Republiks uafhængige revisionsorgan. Det er direkte forankret i Den Tjekkiske Republiks forfatning, som garanterer dets uafhængighed af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Loven om Den Tjekkiske Republiks statsbudget fastsætter, at NKU skal finansieres over et særskilt kapitel i statsbudgettet, hvilket sikrer NKU den nødvendige finansielle autonomi.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Det tjekkiske Deputeretkammer udnævner formanden og næstformanden for NKU.

NKU forelægger Deputeretkammeret sit budgetforslag, og parlamentet godkender budgettet og dets grundlæggende struktur. Regeringen kan ikke træffe beslutninger om NKU’s budget.

Formanden for NKU sender alle godkendte revisionskonklusioner til Deputeretkammeret, Senatet og regeringen.

Formanden for NKU har ret til at deltage i og tage ordet på møder, der afholdes af Den Tjekkiske Republiks parlament eller regering om sager, der vedrører NKU’s arbejde.

Regeringen drøfter alle NKU’s revisionsberetninger under overværelse af dets formand, og for hver revision vedtager den en regeringsbeslutning (hovedsagelig om afhjælpende foranstaltninger).

På parlamentsniveau er NKU’s vigtigste partner Deputeretkammerets budgetkontroludvalg.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Miloslav Kala blev udnævnt den 22. marts 2013.

EMBEDSPERIODE

9 år med mulighed for forlængelse (formand og næstformand).

UDVÆLGELSESMETODE

NKU’s formand og næstformand udnævnes af republikkens præsident efter forslag fra Deputeretkammeret.

LEDELSESORGAN

NKU’s bestyrelse (bestående af formanden, næstformanden og 15 medlemmer).

EMBEDSPERIODE

Et medlems mandat ophører, når vedkommende fylder 65 år. Hvert enkelt medlem af NKU aflægger en officiel ed til formanden for Deputeretkammeret og påbegynder sin mandatperiode ved edsaflæggelsen.

UDVÆLGELSESMETODE

Deputeretkammeret vælger de 15 medlemmer efter forslag fra NKU’s formand.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NKU er en kollegial institution, der består af forskellige organer, sektioner, afdelinger og enheder. Formanden leder NKU, og næstformanden fungerer som stedfortræder.

NKU’s organer er bestyrelsen, kamrene og disciplinærinstansen. De er omfattet af loven om det overordnede revisionsorgan og har deres egne forretningsordener, som drøftes og godkendes af bestyrelsen.

NKU består af revisionssektionen, den administrative sektion og formandens kontor. De er opdelt i specialiserede afdelinger, som yderligere er opdelt i enheder.

NKU’s ledelse rapporterer direkte til formanden. Ledelsen består af den ledende direktør for revisionssektionen, den ledende direktør for den administrative sektion, direktøren for formandens kontor, bestyrelsessekretæren, direktøren for sikkerhedsafdelingen og direktøren for afdelingen for intern revision.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 461 (ca. 70 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 38 %; ♀ 62 % (♂ 51 %; ♀ 49 % for ledelsesfunktioner). Gennemsnitsalder: 46.

BUDGET

  • NKU’s udgifter dækkes af Den Tjekkiske Republiks statsbudget.
  • 20,1 million euro (2017).
  • 0,04 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NKU planlægger sit arbejde i en årlig revisionsplan, som er baseret på forslag fra formanden, medlemmerne af bestyrelsen, interne analyser eller eksterne interessenter.

Regeringen, Deputeretkammeret eller Senatet i Den Tjekkiske Republiks parlament og disses organer kan foreslå NKU revisioner, som det efter eget skøn kan påtage sig eller afvise.

Disse forslag til revisioner indeholder en sammenfatning af revisionens emne og formål, angiver de reviderede enheder, tidsplanen for og årsagen til revisionen og indeholder oplysninger om de foreslåede reviderede enheders retlige og økonomiske stilling, om tidligere identiske eller lignende revisioner, om det reviderede områdes grundlæggende kendetegn, om revisionshypoteser osv.

— REVISIONSMETODER

NKU varetager sine beføjelser ved at udføre revisioner i overensstemmelse med sine revisionsstandarder, der er baseret på de internationale standarder for overordnede revisionsorganer. NKU udfører revisioner i overensstemmelse med lovgivningen, som indeholder bestemmelser om lovlighedsrevisioner, finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner. En revision omfatter en forberedelsesfase, en udførelsesfase og en revisionskonklusionsfase. En revision tager i gennemsnit 10 måneder at gennemføre og involverer 5 til 30 revisorer, afhængigt af antallet af reviderede enheder.

NKU undersøger, om de reviderede aktiviteter overholder lovgivningen, gennemgår den faktuelle og formelle rigtighed af disse aktiviteter og vurderer, om de er effektive, sparsommelige og produktive.

Som led i NKU’s finansielle revisioner kontrolleres det, om de reviderede enheders regnskaber giver et retvisende billede i overensstemmelse med de retlige bestemmelser.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NKU’s vigtigste output er revisionskonklusioner, der offentliggøres på dets websted og i dets bulletin, så snart de er godkendt af bestyrelsen. Formanden for NKU sender alle godkendte revisionskonklusioner til Deputeretkammeret, Senatet og regeringen.

NKU er lovmæssigt forpligtet til at offentliggøre:

  • NKU’s bulletin, en officiel publikation, der indeholder et resumé af revisionsberetningerne for en given periode. Én udgave indeholder også den årlige revisionsplan, og andre udgaver kan oplyse om ændringer i den årlige revisionsplan
  • årsberetningen, der indeholder et overblik over det forløbne års revisioner og resultaterne heraf samt oplysninger om NKU’s samarbejde med strafferetlige myndigheder, om kommunikation med borgerne, om internationale samarbejdsaktiviteter og om NKU’s økonomiske forvaltning og ansatte
  • erklæringen om gennemførelsen af statsbudgettet, hvori NKU udtaler sig om regeringens rapport om gennemførelsen af statsbudgettet på grundlag af sin vurdering af forvaltningen af statsbudgettet i de første seks måneder af det pågældende år
  • erklæringen om det endelige statsregnskab. I dette dokument udtaler NKU sig om udkastet til Den Tjekkiske Republiks endelige statsregnskab for det pågældende år på grundlag af sin vurdering af landets økonomiske situation og resultaterne af statens økonomiske forvaltning
  • det endelige regnskab, der indeholder oplysninger om NKU’s økonomiske forvaltning i det forløbne år. En ekstern revisor kontrollerer det endelige regnskab hvert år, hvorefter NKU’s formand forelægger det for det tjekkiske parlament.

Derudover udgiver NKU også andre publikationer, f.eks. EU-rapporten (hvori NKU foretager en sammenlignende vurdering af Den Tjekkiske Republiks absorption og anvendelse af EU-midler), håndbøger, aktuelle indlæg og beretninger om revisioner, som NKU har udført parallelt med andre overordnede revisionsorganer.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

NKU bestræber sig på at gøre resultaterne af sine revisioner let tilgængelige for offentligheden. Derfor offentliggør det revisionskonklusioner, pressemeddelelser og andre relevante dokumenter på sit websted og på de sociale medier. Det er også dér, det meddeler resultaterne af sine revisioner og offentliggør analyser og nyheder, videoer om sine revisioner og andre oplysninger om sine aktiviteter.

NKU sætter gennemsigtighed højt og offentliggør derfor sine egne kontrakter på sit websted sammen med oplysninger om sit budget og andre data.

Det tilrettelægger også begivenheder. Dets første hackathon med fokus på offentlig administration fandt sted i 2017, og det blev fulgt op af et tilsvarende i 2018.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Vidensdeling er et af NKU’s vigtigste mål i det internationale miljø. Derfor støtter det vidensdeling i internationale aktiviteter og som led i revisionssamarbejde.

NKU afholder hvert år flere konferencer, seminarer og andre fagligt orienterede aktiviteter. Disse aktiviteter, som både er rettet mod NKU’s ansatte, fagfæller og repræsentanter for andre statslige institutioner, medvirker til at forbedre den offentlige forvaltning.

Aktiviteterne har til formål at skabe en platform for vidensdeling og god praksis, ikke blot for offentligheden, men også for akademikere, eksperter på bestemte områder, studerende og andre berørte grupper.

På internationalt plan udsender NKU regelmæssigt revisorer for at arbejde i internationale organisationers revisionsorganer. NKU har haft repræsentanter i organer såsom Eurocontrol, Det Europæiske Forsvarsagentur og Den Europæiske Rumorganisation.

 

 

DANMARK

RIGSREVISIONEN

Siden 1976

Websted: www.rigsrevisionen.dk

Hensigtserklæring:

Rigsrevisionen undersøger, om de offentlige midler anvendes effektivt og efter Folketingets hensigt.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet og undersøger, om de offentlige midler forvaltes efter Folketingets hensigt og i overensstemmelse med dets beslutninger.

Rigsrevisionen har ret til at få adgang til alle de oplysninger, den behøver for at udføre sit arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

Rigsrevisorloven. Den oprindelige udgave er fra 1976 og den aktuelle udgave fra 2012.

REVIDEREDE ENHEDER

Rigsrevisionen reviderer:

  • statens regnskaber
    • ministerier: 19 (pr. juni 2018)
    • offentlige myndigheder: 131
  • regnskaber for institutioner, foreninger eller fonde, hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud
  • regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov
  • regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten deltager direkte eller indirekte som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Rigsrevisionens mandat omfatter ikke revision af Nationalbanken.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Rigsrevisionen er en uafhængig organisation under Folketinget. Rigsrevisor må ikke være medlem af Folketinget.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Rigsrevisionen udfører sine opgaver helt uafhængigt. Statsrevisorerne, der vælges af Folketinget, er de eneste, der kan anmode Rigsrevisionen om at udføre en revision af et særligt område.

Rigsrevisionen forelægger alle sine beretninger for Statsrevisorerne, og rigsrevisor præsenterer beretningerne på Statsrevisorernes månedlige møder.

Rigsrevisionen arbejder tæt sammen med relevante ministerier og yder støtte i form af vejledning om deres procedurer for regnskabsføring og -kontrol.

Folketinget fastsætter Rigsrevisionens budget.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Lone Strøm blev udnævnt den 1. maj 2012 og genudnævnt i maj 2018 for en fireårig periode.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse én gang med 4 år.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævnes af Folketingets formand efter indstilling fra Statsrevisorerne og godkendelse af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

LEDELSESORGAN

Rigsrevisionen ledes af rigsrevisor i samarbejde med et rådgivende organ, der består af fire afdelingschefer og en kommitteret.

EMBEDSPERIODE

Afdelingscheferne og den kommitterede udnævnes ikke for en fast periode.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævner afdelingscheferne og den kommitterede.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Rigsrevisionen er opdelt i fire afdelinger, der hver ledes af en afdelingschef.

— RESSOURCER

ANSATTE (VED UDGANGEN AF 2017)

  • Antal: 288
  • Balance mellem kønnene: ♂ 43 %; ♀ 57 %.

BUDGET

  • Ca. 30 millioner euro (2018).
  • 38 % af Rigsrevisionens ressourcer tildeles arbejdet med større undersøgelser af specifikke områder (forvaltningsrevisioner), og 62 % tildeles arbejdet med den årlige revision af statens regnskaber.
  • < 0,01 af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Rigsrevisor og afdelingscheferne mødes ugentligt for at diskutere Rigsrevisionens strategi og aktivitetsplanlægning.

Rigsrevisionen er forpligtet til at undersøge og rapportere om forhold, når den anmodes herom af Statsrevisorerne. Disse opgaver udgør gennemsnitligt ca. en tredjedel af revisionsemnerne i Rigsrevisionens større undersøgelser.

Alle revisioner planlægges på grundlag af vurderinger af væsentlighed og risiko.

Rigsrevisionens årlige revisionsaktiviteter og større undersøgelser planlægges et år i forvejen. Planlægningen tilpasses dog løbende for at kunne reagere på ny udvikling.

— REVISIONSMETODER

Rigsrevisionen vælger uafhængigt sin revisionstilgang og -metode.

Den udfører sit arbejde i henhold til lovgivningen og revisionsstandarderne for den offentlige sektor, som er baseret på de internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI’erne).

Rigsrevisionen udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner.

Med henblik på at vurdere sine revisioners virkning kontrollerer Rigsrevisionen sammen med Statsrevisorerne, hvordan de reviderede enheder følger op på dens anbefalinger.

Endvidere er ministrene forpligtet til at reagere på Rigsrevisionens revisionsberetninger.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Rigsrevisionen offentliggør:

  • en årlig beretning om revisionen af statsregnskabet
  • beretninger om større undersøgelser på særlige områder (ca. 23 om året)
  • en årsrapport om Rigsrevisionens egne aktiviteter, resultater og regnskaber
  • opfølgende notater om alle revisionsberetninger
  • yderligere notater om bestemte emner
  • revisionsstandarderne for den offentlige sektor.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

I overensstemmelse med offentlighedsloven forelægger Rigsrevisionen notater og revisionsberetninger for Statsrevisorerne, inden den offentliggør dem på sit websted.

Det første kapitel af beretninger om større undersøgelser og udvalgte revisionsberetninger og notater oversættes til engelsk.

Rigsrevisionen fokuserer på ekstern vidensdeling for at øge kvaliteten af de tjenester, den yder den offentlige sektor.

Hvert år er Rigsrevisionen vært for 4-5 seminarer/informationsmøder for eksterne interessenter.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Rigsrevisionen samarbejder med de interne revisionsafdelinger i ministerier og andre reviderede enheder.

 

 

ESTLAND

RIIGIKONTROLL

Siden 1990
Først oprettet i 1918

Websted: www.riigikontroll.ee

Hensigtserklæring:

At hjælpe det estiske parlament (Riigikogu), regeringen og de lokale myndigheder til at handle intelligent og undersøge alle oplysninger så grundigt som muligt, før de træffer vigtige beslutninger i offentlighedens interesse.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Estlands overordnede revisionsorgan (RK) udfører revisioner vedrørende den offentlige sektor og kontrollerer, om de offentlige midler er blevet anvendt sparsommeligt, produktivt, effektivt og lovligt.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Lov om det overordnede revisionsorgan (2002)
  • Kapitel XI i Republikken Estlands forfatning (1992) - om det overordnede revisionsorgan.

REVIDEREDE ENHEDER

RK reviderer:

  • parlamentets kancelli, præsidentens kontor, domstolene, Estlands centralbank, regeringskontoret og justitskanslerens kontor
  • offentlige og statslige myndigheder samt de enheder, som de forvalter
  • lokale myndigheder for så vidt angår besiddelse, brug og afhændelse af kommunale aktiver (kun finansiel revision og juridisk-kritisk revision), fast ejendom og løsøre overført fra staten, øremærkede bevillinger og tilskud fra statsbudgettet samt midler tildelt med henblik på varetagelse af statslige funktioner (finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision)
  • fonde og almennyttige foreninger, der er grundlagt af en lokal myndighed, eller hvor en lokal myndighed er medlem
  • offentligretlige juridiske personer
  • fonde og almennyttige foreninger, der er grundlagt af staten eller en offentligretlig juridisk person, eller hvor staten eller en offentligretlig juridisk person er medlem
  • selskaber, hvor staten, offentligretlige juridiske personer eller ovennævnte fonde tilsammen eller hver for sig udøver bestemmende indflydelse gennem en majoritetsbesiddelse eller på anden måde, og sådanne selskabers datterselskaber
  • selskaber, der har modtaget lån fra staten, eller hvis lån eller andre kontraktlige forpligtelser er sikret af staten
  • selskaber, hvor en lokal myndighed udøver bestemmende indflydelse gennem en majoritetsbesiddelse eller på anden måde, og sådanne selskabers datterselskaber
  • andre personer, der varetager offentlige funktioner i forbindelse med anvendelsen og bevarelsen af statslige aktiver.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

RK er et uafhængigt statsligt organ omhandlet i den estiske forfatning.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

RK’s budget godkendes af parlamentet.

RK er ansvarligt over for parlamentet og forelægger sine beretninger for parlamentets særlige udvalg for budgetkontrol.

Rigsrevisor kan deltage i regeringsmøder og har taleret i forbindelse med emner, der vedrører hans/hendes opgaver.

RK’s aktiviteter revideres årligt af et revisionsfirma, der udpeges af Parlamentet efter forslag fra finansudvalget.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Janar Holm blev udnævnt den 7. marts 2018 og påbegyndte sin embedsperiode ved at aflægge ed for Riigikogu den 9. april 2018.

EMBEDSPERIODE

5 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævnes af Riigikogu efter forslag fra republikkens præsident.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

RK er opdelt i tre strukturelle enheder. Revisionsafdelingen udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner og består af syv revisionsgrupper. Analyseafdelingen foretager analyser og udfører særlige opgaver. Udviklings- og administrationstjenesten støtter revisionsafdelingen og rigsrevisor i udøvelsen af deres funktioner og koordinerer udførelsen af RK’s arbejde.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 100 (75 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 29 %; ♀ 71 %. Gennemsnitsalder: 40.

BUDGET

  • 6 millioner euro (2019 og 2018)
  • 60 % til personale, 25 % til administration (halvdelen heraf til bygninger og IKT), 10 % til pensioner
  • 0,05 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

RK beslutter helt frit og uafhængigt, hvilke emner det reviderer, hvilke typer revisioner det udfører, og hvornår det udfører dem.

På sit websted offentliggør det detaljerede oplysninger om sit revisionsprogram og status med hensyn til igangværende revisioner.

— REVISIONSMETODER

RK udfører forskellige typer revisioner:

  • I forbindelse med finansielle revisioner vurderer RK, om institutioners årsregnskaber afspejler deres finansielle stilling korrekt og pålideligt. RK undersøger, om regnskaberne er korrekte, og om potentielt misbrug af midler er blevet elimineret. Finansiel revision omfatter også undersøgelse af transaktionernes lovlighed
  • I forbindelse med forvaltningsrevisioner undersøger RK, om den offentlige sektors anvendelse af midler er sparsommelig, produktiv og effektiv. Forvaltningsrevision kan også defineres som en proces, hvor det undersøges, om de reviderede institutioner når de tilsigtede mål, og om de gør det korrekt eller med de lavest mulige omkostninger. Forvaltningsrevision omfatter evaluering af den offentlige sektors aktiviteter med hensyn til at løse problemer på strategisk niveau, dybdegående analyse af årsagerne til problemerne og forslag til, hvordan de kan afhjælpes. Hensigten med forvaltningsrevision er også at identificere de bedste administrative praksis og bidrage til at udbrede dem
  • I forbindelse med juridisk-kritiske revisioner undersøger RK aktiviteternes lovlighed. Dette er den mest anvendte tilgang ved revision af lokale myndigheder.

RK har ret til at få adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine funktioner, herunder fortrolige oplysninger, og alle reviderede enheder skal fremlægge oplysninger, når de anmodes om det.

RK udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne) og sin egen revisionshåndbog.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

RK offentliggør beretninger om finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner.

Ud over revisionsberetninger udarbejder RK særlige beretninger, som ikke nødvendigvis bygger på klassiske revisionshandlinger, men fokuserer på analyse af et enkelt spørgsmål.

Hvert år fremlægger RK også to større beretninger for parlamentet:

  • en oversigt over anvendelsen og bevarelsen af statslige aktiver i det foregående budgetår
  • en evaluering af statens konsoliderede årsregnskab, hvor RK bl.a. vurderer, om årsregnskabet er korrekt, og om de økonomiske transaktioner har været lovlige.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

RK’s publikationer foreligger på dets websted på estisk med resuméer på engelsk. RK formidler også aktivt sine beretninger via sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

RK samarbejder med de lokale myndigheder og regeringen med henblik på at forbedre systemerne for intern kontrol og intern revision i de offentlige myndigheder og de enheder, som de forvalter.

Derudover skal offentligretlige juridiske personer sende en kopi af deres godkendte årsregnskaber til RK.

 

 

FINLAND

VALTIONTALOUDEN TARKASTUSVIRASTO

Siden 1825

Websted: www.vtv.fi

Hensigtserklæring:

Finlands overordnede revisionsorgan arbejder ud fra værdierne ansvar, åbenhed, objektivitet og respekt. Organets vision er at gøre den finske metode til forvaltning af de statslige finanser til et forbillede for resten af verden.

Organets strategiske mål er at fremme:

  • bæredygtig og vellykket forvaltning af de statslige finanser
  • pålidelige oplysninger om de statslige finanser
  • tillid til de statslige finanser.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Finlands overordnede revisionsorgan (VTV) er en uafhængig myndighed, som reviderer de statslige finanser, evaluerer finanspolitikken og fører tilsyn med finansieringen af valgkampagner og politiske partier.

Dets revisioner omfatter de statslige finanser som helhed. Det har derfor omfattende adgangsrettigheder til oplysninger i medfør af Finlands forfatning.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Finlands forfatning (1919 og 1999)
  • Lov om det overordnede revisionsorgan
  • Lov om det overordnede revisionsorgans ret til at revidere visse pengeoverførsler mellem Finland og De Europæiske Fællesskaber (353/1995)
  • Lov om gennemførelse af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union og om statslige udgiftslofter (869/2012)
  • Lov om valgkandidaters finansiering (273/2009)
  • Lov om politiske partier (10/1969).

REVIDEREDE ENHEDER

VTV reviderer:

  • centralforvaltning og ministerier
  • statslige agenturer
  • midler uden for budgettet
  • statslige virksomheder og statsejede selskaber
  • statens overførsler og tilskud til kommuner, selskaber og andre enheder
  • pengeoverførsler mellem Finland og De Europæiske Fællesskaber.

VTV reviderer ikke:

  • parlamentets finanser
  • midler, som parlamentet har ansvar for
  • den finske nationalbank og det finske finanstilsyn
  • socialforsikringen.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et uafhængigt nationalt revisionsorgan, der ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

VTV er et uafhængigt statsligt organ, der er tilknyttet parlamentet.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Rigsrevisor udnævnes af parlamentet og kan kun fjernes af dette. Den revisor, der reviderer parlamentets regnskab, reviderer også VTV’s regnskab. Endvidere fastsætter parlamentet VTV’s opgaver i lovgivningen, behandler dets budgetforslag, træffer afgørelse om dets ressourcer og drøfter dets årsberetninger og særskilte beretninger.

VTV’s mandat omfatter ikke parlamentets regnskab.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Tytti Yli-Viikari blev valgt den 1. januar 2016.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Vælges af parlamentet.

LEDELSESORGAN

Rigsrevisor støttes af et ledelsesteam bestående af to vicerigsrevisorer og administrationschefen.

EMBEDSPERIODE

Vicerigsrevisorerne og administrationschefen har almindelige (faste) ansættelseskontrakter.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor er ansvarlig for at udnævne vicerigsrevisorerne og administrationschefen.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

VTV er organiseret i en afdeling for finansiel revision og juridisk-kritisk revision, en afdeling for forvaltningsrevision og revision af finanspolitikken, et ledelseskontor og en afdeling for administrative tjenester.

Derudover har det et videnskabeligt råd, en sanktionskomité og et rådgivende udvalg, der alle hører under rigsrevisors direkte ansvar.

— RESSOURCER

ANSATTE (2017)

  • Antal: 143
  • Balance mellem kønnene: ♂ 49 %; ♀ 51 %. Gennemsnitsalder: 49.

BUDGET

  • 16 millioner euro (2017)
  • 0,03 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

VTV planlægger sit arbejde i en overordnet revisionsplan, som dækker fire år. VTV udvælger revisionsemner på grundlag af en risikoanalyse vedrørende statens finanser og økonomien. Revisionsplanlægningen for hver type revision angiver passende revisionsemner og specifikke fokusområder.

Revisionsplanlægningen for hver type revision er baseret på risikoanalyser udført i revisionsenheder samt på kriterierne for væsentlige komponenter.

— REVISIONSMETODER

VTV udfører de opgaver, som forfatningen pålægger det, gennem finansiel revision, juridisk-kritisk revision, forvaltningsrevision og revision af finanspolitikken.

I sine revisioner anvender VTV sine interne revisionsretningslinjer, som er baseret på ISSAI-revisionsstandarderne udstedt af Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI). ISSAI-revisionsstandarderne er baseret på de internationale standarder om revision (ISA’erne). Som supplement anvendes særskilte håndbøger for hver type revision.

VTV’s revisionshåndbog er tilgængelig på dets websted.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

VTV offentliggør:

  • beretninger om sin revision af det endelige statsregnskab
  • beretninger om sine finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner, forvaltnings­revisioner og revisioner af finanspolitikken
  • analyser
  • beretninger om evaluering af finanspolitikken
  • særskilte beretninger til parlamentet
  • beretninger om overvågning af finansieringen af valgkampagner
  • beretninger om overvågning af finansieringen af politiske partier
  • årsberetninger
  • opfølgningsrapporter
  • andre udgivelser, f.eks. internationale publikationer.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

VTV giver meddelelse om sine revisioner på sit websted. På webstedet er der også en liste over kommende publikationer. Hvordan de nærmere oplysninger om en revision skal meddeles, bliver fastlagt på det afsluttende revisionsmøde. Der udarbejdes offentlige pressemeddelelser om alle revisioner. Der produceres videoer om udvalgte revisioner. Pressemeddelelserne sætter fokus på de vigtigste resultater af revisionerne og indeholder kontaktoplysninger om nøglepersonerne i forbindelse med revisionens udførelse. Pressemeddelelserne deles også på sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Ud over sit revisionsarbejde varetager VTV også en række ekspert- og rådgivningsopgaver, f.eks. for udvalg i parlamentet og arbejdsgrupper i regeringen.

Det deltager i generelle drøftelser om offentlige finanser og administrativ udvikling. VTV opretholder et godt samarbejde og en aktiv dialog med sine interessenter og brugere.

 

 

FRANKRIG

COUR DES COMPTES

Siden 1807
Først oprettet i 1319

Websted: www.ccomptes.fr

Hensigtserklæring:

Uafhængighed, medlemskollegium, kontradiktorisk procedure.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den franske nationale revisionsret (CDC) bistås af 17 regionale og oversøiske afdelinger (“chambres régionales et territoriales des comptes” - CRTC’er) og er ansvarlig for:

  • afgørelser vedrørende offentlige regnskaber
  • juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af alle offentlige organisationer og offentlige midler eller tilsvarende
  • attestering af statsregnskabet og regnskaberne for socialsikringsordningerne
  • evaluering af offentlige politikker.

Den tilknyttede disciplinærdomstol for budgetmæssige og finansielle anliggender (“Cour de discipline budgétaire et financière” - CDBF) træffer afgørelser vedrørende uregelmæssigheder begået af ledere, der forvalter en hvilken som helst form for offentlige midler eller tilsvarende.

CDC/CRTC’erne har adgang til alle de dokumenter, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver. Revisionsmandatet omfatter også meddelelse af decharge til offentlige regnskabsførere.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Den franske forfatning (artikel 47-2)
  • Lov om domstole for offentlige finanser
  • Særlige love og forordninger om revision.

REVIDEREDE ENHEDER

CDC og CRTC’erne (som sammen med CDBF udgør de finansielle jurisdiktioner) reviderer:

  • al statslig forvaltning og alle statsregnskaber
    • regnskaberne for præsidentens kabinet, Nationalforsamlingen og Senatet
    • ministerierne (centrale kontorer, afdelinger med ansvar på nationalt niveau og decentraliserede afdelinger)
    • offentlige agenturer og deres lokale netværk
    • offentligt ejede virksomheder
  • socialsikringsordningernes forvaltning og regnskaber
  • forvaltningen i og regnskaberne for lokale myndigheder (fra regionalt til kommunalt niveau) og deres agenturer, offentlige hospitaler, sekundærskoler osv.
  • offentlige midler ydet til private enheder
  • midler anvendt af velgørende organisationer, hvis de er doneret via offentlige kampagner
  • midler anvendt af private enheder, hvis de kommer fra private tilskud, som er fritaget for skat.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En revisionsret med domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CDC er uafhængig af Frankrigs regering og parlament og holder lige stor afstand til begge.

CDC’s førsteformand er også formand for:

  • disciplinærdomstolen for budgetmæssige og finansielle anliggender (CDBF)
  • det høje råd for offentlige finanser (“Haut Conseil des finances publiques” - HCFP)
  • rådet for obligatoriske bidrag (“Conseil des prélèvements obligatoires” - CPO).

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

CDC er uafhængig af regeringen og parlamentet, som den forelægger revisionsberetninger for og yder rådgivning til.

CDC gennemgår parlamentets regnskaber.

I forbindelse med sit evaluerings- og kontrolarbejde arbejder parlamentet tæt sammen med CDC om at overvåge gennemførelsen af anbefalinger. Parlamentet kan anmode CDC om at foretage et begrænset antal revisioner, og regeringen og parlamentet kan anmode CDC om at evaluere offentlige politikker.

— ORGANISATION

LEDER

FØRSTEFORMAND

Didier Migaud blev udnævnt den 23. februar 2010.

EMBEDSPERIODE

Førsteformandens embedsperiode er af ubegrænset varighed, indtil han når den lovbestemte pensionsalder.

UDVÆLGELSESMETODE

Førsteformanden udnævnes ved et dekret fra republikkens præsident, som udstedes af ministerrådet.

LEDELSESORGAN

CDC ledes af et kollegium bestående af førsteformanden og de seks afdelingsformænd. Den offentlige anklager (som er uafhængig) deltager i kollegiets møder.

CRTC’erne ledes af formænd, som er medlemmer af CDC. CRTC’ernes høje råd ledes af førsteformanden.

EMBEDSPERIODE

Førsteformanden og afdelingsformændene er dommere, og deres embedsperiode er kun begrænset af den lovbestemte pensionsalder.

UDVÆLGELSESMETODE

Afdelingsformændene og den offentlige anklager udnævnes ved et dekret fra republikkens præsident, som udstedes af ministerrådet.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CDC er opdelt i seks sektorbestemte afdelinger, en afdeling for strategisk planlægning og publikation samt generalsekretariatet.

Den offentlige anklager, generaladvokaterne og de regionale finansielle anklagere er uafhængige af henholdsvis CDC, CDBF og CRTC’erne og fungerer som offentlige anklagere.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 1 777 (746 i CDC og 1 031 i CRTC’erne) (80 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 50 %; ♀ 50 %. Gennemsnitsalder: 50.

BUDGET

  • 214 millioner euro (48 % til CDC, 52 % til CRTC’erne)
  • < 0,01 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Efter at have indhentet udtalelse fra den offentlige anklager fastlægger førsteformanden den overordnede organisering af CDC, planlægger revisionerne og tildeler ressourcer til de forskellige afdelinger. Arbejdsprogrammets udmøntning i forskellige kontroller foretages på teamniveau i de enkelte afdelinger.

Samme fremgangsmåde anvendes i CRTC’erne.

Revisionsemnerne vælges på grundlag af risikovurderinger, tidsrammerne for de obligatoriske revisioner af de forskellige organer, revisionserfaringen og omfanget af den offentlige interesse.

Jurisdiktionsopgaverne omfatter udvalgte regnskaber, der skal revideres og vurderes over en periode på flere år.

— REVISIONSMETODER

Alle revisionstyper er baseret på metoder fastsat af CDC/CRTC’erne i henhold til internationale standarder.

Jurisdiktionsopgaver udføres efter strenge procedureregler.

CDC udvikler løbende sin metodologi til evaluering af offentlige politikker ved hjælp af praktiske retningslinjer og kurser.

Alle opgavetyper overholder principperne om kollegialitet og kontradiktorisk procedure.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CDC offentliggør:

  • en generel årsberetning om 15-20 emner, som også sendes til republikkens præsident
  • en årlig beretning om statsbudgettets gennemførelse og resultaterne for det foregående år
  • en årlig beretning om attestering af statsregnskabet for det foregående år
  • en årlig beretning om vurdering af de offentlige finansers stilling og prognoser for det aktuelle år
  • en årlig beretning om socialsikringsordningernes budgetgennemførelse og en årlig attestering af deres regnskaber for det foregående år
  • en årlig beretning om de lokale offentlige finanser i det foregående år
  • fem til ti tematiske beretninger hvert år
  • samtlige beretninger om velgørenhedsorganisationers anvendelse af private tilskud
  • samtlige væsentlige beretninger, som er sendt til regeringen (forelagt en minister).

CRTC’erne offentliggør:

  • forvaltningsrapporter til lokale myndigheder
  • visse beretninger, som indgår i CDC’s generelle årsberetning.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CDC er ifølge forfatningen forpligtet til at holde offentligheden informeret. Derfor offentliggør den en stigende del af sit arbejde i medierne, på sit websted og på Twitter.

CDC sender alle sine væsentlige beretninger til regeringen og parlamentet og offentliggør dem.

Parlamentet modtager og bruger CDC’s seks årsberetninger og dens tematiske beretninger. CDC offentliggør også opfølgninger af sine anbefalinger.

CDC offentliggør samtlige beretninger om velgørenhedsorganisationer.

CRTC’erne sender deres forvaltningsrapporter til de lokale myndigheder, som skal læse dem op på rådsmøder, som er åbne for offentligheden og medierne.

CDC, CRTC’erne og CDBF afsiger deres afgørelser på åbne retsmøder.

CDBF’s afgørelser offentliggøres i republikkens officielle tidende og på dets websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

CDC arbejder tæt sammen med CRTC’erne, som selvstændigt overvåger deres eget arbejde.

CDC samarbejder med de parlamentariske udvalg, statsrådet, domstolene (gennem den offentlige anklager), andre uafhængige administrationsmyndigheder og statslige generalinspektorater.

 

 

TYSKLAND

BUNDESRECHNUNGSHOF

Siden 1950
Først oprettet i 1714

Websted: www.bundesrechnungshof.de

Hensigtserklæring:

De grundlæggende principper for den tyske revisionsrets arbejde er uafhængighed, neutralitet, objektivitet og troværdighed.

Formålet med dens arbejde er at øge de offentlige tiltags gennemsigtighed, produktivitet og bæredygtighed.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den tyske revisionsret (BRH) reviderer alle indtægter og udgifter på forbundsplan såvel som repræsentationsmidler og hemmelige udgifter og afgør, om forbundsbudgettet er blevet forvaltet korrekt og produktivt.

Den har fuld ret til at få adgang til alle organer og til alle de oplysninger, den har brug for i forbindelse med sit revisionsarbejde, herunder ikkeføderale enheder, der forvalter føderale midler.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Forfatningen (artikel 114, stk. 2) (1949)
  • Forbundsstatens budgetlov (artikel 88 ff.) (1969)
  • Lov om budgetprincipper (artikel 53 ff.) (1969)
  • Lov om den tyske revisionsret.

REVIDEREDE ENHEDER

BRH har adgang til alle institutioner og organer, der forvalter statslige midler, f.eks.:

  • ministerier og disses underordnede organer
  • statslige agenturer
  • socialsikringsinstitutioner
  • offentlige virksomheder
  • koncessionshavere på forbundsniveau
  • forfatningsmæssige organers administrative enheder.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

BRH er en overordnet forbundsmyndighed på linje med forbundsministerier.

Den er fuldt uafhængig og modtager ikke instrukser om at udføre specifikt revisionsarbejde. Parlamentet kan dog foreslå BRH bestemte revisioner.

BRH’s formand har en ex officio-stilling som forbundskommissær for forsvarlig økonomisk forvaltning. Han fremsætter anbefalinger, fremlægger beretninger og afgiver udtalelser med henblik på at øge produktiviteten i forbundsstatens forvaltning. Han kan også rådgive parlamentet om lovgivning.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

BRH støtter gennem sit revisions- og rådgivningsarbejde den tyske forbundsregering og det tyske parlament, der anvender BRH’s årsberetning som grundlag for at meddele decharge til forbundsregeringen.

BRH rapporterer både til forbundsstatens udøvende og lovgivende magt og kan yde rådgivning inden endelig beslutningstagning.

Den deltager også i budgetforhandlingerne mellem forbundsfinansministeriet og de øvrige ministerier og kan komme med input vedrørende de enkelte budgetoverslag. Derudover yder den rådgivning under budgetgennemførelsen.

REVISIONSARBEJDE

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Kay Scheller blev udnævnt den 30. juni 2014.

EMBEDSPERIODE

12 år uden mulighed for forlængelse. Embedsperioden er begrænset til den lovbestemte pensionsalder for tjenestemænd, der på nuværende tidspunkt er 67 år.

UDVÆLGELSESMETODE

Formanden vælges af parlamentets to kamre og udnævnes af præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland.

LEDELSESORGAN

Afgørelser om revisionsarbejdet træffes i revisionsafdelingerne af kollegiale organer, der består af de tilknyttede BRH-medlemmer og i nogle tilfælde også formanden eller næstformanden. BRH’s medlemmer er retligt uafhængige.

Visse typer af overordnede afgørelser, f.eks. om spørgsmål vedrørende årsberetningen, er forbeholdt senatet. Senatet er det øverste beslutningsorgan.

EMBEDSPERIODE

De ledende revisionsdirektører er tjenestemænd. Deres embedsperiode er begrænset til den lovbestemte pensionsalder for tjenestemænd, der på nuværende tidspunkt er 67 år.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

BRH består af ni revisionsafdelinger med 51 revisionsenheder. Der er også en afdeling, der fokuserer på internationalt revisionsarbejde og støtter formanden i hans funktion som medlem af FN’s revisionsudvalg. Støtteafdelingen er ansvarlig for den centrale forvaltning.

— RESSOURCER

ANSATTE (OKTOBER 2018)

  • I alt: 1 163 (82 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 58 %; ♀ 42 %. Gennemsnitsalder: > 51.

BUDGET

  • 149 millioner euro
  • 0,04 % af forbundsstatens samlede budget.

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Formanden, næstformanden, senatet og alle de kollegiale organer er involveret i BRH’s strategiske planlægning og arbejdsplanlægning.

BRH’s revisionsenheder udfører regelmæssigt en risiko- og opgaveanalyse, som danner grundlaget for en mellemsigtet revisionsplan og en revisionsstrategi for de næste tre til fem år.

Enhederne planlægger deres revisionsopgaver i årlige revisionsplaner på en koordineret måde, og disse planer danner grundlaget for BRH’s overordnede revisionsplan.

BRH kan frit beslutte, om den vil imødekomme parlamentets eller de parlamentariske udvalgs anmodninger om revisioner.

— REVISIONSMETODER

BRH udfører forvaltningsrevisioner, juridisk-kritiske revisioner og finansielle revisioner, både efterfølgende og i realtid, og den yder proaktiv rådgivning. Den fastsætter selv tidsplanen for og arten af sit revisionsarbejde og kan udføre revisionsarbejde på stedet.

Forvaltningsrevisioner er en hovedopgave, og de kombineres typisk med elementer af juridisk-kritisk revision eller finansiel revisioner for at sikre omfattende revisioner. BRH har bæredygtighed som et supplerende strategisk revisionskriterium.

BRH’s arbejde omfatter også:

  • selektive revisioner, som omfatter tilbundsgående undersøgelser, der har til formål at indsamle dokumentation om et bestemt aspekt af revisionsspørgsmålet
  • horisontale revisioner, som undersøger et specifikt emne på tværs af et repræsentativt udvalg af offentlige organer med henblik på at finde revisionsresultater inden for et defineret område af offentlige aktiviteter og transaktioner
  • sonderende undersøgelser, som er et redskab til at få indsigt i specifikke problemområder, procedurer eller udviklinger. De tager ikke sigte på at give en endelig evaluering af offentlige aktiviteter og transaktioner, men tilbyder en passende mulighed for at forberede nye revisionsopgaver
  • opfølgende revisioner, der tjener til at fastslå, om de tilsynsansvarlige myndigheder har reageret på revisionsresultater eller parlamentariske beslutninger
  • generelle revisioner, der tjener til at få et samlet overblik over det reviderede organs økonomiske forvaltning
  • realtidsrevisioner, som gør det muligt for BRH at undersøge de mange individuelle beslutninger, som store programmer indebærer, enkeltvis og i hver projektfase. Denne tilgang gør det muligt at opdage mangler på et tidligt tidspunkt og underrette de beslutningstagende organer i god tid.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

BRH udsender:

  • revisionsskrivelser med revisionsresultater, som det sender til de reviderede organer med henblik på deres kommentarer
  • en årsberetning, der består af et hovedbind (I) og et supplerende bind (II). Bind I offentliggøres i efteråret og bind II i foråret det efterfølgende år. De udgør tilsammen et opdateret grundlag for parlamentets dechargeprocedure
  • rådgivningsrapporter
  • særberetninger.

Det forelægger sine rådgivningsrapporter og særberetninger for parlamentet og forbundsregeringen.

Derudover offentliggør formanden i sin egenskab af forbundskommissær for forsvarlig økonomisk forvaltning en række udtalelser og vejledninger om god praksis.

BRH giver anbefalinger til forbedringer i sine revisionsskrivelser og beretninger, fremsætter kommentarer til aktuelle emner, f.eks. lovgivningsudkast og store udbudsprojekter, og leverer ekspertinput.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

BRH præsenterer sin årsberetning for offentligheden på en pressekonference, der afholdes på forbundsniveau, og offentliggør sit arbejde (herunder årsberetningen, særberetningerne og de endelige revisionsskrivelser) på sit websted.

Output fra forbundskommissæren for forsvarlig økonomisk forvaltning offentliggøres også på webstedet.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Da Tyskland har en føderal regeringsstruktur, reviderer regionale revisionsinstitutioner og kommunale revisionskontorer de andre forvaltningsniveauer. Men fordi skattesystemerne i forbundsstaten og forbundsrepublikkens 16 delstater er tæt forbundne, arbejder BRH og delstaternes uafhængige regionale revisionsinstitutioner tæt sammen.

Dette samarbejde fokuserer hovedsagelig på programmer, som forbundsregeringen og delstaterne finansierer i fællesskab, eller på ansvarsområder, som centralforvaltningen har uddelegeret til delstaterne.

 

 

GRÆKENLAND

ΕΛΕΓΚΤΙΚΟ ΣΥΝΕΔΡΙΟ

Siden 1833

Websted: www.elsyn.gr

Hensigtserklæring:

Den græske revisionsret er ansvarlig for ekstern revision af de offentlige myndigheder og yder et afgørende bidrag til kvaliteten og produktiviteten af den økonomiske forvaltning i den græske offentlige sektor.

De strategiske mål for dens revisioner er:

  • at forbedre de offentlige myndigheders økonomiske forvaltning og ansvarlighed
  • at bidrage til at styrke systemerne for finansiel kontrol og ansvarlighed
  • at fremme inddrivelse af offentlige indtægter på nationalt og lokalt plan
  • at forbedre forvaltningen af enheder via interne kontrolsystemer
  • at fremskynde revisioner vedrørende højrisikoemner
  • at øge revisionskapaciteten
  • at give det græske parlament vigtige oplysninger for sætte det i stand til at udøve sin tilsynsrolle mere effektivt
  • at styrke sin egen evne til at udføre forvaltningsrevisioner.

For at nå disse mål fokuserer den græske revisionsret på områder af stor revisionsinteresse, sikrer stadig større effekt af sine revisioner og gør optimal brug af de tilgængelige ressourcer.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den græske revisionsret (GR) reviderer statens udgifter og regnskaber samt lokale agenturer og retlige enheder, hvis det er fastsat ved lov, eller hvis de modtager offentlige midler.

Dens kompetence omfatter offentlige administrationer og ministerier, lokale offentlige organer og andre organisationer i den offentlige sektor. Den kan også deltage i revision af regnskaber for organer, som er private virksomheder.

GR har ret til fuld adgang til regnskaber, dokumentation og personale i hele den centrale og lokale forvaltning. Den kan også anmode om relevante oplysninger fra alle de kompetente myndigheder, som er forpligtede til at samarbejde.

RETSKOMPETENCE

GR træffer afgørelse i sager vedrørende:

  • pensioner
  • revision af regnskaber
  • offentligt ansattes civilretlige ansvar for tab, som de har forvoldt staten, lokale agenturer eller retlige enheder under offentlig forvaltning enten med forsæt eller ved grov uagtsomhed i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver
  • tjenestemænds ansvar for udokumenterede stigninger i deres velstand, som anses for at være resultatet af korruption (og er uberettigede ifølge revisionen af deres årlige erklæringer om økonomiske interesser).

VIGTIG LOVGIVNING

Artikel 98 i den græske forfatning (1975) indeholder en generel definition af GR’s opgaver (domstolsfunktion, revision og rådgivning). Disse opgaver varetages i overensstemmelse med lovgivningen (jf. også lov 4129/2013 og 4270/2014).

REVIDEREDE ENHEDER

GR’s revisionsmandat omfatter alle offentlige enheder:

  • præsidentens kabinet
  • 18 ministerier
  • 7 decentrale forvaltninger
  • 11 uafhængige myndigheder
  • 325 kommuner (lokale myndigheder på første niveau)
  • 13 regioner (lokale myndigheder på andet niveau)
  • 26 socialsikringsorganisationer
  • 100 statshospitaler.

GR reviderer også regnskaber for ca. 450 andre retlige enheder under offentlig forvaltning, offentlige og private retlige enheder ejet af lokale myndigheder (755) samt tilskud til private enheder.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En ret med en domstolsfunktion og en revisionsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

GR er den øverste domstol for offentlige finanser i det græske retssystem.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

GR skal forelægge parlamentet en årsberetning om sine revisionsaktiviteter og en erklæring om statens årsregnskab og balance. Parlamentet godkender også GR’s budget baseret på henstillinger fra finansministeriet og justitsministeriet.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Androniki Theotokatou blev udnævnt den 23. oktober 2015.

EMBEDSPERIODE

4 år uden mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Udnævnt ved præsidentielt dekret efter forslag fra ministerrådet.

LEDELSESORGAN

Plenarforsamlingen er GR’s højeste domstolsorgan og består af formanden, otte næstformænd og 33 rådgivende dommere.

EMBEDSPERIODE

Medlemmerne er dommere og er således uafhængige og har faste stillinger.

UDVÆLGELSESMETODE

Næstformænd: udnævnes ved præsidentielt dekret efter forslag fra ministerrådet. Rådgivende dommere: udnævnes efter afgørelse truffet af det øverste retsråd.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

GR ledes af formanden. Under formanden er der otte aktive næstformænd, hvoraf syv hver leder en af GR’s afdelinger.

Næstformændene fungerer som stedfortrædere for formanden, og deres rækkefølge baseres på anciennitet. GR har stillinger til 139 dommere. Der er 33 rådgivende dommere, 47 dommere af anden rang og 45 juniordommere.

En integrerende del af GR’s organisationsstruktur er generaladvokatens enhed, som omfatter generaladvokaten, vicegeneraladvokaten og tre undervicegeneraladvokater. De er alle dommere ved GR.

GR har for nærværende ni klimakia (med i alt tre dommere under ledelse af en rådgivende dommer), hvoraf tre er ansvarlige for førkontraktlig revision. Fire beskæftiger sig med forudgående revision af udgifter afholdt af lokale myndigheder og offentlige enheder, og to beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende revision og jurisdiktion. Der er også syv afdelinger (med i alt fem dommere under ledelse af en næstformand), en stor afdeling, der behandler anmodninger om prøvelse i forbindelse med førkontraktlig revision (med i alt syv dommere under ledelse af formanden), og plenarforsamlingen (struktureret som beskrevet ovenfor).

Revisionskontorer under ledelse af GR-kommitterede (ansatte med en universitetseksamen, over 15 års erfaring og titel af kontorchef) er placeret i ministerier, præfekturer og større kommuner og har revisions- og sanktionsbeføjelser. Der er i øjeblikket 54 GR-kommitterede i Athen og 56 i resten af Grækenland. På nuværende tidspunkt har GR 648 almindelige medarbejdere.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 648 (forvaltning: 12 %; revision: 56 %; administration: 32 %) + 139 dommere.
  • Balance mellem kønnene: ♂ 37 %; ♀ 63 %. Gennemsnitsalder: 49.

BUDGET

  • 33,2 millioner euro (2018)
  • Ca. 95 % til lønninger
  • < 0,01 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

GR planlægger sit arbejde i et årligt arbejdsprogram, som godkendes af plenarforsamlingen. Programmet udarbejdes af et særligt udvalg, der indsamler de nødvendige oplysninger fra alle de GR-kommitterede og baserer sig på egne revisions- og arbejdserfaringer eller på emner, der er omtalt i medierne.

Andre dommere og revisorer i GR kan også indgive revisionsforslag vedrørende specifikke retlige enheder eller sektorer via en elektronisk platform på GR’s websted. Det særlige udvalg vurderer disse forslag og kan forelægge dem for GR’s plenarforsamling.

— REVISIONSMETODER

GR udfører forudgående, førkontraktlig og efterfølgende revision, herunder målrettede revisioner af højrisikoområder (som kan være finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner eller forvaltningsrevisioner), samt opfølgningsrevisioner i overensstemmelse med GR’s revisionshåndbog og de internationale revisionsstandarder (INTOSAI).

GR udfører på nuværende tidspunkt:

  • forudgående revision af udgifter afholdt af lokale myndigheder og retlige enheder under offentlig forvaltning, som fastsat ved lov, resulterende i godkendelse eller afvisning af de relevante betalingsordrer
  • revision forud for indgåelsen af kontrakter med en høj økonomisk værdi, som er tildelt af staten eller en anden tilsvarende retlig enhed, som fastsat ved lov (førkontraktlig revision)
  • efterfølgende revision af regnskaberne fra statens regnskabsførere og fra lokale offentlige agenturer eller andre retlige enheder, resulterende i en afgørelse fra den kompetente GR-kommitterede om enten at godkende regnskaberne som forsvarlige eller afvise dem som ulovlige. I sidstnævnte tilfælde vil underskuddet blive inddrevet
  • målrettede revisioner (finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner eller forvaltningsrevisioner) af højrisikoområder i overensstemmelse med GR’s årlige revisionsprogram og de internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI’erne).

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

GR offentliggør:

  • obligatoriske revisionsberetninger:
    • en årsberetning om GR’s revisionsaktiviteter, herunder resultaterne af dens aktiviteter, bemærkninger som følge af dens arbejde og forslag til reformer og forbedringer (herunder relevante love)
    • en erklæring om statens årsregnskab og balance
  • revisionsberetninger udarbejdet på eget initiativ: GR offentliggør også revisionsberetninger med udgangspunkt i det årlige arbejdsprogram
  • udtalelser om lovgivning: GR afgiver udtalelse om lovforslag vedrørende pensioner eller anerkendelse af tjeneste i forbindelse med pensionsrettigheder samt om alle spørgsmål, der henhører under dens forfatningsmæssige kompetence, enten på anmodning af ministre eller som fastsat ved lov
  • andet:
    • Opfølgning på resultater: GR offentliggør opfølgningsrapporter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Ovennævnte erklæring og årsberetning fra GR offentliggøres og er desuden tilgængelige for offentligheden via GR’s websted. Beretningerne om målrettede revisioner er også tilgængelige på GR’s websted. Disse beretninger kan drøftes i de relevante parlamentariske udvalg.

Domme og afgørelser uden personoplysninger offentliggøres også på GR’s websted og i andre retlige oversigter.

GR kan afholde møder med henblik på at præsentere sit revisionsarbejde for de reviderede enheder og relevante interessenter.

Mediedækning benyttes ikke.

 

 

UNGARN

ÁLLAMI SZÁMVEVŐSZÉK

Siden 1989
Først oprettet i 1870

Websted: www.asz.hu
www.aszhirportal.hu

Hensigtserklæring:

At fremme gennemsigtig og forsvarlig forvaltning af de offentlige finanser gennem værdiskabende revisioner udført på et solidt professionelt grundlag og derved bidrage til god regeringsførelse.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Ungarns overordnede revisionsorgan (ASZ) er Nationalforsamlingens højeste organ med ansvar for finansiel og økonomisk revision, og det rapporterer til Nationalforsamlingen. Dets revisionsmandat dækker alle aspekter af anvendelsen af offentlige midler og national ejendom.

Det er ansvarligt for finansiel og økonomisk revision og for at revidere gennemførelsen af det centrale budget, forvaltningen af de offentlige finanser, anvendelsen af offentlige midler og forvaltningen af nationale aktiver. ASZ udfører sine revisioner i henhold til kriterierne om lovlighed, hensigtsmæssighed og produktivitet.

ASZ kan revidere den finansielle forvaltning af offentlige midler samt af statens og de lokale myndigheders aktiver. Med sine revisionsresultater, anbefalinger og rådgivning baseret på sin revisionserfaring bistår ASZ Nationalforsamlingen, dennes udvalg og arbejdet i de reviderede enheder og fremmer dermed god forvaltning i staten.

ASZ kan på grundlag af sine revisionsresultater sammen med den kompetente myndighed indlede sager mod reviderede enheder og ansvarlige enkeltpersoner. ASZ’s beretninger og deres revisionsresultater og konklusioner kan ikke indbringes for domstolene eller andre myndigheder.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Lov LXVI fra 2011 om ASZ
  • Ungarns grundlov.

REVIDEREDE ENHEDER

ASZ reviderer:

  • offentlige institutioner
  • institutioner, som finansieres over det centrale budget
  • socialsikringsfonde, særskilte statsfonde
  • lokale myndigheder, mindretalsselvstyrer og sammenslutninger
  • organisationer (institutioner), som finansieres over det centrale budget
  • økonomiske organisationer, der helt eller delvis er ejet af staten eller af lokale myndigheder
  • skattevæsenet, toldvæsenet
  • Ungarns nationalbank
  • politiske partier og deres stiftelser
  • gennemførelsen af valg, kampagneregnskaber for organisationer, der nominerer kandidater
  • kirkelige organisationer
  • nationale sikkerhedstjenester.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en formand.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

ASZ er Nationalforsamlingens højeste organ med ansvar for finansiel og økonomisk revision, og det rapporterer til Nationalforsamlingen.

ASZ finansieres over et særskilt kapitel i det centrale budget.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

ASZ bistår Nationalforsamlingen, dennes udvalg og arbejdet i de reviderede enheder og fremmer dermed god forvaltning i staten.

ASZ’s formand informerer Nationalforsamlingen om ASZ’s arbejdsplan og eventuelle ændringer heraf.

Nationalforsamlingen kan pålægge ASZ at udføre bestemte revisioner, og regeringen kan anmode ASZ om at udføre bestemte revisioner.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Dr. László Domokos blev udnævnt den 5. juli 2010.

EMBEDSPERIODE

12 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

ASZ’s formand vælges med et flertal på to tredjedele af Nationalforsamlingens valgte medlemmer.

FORENKLET ORGANISATIONSPLAN

ASZ har en projektbaseret arbejdsstruktur. De fleste af revisorerne er tilknyttet det såkaldte projektkontor, som fordeler dem på individuelle revisioner ud fra ASZ’s revisionsplan. Der er også støtteafdelinger. Deres rolle er at yde finansiel, juridisk, overvågningsmæssig og logistisk støtte til gennemførelsen af revisionerne.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 597; 492 (2019)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 36 %; ♀ 64 %. Gennemsnitsalder: 45.

BUDGET

  • 9,3 milliarder HUF (2017) (29,8 millioner euro) (90 % til revision)
  • ASZ udarbejder sit eget budget, der uden ændringer fra regeringens side forelægges Nationalforsamlingen som en del af lovforslaget om det centrale budget
  • < 0,05 % af de samlede offentlige udgifter, 0,02 % af BNP.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

ASZ’s formand udarbejder en årlig arbejdsplan og informerer Nationalforsamlingen om denne plan og eventuelle ændringer heraf.

Revisionsplanen offentliggøres og forelægges for Nationalforsamlingen hver sjette måned.

ASZ har etableret et revisionsplanlægningssystem, hvor der lægges særlig vægt på at udvælge de emner og kontroller på stedet, som skal indgå i revisionsplanen.

Tildelingen af revisionsopgaver sker efter en forberedelses- og godkendelsesprocedure i flere faser, hvor en rullende planlægning sikrer, at revisionerne er produktive.

I forbindelse med fastlæggelsen af revisionsemnerne og de dermed forbundne kontroller på stedet bestræber ASZ sig på at udnytte sine ressourcer effektivt og produktivt i forbindelse med hvert enkelt revisionsemne og at udvælge aktuelle revisionsemner, der er interessante for offentligheden.

Revisionsplanen kan ændres i lyset af nye omstændigheder, der konstateres i forbindelse med revisionerne.

— REVISIONSMETODER

ASZ udfører juridisk-kritiske revisioner, forvaltningsrevisioner og opfølgningsrevisioner. Dens revisioner fokuserer på lovligheden og den formelle rigtighed af alle det centrale budgetsindtægter og udgifter.

Den udfører sit arbejde i overensstemmelse med lovgivningen, revisionsprogrammet og de faglige regler, metoder og etiske standarder for revision.

ASZ’s metodologi er udarbejdet og offentliggjort i overensstemmelse med INTOSAI’s faglige standarder (ISSAI-rammerne).

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

ASZ offentliggør:

  • en udtalelse om lovforslaget om det centrale budget
  • en beretning om gennemførelsen af det centrale budget
  • revisionsberetninger (om juridisk-kritiske revisioner, forvaltningsrevisioner og opfølgningsrevisioner)
  • en årlig aktivitetsrapport
  • analyser og undersøgelser.

ASZ har desuden i over 50 år redigeret og udgivet et kvartalsskrift om offentlige finanser. Kvartalsskriftet om offentlige finanser dækker emner på områderne finansielle systemer, offentlig forvaltning og nationaløkonomi, indsatsen for at nå op på niveau med økonomisk udviklede lande og relaterede faglige drøftelser.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

ASZ offentliggør sine beretninger, undersøgelser og andre dokumenter samt nyheder og oplysninger om hovedstadierne i sine revisionshandlinger på sit websted og sin nyhedsportal.

ASZ anvender en skræddersyet målgruppemetode i forbindelse med sine revisionsberetninger og analyser.

ASZ er endvidere aktiv på forskellige sociale medier og benytter adskillige kommunikationsredskaber, hvoraf nogle er udviklet internt:

  • websted (ungarsk, engelsk)
  • nyhedsportal (ungarsk, engelsk, tysk, fransk) - den primære kilde til oplysninger om organets aktiviteter
  • korte resuméer af pressemeddelelser (udsendes for hver enkelt revisionsberetning)
  • traditionelle og elektroniske pressekonferencer
  • sammenfattende videoer om prioriterede revisioner på ASZ’s YouTube-kanal og nyhedsportalen
  • interview om merværdien af ASZ’s revisioner
  • opslag på de sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

ASZ har siden sin oprettelse lagt særlig vægt på videnskabeligt samarbejde med faglige organisationer og nationale videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at opnå den størst mulige udbredelse af sine aktiviteter og udvikle en faglig og videnskabelig dialog i samfundet.

ASZ spiller en aktiv rolle i det internationale revisionsfællesskab. Der lægges vægt på udveksling af international revisionserfaring og samarbejde med nationale overordnede revisionsorganer og internationale organisationer.

 

 

IRLAND

OFFICE OF THE COMPTROLLER AND
AUDITOR GENERAL

Siden 1923
Først oprettet i 1866

Websted: www.audgen.gov.ie

Hensigtserklæring:

At foretage uafhængige undersøgelser og rapportere til Dáil Éireann (det irske parlament) om, hvorvidt de offentlige midler og ressourcer anvendes i overensstemmelse med lovgivningen, forvaltes hensigtsmæssigt og bogføres korrekt.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Office of the Comptroller and Auditor General (OCAG) spiller en central rolle i den offentlige ansvarlighedsproces ved via statsrevisorerne at give parlamentet sikkerhed for, hvordan de offentlige midler er blevet forvaltet, og ved at forelægge beretninger om spørgsmål opstået i forbindelse med revisioner og andre undersøgelser.

OCAG’s vigtigste opgaver er:

  • at revidere og rapportere om de offentlige organers regnskaber
  • at fastslå, om de offentlige organers transaktioner er i overensstemmelse med de gældende regler, og om midlerne er anvendt til de påtænkte formål
  • at undersøge, om de offentlige organer forvalter deres ressourcer sparsommeligt og produktivt og har mekanismer til evaluering af operationernes effektivitet
  • at godkende frigivelsen af midler fra statskassen til lovlige formål.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Irlands forfatning: artikel 33 (1922, erstattet i 1937)
  • Lov om Exchequer and Audit Departments (1866)
  • Lov om Comptroller and Auditor General (1923, ændret i 1993)
  • Lov om Comptroller and Auditor General og det irske parlaments udvalg (særlige bestemmelser) (1998).

REVIDEREDE ENHEDER

OCAG reviderer:

  • statslige bevillingsregnskaber: 40
  • ministerier: 28
  • sundhedsenheder: 28
  • nord-syd-organer: 7
  • uddannelsesenheder: 42
  • statslige organer og underenheder: 142.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en Comptroller and Auditor General.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Fuldstændig uafhængigt.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Forholdet til parlamentet er hovedsagelig et rapporteringsforhold. Resultaterne af revisionsaktiviteterne rapporteres til parlamentet gennem revisionsattester og rapporter om økonomisk forvaltning. Statsrevisorerne undersøger også OCAG’s beretninger vedrørende “value for money”. Der er et tæt samarbejde med statsrevisorerne. Comptroller and Auditor General deltager i statsrevisorernes møder som permanent vidne. Resultaterne af OCAG’s uafhængige undersøgelser danner grundlag for statsrevisorernes undersøgelser.

— ORGANISATION

LEDER

COMPTROLLER AND AUDITOR GENERAL

Seamus McCarthy blev udnævnt den 28. maj 2012.

EMBEDSPERIODE

Ubegrænset frem til den lovbestemte pensionsalder.

UDVÆLGELSESMETODE

Comptroller and Auditor General udnævnes af den irske præsident efter indstilling fra parlamentet.

LEDELSESORGAN

Et revisionsråd bestående af Comptroller and Auditor General, administrationschefen og revisionsdirektørerne, samt en bestyrelse, som består af revisionsdirektørerne og revisionsvicedirektørerne.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Revisionsrådet fører uafhængigt tilsyn med OCAG og er ansvarligt for strategiudvikling og -gennemførelse. Bestyrelsen koordinerer OCAG’s operationer.

— RESSOURCER

ANSATTE (MAJ 2018)

  • Antal: 173
  • Balance mellem kønnene: ♂ 50 %; ♀ 50 %. Gennemsnitsalder: 41.

BUDGET

  • 14 millioner euro (2018)
  • < 0,02 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

OCAG fastlægger sit program for forvaltningsrevision i fuld uafhængighed. Det er baseret på den overordnede rapporteringsstrategi og sektorspecifikke strategier. Programmet for finansiel revision er udformet med henblik på at overholde de lovbestemte frister, hvor det er relevant.

— REVISIONSMETODER

OCAG udfører finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner. Disse gennemføres i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne) og OCAG’s egen etiske kodeks.

OCAG anvender håndbøger i finansiel revision og forvaltningsrevision såvel som praktiske retningslinjer.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

OCAG:

  • afgiver erklæringer om offentlige regnskaber
  • offentliggør beretninger om vigtige spørgsmål vedrørende “value for money” og forvaltning af offentlige midler
  • sender revisionsskrivelser baseret på revisioner vedrørende spørgsmål om intern finanskontrol, forvaltning og ledelse
  • giver godkendelser til, at der frigives offentlige midler fra Irlands centralbank til lovlige formål.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle offentlige organer skal forelægge deres regnskaber for parlamentet. Disse regnskaber ledsages af en revisionsberetning fra OCAG.

Hver år forelægger OCAG de statslige ministeriers og myndigheders regnskaber for parlamentet sammen med en beretning om de offentlige tjenesters regnskaber. Derudover sender OCAG “value for money”-beretninger til de relevante ministre, som har ansvaret for at forelægge dem for parlamentet.

Beretningerne er offentligt tilgængelige på OCAG’s websted og i det irske parlaments bibliotek. Pressemeddelelser udsendes i forbindelse med offentliggørelsen af alle “value for money”-beretninger.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

OCAG samarbejder med Local Government Audit Service i Irland. Denne tjeneste har ansvaret for at revidere de lokale myndigheder. Alle beretninger fra Local Government Audit Service stilles til rådighed for OCAG.

 

 

ITALIEN

CORTE DEI CONTI

Siden 1948
Først oprettet i 1862

Websted: www.corteconti.it

Hensigtserklæring:

Artikel 100 i den italienske forfatning fastsætter, at Corte dei conti skal foretage præventiv kontrol vedrørende legitimiteten af de statslige foranstaltninger og udføre efterfølgende revision af statsbudgettets gennemførelse. I de tilfælde og på de måder, der er fastsat i lovgivningen, deltager Corte dei conti i revision af den økonomiske forvaltning i de enheder, der modtager regelmæssig budgetstøtte fra staten. Corte dei conti rapporterer direkte til parlamentet om resultaterne af de udførte revisioner. Loven sikrer uafhængighed af regeringen for Corte dei conti og dens medlemmer. Den består af uafhængige dommere, som kun står til ansvar over for loven, og som kan knyttes til revisions- eller domstolsafdelinger eller til den offentlige anklagers kontorer.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

I Italiens forfatningsmæssige struktur er Corte dei conti placeret mellem de organer, der garanterer en lovlig og korrekt administration og fører tilsyn med de offentlige finansers stabilitet, og de retslige organer.

Ved udførelsen af sine kontrolopgaver er Corte dei conti (CC) neutral og uafhængig af regeringen og parlamentet, og ved udøvelsen af sin retslige funktion er den de facto en del af retsvæsenet.

RETSKOMPETENCE

I henhold til artikel 103(2) i den italienske forfatning har CC jurisdiktion over offentlige regnskaber og andre anliggender som fastsat ved lov.

Når der er fastslået et forhold, som skader de offentlige finanser, er ledelsen, de ansatte og regnskabsførerne således ikke omfattet af de almindelige civilretlige ansvarsregler, men af de særlige regler vedrørende det administrative og regnskabsmæssige ansvar.

Hvis der er tale om tab af offentlige midler, kan der placeres et ansvar hos tjenestemænd - i staten eller i en offentlig administration - og hos offentlige eller private enheder og/eller enkeltpersoner, der forvalter offentlige midler i offentlighedens interesse.

CC har jurisdiktion over handlinger udført af regnskabsførere, dvs. personer, der har til opgave at forvalte offentlige midler og goder (kasserere osv.).

VIGTIG LOVGIVNING

Revisionsbeføjelser:

  • Artikel 81, 97, 100, 117 og 119 i den italienske forfatning (1948)
  • Lov nr. 20/1994
  • Lov nr. 131/2002
  • Lov nr. 266/2005
  • Lov nr. 213/2012.

Retsbeføjelser:

  • Artikel 103 og 108 i den italienske forfatning
  • Regnskabsføringskodekset i lovdekret nr. 174/2016
  • Lov nr. 19/1994
  • Lov nr. 639/1996.

REVIDEREDE ENHEDER

CC reviderer:

  • ministerier
  • offentlige myndigheder og statslige agenturer, herunder uafhængige myndigheder
  • offentligt finansierede organer
  • regioner, provinser, kommuner, storbyer og de virksomheder, der leverer forsyningstjenester til disse
  • private virksomheder, som den italienske stat kontrollerer.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En revisionsret, som ikke kun har revisionsfunktioner, men også domstolsfunktioner.

Derudover varetager CC rådgivningsfunktioner for regeringen, regionerne, kommunerne, provinserne og storbyerne.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

I henhold til den italienske forfatning er CC selvstændig og uafhængig af statens øvrige instanser.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Som revisionsorgan rapporterer CC til parlamentet om resultaterne af sine revisioner.

Den udfører kontrol og revision vedrørende regeringens handlinger og forvaltning med det formål at sikre lovlighed og ligevægt i de offentlige finanser.

Hvis den udøvende magts handlinger ikke er i overensstemmelse med loven, kan CC afgive en negativ udtalelse, som sætter de ulovlige handlinger ud af kraft.

CC’s rådgivende funktion består i at afgive udtalelser til parlamentet og regeringen om vedtagelse af love og administrative bestemmelser. Der skal også indhentes udtalelse fra CC ved gennemgang af bestemmelserne vedrørende regnskabssystemet, ved ophævelse eller ændring af de eksisterende regnskabsmodeller, -dokumenter og -posteringer og ved udskiftning eller udarbejdelse af sådanne.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Angelo Buscema blev udnævnt den 22. december 2017.

EMBEDSPERIODE

Formandens mandat varer, indtil han når pensionsalderen (70).

UDVÆLGELSESMETODE

CC’s formand udnævnes af republikkens præsident efter forslag fra formanden for ministerrådet, der vælger den kommende formand blandt en gruppe af CC’s dommere, der er udvalgt af CC’s formandskabsråd.

LEDELSESORGAN

CC’s formandskabsråd består af 11 medlemmer: CC’s formand og næstformand, CC’s offentlige anklager, fire medlemmer udnævnt af parlamentet og fire dommere fra CC.

EMBEDSPERIODE

4 år.

UDVÆLGELSESMETODE

De fire dommere udnævnes af og blandt CC’s dommere. De eksterne medlemmer udnævnes af Deputeretkammeret (2) og Senatet (2) og vælges blandt juraprofessorer og/eller advokater med mindst 20 års erfaring.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CC er opdelt i revisions- og domstolsafdelinger på centralt og regionalt plan og har en offentlig anklagemyndighed samt regionale anklagemyndigheder.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: dommere 393; tjenestemænd 2 265
  • Balance mellem kønnene: ♂ 43 %; ♀ 57 %. Gennemsnitsalder: 54.

BUDGET

  • 310 millioner euro
  • < 0,01 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

CC fastlægger i uafhængighed en overordnet revisionsplan, der godkendes årligt. Revisionsplanen omfatter CC’s revisionspolitik og -strategi og godkendes af samtlige revisionsafdelinger, da den indeholder referencekriterier for de centrale revisionsafdelinger såvel som indikationer for de regionale revisionsafdelinger. De centrale og regionale revisionsafdelinger udarbejder hver sin egen revisionsplan.

Planlægningens omfang fastlægges ud fra parametre såsom finansiel relevans, betydelige risici for uregelmæssigheder, resultater af tidligere revisioner, eventuelle anmodninger fra andre offentlige myndigheder samt menneskelige og tekniske ressourcer.

CC sender sin årlige revisionsplan til formændene for Deputeretkammeret og Senatet og på regionalt plan til formændene for regionerne og de regionale råd samt til de reviderede organer.

Den årlige revisionsplan angiver:

  • de enheder, der er omfattet af CC’s revisionsaktivitet, og de anvendte stikprøvekriterier
  • de aktiviteter og emner, der er omfattet af CC’s revision
  • planlægningen af aktiviteterne
  • de valgte kriterier og parametre.

— REVISIONSMETODER

CC udfører:

  • en forudgående juridisk-kritisk revision vedrørende handlinger, der er udtømmende omhandlet i lovgivningen, med det formål at undgå, at regeringen foretager ulovlige handlinger
  • en forvaltningsrevision, der har til formål at øge forvaltningens produktivitet
  • finansielle revisioner.

CC’s reviderede enheder har ret til at reagere på alle revisionsresultater, inden den endelige beretning offentliggøres.

For at støtte dette kontradiktoriske princip sørger CC for:

  • at underrette de reviderede enheder om sin årlige revisionsplan og give dem oplysninger om revisionens emne, betingelser, procedurer og planlægning
  • at opretholde en kontinuerlig og konstruktiv dialog med de forskellige reviderede enheder og lederne af de interne kontrolkontorer
  • at offentliggøre sin endelige beretning og fremlægge sine bemærkninger i forbindelse med en åben drøftelse ved den offentlige samling i revisionsafdelingerne.

Vedrørende sine forvaltningsrevisioner offentliggør CC dokumenter med evalueringer, bemærkninger og anbefalinger. De reviderede enheder skal følge disse anbefalinger med henblik på at afhjælpe forhold konstateret i forvaltningen af de offentlige finanser og dermed sikre en forsvarlig forvaltning. De skal også underrette CC om de foranstaltninger, de har truffet for at følge CC’s anbefalinger.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CC informerer parlamentet gennem:

  • årsberetninger om staten
  • beretninger hver fjerde måned om udgiftslovene (omkostningerne i henhold til disse love)
  • særlige høringer, hvor CC afgiver udtalelse om regeringens økonomiske og finansielle planlægning og om finansloven
  • særlige beretninger om regional og lokal finansiering
  • en beretning om koordineringen af de offentlige finanser (årlig)
  • beretninger om de offentlige lønomkostninger
  • beretninger om forvaltningen af EU-midler
  • beretninger om forvaltningen af offentlige organer og enheder.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CC offentliggør sine beretninger på sit websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Det centrale kontrolsystem overvåges af den centrale regnskabsafdeling (i økonomi- og finansministeriet), hvis chef er den ledende regnskabsfører.

Uafhængige centrale regnskabskontorer, som henhører under den centrale regnskabsafdeling, men er placeret i de enkelte ministerier, kontrollerer, at de administrative foranstaltninger er i overensstemmelse med de relevante finansielle love og ministeriernes direktiver. De kontrollerer, at udgiftsforpligtelserne er lovlige, godkender dem og henviser uregelmæssige transaktioner til ministrene, der kan pålægge de centrale regnskabskontorer at kontrollere transaktionerne. Sådanne sager indbringes automatisk for CC.

Det centrale finansinspektorat foretager kontrol på stedet af ministeriernes og de offentlige organers aktiviteter og kan om fornødent foreslå korrigerende foranstaltninger. Det sikrer også, at den interne revisionsmekanisme i hvert enkelt organ fungerer korrekt. Rapporterne fra det centrale finansinspektorat sendes til den ledende regnskabsfører og, hvis der konstateres økonomiske tab, til CC’s offentlige anklager, som kan retsforfølge tjenestemænd.

 

 

LETLAND

VALSTS KONTROLE

Siden 1991
Først oprettet i 1923

Websted: lrvk.gov.lv

Hensigtserklæring:

At fremme:

  • produktiv og lovlig anvendelse af skatteydernes penge
  • forsvarlig økonomisk forvaltning og ansvarlighed i forbindelse med de offentlige udgifter
  • retfærdig og gennemsigtig beslutningstagning i den offentlige sektor.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Republikken Letlands overordnede revisionsorgan (LRVK) udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner med henblik på at undersøge:

  • de statslige og kommunale budgetters indtægter og udgifter, herunder absorptionen af finansiel bistand fra EU og andre internationale organisationer eller institutioner
  • aktiviteter vedrørende statslig og kommunal ejendom.

LRVK forelægger hvert år parlamentet en revisionserklæring om gennemførelsen af statsbudgettet og de kommunale budgetter samt erklæringer om, hvorvidt årsregnskaberne er blevet udarbejdet korrekt af ministerier og andre statslige institutioner.

LRVK forelægger parlamentet og ministerkabinettet beretninger:

  • om finansielle revisioner af reviderede enheder, for hvilke det har afgivet en erklæring med forbehold for, en afkræftende erklæring eller en meddelelse om, at den ikke kan afgive erklæring
  • om alle sine forvaltningsrevisioner
  • om særlig vigtige og væsentlige revisionsresultater.

Hvis der under revisioner konstateres lovovertrædelser, skal LRVK underrette de relevante retshåndhævende myndigheder.

For at afhjælpe de mangler, der konstateres under revisionerne, har LRVK mandat til at fremsætte anbefalinger til de reviderede enheder og overvåge deres gennemførelse.

LRVK har ret til at få adgang til alle de oplysninger, der anses for at være nødvendige for udførelsen af dets arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Republikken Letlands forfatning (1922)
  • Lov om det overordnede revisionsorgan (2002).

REVIDEREDE ENHEDER

LRVK reviderer:

  • statslige myndigheder (13 ministerier og deres 137 underordnede institutioner, 13 statslige institutioner)
  • lokale myndigheder (110 amter og 9 byer) og deres underordnede institutioner
  • virksomheder ejet af staten eller lokale myndigheder og private virksomheder, hvor staten har en ejerandel
  • andre kommercielle virksomheder, selskaber, fonde og fysiske personer: 1) hvis de råder over eller ligger inde med midler tilhørende statslige eller lokale myndigheder, 2) hvis de finansieres med midler fra statslige eller lokale myndigheder, eller 3) hvis de foretager indkøb for statslige eller lokale myndigheder.

— STRUKTUR

OR-TYPE

LRVK er et uafhængigt, kollegialt overordnet revisionsorgan, der ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

LRVK er et af de seks forfatningsorganer i Letland. Det er fuldstændig uafhængigt og oprettet som et kollegialt overordnet revisionsorgan til at være et centralt element i statens finansielle kontrolsystem, der skal tjene offentlighedens interesser ved at give uafhængig sikkerhed for, at de statslige og lokale myndigheders ressourcer anvendes lovligt, korrekt, sparsommeligt, produktivt og effektivt, idet det fremmer forsvarlig økonomisk forvaltning og en gennemsigtig beslutningsproces i den offentlige sektor.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

LRVK forelægger sine beretninger og erklæringer for Letlands parlament og ministerkabinet.

PARLAMENTET

LRVK samarbejder tæt med forskellige parlamentariske udvalg, men mest med statsrevisorerne, som er hovedmodtagerne af LRVK’s beretninger. LRVK underretter statsrevisorerne om resultaterne af alle udførte revisioner, om mangler i de respektive sektorer og overtrædelser af lovgivningsmæssige bestemmelser konstateret under revisionerne samt om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af anbefalinger. Statsrevisorerne følger også af egen drift op på gennemførelsen af LRVK’s anbefalinger.

MINISTERKABINETTET

LRVK sender også sine beretninger og revisionserklæringer til ministerkabinettet. LRVK forelægger ministerkabinettet beretninger om finansielle revisioner af reviderede enheder, for hvilke det har afgivet en erklæring med forbehold for, en afkræftende erklæring eller en meddelelse om, at den ikke kan afgive erklæring, samt beretninger om alle sine forvaltningsrevisioner og særlig vigtige og væsentlige revisionsresultater.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Elita Krūmiņa blev udnævnt den 17. januar 2013 og har været rigsrevisor siden den 24. januar 2013.

EMBEDSPERIODE

4 år, højst to successive perioder tilladt.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævnes af parlamentet.

LEDELSESORGAN

LRVK ledes af rigsrevisor og et råd bestående af direktørerne for de fem revisionsafdelinger og revisions- og metodologiafdelingen.

EMBEDSPERIODE

4 år, højst to successive perioder tilladt.

UDVÆLGELSESMETODE

Rådsmedlemmerne udnævnes af parlamentet efter indstilling fra rigsrevisor.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

LRVK’s arbejde administreres og styres af rigsrevisor, der under sig har sit eget kontor, støttetjenesterne og kancelliet, som er ansvarligt for finansiel planlægning, regnskabsføring, journalføring, vedligeholdelsesaktiviteter, informationsteknologi, planlægning og evaluering af LRVK’s aktiviteter.

LRVK’s råd består af rigsrevisor (formand) og seks medlemmer, som er revisionsafdelingernes direktører. Rådet godkender de fleste af de dokumenter, der regulerer LRVK’s performance.

LRVK har fem revisionsafdelinger og en revisions- og metodologiafdeling, som udfører revisioner og også udarbejder, ajourfører og gennemfører LRVK’s revisionsmetodologi. Hver revisionsafdeling har en direktør og to eller tre revisionssektorer. Revisionsafdelingerne udfører revisioner i henhold til den årlige revisionsplan, der er godkendt af LRVK’s råd. Hver revisionsafdeling er ansvarlig for bestemte reviderede enheder og revisionsområder.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 175 (ca. 75 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 22 %; ♀ 78 %. Gennemsnitsalder: 40.

BUDGET

  • 6,2 millioner euro (2017)
  • Ca. 0,07 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Revisionsarbejdet planlægges på årsbasis og godkendes af LRVK’s råd.

Det overordnede program for LRVK’s revisionsarbejde udarbejdes i følgende trin:

  1. udarbejdelse af LRVK’s strategi
  2. strategisk evaluering af revisionsområder
  3. forberedelse af revisionsemner
  4. udarbejdelse af LRVK’s arbejdsplan.

LRVK’s arbejdsplan er kun til intern brug, men parlamentets formand underrettes om de planlagte linjer i årets revision.

Revisionsafdelingerne udfører derefter arbejdet i overensstemmelse med planen. Afdelingsdirektørerne og sektorcheferne fastlægger de enkelte revisioners omfang, revisionsspørgsmålene og fordelingen af revisionsressourcerne.

— REVISIONSMETODER

LRVK udfører:

  • finansielle revisioner for at vurdere, om regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med de relevante regler
  • juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner for at vurdere, om den reviderede enhed opererer i overensstemmelse med de lovfæstede krav, og om den reviderede enhed gennemfører sine operationer og transaktioner på en sparsommelig og effektiv måde.

LRVK udfører alle sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI’erne). LRVK kan frit træffe afgørelse om specifikke fremgangsmåder og metoder. De reviderede enheder kan reagere på LRVK’s revisionsresultater. De skal desuden fremlægge statusrapporter om gennemførelsen af anbefalinger.

LRVK har en omfattende ramme for kontinuerlig intern og ekstern kvalitetskontrol.

LRVK anvender også håndbøger i finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision, praktiske revisionsretningslinjer og specifikke interne procedurer, som det selv har udarbejdet. Disse dokumenter er kun til intern brug.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

LRVK offentliggør:

  • en erklæring om regnskabet vedrørende gennemførelsen af statsbudgettet og de kommunale budgetter
  • erklæringer om, hvorvidt årsregnskaberne er blevet udarbejdet korrekt af ministerier og andre statslige institutioner
  • beretninger om forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner
  • diskussionsoplæg baseret på revisionsresultater fra de udførte forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner
  • en årsberetning.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Som fastsat i loven om det overordnede revisionsorgan informerer LRVK regelmæssigt offentligheden og borgerne om de udførte revisioner ved at offentliggøre alle sine revisionsberetninger og erklæringer på sit websted, når de er afgivet. De mest almindelige distributionskanaler for oplysninger om revisionsarbejdet er LRVK’s officielle websted og offentlige medier - journalister og sociale medier (Facebook, Twitter, YouTube). Offentliggørelsen af revisionsberetninger ledsages altid af pressemeddelelser eller pressekonferencer. I nogle tilfælde, hvor de reviderede emner har særlig stor offentlig interesse, udarbejdes der visuelt tilgængelige og letforståelige resuméer af revisionsberetninger til brug i forbindelse med yderligere kommunikation. Foruden resultaterne af revisionen informeres offentligheden også om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af revisionsanbefalingerne. Disse formidles primært via sociale medier. På LRVK’s websted findes der resuméer af revisionsberetningerne på engelsk og russisk.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

LRVK samarbejder tæt med akademiske institutioner, f.eks. Stockholm School of Economics i Riga, om at indføre en certificeringsordning for revisorer i den offentlige sektor i Republikken Letland.

LRVK samarbejder med revisorer i den private sektor, navnlig den lettiske sammenslutning af statsautoriserede revisorer, om løbende at styrke systemet for effektiv anvendelse af statsautoriserede revisorers arbejde i forbindelse med LRVK’s finansielle revisioner i kommunerne.

 

 

LITAUEN

VALSTYBĖS KONTROLĖ

Siden 1990
Først oprettet i 1919

Websted: www.vkontrole.lt

Hensigtserklæring:

At hjælpe den litauiske stat til en forsvarlig forvaltning af offentlige midler og offentlig ejendom.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Litauens overordnede revisionsorgan (VK) fører tilsyn med lovligheden og effektiviteten i forvaltningen og anvendelsen af statens ejendom og gennemførelsen af statsbudgettet.

VK har ret til at få adgang til alle de oplysninger, som det anser for nødvendige for udførelsen af sine revisioner, såvel som til de reviderede enheders lokaler.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Republikkens forfatning: kapitlet om VK (1992)
  • Lov om det overordnede revisionsorgan (1995).

REVIDEREDE ENHEDER

VK reviderer:

  • statslige institutioner og enheder
    • ministerier: 14
    • offentlige agenturer: 14
    • agenturer under ministerier: 77
  • kommuner, kommunale enheder, kommunale institutioner og deres midler
  • statens midler og afgifter
  • virksomheder af enhver type, hvor staten eller en kommune har en ejerandel på mindst 50 %
  • alle enheder, som en statslig eller kommunal institution har tildelt midler eller overdraget ejendom
  • gennemførelsen af statsbudgettet
  • budgettet for den statslige socialsikringsfond
  • budgettet for den obligatoriske sygesikringsfond.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

VK er en uafhængig institution, der er ansvarlig over for parlamentet og ikke formelt er knyttet til andre offentlige organer.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

VK er ansvarligt over for parlamentet og hjælper dette til at foretage parlamentarisk kontrol. Der er derfor tætte forbindelser mellem parlamentet og VK.

Den tætteste forbindelse er til parlamentets revisionsudvalg. Det behandler VK’s beretninger og bidrager med sine afgørelser til at gennemføre VK’s anbefalinger.

Parlamentet kan overdrage bestemte revisioner til VK under dettes kompetence.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Arūnas Dulkys blev udnævnt den 15. april 2015.

EMBEDSPERIODE

5 år med mulighed for forlængelse én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Republikkens præsident fremsætter en henstilling om udnævnelse af rigsrevisor, som parlamentet godkender.

LEDELSESORGAN

VK ledes af et organ bestående af tre vicerigsrevisorer.

EMBEDSPERIODE

5 år med mulighed for forlængelse én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Vicerigsrevisorerne udnævnes af republikkens præsident efter indstilling fra rigsrevisor.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

VK samler tre funktioner i én institution:

  • det overordnede revisionsorgan, som består af en revisionsudviklingsafdeling og fire revisionsafdelinger
  • revisionsinstitutionen vedrørende EU-investeringer, som består af en afdeling for revision af EU-investeringer og dennes støttetjenester
  • det finanspolitiske råd, som består af en afdeling for budgetpolitikovervågning og dennes støttetjenester.

— RESSOURCER

ANSATTE (JULI 2018)

  • Antal: 300 (70 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 21 %; ♀ 79 %. Gennemsnitsalder: 42.

BUDGET

  • 9,2 millioner euro (2018)
  • < 0,5 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

VK planlægger frit sit eget arbejde i årlige revisionsprogrammer. På planlægningsstadiet foretages der overvågning af den offentlige sektors aktiviteter, indsamling af data og analyse af eksisterende og potentielle risici. VK’s interessenter kan foreslå revisionsidéer.

Arbejdsprogrammet kan løbende ændres for at afspejle den aktuelle udvikling.

— REVISIONSMETODER

VK udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Alle de anvendte metoder er i overensstemmelse med ISSAI’erne og international bedste praksis.

De reviderede enheder har ret til at kommentere VK’s udkast til revisionsberetninger.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

VK offentliggør:

  • en årsberetning
  • erklæringer og årlige revisionsberetninger om de konsoliderede regnskaber for:
    • staten
    • den obligatoriske sygesikringsfond
    • den statslige socialsikringsfond
  • en erklæring og en årlig revisionsberetning om regnskaberne over statens midler
  • en erklæring og en årlig revisionsberetning om de nationale regnskaber med oplysninger om den offentlige gæld
  • beretninger om forvaltningsrevisioner.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

VK forelægger sin årsberetning og alle sine revisionsberetninger for parlamentet.

Det offentliggør også alle sine beretninger på sit websted.

VK følger principperne om gennemsigtighed og åbenhed og interagerer bl.a. med borgerne på sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

VK samarbejder med parlamentet, finansministeriet, det litauiske revisorråd, sammenslutningen af interne revisorer og sammenslutningen af kommunale revisorer for at udveksle erfaringer og udvikle fælles standarder.

VK har indgået samarbejdsaftaler med finansministeriet, statsadvokaturen, kontoret for offentlige indkøb, den særlige efterforskningstjeneste, tjenesten for efterforskning af økonomisk kriminalitet, det økonomiske fakultet ved Vilnius Universitet, Mykolas Romeris-universitetet, sammenslutningen af kommunale revisorer, det litauiske revisorråd, sammenslutningen af interne revisorer og den litauiske nationalbank.

Der gennemføres regelmæssige peer reviews for at sikre kvaliteten af VK’s revisioner.

 

 

LUXEMBOURG

COUR DES COMPTES

Siden 2000
Først oprettet i 1840

Websted: www.cour-des-comptes.public.lu

Hensigtserklæring:

Som ekstern revisor undersøger Cour des comptes, om de offentlige indtægter og udgifter er lovlige og formelt rigtige, og om den økonomiske forvaltning af de offentlige midler er forsvarlig. Den kontrollerer derfor, om de offentlige udgifter er afholdt under hensyntagen til principperne om sparsommelighed, effektivitet og produktivitet, men tager ikke stilling til, om udgifterne er hensigtsmæssige.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den luxembourgske revisionsret (CCL) kontrollerer den økonomiske forvaltning i de statslige instrumenter, administrationer og tjenester. CCL er også bemyndiget til at undersøge andre offentlige organer, for så vidt som disse ikke er underlagt et andet system for finansiel revision i henhold til lovgivningen. Endelig kan CCL revidere anvendelsen af offentlige midler, der til et bestemt formål er bevilget retlige enheder i den offentlige sektor samt fysiske og juridiske personer i den private sektor, for at undersøge, om disse offentlige midler anvendes efter hensigten.

I forbindelse med sit arbejde har CCL ret til at få adgang til alle de dokumenter, den anser for nødvendige. I tillæg til sit revisionsarbejde kan CCL af parlamentet blive anmodet om at afgive udtalelser om lovgivningsudkast.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Artikel 105, ændret, i Luxembourgs forfatning (1868)
  • Lov om Cour des comptes (8. juni 1999).

REVIDEREDE ENHEDER

CCL reviderer:

  • statslige instrumenter, administrationer og tjenester
  • ministerier
  • offentlige agenturer
  • andre organer
  • dele af offentlige og private enheder, der finansieres af offentlige tilskud
  • politiske partier.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CCL er en uafhængig institution.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Forholdet til parlamentet er et rådgivningsforhold. CCL forelægger alle sine beretninger for parlamentet. Parlamentet kan også høre CCL under udarbejdelsen af lovgivning. Endvidere kan parlamentet anmode CCL om at foretage en revision vedrørende et specifikt emne.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Marc Gengler blev udnævnt i 2005.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Formanden for CCL udnævnes af storhertugen efter forslag fra parlamentet, som opstiller en liste over kandidater.

LEDELSESORGAN

CCL ledes af et organ bestående af formanden, næstformanden og tre rådgivere.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Medlemmerne af CCL’s kollegium udnævnes af storhertugen efter forslag fra parlamentet, som opstiller en liste over kandidater.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CCL træffer afgørelser som kollegium ved flertalsafstemning. Formanden leder møderne og har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed.

CCL er organiseret i en revisionssektion og en administrativ sektion. Revisionssektionen omfatter fire revisionsafdelinger, der hver ledes af et medlem.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 34
  • Balance mellem kønnene: ♂ 34 %; ♀ 66 %.

BUDGET

  • 4,5 millioner euro (2016)
  • Statsbudgettet omfatter en bevilling til CCL’s drift baseret på CCL’s egne skøn.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

CCL træffer selvstændig afgørelse om sit årlige arbejdsprogram. Planlægningsproceduren fastlægges af CCL’s kollegium, som vedtager sit arbejdsprogram ved udgangen af det foregående år.

Parlamentet kan anmode CCL om at foretage revisioner på specifikke områder.

— REVISIONSMETODER

CCL udfører finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner.

Under revisionsprocessen fremlægger CCL revisionsresultaterne for de reviderede enheder, som kan svare med kommentarer i en bestemt periode, før beretningerne forelægges for parlamentet.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CCL offentliggør:

  • en almindelig beretning om statsregnskabet
  • særberetninger om specifikke områder inden for økonomisk forvaltning, der er udarbejdet på CCL’s eget initiativ eller efter anmodning fra parlamentet
  • udtalelser om lovgivningsudkast og forvaltningen af budgettet.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CCL præsenterer sine årsberetninger og særberetninger for parlamentet og offentliggør dem på sit websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

CCL samarbejder tæt med de reviderede enheder og de relevante ministerier.

 

 

MALTA

NATIONAL AUDIT OFFICE

Siden 1997
Først oprettet i 1814

Websted: www.nao.gov.mt

Hensigtserklæring:

At bidrage til at fremme ansvarlighed, hæderlighed og bedste praksis i det offentlige.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

National Audit Office of Malta (NAOM) er det nationale revisionsorgan, der er ansvarligt for ekstern revision af den centrale og lokale forvaltning. Dets obligatoriske funktion er at udføre finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende centralforvaltningen.

Det kan endvidere udføre revisioner vedrørende ethvert spørgsmål med relation til offentlige finanser, goder eller midler, der forvaltes eller kontrolleres af en statslig myndighed eller et statsligt kontor.

NAOM kan også revidere regnskaber og/eller aktiviteter hos de offentlige myndigheder eller organer, der administrerer, ligger inde med eller anvender midler, der direkte eller indirekte tilhører staten. Ydermere kan det revidere aktiviteter hos virksomheder eller andre enheder, hvor staten har aktiemajoriteten.

Det er også ansvarligt for revisionen af de lokale myndigheder, da det udpeger private revisorer til at revidere kommunerne og yder teknisk og administrativ støtte til disse revisorer.

NAOM har ret til at få adgang til alle de oplysninger, der anses for at være nødvendige for udførelsen af dets arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Maltas forfatning: sektion 108 (1964)
  • Lov om rigsrevisor og National Audit Office (1997)
  • Artikel 120 i forretningsordenen for Repræsentanternes Hus (1995)
  • Kommunalloven (1995).

REVIDEREDE ENHEDER

NAOM reviderer:

  • ministerier: 15 (obligatorisk)
  • alle statslige myndigheder og kontorer (obligatorisk)
  • kommuner (obligatorisk i medfør af kommunalloven) som anført under “Mandat” ovenfor
  • offentlige myndigheder eller organer, der administrerer, ligger inde med eller anvender midler, der direkte eller indirekte tilhører staten (ikke obligatorisk, medmindre det specifikt er fastsat relevant lovgivning)
  • organer, der ligger inde med eller anvender statslige midler (ikke obligatorisk, medmindre det specifikt er fastsat i relevant lovgivning)
  • virksomheder eller andre enheder, hvor staten har aktiemajoriteten (ikke obligatorisk).

Note: NAOM er først og fremmest forpligtet til at udføre finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende centralforvaltningen, og det kan desuden foretage enhver form for revision af centrale og lokale myndigheder samt af andre organer, der ligger inde med eller administrerer offentlige midler. Offentlige og andre enheder uden for centralforvaltningen revideres imidlertid af revisorer fra den private sektor.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NAOM er statens uafhængige revisor. Det udfører sine revisioner i fuld uafhængighed. Rigsrevisor er ikke underlagt nogen persons myndighed eller kontrol.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Rigsrevisor rapporterer direkte til formanden for Repræsentanternes Hus.

Parlamentets statsrevisorer og finansministeren kan anmode NAOM om at undersøge ethvert spørgsmål, der falder ind under NAOM’s mandat. Hvad angår kommunal lovgivning kan ministeren med ansvar for de lokale myndigheder anmode rigsrevisor om at foretage undersøgelser i kommunerne.

— ORGANISATION

LEDER

RIGSREVISOR

Charles Deguara blev udnævnt den 30. marts 2016.

EMBEDSPERIODE

5 år med mulighed for forlængelse én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævnes af præsidenten på grundlag af en beslutning fra Repræsentanternes Hus, som støttes af mindst to tredjedele af dets medlemmer.

LEDELSESORGAN

Der findes ikke noget officielt ledelsesorgan, men rigsrevisor bistås af en vicerigsrevisor og tre assisterende rigsrevisorer.

UDVÆLGELSESMETODE

Både rigsrevisor og vicerigsrevisor udnævnes af præsidenten som beskrevet ovenfor.

De assisterende rigsrevisorer udnævnes efter en intern og/eller ekstern indkaldelse af ansøgninger. Et internt udvælgelsespanel (inkl. ét medlem, der er uafhængigt af NAOM) interviewer og rapporterer om ansøgerne. Den valgte ansøger udnævnes af rigsrevisor efter indstilling fra udvælgelsespanelet.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NAOM er organiseret i fire afdelinger, hvoraf de tre ledes af en assisterende rigsrevisor. Det drejer sig om:

  • afdelingen for finansiel og juridisk-kritisk revision, som er ansvarlig for at analysere statsregnskabet og for at revidere ministerier og myndigheder, kommuner og en række ikkestatslige organisationer
  • afdelingen for forvaltningsrevision, som er ansvarlig for forvaltningsrevisioner og “value for money”-revisioner
  • afdelingen for særlige revisioner og undersøgelser, som er ansvarlig for undersøgelsesrapporter, der normalt udarbejdes på anmodning af statsrevisorerne eller finansministeren
  • IKT-afdelingen, som er ansvarlig for IT-revisioner samt for at yde IT-support til de andre revisionsafdelinger ved udførelsen af deres revisioner.

— RESSOURCER

ANSATTE (AUGUST 2018)

  • Antal: 58 (78 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 45 %; ♀ 55 %. Gennemsnitsalder: 40.

BUDGET

  • 3,4 millioner euro (2018)
  • NAOM’s budget finansieres fuldt ud over Maltas almindelige budget.
  • 0,07 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NAOM er frit stillet med hensyn til valg af revisionsemner. Statsrevisorerne og finansministeriet kan dog anmode det om at foretage undersøgelser vedrørende offentlige midler. NAOM vil normalt efterkomme sådanne anmodninger, men er ikke forpligtet til det.

NAOM udarbejder årlige revisionsplaner, som indeholder lister over de planlagte revisioner, og som godkendes af rigsrevisor og vicerigsrevisor.

Ved udvælgelsen af revisionsområder til optagelse i det årlige revisionsprogram anvender NAOM forskellige kriterier, f.eks. emnets aktualitet, den sociale og finansielle væsentlighed, omfanget af den parlamentariske, statslige, mediemæssige eller offentlige interesse samt de praktiske muligheder for at arbejde med de foreslåede revisionstemaer.

— REVISIONSMETODER

NAOM udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner, forvaltningsrevisioner, undersøgelsesrevisioner og IT-revisioner.

Beretninger om finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner offentliggøres årligt senest 12 måneder efter regnskabsårets udløb den 31. december. Andre beretninger offentliggøres, når de er afsluttet.

Derudover offentliggør NAOM hen mod årets udgang et sammendrag af revisionsresultaterne i beretningerne fra de revisorer, der har revideret kommunerne (titel: “Report by the Auditor General on the Working of Local Government”).

NAOM udfører sine revisioner i overensstemmelse med de relevante internationale revisionsstandarder og har sine egne revisionshåndbøger i finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

I forbindelse med sit arbejde med forvaltningsrevision følger NAOM endvidere IADC-tilgangen (Issue Analysis and Drawing Conclusions).

Endelig har det sin egen adfærdskodeks, som dets ansatte er forpligtet til at overholde.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NAOM offentliggør:

  • en årlig beretning om statsregnskabet
  • en årlig beretning om kommunernes funktion
  • en årlig beretning om opfølgningsrevisioner
  • en årlig arbejds- og aktivitetsrapport
  • enkeltstående beretninger om forvaltningsrevisioner, undersøgelsesberetninger og andre typer revisionsberetninger, som ikke er omtalt ovenfor.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

NAOM sender alle sine revisionsberetninger og andre beretninger til formanden for Repræsentanternes Hus. Hver beretning indeholder et resumé, som giver en kort sammenfatning, og ledsages af en pressemeddelelse, der indeholder beretningens vigtigste punkter. NAOM offentliggør alle sine beretninger på sit websted og sin Facebook-side, efter at de er blevet forelagt formanden for Repræsentanternes Hus.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NAOM opretholder tætte bilaterale forbindelser til en række andre EU-medlemsstaters overordnede revisionsorganer. Det er også medlem af Commonwealth Auditors General Network.

Endvidere deltager NAOM aktivt i en række internationale netværk.

Det interagerer også med University of Malta og har observatørstatus i en række regeringsudvalg.

 

 

NEDERLANDENE

ALGEMENE REKENKAMER

Siden 1814
Først oprettet i 1447

Websted: https://english.rekenkamer.nl/

Hensigtserklæring:

At bidrage til at forbedre centralforvaltningens og de dermed forbundne institutioners resultater og funktion.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den nederlandske revisionsret (AR) kontrollerer, om alle offentlige indtægter er modtaget, om alle udgifter er afholdt, og om alle politikforanstaltninger er blevet gennemført efter hensigten.

Den udfører uafhængige og upartiske revisioner for at vise, hvordan centralforvaltningen faktisk fungerer og præsterer, og hvilke forbedringer der kan foretages.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Artikel 76, 77 og 78 i den nederlandske forfatning (1814)
  • Lov om statsregnskabet (2016).

REVIDEREDE ENHEDER

AR reviderer:

  • 21 afsnit i statsbudgettet, som hovedsagelig vedrører ministerier og statslige fonde
  • 121 (grupper af) retlige enheder med lovbestemte pligter.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

AR er centralforvaltningens eksterne revisor. Den er et uafhængigt organ og har forfatningsmæssig status som højtstående statsråd, dvs. et af de nationale offentlige organer, der er oprettet for at beskytte den demokratiske retsstat.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Arbejdsforholdet mellem AR og det nederlandske parlament bygger på samarbejde. På det institutionelle plan mødes bestyrelsen regelmæssigt med parlamentets stående finansudvalg. På medarbejderplan er der daglig kontakt.

AR offentliggør sine revisionsresultater, hovedsagelig i form af beretninger og skrivelser, ved at sende dem til parlamentet. Parlamentet tilbydes en lukket briefing før offentliggørelsen af en beretning. Hvis parlamentet tager imod dette tilbud, tilbydes den ansvarlige minister også en lukket briefing.

Parlamentet indbyder somme tider AR til at deltage i parlamentariske høringer om emner, som falder inden for dens ekspertise.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Arno Visser blev udnævnt til formand den 15. oktober 2015. Han blev medlem af bestyrelsen den 15. januar 2013.

EMBEDSPERIODE

AR’s formand udnævnes på livstid frem til den lovbestemte pensionsalder.

UDVÆLGELSESMETODE

Hvis formandsposten bliver ledig, udnævnes en ny formand på følgende måde: Der udnævnes et nyt medlem, så bestyrelsen er fuldtallig, og statsoverhovedet udnævner efter henstilling fra ministerkabinettet et af de tre bestyrelsesmedlemmer til ny formand.

LEDELSESORGAN

AR ledes af en bestyrelse, som består af formanden og to medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne træffer alle beslutninger i fællesskab.

Hvert medlem af bestyrelsen fungerer som ordfører for en del af AR’s arbejde, og formanden fører tilsyn med organisationen som helhed.

AR har også to eksterne, ekstraordinære bestyrelsesmedlemmer, som kan anmodes om at deltage i visse aktiviteter, f.eks. føre tilsyn med revisioner, gennemføre eksterne foranstaltninger eller fungere som stedfortrædere for bestyrelsens ordinære medlemmer.

EMBEDSPERIODE

Alle AR’s bestyrelsesmedlemmer udnævnes på livstid frem til den lovbestemte pensionsalder.

UDVÆLGELSESMETODE

Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes af statsoverhovedet. Udnævnelsen forberedes af bestyrelsen og parlamentet i fællesskab.

Bestyrelsen udvælger mindst fire kandidater på grundlag af en åben ansættelsesprocedure. Listen med kandidater forelægges for Andetkammeret. Andetkammeret er ikke forpligtet til at bruge denne liste. Andetkammeret forelægger derefter en liste med tre kandidater for statsoverhovedet, som udnævner den kandidat, der har størst parlamentarisk støtte.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

AR’s bestyrelse støttes af en organisation under ledelse af en generalsekretær, som udnævnes ved lov og tages i ed af statsoverhovedet. AR har et ledelsesteam, som ledes af generalsekretæren og yderligere består af de seks revisionsdirektører og direktøren for støttetjenesterne. Ledelsesteamet er ansvarligt for at sikre kvalitet i organisationen og i revisionerne.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 232 (75 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 50 %; ♀ 50 %. Gennemsnitsalder: 48.

BUDGET

  • 28,6 millioner euro (80 % til revisionsopgaver)
  • 0,11 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

AR beslutter på eget initiativ, hvilke revisioner den vil udføre, men parlamentet, ministre og statssekretærer kan anmode den om at udføre revisioner.

AR har et løbende revisionsprogram, som revurderes flere gange om året på baggrund af strategiske dialoger. En del af AR’s revisionskapacitet er afsat til flerårige revisionsprogrammer, som fokuserer på temaer, der anses for at have stor finansiel og social betydning.

AR prioriterer revision af områder, hvor den kan tilføre merværdi i kraft af sine særlige beføjelser (f.eks. retten til at få adgang til fortrolige oplysninger) og sin uafhængighed og upartiskhed, eller hvor ingen anden organisation kan foretage revision.

— REVISIONSMETODER

AR udfører finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner.

Den eksperimenterer med nye revisionsmetoder og -teknikker, men også med nye former for offentliggørelse.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

AR offentliggør:

  • en årsberetning
  • revisionsberetninger
  • fokusrapporter
  • budgetbreve
  • webudgivelser
  • faktablade.

AR sender sine revisionsresultater til og deler sine erfaringer med regeringen, parlamentet og de ansvarlige forvaltere i de enheder, den reviderer.

AR begrænser sine publikationer i perioderne før, under og efter parlamentsvalg, indtil der er dannet et nyt kabinet.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

AR offentliggør beretninger på sit websted og udsender meddelelser om sine publikationer på de sociale medier.

Den tredje onsdag i maj (kendt som “ansvarlighedsdagen”) afgiver AR en uafhængig erklæring om statens regnskab, om dens operationelle og økonomiske forvaltning og om kvaliteten af de politikoplysninger, som ministrene forelægger for parlamentet.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

AR deltager aktivt i samarbejde og vidensdeling med revisionsinstitutionerne i Kongeriget Nederlandene. Disse institutioner spænder fra lokale revisionskontorer og revisionsudvalg til revisionsinstitutionerne i den caribiske del af Nederlandene.

Derudover bidrager AR aktivt til det internationale revisionsfællesskab. Den har stor erfaring i at styrke institutionel udvikling gennem kapacitetsopbygningsprojekter med overordnede revisionsorganer i udlandet. AR indgår også i samarbejde og udveksling af specifik ekspertise med søsterinstitutioner, og den er et institutionelt medlem af INTOSAI, EUROSAI, EU-Kontaktkomitéen og Global Audit Leadership Forum.

Som eksempler på det tætte samarbejde kan nævnes fælles eller parallelle revisioner udført af AR og andre overordnede revisionsorganer.

 

 

POLEN

NAJWYŻSZA IZBA KONTROLI

Siden 1919
Først oprettet i 1809

Websted: www.nik.gov.pl

Hensigtserklæring:

At fremme god forvaltning og effektivitet i den offentlige tjeneste til fordel for Republikken Polen.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Det overordnede revisionsorgan (NIK) foretager revision vedrørende lovlighed, økonomisk forsvarlighed, effektivitet og omhu i offentlige administrative organer, den polske nationalbank, statslige juridiske personer og andre statslige organisatoriske enheder. NIK kan foretage revision vedrørende lovlighed, økonomisk forsvarlighed og omhu i lokale offentlige organer, kommunale retlige enheder og andre kommunale organisatoriske enheder.

NIK kan også foretage revision vedrørende lovlighed og økonomisk forsvarlighed i andre organisatoriske enheder og økonomiske enheder, i det omfang de anvender statslige eller offentlige goder eller ressourcer eller opfylder finansielle forpligtelser over for staten.

NIK har ret til at få adgang til alle de oplysninger, det har behov for, og dets personale har fri adgang til de reviderede organers lokaler og ret til at undersøge relevante dokumenter og andre materialer. NIK har ret til at indkalde vidner fra reviderede eller tilknyttede organer og modtage deres udtalelser, til at anmode om mundtlige eller skriftlige forklaringer fra medarbejdere i reviderede organer, til at indkalde eksperter og specialister og til at deltage i reviderede organers ledelsesmøder.

VIGTIG LOVGIVNING

Ændret lov om det overordnede revisionsorgan (lov om NIK) af 23. december 1994.

REVIDEREDE ENHEDER

NIK reviderer bl.a.

  • budgetenheder (f.eks. ministerier og statslige organer), herunder institutioner, der godkender budgetposter
  • særlige statslige fonde
  • forvaltningsorganer og andre retlige enheder i den offentlige finanssektor
  • statslige banker, herunder den polske nationalbank
  • lokale selvstyreorganer
  • andre enheder, der gennemfører offentlige udgifter, herunder enheder uden for den offentlige finanssektor.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, der ledes af en formand og fungerer efter det kollegiale princip, hvilket betyder, at et særligt organ kaldet NIK-rådet er involveret i godkendelsen og vedtagelsen af de vigtigste dokumenter.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NIK er det overordnede statslige revisionsorgan og er uafhængigt af regeringen, men underlagt parlamentets Underhus (Sejm).

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

NIK rapporterer til Sejm og samarbejder med næsten alle Sejms udvalg, som gennemgår de fleste af NIK’s revisionsberetninger afhængigt af deres arbejdsområde. Sejms statsrevisionsudvalg gennemgår også NIK’s revisionsberetninger og afgiver udtalelser om NIK’s budget og de forslag til potentielle NIK-revisionsområder, der stilles af andre udvalg i Sejm (40-60 om året). NIK underretter også statsrevisionsudvalget om sin årlige arbejdsplan.

Sejm gennemgår de vigtigste NIK-rapporter: den årlige aktivitetsrapport og analysen af statsbudgettets gennemførelse og de pengepolitiske retningslinjer.

Sejm og dets organer kan pålægge NIK at foretage revisioner, men dette sker sjældent (1-3 gange årligt).

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Krzysztof Kwiatkowski tiltrådte den 27. august 2013.

Formanden bistås af tre næstformænd og generaldirektøren.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Udnævnes af Sejm efter samtykke fra Senatet (parlamentets Overhus) og efter anmodning fra Sejms formand eller en gruppe på mindst 35 medlemmer af Sejm.

LEDELSESORGAN

NIK ledes af NIK-rådet. Dette er et kollegium bestående af formanden, alle næstformændene, generaldirektøren og 14 medlemmer (syv juridiske eller økonomiske akademikere, som er uafhængige af NIK, og syv direktører for revisionsenheder eller rådgivere for NIK’s formand).

EMBEDSPERIODE

3 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

De 14 medlemmer af NIK udnævnes af Sejms formand efter anmodning fra NIK’s formand og udtalelse fra Sejms statsrevisionsudvalg.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NIK er organiseret i revisionsenheder (afdelinger og regionale kontorer) samt administrations- og støtteafdelinger. De regionale kontorer - der har samme status som revisionsafdelingerne - dækker operationelle territorier svarende til Polens administrative enheder (regioner).

Revisioner udført af revisionsafdelinger og regionale kontorer overvåges af NIK’s formand eller en af næstformændene.

— RESSOURCER

ANSATTE (2017)

  • Antal: 1 585 (71 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 56 %; ♀ 44 %. Gennemsnitsalder: 41.

BUDGET

  • NIK’s budget: 277,5 millioner PLN/ca. 67 millioner euro (2017)
  • NIK-rådet vedtager et budgetforslag og forelægger det for Sejm, som kan ændre det inden godkendelsen
  • Ca. 0,07 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NIK udfører sine revisionsopgaver baseret på årlige arbejdsplaner. Revisionen af statsbudgettets gennemførelse har som NIK’s primære opgave prioritet i revisionsplanlægningen.

NIK har team til at overvåge lovgivningsmæssige ændringer, undersøge statistiske data og screene statslige planer og programmer samt pressemeddelelser. Denne overvågning bidrager væsentligt til den årlige og langsigtede planlægning. På dette grundlag kan NIK udarbejde arbejdsplanen og fastlægge revisionsprioriteter.

Forud for udvælgelsen af de områder, der foreslås til revision, foretages der en omfattende risikoanalyse baseret på bl.a. rapporter og publikationer fra internationale institutioner såsom OECD, Verdensbanken og EU-Rådet, nationale strategidokumenter, finansielle planer for den offentlige sektor, statistikker, klager modtaget af NIK, meningsmålingsresultater og medierapporter.

— REVISIONSMETODER

NIK udfører finansielle revisioner, revisioner vedrørende formel rigtighed og forvaltningsrevisioner (planlagte og ad hoc) samt integrerede revisioner, der omfatter spørgsmål fra alle tre revisionstyper.

NIK anvender revisionsstandarder, der er baseret på polsk lovgivning, INTOSAI’s revisionsstandarder, de europæiske retningslinjer vedrørende INTOSAI’s revisionsstandarder, standarderne fra International Federation of Accountants (IFAC) og NIK’s egen lange erfaring.

De metodologiske retningslinjer (revisionshåndbogen), der er baseret på disse standarder, giver detaljerede instrukser om, hvordan en revision skal gennemføres.

NIK’s etiske kodeks er i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NIK offentliggør:

  • en analyse af statsbudgettets gennemførelse og de pengepolitiske retningslinjer (årlig beretning)
  • en udtalelse om afstemningen vedrørende decharge til ministerrådet
  • revisionsberetninger efter revisioner af enkelte enheder
  • sammenfattende revisionsberetninger (såkaldte udtalelser om resultater) vedrørende alle planlagte revisioner og nogle vigtige ad hoc-revisioner
  • en årlig aktivitetsrapport
  • analyser af, hvordan revisionsresultater vedrørende lovgivningsprocesser og anvendelse af lovgivning bliver brugt
  • en årlig arbejdsplan.

NIK udarbejder også:

  • indsigelser mod tiltag fra ministre, ledere af centrale kontorer og formanden for den polske nationalbank
  • forslag om gennemgang af specifikke problemer i forbindelse med aktiviteter udøvet af organer, der varetager opgaver for det offentlige
  • udtalelser (f.eks. om lovgivningsmæssige initiativer fra parlamentets medlemmer)
  • forslag vedrørende huller i lovgivningen eller uklare love (de lege ferenda-forslag)
  • tematiske dokumenter (om NIK’s internationale aktiviteter, dets samarbejde med andre polske revisionsorganer osv.)
  • analyser af krav og klager fra borgerne.

Opfølgning på resultater:

  • NIK informerer de reviderede enheder om sine revisionsresultater og anbefalinger og kontrollerer systematisk, om der følges op på disse. Resultaterne af denne kontrol præsenteres i opfølgningsrapporter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATER

NIK offentliggør sine revisionsberetninger, relaterede dokumenter og oplysninger om sine løbende aktiviteter på sit websted (www.nik.gov.pl) og via den offentlige informationsbulletin (https://bip.nik.gov.pl/).

MEDIEDÆKNING

NIK udarbejder store mængder informationsmateriale for at fremme medieomtale. I 2017 blev i alt 11 168 NIK-publikationer omtalt i pressen, i radioen og på tv.

INTERAKTION MED BORGERNE

NIK har en retlig forpligtelse til at give oplysninger om sin funktionsmåde og sine aktiviteter, produkter osv. og giver borgerne mulighed for at indsende forslag, f.eks. til revisioner.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NIK arbejder tæt sammen med andre - nationale og lokale - organer for kontrol, revision og inspektion (disse sender NIK resultaterne af deres revisioner og udfører visse revisioner i fællesskab under NIK’s ledelse).

NIK samarbejder også regelmæssigt med universiteter og forskningsinstitutioner og søger systematisk rådgivning fra eksterne eksperter.

 

 

PORTUGAL

TRIBUNAL DE CONTAS

Siden 1849
Først oprettet i 1389

Websted: www.tcontas.pt

Hensigtserklæring:

At forbedre den økonomiske forvaltning af offentlige midler ved at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og håndhæve det finansielle ansvar. Tribunal de Contas fungerer som den uafhængige beskytter af borgernes økonomiske interesser ved at rapportere om, hvordan deres penge bliver brugt.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Tribunal de Contas de Portugal (TCP) udfører følgende opgaver i overensstemmelse med forfatningen og loven:

  • kontrollerer lovligheden og den formelle rigtighed af de offentlige indtægter og udgifter og den offentlige gæld
  • afgiver udtalelse om det almindelige statsregnskab og de selvstyrende regioners regnskaber og vil attestere det almindelige statsregnskab fra og med 2021
  • vurderer det offentliges økonomiske forvaltning
  • håndhæver det finansielle ansvar.

TCP har ret til at få adgang til alle de oplysninger, som anses for nødvendige, og de reviderede enheder er forpligtet til at samarbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Den Portugisiske Republiks forfatning (1976): artikel 107, 209(c), 214 og 216
  • Lov om Tribunal de Contas’ organisation og funktionsmåde: lov 98/97 af 26. august 1997
  • Budgetrammelov: lov 151/2015 af 11. september 2015, artikel 66 (6).

REVIDEREDE ENHEDER

TCP reviderer:

  • staten og dens tjenester
  • de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira og deres tjenester
  • de lokale myndigheder og deres sammenslutninger eller forbund, herunder storbyområder
  • offentlige institutter
  • socialsikringsinstitutioner
  • offentlige sammenslutninger, sammenslutninger af offentlige enheder og sammenslutninger af offentlig-private enheder, som hovedsagelig finansieres af offentlige enheder eller er underlagt deres ledelseskontrol
  • statsejede virksomheder
  • regionale virksomheder
  • fælleskommunale og kommunale virksomheder
  • alle enheder med deltagelse af offentlige midler, uanset om de modtager et tilskud eller er delvis statsejede
  • virksomheder med koncessioner til at forvalte statsejede virksomheder, virksomheder med en andel af offentlig kapital, offentlig-private virksomheder kontrolleret af den offentlige sektor, virksomheder, som har koncessioner til eller forvalter offentlige tjenesteydelser, og virksomheder med koncessioner til offentlige bygge- og anlægsarbejder
  • andre enheder, der modtager eller forvalter offentlige midler.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial ret med revisions- og domstolsfunktioner bestående af formanden og 18 medlemmer (dommere med samme status som højesteretsdommere).

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

I henhold til forfatningen er TCP en højesteret og dermed et suverænt organ på linje med republikkens præsident, parlamentet, regeringen og de øvrige domstole. Den er det uafhængige overordnede revisionsorgan med ansvar for ekstern finansiel kontrol/revision og kontrollerer regeringens gennemførelse af statsbudgettet.

TCP’s medlemmer er dommere og kan dermed ikke fjernes eller drages til ansvar for deres domme, om end visse undtagelser er fastsat ved lov.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

TCP er uafhængig af alle andre institutioner. Lovgivningen fastsætter imidlertid samarbejdsprocedurer, som omfatter, men ikke er begrænset til, følgende:

  • Parlamentet og regeringen kan anmode TCP om at foretage revisioner vedrørende specifikke enheder eller finansielle emner, men TCP er ikke forpligtet til at gøre det
  • Parlamentet kan anmode om at få tilsendt eksisterende beretninger
  • Parlamentet kan anmode TCP om oplysninger, der er indhentet i forbindelse med dens gennemførelse af revisioner
  • TCP’s revisionsberetninger og årsberetning bliver generelt offentliggjort og sendt til Parlamentet og andre interessenter.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Vítor Caldeira har været formand siden den 3. oktober 2016.

EMBEDSPERIODE

4 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Formanden udnævnes af republikkens præsident efter forslag fra regeringen.

LEDELSESORGAN

TCP er selvstyrende.

Formanden er leder af institutionen.

TCP har ret til at fastlægge sit eget budget og har også finansiel autonomi til at forvalte det. Budgettet godkendes af parlamentet.

Plenarforsamlingen, bestående af formanden og alle medlemmerne, er beslutningsinstans vedrørende TCP’s forslag til det årlige budget eller den strategiske plan.

EMBEDSPERIODE

Medlemmerne udnævnes på livstid.

UDVÆLGELSESMETODE

Medlemmerne rekrutteres gennem en offentlig udvælgelsesprøve med en udvælgelseskomité.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

TCP er organiseret i tre afdelinger og to regionale afdelinger (for henholdsvis Azorerne og Madeira). Disse revisionsafdelinger består hver af en revisionsenhed og en administrativ enhed.

Derudover har TCP en intern revisionsafdeling under formandens direkte ansvar og et udvalg for revisionsstandarder.

TCP’s medlemmer tildeles de forskellige afdelinger under hensyntagen til kriterier vedrørende deres akademiske studier og erhvervskarrierer.

— RESSOURCER

ANSATTE (2017)

  • Antal: 494 (hovedsæde: 412; Azorerne: 40; Madeira: 42 (61 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 32 %; ♀ 68 %. Gennemsnitsalder: 51.

BUDGET

  • TCP finansieres over det almindelige statsbudget og af egne indtægter (gebyrer opkrævet hos reviderede enheder).
  • Samlet budget (2017): 26,1 million euro
  • < 0,01 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

TCP godkender hvert tredje år en strategisk plan med angivelse af målsætninger og mål for sit arbejde under hensyntagen til væsentlige svagheder, styrker, muligheder, udfordringer og trusler (SWOT-analyse).

Derudover godkender den et detaljeret årligt arbejdsprogram i fuldstændig uafhængighed.

— REVISIONSMETODER

TCP udfører alle typer revisioner.

De anvendte metoder og metodologier er fastlagt i TCP’s revisionshåndbøger, der tager hensyn til internationale revisionsstandarder (ISSAI’er) såvel som bedste praksis.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

TCP offentliggør alle sine beretninger og afgørelser, navnlig:

  • årsberetninger og udtalelser om det almindelige statsregnskab og de selvstyrende regioners regnskaber
  • revisionsberetninger
  • en årlig aktivitetsrapport.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

TCP offentliggør beretninger, afgørelser, relevante dokumenter, begivenheder og aktiviteter på sit websted.

Den kan desuden beslutte at offentliggøre sine beretninger i det portugisiske statstidende og formidle dem via medierne. TCP bruger også sociale netværk til at interagere med offentligheden generelt.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

TCP leder EUROSAI’s taskforce vedrørende revision og etik og er medlem af INTOSAI’s bestyrelse (2017-2019). TCP udfører også peer reviews og deltager i OR-kapacitetsopbygningsprojekter, navnlig i portugisisktalende lande.

 

 

RUMÆNIEN

CURTEA DE CONTURI A ROMÂNIEI

Siden 1992
Først oprettet i 1864

Websted: www.curteadeconturi.ro

Hensigtserklæring:

At revidere fastlæggelsen, forvaltningen og anvendelsen af statens og den offentlige sektors finansielle ressourcer samt at forsyne parlamentet og de administrative-territoriale enheder med beretninger om, hvorvidt disse ressourcer anvendes og forvaltes i overensstemmelse med principperne om lovlighed, formel rigtighed, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den rumænske revisionsret (CCR) reviderer fastlæggelsen, forvaltningen og anvendelsen af statens og den offentlige sektors finansielle ressourcer. CCR udøver sine aktiviteter selvstændigt som fastsat i forfatningen og er medlem af internationale organisationer for OR’er.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Den rumænske forfatning (1991)
  • Lov nr. 94/1992 om den rumænske revisionsrets organisation og funktionsmåde, bekendtgjort på ny med efterfølgende ændringer og suppleringer.

REVIDEREDE ENHEDER

CCR reviderer:

  • staten og de administrative-territoriale enheder
  • Rumæniens nationalbank
  • selvstændige offentlige virksomheder
  • kommercielle selskaber, hvor staten, de administrative-territoriale enheder, de offentlige institutioner eller de selvstændige forvaltninger hver for sig eller tilsammen har aktiemajoriteten
  • socialforsikringen og andre selvstændige organer, der forvalter offentlige aktiver, midler eller fonde
  • retlige enheder, der modtager statslige kreditgarantier eller tilskud eller andre former for statslig finansiel støtte fra den centrale eller lokale offentlige forvaltning eller andre offentlige institutioner.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CCR er det overordnede revisionsorgan i forbindelse med revision af fastlæggelsen, forvaltningen og anvendelsen af statens og den offentlige sektors finansielle ressourcer. CCR kan også foretage forvaltningsrevisioner.

CCR er kun ansvarlig over for parlamentet og kan udtale sig om lovforslag inden for sit kompetenceområde.

Retssager som følge af dens aktiviteter afgøres ved domstolene. Siden en forfatningsændring i 2003 har CCR ikke haft domstolsmyndighed.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

CCR forelægger en årlig beretning om det nationale offentlige budgetforvaltningsregnskab for det senest afsluttede regnskabsår og påpeger også eventuelle uregelmæssigheder. På anmodning af Deputeretkammeret eller Senatet kontrollerer CCR forvaltningen af offentlige midler og rapporterer om sine konstateringer.

Parlamentet er den eneste myndighed, der kan anmode CCR om at undersøge og rapportere om forvaltningen af offentlige midler.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Mihai Busuioc blev udnævnt den 15. oktober 2017.

EMBEDSPERIODE

9 år uden mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Formanden udnævnes af parlamentet.

LEDELSESORGAN

CCR ledes af en plenarforsamling. CCR’s plenarforsamling består af 18 medlemmer, som i overensstemmelse med loven udnævnes af parlamentet og kaldes revisionsrådgivere.

Forvaltningen af CCR håndhæves af plenarforsamlingen. Den praktiske forvaltning af CCR varetages af formanden bistået af to næstformænd, som også er revisionsrådgivere.

EMBEDSPERIODE

9 år uden mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Medlemmerne udnævnes af parlamentet, er uafhængige i udøvelsen af deres mandat og kan ikke fjernes. De beklæder højtstående statslige stillinger og er underlagt de samme retlige begrænsninger som dommere. Medlemmerne af CCR må ikke være medlemmer af politiske partier eller udføre offentlige aktiviteter af politisk karakter i deres embedsperiode.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CCR er organiseret i adskillige revisionsafdelinger, et generalsekretariat, en række regionale revisionskontorer og et revisionskontor for Bukarest kommune. Endvidere omfatter CCR en revisionsmyndighed, der er organiseret som et uafhængigt operationelt organ inden for CCR’s organisationsstruktur.

— RESSOURCER

ANSATTE

  • Antal: 1 638 (80 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 60 %; ♀ 40 %. Gennemsnitsalder: 48.

BUDGET

  • CCR finansieres over statsbudgettet
  • 58 millioner euro (2017) inkl. administrationsudgifter
  • Ca. 0,17 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

CCR foretager både en flerårig og en årlig planlægning af den eksterne offentlige revision, dvs. finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision.

Den flerårige planlægning af CCR’s aktiviteter fastlægges for en periode på 3 år.

— REVISIONSMETODER

CCR’s revisionsopgaver har form af:

  • finansielle revisioner af regnskaber
  • forvaltningsrevisioner
  • juridisk-kritiske revisioner
  • eksterne offentlige revisioner af fællesskabsmidler.

Revisionerne udføres i overensstemmelse med CCR’s standarder, som er udviklet på grundlag af INTOSAI-standarder (ISSAI’er), og baseres på interne bestemmelser, håndbøger og retningslinjer, som er udarbejdet i overensstemmelse med ISSAI’er og tilpasset CCR’s specifikke rammer.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Den årlige offentlige beretning er det vigtigste og mest synlige dokument, som befæster CCR’s troværdighed og omdømme over for de vigtigste interessenter, idet den sammenfatter CCR’s væsentligste revisionsaktiviteter og vigtigste revisionsresultater.

I sin årlige aktivitetsrapport offentliggør CCR oplysninger om sin strategi, sit mandat, sine ansvarsområder, sin opgave og sine forbindelser til forskellige interessenter, herunder parlamentet og den udøvende magt, således at alle interesserede parter kan få et mere præcist billede af CCR’s placering og rolle i forhold til de grundlæggende institutioner i den rumænske stat. CCR’s årlige aktivitetsrapport indeholder hovedsagelig data og oplysninger om dens organisation, aktiviteter og opnåede resultater, internationale aktiviteter samt menneskelige og finansielle ressourcer i det omhandlede år.

Årsberetninger om lokale offentlige finanser fra de regionale revisionskontorer og de offentlige myndigheder i de administrative-regionale enheder.

Særlige beretninger (beretninger, som et af kamrene i det rumænske parlament har anmodet om, og beretninger om bestemte områder).

CCR’s beretninger skal være relevante, realistiske, klare, troværdige, rettidige og nyttige, og de skal udarbejdes og stilles til rådighed for offentligheden tidsnok til, at parlamentet som hovedmodtager kan lovgive på grundlag af deres konklusioner og anbefalinger.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CCR’s beretninger og andre publikationer er tilgængelige elektronisk på CCR’s officielle websted og sendes fysisk til alle interesserede offentlige institutioner.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

CCR opretholder forbindelser til andre OR’er på internationalt plan gennem erfaringsudveksling, deltagelse i konferencer, seminarer og arbejdsgrupper samt offentliggørelse af relevante undersøgelser i internationale publikationer.

 

 

SLOVAKIET

NAJVYŠŠÍ KONTROLNÝ ÚRAD SLOVENSKEJ REPUBLIKY

Siden 1993
Først oprettet i 1919

Websted: www.nku.gov.sk

Hensigtserklæring:

Vision: At sikre en produktiv forvaltning af de offentlige midler ved hjælp af uafhængig revision og resultaterne heraf.

Mission: At bidrage til gennemsigtig beslutningstagning og bedre ledelse.

Værdier: Ved udførelsen af sine aktiviteter respekterer Den Slovakiske Republiks overordnede revisionsorgan de værdier og principper, der er fælles for organets ledelse, revisorer og administrative personale: objektivitet, ekspertise, samarbejde, produktivitet, pålidelighed, uafhængighed og åbenhed.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den Slovakiske Republiks overordnede revisionsorgan (NKU) reviderer forvaltningen af statens, de lokale myndigheders og Den Europæiske Unions midler og ejendom. Det reviderer også statens indtægter og sikrer, at told og afgifter opkræves korrekt.

I forbindelse med sine revisioner har NKU ret til at få adgang til alle de lokaler og dokumenter, der anses for at være nødvendige for udførelsen af revisionsarbejdet.

Ud over sine egne revisionsaktiviteter deltager NKU efter anmodning fra Slovakiets nationalbank i processen for udnævnelse af den uafhængige eksterne revisor, der skal revidere Slovakiets nationalbanks endelige regnskab.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Artikel 60-63 i Den Slovakiske Republiks forfatning (1992)
  • Lov nr. 39/1993 om Den Slovakiske Republiks overordnede revisionsorgan.

REVIDEREDE ENHEDER

NKU reviderer:

  • centrale offentlige organer
  • ministerier: 13
  • centralstatslige administrationsorganer
  • offentlige institutioner
  • retlige enheder, der er oprettet af centralstatslige myndigheder eller andre statslige administrationsagenturer
  • lokale offentlige organer og overordnede territoriale enheder samt disses budgetfinansierede organisationer og integrerede retlige enheder
  • offentlige enheder oprettet til specifikke formål
  • fysiske og juridiske personer, der modtager nationale offentlige midler samt europæiske og andre udenlandske midler.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En struktur af Westministertypen (monokratisk) uden domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NKU er et uafhængigt statsligt organ.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

NKU forelægger en årlig sammenfattende beretning om resultaterne af alle sine revisioner for parlamentet. Det forelægger også fuldstændige revisionsberetninger for de relevante udvalg i parlamentet.

På grundlag af parlamentsbeslutninger udfører NKU visse specifikke revisioner.

NKU afgiver udtalelser om forslagene til statsbudgettet og Den Slovakiske Republiks endelige statsregnskab og forelægger dem for parlamentet.

Formanden og de to næstformænd vælges og fjernes af parlamentet.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Karol Mitrík blev udnævnt den 20. maj 2015.

EMBEDSPERIODE

7 år med mulighed for forlængelse én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Formanden vælges af medlemmerne af nationalrådet (parlamentet) ved hemmelig afstemning.

LEDELSESORGAN

NKU ledes af formanden med bistand fra to næstformænd.

EMBEDSPERIODE

Næstformændenes embedsperiode er på 7 år og kan forlænges én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Næstformanden vælges af medlemmerne af nationalrådet ved hemmelig afstemning.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NKU’s hovedkvarter i Bratislava består af to revisionsafdelinger og en række organisatoriske enheder, der leverer støttetjenester (strategiafdelingen, formandens kontor, afdelingen for menneskelige ressourcer og den interne revisor). NKU har også syv regionale afdelinger beliggende i regionale centre, der reviderer de selvstyrende regioner, distrikterne og kommunerne.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 289 (81 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 39 %; ♀ 61 %. Gennemsnitsalder: 48.

BUDGET

  • 10,7 millioner euro (2018)
  • 0,07 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NKU planlægger sit revisionsarbejde i årlige revisionsplaner, som det rådgivende udvalg godkender på grundlag af en treårig rammeplan.

Listen over revisioner udarbejdes hovedsagelig på basis af en risikoanalyse, NKU’s strategiske målsætninger og forslag fra offentligheden.

— REVISIONSMETODER

NKU udfører tre overordnede typer revisioner:

  • finansielle revisioner
  • juridisk-kritiske revisioner
  • forvaltningsrevisioner.

På grundlag af resultaterne af en revision sender NKU et udkast til beretning til den reviderede enhed, som derefter kan afgive en udtalelse, som vil indgå i den endelige beretning.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NKU offentliggør:

  • en årsberetning
  • beretninger om finansielle revisioner
  • beretninger om juridisk-kritiske revisioner
  • beretninger om forvaltningsrevisioner
  • en sammenfattende beretning om resultaterne af alle sine revisioner.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

NKU sender alle sine revisionsberetninger til de reviderede enheder og til parlamentet og dets respektive udvalg.

Desuden offentliggøres et resumé af den endelige beretning på NKU’s websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NKU samarbejder med mange institutioner på nationalt og internationalt plan.

De nationale partnere omfatter bl.a. universiteter og offentlige myndigheder såsom statsadvokaturen, revisorrådet, Den Slovakiske Republiks monopoltilsyn og kontoret for offentlige indkøb.

Formålet med NKU’s nationale og internationale samarbejdsaktiviteter er at bidrage til udviklingen af metoder og kvalitet i arbejdet og dermed også til en bedre gennemførelse af dets mandat i Den Slovakiske Republik.

 

 

SLOVENIEN

RAČUNSKO SODIŠČE REPUBLIKE SLOVENIJE

Siden 1994

Websted: www.rs-rs.si

Hensigtserklæring:

Beskyttelse af offentlige midler.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den slovenske revisionsret (RS) fører tilsyn med statsregnskabet, statsbudgettet og alle de offentlige indtægter og udgifter.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Republikken Sloveniens forfatning: artikel 150 og 151 (1991)
  • Lov om revisionsretten.

De retsakter, hvorunder RS udøver sine beføjelser, kan ikke anfægtes ved en domstol eller ved andre statslige myndigheder.

REVIDEREDE ENHEDER

RS reviderer:

  • offentligretlige enheder og disses underenheder
  • privatretlige enheder, hvis:
    • de har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions budget, statsbudgettet eller en lokal myndigheds budget
    • de er koncessionshavere
    • hvis de er selskaber, banker eller forsikringsselskaber, hvori staten eller en lokal myndighed har aktiemajoriteten
  • fysiske personer, som:
    • har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions budget, statsbudgettet eller en lokal myndigheds budget
    • udfører en offentlig tjenesteydelse eller sikrer offentlige goder på grundlag af en koncession.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et særskilt organ, der ledes af en formand og reviderer på centralt, regionalt og lokalt plan uden domstolsmyndighed.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

RS udøver sit hverv i uafhængighed og er bundet af forfatningen og lovene. Medlemmerne af RS udnævnes af parlamentet.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

RS sender alle sine revisionsberetninger til parlamentet og forelægger hvert år en aktivitetsrapport.

Ved fastlæggelsen af de revisioner, der skal foretages i et bestemt kalenderår, skal RS overveje forslag fra parlamentets medlemmer og arbejdsgrupper, regeringen, ministerier og lokale organer. RS skal vælge mindst fem forslag fra Nationalforsamlingen, heraf mindst to fra medlemmer af parlamentets opposition og yderligere to fra parlamentets arbejdsgrupper.

Parlamentet udnævner en ekstern revisor til at revidere RS’ regnskaber.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

Tomaž Vesel blev udnævnt til formand den 1. juni 2013.

EMBEDSPERIODE

9 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Parlamentet udnævner RS’ formand ved afstemning med absolut flertal efter forslag fra republikkens præsident.

LEDELSESORGAN

RS ledes af et senat, som består af formanden og to næstformænd.

EMBEDSPERIODE

9 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Parlamentet udnævner RS’ næstformænd ved afstemning med absolut flertal efter forslag fra republikkens præsident.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Formanden er rigsrevisor, repræsenterer RS og er ansvarlig for dens arbejde. Den første næstformand overtager ledelsesansvaret i formandens fravær og varetager - med formandens bemyndigelse - rigsrevisoropgaverne sammen med den anden næstformand. Afdelingerne ledes af overordnede statslige revisorer og er organiseret omkring den offentlige sektors aktiviteter. Én afdeling er specialiseret i forvaltningsrevision og IT-revision.

Formanden og næstformændene udgør senatet, det øverste ledelsesorgan. Senatet vedtager RS’ forretningsorden efter aftale med parlamentet og træffer afgørelse om de mest relevante revisioner og strategiske spørgsmål.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 132 (76 % beskæftiget med revision)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 30 %; ♀ 70 %. Gennemsnitsalder: 45.

BUDGET

  • 5,6 millioner euro (2018)
  • 0,92 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

RS vedtager sit eget arbejdsprogram i uafhængighed, og det forbliver fortroligt. RS skal vælge mindst fem revisionsforslag blandt alle de forslag, som Nationalforsamlingen har forelagt.

— REVISIONSMETODER

RS udfører forskellige typer revisioner:

  • forvaltningsrevisioner vedrørende effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i de reviderede enheders aktiviteter til målopnåelse og programgennemførelse. De udvælges på grundlag af kriterier såsom deres potentielle bidrag til bedre økonomisk forvaltning, offentlighedens interesse, risikoen for dårlig performance og uregelmæssigheder
  • finansielle og juridisk-kritiske revisioner vedrørende årsregnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (navnlig revisionen med henblik på revisionserklæringen) samt vurderinger af, om systemerne og transaktionerne på specifikke budgetområder overholder de regler og bestemmelser, der gælder for dem.

Revisionerne kombinerer ofte de to revisionstyper.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

RS offentliggør:

  • revisionsberetninger og opfølgningsrapporter
  • en årlig aktivitetsrapport
  • udtalelser
  • udvalgte svar på høringer.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

RS forelægger sin årlige aktivitetsrapport for parlamentets formand. Rapporten drøftes derefter i udvalget for tilsyn med de offentlige finanser på et møde, der er åbent for journalister og andre medierepræsentanter.

Alle revisionsberetninger og opfølgningsrapporter offentliggøres på RS’ websted dagen efter, at de formelt er blevet færdiggjort og forelagt den/de reviderede enheder og parlamentet.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

RS har primært fokus på at tilvejebringe objektive og pålidelige oplysninger om de offentlige udgifter for at fremme bedre forvaltning og levering af offentlige tjenesteydelser. Med henblik herpå samarbejder det med forskellige enheder i den offentlige sektor og opretholder tætte arbejdsforbindelser med parlamentet og dets udvalg. RS deltager ofte i begivenheder arrangeret af faglige sammenslutninger eller offentlige organer for at fremme god forvaltning og formidle sine revisionsresultater til et bredere publikum.

 

 

SPANIEN

TRIBUNAL DE CUENTAS

Siden 1978
Først oprettet i 1851

Websted: www.tcu.es

Hensigtserklæring:

At varetage den overordnede revisionsfunktion og den regnskabsmæssige domstolsfunktion som fastsat i den spanske forfatning og den spanske lovgivning.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Tribunal de Cuentas (TCU) foretager ekstern, permanent og efterfølgende revision af den offentlige sektors økonomiske aktiviteter (revisionsfunktion) og fører tilsyn med regnskabspligten hos dem, der er ansvarlige for at forvalte offentlige midler (domstolsfunktion). TCU varetager også en sanktionsfunktion over for politiske partier og en begrænset rådgivende funktion.

TCU’s domstolsfunktion omfatter hele Spaniens territorium.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Den spanske forfatning (1978), afsnit 136 og 153.d
  • Forfatningslov 2/1982 om TCU
  • Forfatningslov 7/1988 om TCU’s funktionsmåde
  • Forfatningslov 8/2007 om finansiering af politiske partier
  • Forfatningslov 5/1985 om det almindelige valgsystem

REVIDEREDE ENHEDER

TCU reviderer:

  • den statslige offentlige sektor: 411 enheder, herunder:
    • 17 ministerier
    • 59 selvstyrende organer
    • 3 uafhængige administrative myndigheder
    • 37 offentlige fonde
  • den regionale offentlige sektor: 17 selvstyrende regioner og 2 selvstyrende byer, i alt ca. 1 198 enheder
  • den lokale offentlige sektor: 12 964 enheder
  • politiske partier: partier med parlamentarisk repræsentation (30) og andre partier.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En revisionsret med domstolsfunktion.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

TCU er det overordnede revisionsorgan i Spanien og har ansvaret for at revidere statens og den offentlige sektors regnskaber og økonomiske forvaltning.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

FORHOLD TIL DET SPANSKE PARLAMENT

TCU er direkte ansvarlig over for parlamentet, uden at dette berører dens uafhængighed i udøvelsen af sine tilsyns- og domstolsmæssige opgaver, og varetager sine funktioner med hensyn til at undersøge og kontrollere statens almindelige regnskab ved delegation. Parlamentet kan foreslå revisionsemner for TCU.

TCU er i løbende kontakt med parlamentet via Deputeretkammerets og Senatets fælles udvalg for forbindelserne til TCU.

Når revisionsprogrammet er godkendt af plenarforsamlingen, sendes det til det fælles udvalg for forbindelserne til TCU.

Resultaterne af revisionerne (indeholdt i beretninger, memoranda, forslag og notater godkendt af TCU’s plenarforsamling), sendes til det spanske parlament. Deputeretkammerets og Senatets fælles udvalg for forbindelserne til TCU drøfter ved en høring af TCU’s formand de enkelte beretninger, memoranda, forslag og notater og træffer de relevante afgørelser.

TCU kan henlede parlamentets opmærksomhed på manglende samarbejdsvilje hos dem, der er forpligtet til at samarbejde (uden at dette berører de øvrige foranstaltninger, der er omfattet af loven).

FORHOLD TIL REGERINGEN

TCU udøver sine funktioner i uafhængighed.

Når en revisionsberetning er godkendt, sendes den til den nationale regering, de selvstyrende regioners regeringsråd eller de lokale myndigheders plenarforsamlinger, alt efter hvad der er relevant.

— ORGANISATION

LEDER

FORMAND

María José de la Fuente y de la Calle blev udnævnt den 25. juli 2018.

EMBEDSPERIODE

3 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

TCU’s formand udnævnes af den spanske konge blandt TCU’s revisionsrådgivere efter forslag fra TCU’s plenarforsamling.

LEDELSESORGAN

TCU ledes af plenarforsamlingen, som er et kollegialt organ bestående af de tolv revisionsrådgivere (hvoraf én er formand) og TCU’s chefanklager.

Derudover har TCU en bestyrelse bestående af TCU’s formand og formændene for revisionssektionen og anklagesektionen. Bestyrelsen er ansvarlig for forbindelserne til parlamentet, personalespørgsmål og planlægning af arbejdet. Den udøver disciplinære beføjelser i tilfælde af grove forseelser og udarbejder og foreslår punkter til plenarforsamlingens dagsorden.

EMBEDSPERIODE

Revisionsrådgivere: 9 år med mulighed for forlængelse. De har status af dommere, er uafhængige og kan ikke fjernes.

Chefanklager: 5 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Revisionsrådgiverne udnævnes af det spanske parlament (seks af Deputeretkammeret og seks af Senatet, med tre femtedeles flertal i begge kamre). Chefanklageren udnævnes af regeringen.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

TCU’s revisionssektion består af otte afdelinger: fem sektorafdelinger (som dækker den offentlige sektors økonomiske aktiviteter), to territoriale afdelinger (én, der reviderer de selvstyrende regioners og selvstyrende byers økonomiske aktiviteter, og én, der reviderer provinsernes og kommunernes enheder) og en afdeling, der reviderer de politiske partier.

— RESSOURCER

ANSATTE (2018)

  • Antal: 728 (45 % til revision og ca. 8 % til domstolsopgaver)
  • Balance mellem kønnene: ♂ 39 %; ♀ 61 %. Gennemsnitsalder: 53.

BUDGET

  • 62 millioner euro (2018), integreret i det almindelige statsbudget
  • Ca. 95 % til lønninger
  • 0,01 % af det samlede offentlige budget.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

TCU planlægger sit revisionsarbejde i et årligt program på grundlag af sin mellem- og langsigtede planlægning. Dette årlige revisionsprogram godkendes af TCU’s plenarforsamling, som fremsender det til Deputeretkammerets og Senatets fælles udvalg for forbindelserne til TCU.

Programmet omfatter revisioner, der skal udføres i medfør af TCU’s retlige mandat, revisioner, som TCU selv har taget initiativ til, og revisioner foreslået af det spanske parlament (og de lovgivende forsamlinger i de selvstyrende regioner, hvis emnerne ligger inden for deres kompetence). Plenarforsamlingen kan tilføje, ændre, suspendere eller annullere revisionsopgaver i årets løb.

Det årlige program offentliggøres på TCU’s websted.

— REVISIONSMETODER

TCU udfører:

  • juridisk-kritiske revisioner for at kontrollere, om den økonomiske forvaltning i den reviderede enhed, den reviderede aktivitet eller det reviderede program er i overensstemmelse med de gældende retlige og reguleringsmæssige bestemmelser
  • finansielle revisioner, der foretages med henblik på at afgive en erklæring om pålideligheden af oplysningerne i den reviderede enheds regnskaber for så vidt angår de gældende principper, kriterier og regnskabsstandarder
  • forvaltningsrevisioner, der foretages med henblik på at give en vurdering af samtlige eller en del af den reviderede enheds operationer, forvaltningssystemer og procedurer for så vidt angår dens økonomiske rationale, og undersøge, om den overholder principperne for forsvarlig forvaltning.

Hvis forskellige revisionstyper kombineres, kan man tale om:

  • revisioner vedrørende formel rigtighed, som fokuserer på målene for juridisk-kritiske revisioner og finansielle revisioner
  • omfattende revisioner, som omfatter alle de ovennævnte revisionstyper.

TCU foretager også opfølgningsrevisioner, som udelukkende har fokus på at kontrollere, i hvilket omfang anbefalinger fra tidligere TCU-revisionsberetninger er blevet gennemført.

Derudover foretager TCU horisontale revisioner, hvor den reviderer flere enheder inden for samme offentlige delsektor eller forskellige delsektorer med fælles karakteristika og de samme mål og tidshorisonter.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

TCU udarbejder følgende beretninger og produkter, som alle skal godkendes af plenarforsamlingen:

  • særberetninger med resultater, konklusioner og anbefalinger fra de individuelle revisioner
  • et årligt performancememorandum med en oversigt over TCU’s revisions- og domstolsaktiviteter i løbet af året og de vigtigste resultater
  • en endelig udtalelse om statens almindelige regnskab, som indeholder en erklæring om statens økonomiske forvaltning og den statslige offentlige sektor
  • en årlig revisionsberetning om den regionale offentlige sektor
  • en årlig revisionsberetning om den lokale offentlige sektor
  • forslag til foranstaltninger, der efter TCU’s opfattelse kan forbedre den økonomiske forvaltning i den offentlige sektor
  • notater, der analyserer et bestemt spørgsmål på grund af dets særlige betydning eller særlige karakter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Når resultaterne af revisionerne er godkendt af plenarforsamlingen, offentliggøres de på TCU’s websted og sendes til følgende modtagere:

  • det spanske parlament
  • de lovgivende forsamlinger i de selvstyrende regioner eller
  • de lokale myndigheders plenarforsamlinger, alt efter hvad der er relevant.

De sendes også den til den nationale regering, de selvstyrende regioners regeringsråd eller de lokale myndigheders plenarforsamlinger, alt efter hvad der er relevant.

Når en revisionsberetning er blevet analyseret af parlamentet, offentliggøres den sammen med den beslutning, som det fælles udvalg har vedtaget, i det spanske statstidende (og, hvis det er relevant, i den selvstyrende regions officielle tidende).

TCU offentliggør også pressemeddelelser på sit websted for at give hurtig adgang til de seneste oplysninger om TCU’s beretninger og dokumenter.

Der offentliggøres desuden en kvartalsbulletin med oplysninger om TCU’s aktiviteter.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

TCU koordinerer nøje sine aktiviteter med de eksterne revisionsorganer, der er oprettet i nogle selvstyrende regioner.

 

 

SVERIGE

RIKSREVISIONEN

Siden 2003
Først oprettet i 1921

Websted: www.riksrevisionen.se

Hensigtserklæring:

At bidrage til at fremme en gennemsigtig og effektiv anvendelse af de statslige ressourcer og en produktiv offentlig forvaltning gennem uafhængig revision af alle statslige aktiviteter.

Riksrevisionen udfører også opgaver på nationalt og internationalt plan, f.eks. udvikling og fremme af offentlig revision. Endvidere bestræber den sig på at styrke revisionsmyndigheder i udviklingslande.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Riksrevisionen er en del af den parlamentariske kontrolstruktur og er det eneste organ, der kan revidere alle de statslige finanser. Ved at revidere hele den udøvende magt sikrer den, at Riksdagen modtager en koordineret og uafhængig revision af de statslige finanser og regeringens aktiviteter.

Desuden repræsenterer Riksrevisionen Sverige i internationale revisionsrelaterede sammenhænge, hvor den fremmer og udvikler offentlig revision, og har af Riksdagen fået til opgave at samarbejde med OR’er i udviklingslande for at styrke deres færdigheder og kapacitet inden for revision.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Lov om regeringsformen (forfatning, 1809, erstattet i 1974)
  • Lov om revision af statslige aktiviteter (2002)
  • Lov med instrukser til Riksrevisionen
  • Yderligere detaljeret lovgivning.

REVIDEREDE ENHEDER

I sine forvaltningsrevisioner reviderer Riksrevisionen:

  • regnskaberne for staten, de offentlige instanser, domstolene og alle ministerier og offentlige agenturer
  • offentlige agenturer: 345
  • Riksdagens administration og agenturer
  • den kongelige husholdning og administration
  • statsligt ejede eller kontrollerede selskaber med begrænset ansvar
  • Arvsfondens trustfonde og fonde, der er oprettet af eller forvaltes helt eller delvist af statslige myndigheder
  • virksomheder, der er over 50 % statsejet.

I sine finansielle revisioner reviderer Riksrevisionen:

  • alle statslige regnskaber, herunder regnskaberne for de offentlige instanser og agenturer, med undtagelse af de offentlige pensionsfonde (AP-fondene)
  • Riksdagens administration og ombudsmænd, Riksbanken og Riksbankens jubilæumsfond
  • den kongelige husholdning og forvaltningen af Kungliga Djurgården (en del af Stockholm).
  • Endvidere kan Riksrevisionen udpege revisorer for virksomheder eller fonde, der er over 50 % statsejet.

Riksrevisionen kan også deltage i revision af internationale organisationer, som Sverige er medlem af.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af tre rigsrevisorer.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Riksrevisionen er en uafhængig organisation under Riksdagen og en del af den parlamentariske kontrolstruktur.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Riksdagen fastlægger omfanget og fokuseringen af Riksrevisionens revisionsaktiviteter samt de årlige tilskud.

Riksdagen vurderer også Riksrevisionens egen produktivitet og udnævner hvert år en ekstern revisor til at revidere Riksrevisionen. Riksdagen udnævner desuden et parlamentarisk råd, der står for tilsyn og kontakt med Riksrevisionen.

Riksrevisionen forelægger sine beretninger om finansielle revisioner for regeringen og sine beretninger om forvaltningsrevisioner for Riksdagen, som derefter sender dem til regeringen, med henblik på skriftlig udtalelse. Opfølgningsrapporten sendes til Riksdagens finansudvalg.

Hvis Riksrevisionen konstaterer mangler, rapporterer den om dem og fremsætter normalt anbefalinger. De berørte enheder høres allerede i forbindelse med revisionsprocessen og skal besvare spørgsmål. For at kunne udføre sit arbejde har Riksrevisionen ret til at få adgang til alle oplysninger.

— ORGANISATION

LEDER

TRE RIGSREVISORER

Stefan Lundgren og Helena Lindberg tiltrådte den 15. marts 2017. Én stilling er ledig.

Riksrevisionen ledes af tre rigsrevisorer. Rigsrevisorerne fordeler sammen revisionsområderne mellem sig, hvorefter hver enkelt rigsrevisor beslutter, hvilke revisioner der skal foretages, hvilke metoder der skal anvendes, og hvilke konklusioner der skal drages inden for hans eller hendes ansvarsområde.

Rigsrevisorerne træffer deres afgørelser om individuelle revisioner uafhængigt af hinanden. Der er nogle få områder, hvor de træffer kollektive afgørelser. De tre rigsrevisorers uafhængighed er beskyttet af forfatningen.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisorerne vælges og udnævnes af Riksdagen.

Riksdagen udnævner også én rigsrevisor som ansvarlig for den administrative forvaltning af organisationen. Denne rigsrevisor træffer beslutninger om Riksrevisionens organisationsstruktur (herunder uddelegering af ansvar), om de foreslåede årlige bevillinger og om årsberetningen.

For nærværende er Stefan Lundgren ansvarlig for den administrative forvaltning.

EMBEDSPERIODE

Rigsrevisorerne udnævnes for en periode på syv år og kan ikke genudnævnes.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Riksrevisionen er organiseret med en afdeling for forvaltningsrevision og en afdeling for finansiel revision.

Herudover er der fem andre afdelinger med ansvar for henholdsvis internationale forbindelser, menneskelige ressourcer, kommunikation, juridisk bistand og operationel støtte.

Endelig har Riksrevisionen et parlamentarisk og et videnskabeligt råd samt en enhed for intern revision.

— RESSOURCER

ANSATTE (2017)

  • Antal: 339
  • Balance mellem kønnene: ♂ 42 %; ♀ 58 %. Gennemsnitsalder: 44.

BUDGET

  • 372,2 millioner SEK (36,6 millioner euro), heraf 50 millioner SEK (4,9 millioner euro) til internationalt udviklingssamarbejde (2017)
  • < 0,15 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Inden for den ramme, som Riksdagen fastlægger for omfanget og fokuseringen af dens revisionsarbejde, vælger Riksrevisionen uafhængigt, hvilke emner den vil revidere.

Revisionsarbejdets fokus baseres på en analyse af risiciene for væsentlig fejlinformation og den reviderede enheds relative finansielle størrelse. Hvis en lille fejlinformation risikerer at undergrave tilliden til staten, kan den imidlertid betragtes som væsentlig.

Det er også et fokus for revisionsarbejdet generelt at fremme udvikling, så offentligheden får et effektivt udbytte af sine investeringer. I forbindelse med forvaltningsrevisioner anvendes der yderligere kriterier såsom merværdien, aktualiteten og gennemførligheden af en revision.

Ud over de revisioner, den selv planlægger, skal Riksrevisionen hvert år foretage finansiel revision af det konsoliderede statsregnskab og af de statslige agenturer.

— REVISIONSMETODER

Riksrevisionen udfører dels en årlig finansiel revision, hvor den vurderer regnskabernes rigtighed, dels forvaltningsrevisioner, hvor den vurderer operationernes effektivitet. Riksrevisionen anvender internationale standarder og interne retningslinjer for revision, kommunikation og etiske spørgsmål.

Alle beretninger underkastes interne og eksterne kvalitetskontrolvurderinger.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Riksrevisionen offentliggør:

  • en årsberetning
  • en årlig revisionsberetning
  • beretninger vedrørende forvaltningsrevision
  • revisionserklæringer og beretninger vedrørende finansiel revision
  • foreløbige revisionserklæringer og beretninger vedrørende finansiel revision
  • en årlig opfølgningsrapport.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Riksrevisionen offentliggør alle sine beretninger på sit websted og udsender regelmæssige pressemeddelelser om sit arbejde. Den bruger forskellige kommunikationskanaler, herunder visse sociale medier.

Den offentliggør også et nyhedsbrev for borgere og interessenter.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Riksrevisionen er involveret i flere projekter vedrørende internationalt udviklingssamarbejde med det formål at støtte OR’er, hovedsagelig i Afrika og Sydøsteuropa.

Riksrevisionen har en specifik budgetbevilling til sit internationale udviklingsarbejde, som bidrager til gennemsigtighed, demokratisk udvikling og styrkelse af den parlamentariske kontrol i partnerlandene. I løbet af 2017 modtog 1 091 medarbejdere fra OR’er i partnerlandene uddannelse gennem projekterne vedrørende udviklingssamarbejde. Denne uddannelsesindsats omfattede udvikling af revisionsmetoder og -processer samt foranstaltninger til styrkelse af aspekter såsom HR, kommunikation, strategisk planlægning og IT-ressourcer.

 

 

DET FORENEDE KONGERIGE

NATIONAL AUDIT OFFICE

Siden 1983

Websted: www.nao.org.uk

Hensigtserklæring:

At hjælpe nationen til at forvalte sine midler forsvarligt. Vores perspektiv baseret på offentlig revision hjælper parlamentet til at holde regeringen ansvarlig og forbedre de offentlige tjenester.

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

National Audit Office (NAO) er lovbestemt revisor for de statslige myndigheder og en række offentlige organer. NAO rapporterer til og finansieres af parlamentet. Det reviderer regnskaberne for alle centrale statslige myndigheder, agenturer og andre offentlige organer. I sine “value-for-money”-beretninger drager NAO konklusioner om effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i forbindelse med de offentlige udgifter.

VIGTIG LOVGIVNING

  • Lov om Exchequer and Audit Department (1866)
  • Lov om Exchequer and Audit Department (1921)
  • Lov om national revision (1983)
  • Lov om offentlige ressourcer og regnskaber (2000)
  • Lov om selskaber (2006)
  • Lov om budgetansvar og national revision (2011)
  • Lov om lokal revision og ansvarlighed (2014).

REVIDEREDE ENHEDER

NAO afgiver uafhængig revisionserklæring om ca. 370 individuelle regnskaber i den offentlige sektor, herunder for de større offentlige myndigheder, agenturer, armslængdeorganer, virksomheder og velgørende organisationer.

NAO’s revisionsportefølje omfatter også enheder med store og komplekse kommercielle aktiviteter såsom BBC, Network Rail og UK Asset Resolution Ltd.

Loven om lokal revision og ansvarlighed fra 2014 gør Comptroller and Auditor General ansvarlig for at udarbejde, offentliggøre og vedligeholde kodeksen for revisionspraksis. Kodeksen fastsætter revisionsstandarder for ca. 950 lokale myndigheder og lokale enheder i det nationale sundhedssystem (NHS) og ca. 10 000 mindre organer såsom by- og sogneråd. NAO rapporterer også om “value for money” i lokale offentlige udgifter i medfør af loven om lokal revision og ansvarlighed.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en Comptroller and Auditor General.

OR’ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NAO bistår Comptroller and Auditor General i forbindelse med dennes varetagelse af sit lovbestemte ansvar. Comptroller and Auditor General er en Officer of the House of Commons (Underhuset) og udnævnes af kronen. Både Comptroller and Auditor General og dennes personale er uafhængige af regeringen.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

NAO hjælper parlamentet til at holde regeringen ansvarlig og bistår navnlig det særlige udvalg om offentlige regnskaber (Public Accounts Select Committee), andre særlige udvalg og individuelle parlamentsmedlemmer i forbindelse med kontrol af det offentliges udgifter og resultater. NAO er ansvarligt over for parlamentet via kommissionen om offentlige regnskaber (Public Accounts Commission). Denne kommissions hovedopgaver er at undersøge NAO’s årlige budget og forelægge det for Underhuset, at vurdere NAO’s strategi, at udpege NAO’s eksterne revisor, at modtage dennes beretninger og at udnævne de menige medlemmer af NAO’s bestyrelse.

— ORGANISATION

LEDER

COMPTROLLER AND AUDITOR GENERAL

Gareth Davies blev udnævnt den 1. juni 2019.

Comptroller and Auditor General er også administrerende direktør og regnskabsfører for NAO. Comptroller and Auditor General har omfattende lovfæstede adgangsrettigheder til oplysninger, som en bred vifte af organisationer i den offentlige sektor ligger inde med. Comptroller and Auditor Generals kontrolrettigheder omfatter også dokumenter hos mange af statens kontrahenter og hos dem, der modtager offentlige midler fra de enheder, som han eller hun reviderer. Comptroller and Auditor Generals uafhængighed af regeringen sikres ved, at han eller hun har helt frie hænder i udøvelsen af sit hverv. Ansvaret for alle revisionserklæringer og -vurderinger ligger alene hos Comptroller and Auditor General.

EMBEDSPERIODE

Comptroller and Auditor General udnævnes for en fast periode på ti år, som ikke kan forlænges. Comptroller and Auditor General kan kun fjernes fra sin post af kronen efter en indstilling fra begge parlamentets kamre.

Comptroller and Auditor General må ikke være medlem af Underhuset eller Overhuset eller beklæde et embede under kronen.

I sin embedsperiode er Comptroller and Auditor General fast medlem af NAO’s bestyrelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Comptroller and Auditor General udnævnes af kronen efter en indstilling fra premierministeren, som forelægges Underhuset og støttes af formanden for dets særlige udvalg om offentlige regnskaber.

LEDELSESORGAN

NAO ledes af en bestyrelse bestående af fem menige medlemmer og fire ledende medlemmer, herunder Comptroller and Auditor General.

NAO’s ledelsesordning er udarbejdet og gennemført i overensstemmelse med kravene i loven om budgetansvar og national revision af 2011. Ordningen afspejler NAO’s unikke lovfæstede position og parlamentets ønske om, at NAO’s ledelse skal sikre et effektivt tilsyn med NAO’s aktiviteter, samtidig med at Comptroller and Auditor Generals uafhængighed med hensyn til at foretage revisionsvurderinger bevares.

NAO’s bestyrelse har et flertal af menige medlemmer, herunder formanden. Kommissionen om offentlige regnskaber udnævner de menige medlemmer, og formanden udnævnes af kronen efter indstilling fra premierministeren og formanden for det særlige udvalg om offentlige regnskaber. Dette sikrer, at de menige medlemmer er uafhængige af NAO’s ledelse og nyder regeringens og den parlamentariske oppositions tillid.

Forholdet mellem NAO’s bestyrelse og Comptroller and Auditor General er fastlagt i en specifik adfærdskodeks.

EMBEDSPERIODE

Formanden for NAO’s bestyrelse og de menige bestyrelsesmedlemmer udnævnes for en periode på tre år, som kan forlænges én gang med yderligere tre år. De ledende medlemmer af bestyrelsen, undtagen Comptroller and Auditor General, udnævnes af bestyrelsen for en periode på ét år, der kan forlænges efter indstilling fra Comptroller and Auditor General.

UDVÆLGELSESMETODE

De menige bestyrelsesmedlemmer udnævnes af kommissionen om offentlige regnskaber. NAO’s bestyrelsesformand udnævnes af kronen efter indstilling fra premierministeren og formanden for det særlige udvalg om offentlige regnskaber.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NAO inddeler sine revisionshold i seks grupper eller klynger. Hver klynge dækker reviderede enheder, der arbejder med de samme strategiske spørgsmål, f.eks. store infrastrukturprojekter og -programmer eller levering af lokale tjenesteydelser.

Desuden giver en central klynge strategisk input til ledelsesholdet samt ekspertrådgivning om kvaliteten af NAO’s arbejde og den værdi, som NAO leverer til de reviderede organer og parlamentet.

NAO’s klynger bistås af seks ekspertnetværk. Der er tale om decentrale grupper, der arbejder på tværs i NAO. De har specialiserede færdigheder og kompetencer, som er relevante for alle klynger. Ved at yde tværgående bistand sikrer de, at ekspertisen målrettes konsekvent, så alle revisioner og offentliggjorte resultater nyder godt af deres fulde viden. De fremmer også vidensdeling og gør det muligt for deres personale at udvikle specialiserede færdigheder. Netværkene omfatter følgende ekspertiseområder: handel og kontraktindgåelse, virksomhedsfinansiering, digital forvaltning, drift og processtyring, projekt- og programforvaltningspraksis og -metoder samt økonomi og statistik.

— RESSOURCER

ANSATTE (MARTS 2018)

  • Antal: 814
  • Balance mellem kønnene: ♂ 55 %; ♀ 44 % (0,95 % ønsker ikke at oplyse/ikke oplyst). Gennemsnitsalder: 36.

BUDGET

  • NAO’s årlige nettobudget godkendes af kommissionen om offentlige regnskaber.
  • 66,6 millioner GBP (ca. 75 millioner euro) (nettoressourcekrav - regnskabsåret 2017-2018)

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NAO’s arbejde bygger på en treårig strategi og organets tre strategiske mål:

  • at udvikle og anvende viden: NAO planlægger sit arbejde nøje med henblik på at imødekomme parlamentets behov og uddrager de resultater, som med størst sandsynlighed kan fremme positive ændringer på tværs af den offentlige sektor
  • at styrke sin indflydelse: NAO sigter mod at styrke sin profil og sit omdømme, herunder blandt parlamentsmedlemmerne og de organer, den reviderer, så den kan skabe positive ændringer og opnå større sandsynlighed for, at regeringen gennemfører dens anbefalinger og søger vejledning hos den
  • at levere høj performance: NAO bruger sine midler på en omkostningseffektiv måde og sikrer sig, at den får det bedste ud af sit personale.

NAO’s arbejdsprogram og -balance planlægges nøje med henblik på at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at støtte parlamentets kontrol med de offentlige udgifter og forbedre de offentlige tjenester.

NAO’s årlige arbejdsprogram godkendes af ledelsesholdet efter omfattende høring af klyngerne.

Hvert år identificerer NAO de tilfælde, hvor dens arbejde eller indflydelse har bidraget til bedre offentlige tjenester eller skabt en finansielt kvantificerbar nettofordel for skatteyderne. Dette beskrives som NAO’s effekt. NAO’s årsberetning for 2017-2018 fremhæver 13 casestudier, som illustrerer den bredere effekt af dets arbejde, f.eks. med hensyn til forbedring af patienters adgang til alment praktiserende læger, lokal støtte til personer med indlæringsvanskeligheder og indretningen af markedet for videregående uddannelse. Disse casestudier om NAO’s bredere effekt er godkendt af de organer, som de vedrører.

— REVISIONSMETODER

NAO’s finansielle revisioner udføres i overensstemmelse med de Internationale Standarder om Revision (UK). Dets finansielle revisioner er også i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI’erne), som er fastlagt af Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI).

NAO’s arbejde med at give sikkerhed vedrørende “value for money” er mere varieret: Det udføres i overensstemmelse med NAO’s egne “value-for-money”-standarder og under hensyntagen til behovene hos de mange brugere i regeringen og parlamentet. NAO’s “value-for-money”-standarder er i overensstemmelse med ISSAI’ernes grundlæggende revisionsprincipper og er skræddersyet til at opfylde de specifikke krav i den britiske offentlige sektor.

For at opnå den nødvendige effekt og indflydelse er NAO nødt til at overholde høje standarder for etik og redelighed og arbejde inden for en værdiramme, der sikrer dens uafhængighed som revisor. NAO forventer af sine ansatte, at de overholder de relevante interne og eksterne kvalitetsstandarder, der gælder for dens arbejde.

Kvaliteten af NAO’s finansielle revisioner og bredere sikkerhedsarbejde er underlagt intern og ekstern kontrol.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

I 2017-2018 gjorde NAO følgende:

  • godkendte 370 regnskaber, der omfattede mere end 1,6 billioner GBP i offentlige indtægter og udgifter
  • offentliggjorde 65 større dokumenter (“value-for-money”-beretninger og undersøgelser), herunder ni om den britiske stats parathed til at forlade Den Europæiske Union
  • afgav 108 svar på breve fra parlamentsmedlemmer og 877 svar på breve fra offentligheden. Det svarede også på 87 forespørgsler under offentlighedsloven
  • offentliggjorde syv vejledninger om bedste praksis, der sammenfatter resultater af dets arbejde.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

NAO fremlægger sine vigtigste output for parlamentet og offentliggør disse på sit websted og på en lang række eksterne kommunikationskanaler.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NAO er i tæt kontakt med regnskabs- og revisionsfagene gennem de faglige institutter og samarbejder med andre britiske og internationale offentlige revisionsorganer samt med rammepartnere i den private sektor. Dette gør det muligt for NAO at udveksle god praksis og lære af andre aktører.

FOTOS

REVISIONSRETTEN Kilde: © Den Europæiske Union 2018, kilde: Den Europæiske Revisionsret. Bygningernes arkitekter: Paul Noël (1988) og Jim Clemes (2004 & 2013).

AT Kilde: Rechnungshof. Portræt: © Achim Bieniek.

BE Kilde: Rekenhof/Cour des comptes/Rechnungshof. Bygningens arkitekter: Gustave Saintenoy og Clément Parent.

BG Kilde: Сметна палата на Република България.

CY Kilde: Eλεγκτική Υπηρεσία της Κυπριακής Δημοκρατίας. Bygningens arkitekt: Maratheftis-Yiannouris Architects Engineers.

CZ Kilde: Nejvyšší kontrolní úřad.

DE Kilde: Bundesrechnungshof. Bygningens arkitekt: Josef Trimborn.

DK Kilde: Rigsrevisionen.

EE Kilde: Riigikontroll.

EL Kilde: Ελεγκτικό Συνέδριο. Bygningens arkitekt: Themis Kataskevastiki (offentlig virksomhed).

ES Kilde: Tribunal de Cuentas. Bygningens arkitekt: Francisco Jareño y Alarcón.

FI Kilde: Valtiontalouden tarkastusvirasto. Bygningens arkitekt: Helin & Co Architects.

FR Kilde: Tangopaso (Wikimedia Commons). Bygningens arkitekt: Constant Moyaux.

HR Kilde: Državni ured za reviziju.

HU Kilde: Állami Számvevőszék. Bygningens arkitekter: Antal Skalnitzky Antal og Henrik Koch.

IE Kilde: Office of the Comptroller and Auditor General. Bygningens arkitekt: Scott Tallon Walker Architects.

IT Kilde: Corte dei conti.

LT Kilde: Valstybės Kontrolė. Bygningens arkitekt: Loreta Grikinienė.

LU Kilde: Cour des comptes. Bygningens arkitekt: Arlette Schneiders Architectes.

LV Kilde: Valsts kontrole. Bygningens arkitekt: Vizuālās Modelēšanas Studija Ltd, projektleder Daiga Bikse og arkitekt Daiga Levane.

MT Kilde: National Audit Office.

NL Kilde: Algemene Rekenkamer. Bygningens arkitekt: Aldo van Eyck.

PL Kilde: Najwyższa Izba Kontroli. Bygningens arkitekt: Antoni Dygat.

PT Kilde: Tribunal de Contas. Bygningens arkitekter: Jorge Manuel Soares Costa og Fernando Silva.

RO Kilde: Curtea de Conturi a României.

SE Kilde: Riksrevisionen. Bygningens arkitekt: Björn Hedvall.

SK Kilde: Najvyšší kontrolný úrad Slovenskej republiky. Bygningens arkitekt: Vladimir Dedecek.

SL Kilde: Računsko sodišče Republike Slovenije. Bygningens arkitekt: Miroslav Gregorič.

UK Kilde: National Audit Office. Bygningens arkitekt: Albert Lakeman.

KOM I KONTAKT MED REVISIONSRETTEN

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Henvendelser: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
       LinkedIn: EUAuditors
       Twitter: @EUAuditors
       Facebook: EUAuditors
       Instagram: #EUAuditors
 Youtube: @EUAuditors

FINDING INFORMATION ABOUT THE ECA

Website: eca.europa.eu
Gennemsigtighedsportal: https://www.eca.europa.eu/da/Pages/Transparency-portal-home.aspx

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.

Kontakt

Hverken Den Europæiske Revisionsret eller nogen person, der agerer på vegne af Den Europæiske Revisionsret, er ansvarlig for den eventuelle anvendelse af denne håndbog.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

© Den Europæiske Union, 2019

Gengivelse er tilladt med kildeangivelse.

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil EU ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Print ISBN 978-92-872-4721-6 ISSN 1977-5679 doi:10.2865/11104 QJ-04-18-373-DA-C
PDF ISBN 978-92-872-6389-6 ISSN 1977-5679 doi:10.2865/573338 QJ-04-18-373-DA-N
HTML ISBN 978-92-872-9657-3 ISSN 1977-5679 doi:10.2865/888214 QJ-04-18-373-DA-Q