02015R0035 — DA — 30.07.2020 — 007.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

Berigtiget ved:

▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/35

af 10. oktober 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

(EØS-relevant tekst)

AFSNIT I

VÆRDIANSÆTTELSE OG RISIKOBASEREDE KAPITALKRAV (SØJLE I), BEDRE LEDELSE (SØJLE II) OG ØGET GENNEMSIGTIGHED (SØJLE III)

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFDELING 1

Definitioner Og Almindelige Principper

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

▼M5

▼M5

▼M5

▼M5

▼B

▼M4

▼B

▼M6

▼B

Artikel 2

Ekspertbedømmelse

1.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager antagelser om regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav, minimumskapitalkrav og investeringsregler, baseres disse antagelser på ekspertisen fra personer med relevant viden, erfaring og forståelse for den iboende risiko i forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet, at interne brugere af de relevante antagelser underrettes om deres relevante indhold, pålidelighed og begrænsninger. Med henblik herpå anses tjenesteydere, som funktioner eller aktiviteter er outsourcet til, for at være interne brugere.

AFDELING 2

Eksterne kreditvurderinger

Artikel 3

Forbindelse mellem kreditvurderinger og kreditkvalitetstrin

Den i artikel 109a, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF omhandlede skala med kreditkvalitetstrin omfatter kreditkvalitetstrin 0 til 6.

Artikel 4

Generelle krav til anvendelse af kreditvurderinger

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan kun anvende en ekstern kreditvurdering til beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen, hvis den er udstedt af et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI) eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 ( 9 ).

2.  Forsikrings- eller genforsikringsselskaber udpeger et eller flere ECAI'er, som skal anvendes til beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen.

3.  Anvendelsen af kreditvurderinger skal være konsekvent, og vurderingerne må ikke anvendes selektivt.

4.  Ved anvendelsen af kreditvurderinger opfylder forsikrings- og genforsikringsselskaber alle følgende krav:

5.  Hvis en post udgør en del af forsikrings- eller genforsikringsselskabets større eller mere komplekse eksponeringer, foretager selskabet sin egen interne kreditvurdering af posten og henfører den til et af de syv trin på en kreditkvalitetsskala. Hvis selskabets egen interne kreditvurdering fastsætter et lavere kapitalkrav end det kapitalkrav, der blev fastsat i kreditvurderingerne fra de udpegede ECAI'er, anvendes denne egen interne kreditvurdering ikke med henblik på denne forordning.

▼M5

6.  For så vidt angår stk. 5, omfatter et selskabs større og mere komplekse eksponeringer securitiseringspositioner som omhandlet i artikel 178, stk. 8 og 9, og resecuritiseringspositioner.

▼B

Artikel 5

Kreditvurdering af udstedere og emissioner

1.  Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes.

2.  Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes i følgende tilfælde:

I alle andre tilfælde skal forsikrings- eller genforsikringsselskabet betragte det, som om der ikke foreligger nogen kreditvurdering fra et udpeget ECAI for eksponeringen.

3.  Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, må ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.

Artikel 6

Dobbelt kreditvurdering af securitiseringspositioner

Uanset artikel 4, stk. 4, litra d), gælder det, at hvis der for en securitiseringsposition kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, anvendes denne kreditvurdering ikke. Kapitalkravet for den pågældende post udledes, som om der ikke foreligger nogen kreditvurdering fra et udpeget ECAI.

KAPITEL II

VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER OG PASSIVER

Artikel 7

Antagelser vedrørende værdiansættelse

Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter aktiver og passiver på grundlag af den antagelse, at selskabet vil drive sin forretning som going concern.

Artikel 8

Anvendelsesområde

Artikel 9-16 finder anvendelse på indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser.

Artikel 9

Værdiansættelsesmetode — generelle principper

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber indregner aktiver og passiver i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter aktiver og passiver i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, forudsat at disse standarder omfatter værdiansættelsesmetoder, som er forenelige med værdiansættelsesfremgangsmåden i artikel 75 i direktiv 2009/138/EF. Hvis disse standarder giver mulighed for anvendelse af mere end én værdiansættelsesmetode, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber kun de værdiansættelsesmetoder, som er forenelige med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

3.  Hvis værdiansættelsesmetoderne i internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 midlertidigt eller permanent ikke er forenelige med værdiansættelsesfremgangsmåden i artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber andre værdiansættelsesmetoder, som anses for at være forenelige med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

4.  Uanset stk. 1 og 2 og navnlig under overholdelse af proportionalitetsprincippet i artikel 29, stk. 3 og 4, i direktiv 2009/138/EF må forsikrings- og genforsikringsselskaber indregne og værdiansætte et aktiv eller passiv baseret på den værdiansættelsesmetode, selskabet anvender til udarbejdelse af sit års- eller koncernregnskab, forudsat at:

5.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter individuelle aktiver særskilt.

6.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter individuelle passiver særskilt.

Artikel 10

Værdiansættelsesmetode — værdiansættelseshierarki

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der værdiansætter aktiver og passiver i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 og 3, følger det værdiansættelseshierarki, som fremgår af stk. 2-7, under hensyntagen til aktivets eller passivets karakteristika, hvis markedsdeltagerne ville tage hensyn til disse karakteristika i prisfastsættelsen af aktivet eller passivet på værdiansættelsesdatoen, herunder aktivets eller passivets tilstand og placering samt eventuelle restriktioner for salg eller anvendelse af aktivet.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter som standardmetode aktiver og passiver ved hjælp af noterede markedspriser på aktive markeder for de samme aktiver eller passiver.

3.  Hvis det ikke er muligt at anvende noterede markedspriser på aktive markeder for de samme aktiver eller passiver, værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber aktiver og passiver ved hjælp af noterede markedspriser på aktive markeder for tilsvarende aktiver og passiver med justeringer, der afspejler forskellene. Disse justeringer skal afspejle faktorer, der er specifikke for aktivet eller passivet, herunder følgende:

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskabers anvendelse af noterede markedspriser baseres på kriterierne for aktive markeder som defineret i internationale regnskabsstandarder vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002.

5.  Hvis kriterierne i stk. 4 ikke er opfyldt, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber alternative værdiansættelsesmetoder, medmindre andet er fastsat i dette kapitel.

6.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber, som anvender alternative værdiansættelsesmetoder, anvender mindst muligt selskabsspecifikke input og så vidt muligt relevante markedsinput, herunder følgende:

Alle disse markedsinput justeres for de i stk. 3 omhandlede faktorer.

I det omfang der ikke foreligger relevante observerbare input, herunder under omstændigheder, hvor der kun er lidt, om nogen, markedsaktivitet for aktivet eller passivet på værdiansættelsesdatoen, anvender selskaberne ikkeobserverbare input, der afspejler de antagelser, markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelse af aktivet eller passivet, herunder antagelser om risiko. Hvis selskaberne anvender ikkeobserverbare input, justerer de de selskabsspecifikke data, såfremt det af rimelige tilgængelige oplysninger fremgår, at andre markedsdeltagere ville anvende andre data, eller der gælder særlige omstændigheder for selskabet, som ikke er tilgængelige for andre markedsdeltagere.

Når selskaberne vurderer antagelserne om risiko som omhandlet i dette stykke, tager de højde for den risiko, der er forbundet med en bestemt værdiansættelsesmetode anvendt til at måle dagsværdi og risikoen i forbindelse med inputtene til værdiansættelsesmetoden.

7.  Selskaberne anvender værdiansættelsesteknikker, som er forenelige med en eller flere af de følgende tilgange, når de anvender alternative værdiansættelsesmetoder:

Artikel 11

Indregning af eventualforpligtelser

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber indregner væsentlige eventualforpligtelser som defineret i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9 som passiver.

2.  Eventualforpligtelser er væsentlige, hvis oplysninger om forpligtelsernes aktuelle eller potentielle størrelse eller art kan påvirke den tilsigtede brugers, herunder tilsynsmyndighedernes, beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne.

Artikel 12

Værdiansættelsesmetoder for goodwill og immaterielle aktiver

Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter følgende aktiver til nul:

Artikel 13

Værdiansættelsesmetoder for tilknyttede selskaber

1.  For så vidt angår værdiansættelse af aktiverne i individuelle forsikrings- og genforsikringsselskaber, værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber besiddelser i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF i overensstemmelse med følgende hierarki af metoder:

2.  Uanset stk. 1 værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i forbindelse med værdiansættelse af aktiverne i individuelle forsikrings- og genforsikringsselskaber beholdningen i følgende selskaber til nul:

▼M1

▼B

3.  Den justerede indre værdis metode som omhandlet i stk. 1, litra b), kræver, at det deltagende selskab værdiansætter sine besiddelser i tilknyttede selskaber baseret på sin andel af det tilknyttede selskabs overskydende aktiver i forhold til passiver, som besiddes af det deltagende selskab.

4.  Ved beregning af overskydende aktiver i forhold til passiver for tilknyttede selskaber værdiansætter det deltagende selskab selskabets individuelle aktiver og passiver i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF og, såfremt det tilknyttede selskab er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en special purpose vehicle som omhandlet i direktivets artikel 211, forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse med direktivets artikel 76-85.

5.  Ved beregning af overskydende aktiver i forhold til passiver for andre tilknyttede selskaber end forsikrings- eller genforsikringsselskaber kan det deltagende selskab anse den indre værdis metode som foreskrevet i internationale regnskabsstandarder vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 for at stemme overens med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, hvis det ikke er praktisk muligt at værdiansætte individuelle aktiver og passiver i overensstemmelse med stk. 4. I sådanne tilfælde trækker det deltagende selskab værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver, som ville blive værdiansat til nul i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12, stk. 2, fra værdien af det tilknyttede selskab.

▼M1

6.  Hvis kriterierne i denne forordnings artikel 9, stk. 4, er opfyldt, og hvis det ikke er muligt at anvende værdiansættelsesmetoderne som omhandlet i stk. 1, litra a) og b), kan beholdninger i tilknyttede selskaber værdiansættes på grundlag af den værdiansættelsesmetode, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber benytter til at udarbejde års- eller koncernregnskaber. I sådanne tilfælde trækker det deltagende selskab værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver, som ville blive værdiansat til nul i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12, stk. 2, fra værdien af det tilknyttede selskab.

▼B

Artikel 14

Værdiansættelsesmetoder for specifikke passiver

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter finansielle passiver som omhandlet i internationale regnskabsstandarder vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9 ved første indregning. Der foretages ingen efterfølgende justering for at tage højde for ændringer i forsikrings- eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed efter første indregning.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter eventualforpligtelser, der er blevet indregnet i overensstemmelse med artikel 11. Værdien af eventualforpligtelser svarer til den forventede nutidsværdi af fremtidige cash flow, som er nødvendige for at honorere eventualforpligtelsen frem til afløb, ved anvendelse af den grundlæggende risikofrie rentekurve.

Artikel 15

Udskudt skat

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber indregner og værdiansætter udskudt skat med hensyn til alle aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, som indregnes solvens- eller skattemæssigt i overensstemmelse med artikel 9.

2.  Uanset stk. 1 værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber udskudt skat, som ikke er udskudte skatteaktiver som følge af fremførsel af uudnyttede skattefordele og fremførsel af uudnyttede skattemæssige underskud, på grundlag af forskellen mellem de værdier, der tilskrives aktiver og passiver indregnet og værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF og i tilfælde af forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse med direktivets artikel 76-85, og de værdier, som tilskrives skattemæssigt indregnede og værdiansatte aktiver og passiver.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber tilskriver kun udskudte skatteaktiver en positiv værdi, såfremt det er sandsynligt, at der vil være en fremtidig skattemæssig fortjeneste, som det udskudte skatteaktiv kan udnyttes i forhold til, under hensyntagen til eventuelle juridiske eller lovregulerede krav om tidsfristerne for fremførsel af uudnyttede skattemæssige underskud eller fremførsel af uudnyttede skattefordele.

Artikel 16

Udelukkelse af værdiansættelsesmetoder

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter ikke finansielle aktiver eller passiver til kostpris eller amortiseret kostpris.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender ikke værdiansættelsesmodeller, der værdiansætter til den laveste af værdi af bogført værdi og dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter ikke materielle anlægsaktiver, herunder investeringsejendomme, med omkostningsmodeller, hvor aktivets værdi fastsættes som kostprisen med fradrag af af- og nedskrivninger.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber, som er lejere i en finansiel leasingaftale eller udlejere, skal opfylde alle følgende krav, når de værdiansætter aktiver og passiver i en leasingaftale:

5.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber justerer den reducerede salgsværdi for lageret efter de anslåede færdiggørelsesomkostninger og de anslåede nødvendige omkostninger for salget, hvis sådanne omkostninger er væsentlige. Disse omkostninger anses for at være væsentlige, hvis de, såfremt de ikke medtages, kan påvirke beslutninger eller bedømmelser hos brugere af balancen, herunder tilsynsmyndighederne. Der foretages ikke værdiansættelse til kostpris.

6.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter ikke ikkemonetære tilskud til nominel værdi.

7.  Ved værdiansættelse af biologiske aktiver justerer forsikrings- og genforsikringsselskaber værdien ved at tilføje de anslåede salgsomkostninger, hvis de anslåede salgsomkostninger er væsentlige.

KAPITEL III

REGLER VEDRØRENDE FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 17

Indregning og ophør af indregning af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser

Med henblik på beregningen af det bedste skøn og ►C3  risikomarginen ◄ for forsikringsmæssige hensættelser indregner forsikrings- og genforsikringsselskaber en forsikrings- eller genforsikringsforpligtelse på den dato, hvor selskabet bliver part i en aftale, der medfører forpligtelserne, eller den dato, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabets dækning indledes, afhængigt af hvilken dato der forekommer først. Forsikrings- og genforsikringsselskaber anerkender kun forpligtelser inden for aftalens rammer.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber ophører først med at indregne en forsikrings- eller genforsikringsforpligtelse, når den afvikles, opfyldes, annulleres eller udløber.

Artikel 18

Rammer for en forsikrings- eller genforsikringsaftale

1.  Rammerne for en forsikrings- eller genforsikringsaftale defineres i overensstemmelse med stk. 2-7.

2.  Alle forpligtelser vedrørende aftalen, herunder forpligtelser vedrørende forsikrings- eller genforsikringsselskabets ensidige ret til at forny eller udvide anvendelsesområdet for aftalen og de forpligtelser, der vedrører indbetalte præmier, hører under aftalen, medmindre andet er angivet i stk. 3-6.

3.  Forpligtelser, som vedrører forsikrings- eller genforsikringsdækning, som tilvejebringes af selskabet efter én af følgende datoer, er ikke omfattet af aftalen, medmindre selskabet kan tvinge forsikringstageren til at betale præmien for de pågældende forpligtelser:

Litra c) anses for at finde anvendelse, hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har en ensidig ret til på en fremtidig dato at ændre præmierne eller ydelserne i en portefølje af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser på en sådan måde, at porteføljens præmier afspejler de risici, som er dækket af porteføljen, fuldt ud.

I tilfælde af livsforsikringsforpligtelser, hvor der gennemføres en individuel risikovurdering af forpligtelserne vedrørende den sikrede ved aftalens indgåelse, og denne vurdering ikke kan gentages, inden præmierne eller ydelserne ændres, vurderer forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til aftalen, om præmierne afspejler risikoen med henblik på litra c) i fuldt omfang.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber tager ikke højde for begrænsninger i den ensidige ret som omhandlet i dette stykkes litra a), b) og c), og begrænsninger i forhold til det omfang, hvori præmier eller ydelser kan ændres, som ikke har nogen mærkbar indvirkning på aftalens økonomi.

4.  Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en ensidig ret som omhandlet i stk. 3, der udelukkende vedrører en del af aftalen, anvendes de samme principper, som er defineret i stk. 3, på denne del af aftalen.

5.   ►M6  Forpligtelser, som ikke vedrører præmier, der allerede er blevet betalt, hører ikke under en forsikrings- eller genforsikringsaftale, hvis alle følgende krav er opfyldt:

For så vidt angår litra a) og b), tager forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke højde for dækning af begivenheder og garantier, som ikke har nogen mærkbar indvirkning på aftalens økonomi.

▼M6

6.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale kan opsplittes i to dele, og hvis en af disse dele opfylder kravene i stk. 5, første afsnit, litra a), b) og c), er forpligtelser, som ikke vedrører præmierne for den del, og som allerede er blevet betalt, ikke omfattet af aftalen.

▼B

7.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber anser med hensyn til stk. 3 kun præmier for at afspejle de risici, som er dækket af en portefølje af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, i fuldt omfang, hvis der ikke er nogen omstændigheder, hvorunder de ydelser og udgifter, der skal betales i henhold til porteføljen, overstiger de præmier, som skal betales i henhold til porteføljen.

AFDELING 2

Datakvalitet

Artikel 19

Data til beregning af forsikringsmæssige hensættelser

1.  Data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, anses kun for at være komplette i henhold til artikel 82 i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

2.  Data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, anses kun for at være nøjagtige i henhold til artikel 82 i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser som minimum er opfyldt:

3.  Data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, anses kun for at være hensigtsmæssige i henhold til artikel 82 i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser som minimum er opfyldt:

For så vidt angår litra b), anses en estimeringsfejl i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser for at være væsentlig, såfremt den kan påvirke beslutningerne eller bedømmelserne hos brugerne af beregningsresultatet, herunder tilsynsmyndighederne.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende data fra en ekstern kilde, forudsat at alle følgende krav er opfyldt ud over kravene i stk. 1-4:

Artikel 20

Begrænsninger i data

Hvis data ikke overholder artikel 19, dokumenterer forsikrings- og genforsikringsselskaber på korrekt vis begrænsninger i dataene, herunder en beskrivelse af, om og hvordan sådanne begrænsninger afhjælpes, og i funktionerne i ledelsessystemet i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er ansvarligt for processen. Dataene skal, inden der foretages justeringer i dem for at afhjælpe begrænsninger, registreres og lagres på passende vis.

Artikel 21

Hensigtsmæssig anvendelse af approksimative størrelser til beregning af bedste skøn

Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke råder over en tilstrækkelig mængde data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode, kan de anvende relevante approksimative størrelser til at beregne bedste skøn, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:

AFDELING 3

Metoder til beregning af forsikringsmæssige hensættelser

Underafdeling 1

Antagelser, der ligger til grund for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

Artikel 22

Almindelige bestemmelser

1.  Antagelser anses kun for at være realistiske med henblik på artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

For så vidt angår litra c), anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber kun selskabsspecifikke oplysninger, herunder oplysninger om forvaltning af krav og udgifter, hvis disse oplysninger bedre afspejler karakteristikaene for porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser end de oplysninger, som ikke er begrænset til det specifikke selskab, eller hvis det ikke er muligt at foretage beregningen af forsikringsmæssige hensættelser på en forsigtig, pålidelig og objektiv måde uden at anvende de pågældende oplysninger.

2.  Antagelser anvendes kun med henblik på artikel 77, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, såfremt de opfylder denne artikels stk. 1.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastsætter antagelser om fremtidige parametre eller scenarier for de finansielle markeder, som er passende og i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender en model til at nå frem til forventninger om fremtidige parametre for de finansielle markeder, skal modellen opfylde følgende krav:

Artikel 23

Fremtidige ledelseshandlinger

1.  Antagelser om fremtidige ledelseshandlinger anses kun for at være realistiske med henblik på artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

2.  Antagelser om fremtidige ledelseshandlinger skal være realistiske og omfatte følgende:

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal på tilsynsmyndighedernes anmodning kunne forklare eventuelle relevante afvigelser i forhold til nr. i) og ii), hvis ændringer i en antagelse om fremtidige ledelseshandlinger har en væsentlig indvirkning på de forsikringsmæssige hensættelser, årsagerne til denne følsomhed, og hvordan der tages højde for følsomheden i forsikrings- eller genforsikringsselskabets beslutningsproces.

3.  For så vidt angår stk. 1, udarbejder forsikrings- og genforsikringsselskaber en omfattende plan for fremtidige ledelseshandlinger, som godkendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, og der som minimum omfatter følgende:

4.  Antagelser om fremtidige ledelseshandlinger skal tage højde for den krævede tid til at gennemføre ledelseshandlingerne og eventuelle udgifter som følge deraf.

5.  Informationsformidlingssystemet anses kun for at være effektivt med henblik på artikel 41, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, såfremt rapporteringsprocedurerne i denne artikels stk. 3, litra g), omfatter som minimum en årlig meddelelse til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

Artikel 24

Fremtidige diskretionære ydelser

Hvis fremtidige diskretionære ydelser afhænger af de aktiver, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet besidder, baserer selskaberne beregningen af bedste skøn på de aktiver, som selskabet aktuelt besidder, og forudsætter fremtidige ændringer i deres allokering af aktiver i overensstemmelse med artikel 23. Antagelserne om aktivernes fremtidige afkast skal stemme overens med den relevante risikofrie rentekurve, herunder i givet fald en matchtilpasning, en volatilitetsjustering eller en overgangsforanstaltning for den risikofrie rente, og værdiansættelsen af aktiver i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 25

Særskilt beregning af de fremtidige diskretionære ydelser

Ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser fastsætter forsikrings- og genforsikringsselskaber særskilt værdien af fremtidige diskretionære ydelser.

Artikel 26

Forsikringstagerens adfærd

Ved fastsættelsen af sandsynligheden for, at forsikringstagere vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og genkøb, foretager forsikrings- og genforsikringsselskaber en analyse af forsikringstageres tidligere adfærd og en prospektiv vurdering af forsikringstagernes forventede adfærd. I denne analyse tages der hensyn til følgende:

Sandsynligheden anses kun for at være uafhængig af de i litra a)-d) omhandlede elementer, hvis antagelsen understøttes af empirisk dokumentation.

Underafdeling 2

Oplysninger, der ligger til grund for beregningen af bedste skøn

Artikel 27

Oplysningernes troværdighed

Oplysninger anses kun for at være troværdige med henblik på artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis forsikrings- og genforsikringsselskaberne tilvejebringer dokumentation for troværdigheden af oplysningerne under hensyntagen til oplysningernes konsekvens og objektivitet, kildens pålidelighed og gennemsigtigheden i den måde, hvorpå oplysningerne genereres og behandles.

Underafdeling 3

Cash flow-fremskrivninger i beregningen af det bedste skøn

Artikel 28

Cash flow

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn, omfatter alle følgende cash flow, i det omfang disse cash flow vedrører eksisterende forsikrings- og genforsikringsaftaler:

Artikel 29

Forventet fremtidig udvikling i det eksterne miljø

I beregningen af det bedste skøn tages der højde for den forventede fremtidige udvikling, som vil have en væsentlig indvirkning på den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb. Af denne grund dækker den fremtidige udvikling den demografiske, juridiske, medicinske, teknologiske, sociale, miljømæssige og økonomiske udvikling, herunder inflation som omhandlet i artikel 78, nr. 2), i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 30

Usikkerhed i forbindelse med cash flow

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn, skal eksplicit eller implicit tage hensyn til alle usikkerheder i de pågældende cash flow, herunder alle følgende karakteristika:

Artikel 31

Udgifter

1.  En cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til følgende udgifter, som vedrører forsikrings- og genforsikringsselskabers indregnede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og som er omhandlet i artikel 78, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF:

De i litra a)-d) omhandlede udgifter omfatter kapacitetsomkostninger forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

2.  Kapacitetsomkostninger fordeles på realistisk og objektiv vis, som er konsekvent over tid, på de dele af det bedste skøn, som de vedrører.

3.  Udgifter vedrørende genforsikringsaftaler og special purpose vehicles medtages i bruttoberegningen af det bedste skøn.

4.  Udgifter fremskrives ud fra den antagelse, at selskabet vil sætte nye forretninger i værk i fremtiden.

Artikel 32

Aftalebestemte optioner og finansielle garantier

I beregningen af det bedste skøn skal forsikrings- og genforsikringsselskaber tage hensyn til følgende:

Artikel 33

Forpligtelsens valuta

Det bedste skøn beregnes særskilt for cash flow i forskellige valutaer.

Artikel 34

Beregningsmetoder

1.  Det bedste skøn beregnes på gennemsigtig vis og således, at det sikres, at beregningsmetoden og resultatet deraf kan revideres af en kvalificeret ekspert.

2.  Valget af aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn afhænger af, om de på passende vis afspejler de risici, som påvirker de underliggende cash flow og arten af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. De aktuarmæssige og statistiske metoder skal stemme overens med og gøre brug af alle relevante data, som er tilgængelige til beregningen af det bedste skøn.

3.  Såfremt en beregningsmetode er baseret på grupperede forsikringsdata, sikrer forsikrings- og genforsikringsselskaber, at grupperingen af policerne skaber homogene risikogrupper, der på passende vis afspejler de enkelte policers risici i den pågældende gruppe.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber analyserer, i hvilket omfang nutidsværdien af cash flow afhænger af såvel det forventede udfald af fremtidige begivenheder og fremtidig udvikling, som af hvordan det faktiske udfald af visse scenarier kan afvige fra det forventede udfald.

5.  Hvis nutidsværdien af cash flow afhænger af fremtidige begivenheder og fremtidig udvikling som omhandlet i stk. 4, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne en metode, der afspejler denne afhængighed, til at beregne det bedste skøn over cash flow.

Artikel 35

Homogene risikogrupper for livsforsikringsforpligtelser

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser, beregnes særskilt for de enkelte policer. Hvis en sådan særskilt beregning for de enkelte policer vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for forsikrings- eller genforsikringsselskabet, kan det foretage fremskrivningen ved at gruppere forsikringsaftalerne, forudsat at grupperingen opfylder alle følgende krav:

Artikel 36

Skadesforsikringsforpligtelser

1.  Det bedste skøn over skadesforsikringsforpligtelser beregnes særskilt for præmiehensættelser og for hensættelser til udestående krav.

2.  Præmiehensættelserne vedrører fremtidige ►C3  skadesanmeldelser ◄ , som er omfattet af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der falder ind under aftalen som omhandlet i artikel 18. Cash flow-fremskrivninger til beregning af præmiehensættelsen omfatter ydelser, udgifter og præmier i forbindelse med disse begivenheder.

3.  Hensættelserne til udestående krav vedrører ►C3  skadesanmeldelser, ◄ som allerede er forekommet, uanset om de krav, der er opstået som følge af disse begivenheder, er anmeldt.

4.  Cash flow-fremskrivninger til beregning af hensættelsen til udestående krav omfatter ydelser, udgifter og præmier i forbindelse med de i stk. 3, omhandlede begivenheder.

Underafdeling 4

▼C3

Risikomargin

▼B

Artikel 37

▼C3

Beregning af risikomargin

▼B

1.   ►C3  Risikomarginen ◄ for hele porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnes ved hjælp af følgende formel:

hvor:

Den grundlæggende risikofrie rentekurve r(t + 1) vælges i overensstemmelse med den valuta, som anvendes til forsikrings- og genforsikringsselskabers regnskaber.

2.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner deres solvenskapitalkrav ved hjælp af en godkendt intern model og fastslår, at modellen er hensigtsmæssig i forhold til at beregne det i artikel 38, stk. 2, omhandlede solvenskapitalkrav for alle tidspunkter frem til forsikrings- og genforsikringsforpligtelsernes afløb, benytter forsikrings- og genforsikringsselskaberne den interne model til at beregne de i stk. 1 omhandlede beløb SCR(t).

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber fordeler ►C3  risikomarginen ◄ for hele porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser på de i artikel 80 i direktiv 2009/138/EF omhandlede brancher. Fordelingen skal på passende vis afspejle branchernes bidrag til det i artikel 38, stk. 2, omhandlede solvenskapitalkrav for hele porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb.

Artikel 38

Referenceselskab

1.  Beregningen af ►C3  risikomarginen ◄ baseres på alle følgende antagelser:

2.  Frem til forsikrings- og genforsikringsforpligtelsernes afløb antages det solvenskapitalkrav, som er nødvendigt for at støtte de i artikel 77, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF omhandlede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, at svare til solvenskapitalkravet for referenceselskabet i henhold til antagelserne i stk. 1.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra i), anses en risiko for at være væsentlig, hvis dens indvirkning på beregningen af ►C3  risikomarginen ◄ kan påvirke beslutningerne eller bedømmelserne hos brugerne af oplysningerne, herunder tilsynsmyndighederne.

Artikel 39

Kapitalomkostningssats

Den i artikel 77, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalomkostningssats antages at være 6 %.

Underafdeling 5

Beregning af forsikringsmæssige hensættelser som en helhed

Artikel 40

Omstændigheder, hvorunder forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed, og den anvendte metode

1.  For så vidt angår artikel 77, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2009/138/EF, vurderes pålidelighed i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og forsikringsmæssige hensættelser værdiansættes i henhold til denne artikels stk. 4.

2.  Beregningen af cash flow anses for at være pålidelig, hvis disse cash flow med hensyn til mængde og tid beregnes i forhold til de underliggende risici for sådanne cash flow samt i alle mulige scenarier. Følgende cash flow i forbindelse med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan ikke beregnes pålideligt:

3.  Finansielle instrumenter anses for at være finansielle instrumenter, for hvilke der kan observeres en pålidelig markedsværdi, hvis sådanne finansielle instrumenter handles på et aktivt, dybt, likvidt og gennemsigtigt marked. Aktive markeder skal også overholde artikel 10, stk. 4.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastsætter værdien af forsikringsmæssige hensættelser på grundlag af markedsprisen på de finansielle instrumenter, der anvendes i beregningen.

Underafdeling 6

Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

Artikel 41

Almindelige bestemmelser

1.  De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnes i overensstemmelse med rammerne i de forsikrings- eller genforsikringsaftaler, som disse beløb vedrører.

2.  De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til special purpose vehicles, de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til finite reinsurance-aftaler som omhandlet i artikel 210 i direktiv 2009/138/EF, og de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til andre genforsikringsaftaler, beregnes særskilt. De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til en special purpose vehicle, må ikke overstige den samlede maksimale risikoeksponering for denne special purpose vehicle for forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

3.  For så vidt angår beregningen af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, omfatter cash flow kun betalinger i forbindelse med godtgørelse for forsikringsbegivenheder og uafregnede forsikringskrav. Betalinger i forbindelse med andre begivenheder eller uafregnede forsikringskrav redegøres der ikke for sammen med de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles og andre elementer af de forsikringsmæssige hensættelser. Hvis der er foretaget en deponering for cash flow, tilpasses de beløb, der kan tilbagekræves, tilsvarende for at undgå dobbelttælling af aktiverne og passiverne i forbindelse med indskuddet.

4.  De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles for skadesforsikringsforpligtelser, beregnes særskilt for præmiehensættelser og hensættelser til udestående krav på følgende måde:

5.  Hvis cash flow fra special purpose vehicles til forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke afhænger direkte af kravene mod det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der overtager risici, medregnes de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til sådanne special purpose vehicles for fremtidige krav, kun i det omfang, det på forsigtig, pålidelig og objektiv vis kan verificeres, at det strukturelle misforhold mellem krav og beløb, der kan tilbagekræves, ikke er væsentligt.

Artikel 42

Justering af modpartsrisici

1.  Justeringer, der skal tage højde for forventede tab som følge af misligholdelse hos en modpart som omhandlet i artikel 81 i direktiv 2009/138/EF, beregnes særskilt i forhold til resten af de beløb, der kan tilbagekræves.

2.  Justeringen, der skal tage højde for forventede tab som følge af misligholdelse hos en modpart, beregnes som den forventede nutidsværdi af ændringen i de cash flow, der knytter sig til de beløb, der kan tilbagekræves, som ville opstå, hvis modparten misligholder, herunder som følge af insolvens eller tvister, på et bestemt tidspunkt. Med henblik herpå tages der i de ændrede cash flow ikke højde for virkningen af andre risikoreduktionsteknikker, der mindsker modpartens kreditrisiko, end de risikoreduktionsteknikker, der er baseret på sikkerhedsstillelse. De risikoreduktionsteknikker, som der ikke tages højde for, indregnes særskilt uden forøgelse af det beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles.

3.  Ved den i stk. 2 omhandlede beregning tages der højde for eventuelle misligholdelsesbegivenheder i hele genforsikringsaftalens eller special purpose vehicle-aftalens løbetid samt for, hvorvidt og hvordan sandsynligheden for misligholdelse varierer over tid. Beregningen udføres særskilt for hver modpart og hver branche. I forbindelse med skadesforsikring udføres den ligeledes særskilt for præmiehensættelser og hensættelser til udestående krav.

4.  Det gennemsnitlige tab som følge af en modparts misligholdelse som omhandlet i artikel 81 i direktiv 2009/138/EF vurderes ikke til mindre end 50 % af de beløb, der kan tilbagekræves, med undtagelse af justeringen i stk. 1, medmindre der er et pålideligt grundlag for en anden vurdering.

5.  Sandsynligheden for misligholdelse af en special purpose vehicle beregnes på grundlag af den kreditrisiko, der knytter sig til de aktiver, som besiddes af den pågældende special purpose vehicle.

AFDELING 4

Relevant risikofri rentekurve

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

▼M6

Artikel 43

Almindelige bestemmelser

1.  Renterne i den grundlæggende risikofrie rentekurve skal opfylde alle følgende kriterier:

Renterne i den relevante risikofrie rentekurve beregnes særskilt for hver valuta og løbetid baseret på alle relevante oplysninger og data for den pågældende valuta eller løbetid.

2.  De teknikker, dataspecifikationer og parametre, der bruges til at fastlægge de tekniske oplysninger om den relevante risikofrie rentekurve, som er omhandlet i artikel 77e, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, herunder den endelige forwardrente, den seneste løbetid, for hvilken den relevante risikofrie rentekurve ikke ekstrapoleres, og varigheden af dens konvergens til den endelige forwardrente, skal være gennemsigtig, forsigtig, pålidelig, objektiv og konsekvent over tid.

3.  EIOPA meddeler Kommissionen enhver væsentlig ændring i de data, der anvendes til at fastlægge de tekniske oplysninger om den relevante risikofrie rentekurve. Ved væsentlig ændring forstås enhver ændring, der gør teknikkerne, dataspecifikationerne eller parametrene ugyldige, herunder den endelige forwardrente, den seneste løbetid, for hvilken den grundlæggende risikofrie rentekurve ikke ekstrapoleres, og varigheden af dens konvergens til den endelige forwardrente.

4.  Hvis der sker en væsentlig ændring i de data, der er omhandlet i stk. 3, kan EIOPA forelægge Kommissionen et forslag, der indeholder sådanne ændringer af teknikkerne, dataspecifikationerne eller parametrene, som er nødvendige for at afhjælpe ugyldigheden, og som står i et rimeligt forhold til den pågældende væsentlige ændring. Forslaget ledsages af en vurdering af de foreslåede ændringers hensigtsmæssighed og virkninger.

5.  En teknik, en dataspecifikation eller et parameter, herunder den endelige forwardrente, den seneste løbetid, for hvilken den grundlæggende risikofrie rentekurve ikke ekstrapoleres, og varigheden af dens konvergens til den endelige forwardrente ændres af EIOPA efter anmodning fra Kommissionen for at sikre, at renterne i den relevante risikofrie rentekurve fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid.

▼B

Underafdeling 2

Grundlæggende risikofri rentekurve

Artikel 44

Relevante finansielle instrumenter til beregning af den grundlæggende risikofrie rente

1.  For hver valuta eller løbetid beregnes den grundlæggende risikofrie rente på grundlag af renteswapsatsen for renten for den pågældende valuta, justeret for at tage hensyn til kreditrisiko.

2.  For hver valuta anvendes ved løbetider, hvor renteswapsatsen ikke er tilgængelig fra dybe, likvide og gennemsigtige finansielle markeder, renten for statsobligationer udstedt i den pågældende valuta, justeret for at tage højde for statsobligationernes kreditrisiko, til at beregne den grundlæggende risikofrie rentekurve, forudsat at sådanne statsobligationsrenter er tilgængelige fra dybe, likvide og gennemsigtige finansielle markeder.

Artikel 45

Justering i forhold til swapsatser for kreditrisiko

Justeringen for kreditrisiko omhandlet i artikel 44, stk. 1, fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid. Justeringen fastsættes på grundlag af forskellen mellem renter, der omfatter kreditrisikoen, som afspejles i den variable rente for renteswaps, og OIS-renter (overnight indexed swap rates) for samme løbetid, hvor begge renter er tilgængelige fra dybe, likvide og gennemsigtige finansielle markeder. Beregningen af justeringen baseres på 50 % af gennemsnittet af den pågældende forskel over en periode på et år. Justeringen er ikke mindre end 10 basispoint og ikke større end 35 basispoint.

Artikel 46

Ekstrapolering

1.  De principper, der anvendes ved ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurv, skal være de samme for alle valutaer. Dette gælder også med hensyn til fastsættelsen af de længste løbetider, for hvilke der kan observeres renter i et dybt, likvidt og gennemsigtigt marked, og den mekanisme, der sikrer en smidig konvergens til den endelige forwardrente.

2.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender artikel 77d i direktiv 2009/138/EF, skal ekstrapoleringen anvendes i forhold til de risikofrie renter, herunder den i den pågældende artikel omhandlede volatilitetsjustering.

3.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender artikel 77b i direktiv 2009/138/EF, bør ekstrapoleringen baseres på de risikofrie renter uden matchtilpasning. Den i denne artikel omhandlede matchtilpasning anvendes i forhold til de ekstrapolerede risikofrie renter.

Artikel 47

Endelig forwardrente

1.  For hver valuta er den i artikel 46, stk. 1, omhandlede forwardrente stabil over tid og ændres kun som følge af ændringer i forventningerne på langt sigt. Den metode, der benyttes til beregning af den endelige forwardrente, skal tydeligt angives for at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne scenarier. Den fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid.

2.  For hver valuta tages der i den endelige forwardrente højde for forventningerne til realrenten på langt sigt og den forventede inflation, forudsat at disse forventninger kan fastsættes pålideligt for den pågældende valuta. Den endelige forwardrente omfatter ikke en terminspræmie, der afspejler den yderligere risiko ved at indehave langsigtede investeringer.

Artikel 48

Grundlæggende risikofri rentekurve for valutaer bundet til euroen

1.  For en valuta, der er bundet til euroen kan den grundlæggende risikofrie rentekurve for euroen justeret i forhold til valutarisici benyttes til at beregne det bedste skøn med hensyn til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i den pågældende valuta, forudsat at følgende er opfyldt:

For så vidt angår litra c), skal der tages hensyn til de finansielle ressourcer for de parter, der garanterer bindingen.

2.  Justeringen for valutarisici skal være negativ og svare til omkostningerne til afdækning af risikoen for, at værdien i den bundne valuta af en investering i euro falder som følge af ændringerne i vekselkursen mellem euroen og den bundne valuta. Justeringen skal være ens for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Underafdeling 3

Volatilitetsjustering

Artikel 49

Referenceporteføljer

1.  Referenceporteføljerne som omhandlet i artikel 77d, stk. 2 og 4, i direktiv 2009/138/EF fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid. De anvendte metoder til fastsættelse af referenceporteføljer er de samme for alle valutaer og lande.

2.  For hver valuta og hvert land værdiansættes aktiverne i referenceporteføljen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og handles på markeder, der med undtagelse af perioder med stresset likviditet overholder artikel 40, stk. 3. Finansielle instrumenter, der handles på markeder, der midlertidigt ophører med at overholde artikel 40, stk. 3, kan kun medtages i porteføljen, hvis markedet ventes at overholde kriterierne igen inden for rimelig tid.

3.  For hver valuta og hvert land skal referenceporteføljen af aktiver opfylde alle følgende krav:

For så vidt angår litra a) og b), behandles forsikrings- og genforsikringsselskabers investeringer i institutter for kollektive investeringer og andre investeringer pakket som fonde som investeringer i de underliggende aktiver.

Artikel 50

Formel til beregning af det kreditspænd, der ligger til grund for volatilitetsjusteringen

For hver valuta og hvert land svarer det i artikel 77d, stk. 2 og 4, i direktiv 2009/138/EF omhandlede kreditspænd til følgende:

hvor:

I denne artikel betyder »statsobligationer« eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker.

Artikel 51

Risikokorrigeret kreditspænd

Den del af det gennemsnitlige valutaspænd, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab, uventet kreditrisiko eller anden risiko som omhandlet i artikel 77d, stk. 3 og 4, i direktiv 2009/138/EF, beregnes på samme måde som det i artikel 77c, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF og denne forordnings artikel 54 omhandlede grundlæggende kreditspænd.

Underafdeling 4

Matchtilpasning

Artikel 52

Mortality risk-stress

1.  Det i artikel 77b, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF omhandlede mortality risk-stress er det mest negative af følgende to scenarier med hensyn til dets indvirkning på basiskapitalgrundlaget:

2.  For så vidt angår stk. 1, gælder stigningen i dødelighedsintensiteten kun for de forsikringspolicer, hvis stigningen i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser under hensyntagen til følgende:

3.  Med hensyn til genforsikringsforpligtelser gælder identificeringen af de policer, for hvilke de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, kun de underliggende forsikringspolicer og gennemføres i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 53

Beregning af matchtilpasningen

1.  For så vidt angår den i artikel 77c, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede beregning, medtager forsikrings- og genforsikringsselskaber kun de tilknyttede aktiver, hvis forventede cash flow skal beregnes som cash flow for porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, med fradrag af eventuelle overskydende aktiver. Et aktivs »forventede cash flow« er aktivets cash flow, der er justeret for at tage højde for den sandsynlighed for misligholdelse af aktivet, der svarer til elementet af det i artikel 77c, stk. 2, litra a), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede grundlæggende kreditspænd eller, såfremt der ikke kan udledes et pålideligt kreditspænd fra standardstatistikken, den del af det langsigtede gennemsnit for kreditspænd over den risikofrie rente, som er omhandlet i direktivets artikel 77c, stk. 2, litra b) og c).

2.  Ved fradrag af det i artikel 77c, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede grundlæggende kreditspænd fra resultatet af beregningen i direktivets artikel 77c, stk. 1, litra a), medtages kun den del af det grundlæggende kreditspænd, som ikke allerede er afspejlet i justeringen af cash flow for den tilknyttede portefølje af aktiver som omhandlet i denne artikels stk. 1.

Artikel 54

Beregning af det grundlæggende kreditspænd

1.  Det i artikel 77c, stk. 2, omhandlede grundlæggende kreditspænd beregnes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid, baseret på relevante indekser, hvis sådanne findes. Metoderne til beregning af det grundlæggende kreditspænd for obligationer skal være de samme for hver valuta og hvert land og kan være forskellige for statsobligationer og andre obligationer.

2.  Beregningen af det i artikel 77c, stk. 2, litra a), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kreditspænd baseres på den antagelse, at 30 % af markedsværdien kan dækkes i tilfælde af misligholdelse.

3.  Det i artikel 77c, stk. 2, litra b) og c), i direktiv 2009/138/EF omhandlede langsigtede gennemsnit baseres på data vedrørende de seneste 30 år. Såfremt en del af disse data ikke er tilgængelige, erstattes de af konstruerede data. De konstruerede data baseres på de tilgængelige og pålidelige data vedrørende de seneste 30 år. Data, der ikke er pålidelige, erstattes af konstruerede data ved hjælp af denne metode. De konstruerede data baseres på forsigtige antagelser.

4.  Det i artikel 77c, stk. 2, litra a), nr. ii), omhandlede forventede tab skal svare til det sandsynlighedsvægtede tab, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet pådrager sig, hvis aktivet nedgraderes til et lavere kreditkvalitetstrin og erstattes umiddelbart derefter. Beregningen af det forventede tab baseres på den antagelse, at erstatningsaktivet opfylder alle følgende kriterier:

AFDELING 5

Brancher

Artikel 55

Brancher

1.  De i artikel 80 i direktiv 2009/138/EF omhandlede brancher er de brancher, som fremgår af denne forordnings bilag I.

2.  Henførslen af et forsikrings- eller genforsikringsselskab til en branche skal afspejle arten af de risici, der knytter sig til forpligtelsen. Forpligtelsens juridiske form er ikke nødvendigvis bestemmende for arten af risikoen.

3.  Forudsat at det forsikringsmæssige grundlag stemmer overens med arten af de til forpligtelsen knyttede risici, henføres forpligtelser for sygeforsikring, der udøves på et forsikringsmæssigt grundlag, der svarer til livsforsikring, til brancherne for livsforsikring, og forpligtelser for sygeforsikring, der udøves på et forsikringsmæssigt grundlag, der svarer til skadesforsikring, henføres til brancherne for skadesforsikring.

4.  Når de forsikringsforpligtelser, som opstår som følge af de i artikel 2, stk. 3, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede former for virksomhed ikke tydeligt kan henføres til de i denne forordnings bilag I fastsatte brancher på grundlag af arten deraf, medtages de i branche 32 i henhold til det pågældende bilag.

5.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale dækker risici på tværs af livs- og skadesforsikring, opsplittes forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i deres livs- og skadesforsikringsdele.

6.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale dækker risici på tværs af de i denne forordnings bilag I nævnte brancher, opsplittes forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne om muligt i de relevante brancher.

7.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale omfatter sygeforsikrings- eller sygegenforsikringsforpligtelser og andre forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, opsplittes disse forpligtelser om muligt.

AFDELING 6

Proportionalitet og forenklinger

Artikel 56

Proportionalitet

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender til beregning af forsikringsmæssige hensættelser metoder, som står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de underliggende risici for deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

2.  For at fastslå, om en metode til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er forholdsmæssig, gennemfører forsikrings- og genforsikringsselskaber en vurdering, som omfatter:

3.  Vurderingen i stk. 2, litra a), skal omfatte alle de risici, som påvirker størrelsen, timingen eller værdien af den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb. For så vidt angår beregningen af ►C3  risikomarginen, ◄ skal vurderingen omfatte alle de i artikel 38, stk. 1, nr. i), omhandlede risici frem til de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelsers afløb. Vurderingen begrænses til de risici, der er relevante for den del af beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, som metoden anvendes på.

4.  En metode anses for at være uforholdsmæssig i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene, hvis den i stk. 2, litra b), omhandlede fejl medfører en fejlangivelse af forsikringsmæssige hensættelser eller dele deraf, som kan påvirke den tilsigtede brugers beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne om værdien af forsikringsmæssige hensættelser, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

Artikel 57

Forenklet beregning af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

1.  Uden at dette berører denne forordnings artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, inden beløbene justeres for at tage højde for det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse, som forskellen mellem følgende skøn:

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende metoder til beregning af det ikkejusterede bedste nettoskøn ud fra det bedste bruttoskøn uden en udtrykkelig fremskrivning af de underliggende cash flow for de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner det ikkejusterede bedste nettoskøn på grundlag af homogene risikogrupper. De enkelte homogene risikogrupper omfatter ikke mere end én genforsikringsaftale eller special purpose vehicle, medmindre de pågældende genforsikringsaftaler eller special purpose vehicles medfører en overførsel af homogene risici.

Artikel 58

▼C3

Forenklet beregning af risikomargin

▼B

Uden at dette berører artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber benytte forenklede metoder, når de beregner ►C3  risikomarginen ◄ , herunder en eller flere af følgende:

▼C3

Artikel 59

Beregninger af risikomarginen i løbet af regnskabsåret

Uden at dette berører artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne risikomarginen for beregninger, som skal gennemføres kvartalsmæssigt på grundlag af resultatet af en tidligere beregning af risikomarginen uden en egentlig beregning af formlen i artikel 37, stk. 1.

▼B

Artikel 60

Forenklet beregning af det bedste skøn over forsikringsforpligtelser med præmiejusteringsmekanisme

Uden at dette berører artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne det bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser med en ordning, hvorved forsikringsselskabet er berettiget eller forpligtet til at justere de fremtidige præmier i en forsikringsaftale, så de afspejler væsentlige ændringer i det forventede niveau af krav og udgifter (præmiejusteringsmekanisme) ved hjælp af cash flow-fremskrivninger, hvori det antages, at ændringer i niveauet af krav og udgifter forekommer samtidig med præmiejusteringer, og som medfører et netto-cash flow, der svarer til nul, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

Artikel 61

Forenklet beregning af justeringen af modparts misligholdelse

Uden at dette berører denne forordnings artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne justeringen for forventede tab som følge af modpartens misligholdelse som omhandlet i artikel 81 i direktiv 2009/138/EF for en bestemt modpart og homogene risikogrupper til at være lige som følger:

hvor:

KAPITEL IV

KAPITALGRUNDLAG

AFDELING 1

Fastsættelse af kapitalgrundlag

Underafdeling 1

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af det supplerende kapitalgrundlag

Artikel 62

Behandling af ansøgningen

1.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering i henhold til artikel 90, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

2.  Tilsynsmyndighederne skal også vurdere, om artikel 90 i direktiv 2009/138/EF er opfyldt, under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder elementet kan indkaldes til at absorbere tab.

3.  Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet søger at få godkendt en metode til fastsættelse af beløbet for hvert enkelt element af det supplerende kapitalgrundlag, skal tilsynsmyndighederne vurdere, om selskabets proces for løbende validering af metoden er hensigtsmæssig med hensyn til at sikre, at resultaterne af metoden til enhver tid afspejler elementets tabsabsorberingsevne.

4.  Ud over kravene i stk. 1-3 skal tilsynsmyndighederne vurdere ansøgningen om godkendelse af supplerende kapitalgrundlag på grundlag af kriterierne i artikel 63, 64 og 65.

Artikel 63

Vurdering af ansøgningen — Modparternes status

1.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af modparternes betalingsevne i henhold til artikel 90, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

2.  Med hensyn til stk. 1, litra a), skal tilsynsmyndighederne vurdere risikoen for, at modparterne misligholder deres forpligtelser, ved at undersøge muligheden derfor og tabet i tilfælde af misligholdelse under hensyntagen til følgende kriterier:

3.  Med hensyn til stk. 1, litra b), skal tilsynsmyndighederne vurdere modparternes likviditetsstilling under hensyntagen til følgende:

4.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af modparternes villighed til at betale som omhandlet i artikel 90, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

5.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af modparternes evne og villighed til at betale tage hensyn til andre faktorer, som er relevante for modparternes status, herunder eventuelt forsikrings- eller genforsikringsselskabets forretningsmodel.

6.  Hvis et element af det supplerende kapitalgrundlag vedrører en gruppe modparter, kan tilsynsmyndighederne og forsikrings- og genforsikringsselskaber vurdere gruppen af modparters status som om den var en enkelt modpart, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

7.  En modpart anses for at være væsentlig, såfremt den enkelte modparts status sandsynligvis vil have en betydelig indvirkning på gruppen af modparters evne og villighed til at betale.

Artikel 64

Vurdering af ansøgningen — Mulighed for at inddrive midlerne

Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af muligheden for at inddrive midlerne som omhandlet i artikel 90, stk. 4, litra b), i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

Artikel 65

Vurdering af ansøgningen — Oplysninger om udfaldet af tidligere indkaldelser

Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af oplysningerne om udfaldet af tidligere indkaldelser som omhandlet i artikel 90, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

Artikel 66

Angivelse af beløb for et ubegrænset supplerende kapitalgrundlagsbeløb

1.  Tilsynsmyndighederne godkender ikke et ubegrænset supplerende kapitalgrundlagsbeløb.

2.  Hvis tilsynsmyndighederne godkender et supplerende kapitalgrundlagsbeløb, skal de i deres beslutning angive, om det godkendte beløb er det beløb, forsikrings- eller genforsikringsselskabet har ansøgt om, eller et lavere beløb.

Artikel 67

Angivelse af beløb og timing for godkendelse af en metode

Hvis tilsynsmyndighederne godkender en metode med henblik på at fastsætte beløbet for de enkelte elementer af det supplerende kapitalgrundlag, skal tilsynsmyndighedernes beslutning indeholde alle de følgende oplysninger:

Underafdeling 2

Kapitelgrundlag — Behandling af kapitalinteresser

Artikel 68

Behandling af kapitalinteresser i beregningen af basiskapitalgrundlaget

1.  For så vidt angår beregningen af basiskapitalgrundlaget i forsikrings- og genforsikringsselskaber, reduceres basiskapitalgrundlaget som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF med hele den værdi af kapitalinteresserne som omhandlet i direktivets artikel 92, stk. 2, i finansierings- og kreditinstitutter, der overstiger 10 % af de elementer, der er omfattet af artikel 69, litra a), nr. i), ii), iv) og vi).

2.  For så vidt angår beregningen af basiskapitalgrundlaget i forsikrings- og genforsikringsselskaber, reduceres basiskapitalgrundlaget som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF med den del af værdien af alle kapitalinteresser som omhandlet i direktivets artikel 92, stk. 2, i finansierings- og kreditinstitutter, som ikke er kapitalinteresser i henhold til stk. 1, og der overstiger 10 % af de elementer, der er omfattet af artikel 69, litra a), nr. i), ii), iv) og vi).

▼M1

3.  Uanset stk. 1 og 2 fratrækker forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke de strategiske kapitalinteresser som omhandlet i artikel 171, som er omfattet af beregningen af koncernsolvens på grundlag af metode 1 som angivet i bilag I til direktiv 2002/87/EF eller på grundlag af metode 1 som angivet i artikel 230 i direktiv 2009/138/EF.

▼B

4.  Fradragene i stk. 2 anvendes pro rata for alle kapitalinteresser omhandlet i nævnte stykke.

5.  Fradragene i stk. 1 og 2 trækkes fra det tilsvarende tier, hvis kapitalinteressen har øget kapitalgrundlaget for det relevante selskab som følger:

AFDELING 2

Bestemmelse af kapitalgrundlag

Artikel 69

Tier 1 — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Følgende elementer af basiskapitalgrundlaget anses for i det væsentlige at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 1, hvis sådanne elementer udviser alle de i artikel 71 beskrevne faktorer:

Artikel 70

Afstemningsreserve

1.  Afstemningsreserven som omhandlet i artikel 69, litra a), nr. vi), svarer til de samlede overskydende aktiver i forhold til passiver med fradrag af følgende:

2.  De overskydende aktiver i forhold til passiver i stk. 1 omfatter det beløb, som svarer til den forventede fortjeneste i fremtidige præmier, der er angivet i artikel 260, stk. 2.

3.  Fastsættelsen af, om og i hvilket omfang afstemningsreserven viser de faktorer, som er angivet i artikel 71, er ikke en vurdering af faktorerne i de aktiver og passiver, som er omfattet af beregningen af de overskydende aktiver i forhold til passiver eller underliggende elementer i selskabernes regnskaber.

Artikel 71

Tier 1 — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

1.  De i artikel 69 omhandlede faktorer er følgende:

2.  For så vidt angår denne artikel, anses ombytning eller konvertering af et element af basiskapitalgrundlaget til et andet tier 1-element af basiskapitalgrundlaget eller tilbagebetaling eller indløsning af et tier 1-element af basiskapitalgrundlaget på grundlag af fortjenesten fra et nyt element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet ikke for at være en tilbagebetaling eller indløsning, forudsat at ombytningen, konverteringen, tilbagebetalingen eller indløsningen godkendes af tilsynsmyndigheden.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra n), gives der fuld fleksibilitet i forhold til udlodningerne for de i artikel 69, litra a), nr. i) og ii), omhandlede elementer af basiskapitalgrundlaget, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

4.  For så vidt angår stk. 1, litra n), gives der fuld fleksibilitet i forhold til udlodningerne for de i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede elementer af basiskapitalgrundlaget, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

5.  For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. i), nedskrives elementet af basiskapitalgrundlagets nominelle værdi eller hovedstol således, at følgende reduceres:

▼M6

5a.  For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. i), skal reglerne om nedskrivning af den nominelle eller pålydende værdi af elementet af basiskapitalgrundlaget foreskrive alle følgende:

▼B

6.  For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. ii), skal de i artikel 69, litra a), nr. i) eller ii), omhandlede bestemmelser for konverteringen til elementer af basiskapitalgrundlaget, nærmere angive følgende:

▼M6

6a.  For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. ii), skal de i artikel 69, litra a), nr. i) eller ii), omhandlede bestemmelser for konverteringen til elementer af basiskapitalgrundlaget omfatte alle følgende:

▼B

7.  Elementet af basiskapitalgrundlagets nominelle værdi eller hovedstol absorberer tab i forbindelse med den udløsende hændelse. Tabsabsorbering som følge af annullering eller reducering af udlodningerne anses ikke for at være tilstrækkelig til at blive betragtet som en ►C3  tabsabsorberingsmekanisme på hovedstolen ◄ i henhold til stk. 1, litra e).

8.  Den i stk. 1, litra e), omhandlede udløsende hændelse er en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet.

For så vidt angår dette stykke, anses en afvigelse fra solvenskapitalkravet for at være væsentlig, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hændelser ud over de i litra a)-c) omhandlede.

9.  For så vidt angår stk. 1, litra d), j) og l), skal henvisninger til solvenskapitalkravet læses som henvisninger til minimumskapitalkravet, såfremt afvigelser fra minimumskapitalkravet forekommer før afvigelser fra solvenskapitalkravet.

▼M6

10.  Uanset kravet i stk. 1, litra e), om, at tabsabsorberingsmekanismen på hovedstolen skal udløses ved den i stk. 8 omhandlede udløsende hændelse, kan elementet af basiskapitalgrundlaget give mulighed for, at tabsabsorberingsmekanismen på hovedstolen ikke udløses ved denne hændelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

11.  Uanset kravet i stk. 1, litra f), nr. ii), kan elementet af basiskapitalgrundlaget give mulighed for tilbagebetaling eller indløsning før dette tidspunkt, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

▼B

Artikel 72

Tier 2 — Basiskapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Følgende elementer af basiskapitalgrundlaget anses for i det væsentlige at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 2, hvis følgende elementer udviser alle de i artikel 73 beskrevne faktorer:

Artikel 73

Tier 2 — Basiskapitalgrundlag — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

1.   ►M1  De i artikel 72 omhandlede faktorer er enten dem, der er angivet i litra a) til i), eller dem, der er angivet i litra j): ◄

Uanset litra f) giver elementet af basiskapitalgrundlaget muligvis kun mulighed for tilbagebetaling eller indløsning af det pågældende element, såfremt der foreligger en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

2.  For så vidt angår denne artikel, anses ombytning eller konvertering af et element af basiskapitalgrundlaget til et andet tier 1- eller tier 2-element af basiskapitalgrundlaget eller tilbagebetaling eller indløsning af et tier 2-element af basiskapitalgrundlaget på grundlag af fortjenesten fra et nyt element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet ikke for at være en tilbagebetaling eller indløsning, forudsat at ombytningen, konverteringen, tilbagebetalingen eller indløsningen godkendes af tilsynsmyndigheden.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra f) og g), skal henvisninger til solvenskapitalkravet læses som henvisninger til minimumskapitalkravet, såfremt afvigelser fra minimumskapitalkravet forekommer før afvigelser fra solvenskapitalkravet.

4.  For så vidt angår stk. 1, litra e), skal selskaberne anse incitamenter til indløsning i form af en renteforøgelse i forbindelse med en call option for begrænsede, hvis en sådan forøgelse sker i form af en enkelt stigning i kuponrenten og medfører en stigning i den oprindelige rentesats, som ikke overstiger det højeste af følgende beløb:

▼M6

5.  Uanset kravet i stk. 1, litra c), kan elementet af basiskapitalgrundlaget give mulighed for tilbagebetaling eller indløsning inden 5 år, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

▼B

Artikel 74

Tier 2 — Supplerende kapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Uden at dette berører artikel 96 i direktiv 2009/138/EF, anses følgende elementer af det supplerende kapitalgrundlag for i det væsentlige at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 2, hvis følgende elementer udviser alle de i artikel 75 beskrevne faktorer:

Artikel 75

Tier 2 — Supplerende kapitalgrundlag — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

For at blive klassificeret som tier 2 skal elementet af det supplerende kapitalgrundlag i artikel 74 udvise faktorerne for et element af basiskapitalgrundlaget klassificeret som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 69 og 71, når det pågældende element er blevet indkaldt og indbetalt.

Artikel 76

Tier 3 — Basiskapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Følgende elementer af basiskapitalgrundlaget anses for at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 3, hvis følgende elementer udviser alle de i artikel 77 beskrevne faktorer:

Artikel 77

Tier 3 — Basiskapitalgrundlag — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

1.  De i artikel 76 omhandlede faktorer er følgende:

Uanset litra f) giver elementet af basiskapitalgrundlaget muligvis kun mulighed for tilbagebetaling eller indløsning af det pågældende element, såfremt der foreligger en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

2.  For så vidt angår denne artikel, anses ombytning eller konvertering af et element af basiskapitalgrundlaget til et andet tier 1-, tier 2- eller tier 3-element af basiskapitalgrundlaget eller tilbagebetaling eller indløsning af et tier 3-element af basiskapitalgrundlaget på grundlag af fortjenesten fra et nyt element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet ikke for at være en tilbagebetaling eller indløsning, forudsat at ombytningen, konverteringen, tilbagebetalingen eller indløsningen godkendes af tilsynsmyndigheden.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra f), skal henvisninger til solvenskapitalkravet læses som henvisninger til minimumskapitalkravet, såfremt afvigelser fra minimumskapitalkravet forekommer før afvigelser fra solvenskapitalkravet.

4.  For så vidt angår stk. 1, litra e), skal selskaberne anse incitamenter til indløsning i form af en renteforøgelse i forbindelse med en call option for begrænsede, hvis en sådan forøgelse sker i form af en enkelt stigning i kuponrenten og medfører en stigning i den oprindelige rentesats, som ikke overstiger det højeste af følgende beløb:

▼M6

5.  Uanset kravet i stk. 1, litra c), kan elementet af basiskapitalgrundlaget give mulighed for tilbagebetaling eller indløsning inden 5 år efter udstedelsesdatoen, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

▼B

Artikel 78

Tier 3 — Supplerende kapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Elementer af det supplerende kapitalgrundlag, som er godkendt af tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 90 i direktiv 2009/138/EF, og som ikke udviser alle de i artikel 75 beskrevne faktorer, klassificeres som supplerende tier 3-kapitalgrundlag.

Artikel 79

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af vurderingen og klassificeringen af elementer af kapitalgrundlaget

1.  Uden at dette berører artikel 90 i direktiv 2009/138/EF, anser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis et element af kapitalgrundlaget ikke fremgår af listen over elementer af kapitalgrundlaget i artikel 69, 72, 74, 76 og 78, kun det pågældende element som kapitalgrundlag, såfremt tilsynsmyndighederne har godkendt elementets vurdering og klassificering.

2.  Tilsynsmyndigheden vurderer følgende på grundlag af de af forsikrings- eller genforsikringsselskabet fremsendte dokumenter i deres godkendelse af vurderingen og klassificeringen af elementer af kapitalgrundlaget, som ikke fremgår af listen over elementer af kapitalgrundlaget i artikel 69, 72, 74, 76 og 78:

3.  Elementer af basiskapitalgrundlaget, der ikke fremgår af listen over elementer af kapitalgrundlaget i artikel 69, 72 og 76, klassificeres først som tier 1-basiskapitalgrundlag, når de er indbetalt fuldt ud.

4.  Medtagelse af elementer af kapitalgrundlaget, der er godkendt af tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med denne artikel, er underlagt kvantitative begrænsninger som beskrevet i artikel 82.

AFDELING 3

Anerkendelse af kapitalgrundlag

Underafdeling 1

▼C3

Ring-fenced fonde

▼B

Artikel 80

▼C3

Ring-fenced fonde, der skal justeres

▼B

1.  Afstemningsreserven, jf. artikel 70, stk. 1, litra e), skal reduceres, såfremt elementer af kapitalgrundlaget i en ►C3  ring-fenced fond ◄ har reduceret kapacitet til i fuldt omfang at absorbere tab på going concern-basis som følge af, at de af en af følgende grunde ikke kan overføres i forsikrings- eller genforsikringsselskabet:

2.  Elementerne af kapitalgrundlaget i stk. 1 (»begrænsede elementer af kapitalgrundlaget«) omfatter ikke værdien af fremtidige overførsler til aktionærer.

Artikel 81

Justering for afgrænsede fonde og matchtilpasningsporteføljer

1.  For så vidt angår beregningen af afstemningsreserven, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber reducere de overskydende aktiver i forhold til passiver som omhandlet i artikel 70 ved at sammenligne følgende beløb:

Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen, beregnes det teoretiske solvenskapitalkrav i overensstemmelse med artikel 217.

Hvis selskabet beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af en intern model, beregnes det teoretiske solvenskapitalkrav ved hjælp af denne interne model, som om selskabet kun udøver den virksomhed, som indgår i den afgrænsede fond eller matchtilpasningsporteføljen.

2.  Uanset stk. 1 kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis aktiverne, passiverne og risiciene i en ►C3  ring-fenced fond ◄ ikke er væsentlige, reducere afstemningsreserven med de samlede begrænsede elementer af kapitalgrundlaget.

Underafdeling 2

Kvantitative begrænsninger

Artikel 82

Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3

1.  For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er de anerkendte tier 2- og tier 3-elementer underlagt alle følgende kvantitative begrænsninger:

2.  For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravene er de anerkendte tier 2-elementer underlagt alle følgende kvantitative begrænsninger:

3.  Inden for de i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), angivne begrænsninger skal summen af følgende elementer af basiskapitalgrundlaget udgøre mindre end 20 % af de samlede tier 1-elementer:

KAPITEL V

SOLVENSKAPITALKRAV — STANDARDFORMEL

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Underafdeling 1

Scenariebaserede beregninger

Artikel 83

1.  Hvis beregningen i et modul eller delmodul af det primære solvenskapitalkrav er baseret på den virkning, et bestemt scenarie har på forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, antages følgende i denne beregning:

2.  Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser som følge af fastsættelsen af et scenaries indflydelse på forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag som omhandlet i stk. 1 ændrer ikke værdien af de fremtidige diskretionære ydelser og tager hensyn til følgende:

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende forenklede metoder til at beregne de forsikringsmæssige hensættelser som følge af fastsættelsen af den i stk. 1 omhandlede virkning af et scenarie, forudsat at den forenklede metode ikke medfører fejlangivelser af solvenskapitalkravet, der kan påvirke brugerens beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne om solvenskapitalkravet, medmindre den forenklede beregning giver et solvenskapitalkrav, som overstiger det solvenskapitalkrav, der følger af beregningen i henhold til standardformlen.

4.  Beregningen af aktiver og passiver som følge af fastsættelsen af et scenaries virkning som beskrevet i stk. 1 tager højde for den indflydelse, scenariet har på værdien af eventuelle relevante risikoreduktionsinstrumenter i selskabet, som opfylder artikel 209-215.

5.  Såfremt scenariet medfører en stigning i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, antages det i beregningen af modulet eller delmodulet, at scenariet ikke har nogen indflydelse på basiskapitalgrundlaget.

Underafdeling 2

▼C3

Se-igennem-metode

▼B

Artikel 84

1.  Solvenskapitalkravet beregnes på grundlag af hvert af de underliggende aktiver i institutter for kollektiv investering og andre investeringer pakket som fonde ►C3  (se-igennem-metode) ◄ .

2.  Den i stk. 1 omhandlede ►C3  se-igennem-metode ◄ finder også anvendelse på følgende:

▼M6

3.  Hvis artikel 88 overholdes, og se-igennem-metoden ikke kan anvendes ved institutter for kollektiv investering eller investeringer pakket som fonde, kan solvenskapitalkravet beregnes på grundlag af instituttet for kollektiv investerings eller fondens tilstræbte allokering af det underliggende aktiv, eller, hvis den tilstræbte allokering af det underliggende aktiv ikke er tilgængelig for selskabet, på grundlag af den senest indberettede allokering af aktiver i instituttet for kollektiv investering eller fonden, forudsat at de underliggende aktiver i begge tilfælde forvaltes i henhold til denne tilstræbte allokering eller senest indberettede allokering af aktiver, alt efter hvad der er relevant, og at eksponeringerne og risiciene ikke forventes at ændre sig væsentligt i løbet af kort tid.

For så vidt angår denne beregning, kan data grupperes, forudsat at de gør det muligt at beregne alle relevante delmoduler og scenarier i standardformlen på en forsigtig måde, og at de ikke anvendes på mere end 20 % af den samlede værdi af forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktiver.

▼M6

3a.  For så vidt angår fastsættelse af den procentdel af aktiver, for hvilke data grupperes, jf. stk. 3, tager forsikrings- eller genforsikringsselskaber ikke højde for de underliggende aktiver i institutter for kollektiv investering eller investeringer pakket som fonde, der understøtter unit-linked eller indeksregulerede forpligtelser, hvor markedsrisikoen bæres af forsikringstagerne.

▼M6

4.   ►M8  Stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i tilknyttede selskaber bortset fra investeringer, for hvilke alle følgende betingelser er opfyldt: ◄

For så vidt angår dette stykke, har »tilknyttet selskab« og »deltagende selskab« den betydning, som er fastsat for disse udtryk i artikel 212, stk. 1 og 2, i direktiv 2009/138/EF.

▼B

Underafdeling 3

Regionale og lokale myndigheder

Artikel 85

Betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder er, at der ikke er nogen risikomæssig forskel på eksponeringerne mod disse og eksponeringerne mod centralregeringen på grund af førstnævntes særlige indtægtsskabende beføjelser, og at der findes specifikke institutionelle ordninger, som reducerer risikoen for misligholdelse.

Underafdeling 4

Væsentlig basisrisiko

Artikel 86

Uanset artikel 210, stk. 2, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber overfører forsikringsrisiko ved hjælp af genforsikringsaftaler eller special purpose vehicles, som er underlagt en væsentlig basisrisiko på grund af et valutamismatch mellem forsikringsrisiko og risikoreduktionsteknikken, tage højde for risikoreduktionsteknikken i beregningen af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen, forudsat at risikoreduktionsteknikken opfylder artikel 209, artikel 210, stk. 1, 3 og 4, og artikel 211, og at beregningen gennemføres som følger:

Underafdeling 5

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

Artikel 87

Det primære solvenskapitalkrav skal indeholde et modul for risici på immaterielle aktiver og er lig med følgende:

hvor:

Underafdeling 6

Proportionalitet og forenklinger

Artikel 88

Proportionalitet

1.   ►M6  For så vidt angår artikel 109 i direktiv 2009/138/EF fastsætter forsikrings- og genforsikringsselskaber, om den forenklede beregning står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene ved at foretage en vurdering, som omfatter følgende: ◄

▼M6

2.  En forenklet beregning anses ikke for at stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene, hvis den i stk. 1, litra b), omhandlede fejl medfører fejlangivelser af solvenskapitalkravet, der kan påvirke brugerens beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne om solvenskapitalkravet, medmindre den forenklede beregning giver et solvenskapitalkrav, som overstiger det solvenskapitalkrav, der følger af standardberegningen.

▼B

Artikel 89

Generelle bestemmelser for forenklinger for captiveselskaber

Captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, stk. 2 og 5, i direktiv 2009/138/EF kan anvende de forenklede beregninger i denne forordnings artikel 90, 103, 105 og 106, såfremt denne forordnings artikel 88 er overholdt, og følgende krav er opfyldt:

Artikel 90

Forenklet beregning for captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber af kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

1.  Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer som følger:

,

hvor s omfatter alle segmenterne i bilag II.

2.  Med henblik på stk. 1 er kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer i et bestemt segment s i bilag II lig med følgende:

hvor:

▼M6

Artikel 90a

Forenklet beregning for opsigelse af forsikringspolicer i delmodulet for optionsrisici for skadesforsikringer

For så vidt angår artikel 118, stk. 1, litra a), og hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber fastsætte de forsikringspolicer, for hvilke opsigelse ville medføre en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden risikomarginen, på grundlag af grupper af policer, forudsat at grupperingen opfylder kravene i artikel 35, litra a), b) og c).

Artikel 90b

Forenklet beregning af forsikringssummen for naturkatastroferisici

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne forsikringssummen for stormrisici, jf. artikel 121, stk. 6, litra b), og stk. 7, på grundlag af grupper af risikoområder. De enkelte risikoområder inden for en gruppe skal være beliggende inden for en og samme bestemte region som fastsat i bilag V. Hvis forsikringssummen for stormrisici, jf. artikel 121, stk. 6, litra b), beregnes på grundlag af en gruppe af risikoområder, skal risikovægten for stormrisici, jf. artikel 121, stk. 6, litra a), være risikovægten for stormrisici i det risikoområde inden for gruppen, der har den højeste risikovægt for stormrisici som fastsat i bilag X.

2.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne forsikringssummen for jordskælvsrisici, jf. artikel 122, stk. 3, litra b), og stk. 4, på grundlag af grupper af risikoområder. De enkelte risikoområder inden for en gruppe skal være beliggende inden for en og samme bestemte region som fastsat i bilag VI. Hvis forsikringssummen for jordskælvsrisici, jf. artikel 122, stk. 3, litra b), beregnes på grundlag af en gruppe af risikoområder, skal risikovægten for jordskælvsrisici, jf. artikel 122, stk. 3, litra a), være risikovægten for jordskælvsrisici i det risikoområde inden for gruppen, der har den højeste risikovægt for jordskælvrisici som fastsat i bilag X.

3.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne forsikringssummen for oversvømmelsesrisici, jf. artikel 123, stk. 6, litra b), og stk. 7, på grundlag af grupper af risikoområder. De enkelte risikoområder inden for en gruppe skal være beliggende inden for en og samme bestemte region som fastsat i bilag VII. Hvis forsikringssummen for oversvømmelsesrisici, jf. artikel 123, stk. 6, litra b), beregnes på grundlag af en gruppe af risikoområder, skal risikovægten for oversvømmelsesrisici, jf. artikel 123, stk. 6, litra a), være risikovægten for oversvømmelsesrisici i det risikoområde inden for gruppen, der har den højeste risikovægt for oversvømmelsesrisici som fastsat i bilag X.

4.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne forsikringssummen for haglrisici, jf. artikel 124, stk. 6, litra b), og stk. 7, på grundlag af grupper af risikoområder. De enkelte risikoområder inden for en gruppe skal være beliggende inden for en og samme bestemte region som fastsat i bilag VIII. Hvis forsikringssummen for haglrisici, jf. artikel 124, stk. 6, litra b), beregnes på grundlag af en gruppe af risikoområder, skal risikovægten for haglrisici, jf. artikel 124, stk. 6, litra a), være risikovægten for haglrisici i det risikoområde inden for gruppen, der har den højeste risikovægt for haglrisici som fastsat i bilag X.

5.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne forsikringssummen for jordskredsrisici, jf. artikel 125, stk. 2, på grundlag af grupper af risikoområder. Hvis den vægtede forsikringssum, jf. artikel 125, stk. 2, beregnes på grundlag af en gruppe af risikoområder, skal risikovægten for jordskredsrisici, jf. artikel 125, stk. 2, litra a), være risikovægten for jordskredsrisici i det risikoområde inden for gruppen, der har den højeste risikovægt for jordskredsrisici som fastsat i bilag X.

Artikel 90c

Forenklet beregning af kapitalkravet for brandrisici

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for brandrisici, jf. artikel 132, stk. 1, som følger:

hvor:

2.  Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs største industrielle brandrisikokoncentration er lig med følgende:

hvor Ek,i betegner den samlede eksponering inden for området for den k-endestørste eksponering mod industrielle brandrisici.

3.  Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs største kommercielle brandrisikokoncentration er lig med følgende:

hvor Ek,c betegner den samlede eksponering inden for området for den k-endestørste eksponering mod kommercielle brandrisici.

4.  Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs største beboelsesmæssige brandrisikokoncentration er lig med følgende:

hvor:

5.  For så vidt angår stk. 2, 3 og 4 er et forsikrings- eller genforsikringsselskab samlede eksponering inden for den k-endestørste eksponering mod industrielle brandrisici, kommercielle brandrisici eller beboelsesmæssige brandrisici forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum med hensyn til det sæt bygninger, der opfylder alle følgende betingelser:

For så vidt angår fastsættelse af forsikringssummen med hensyn til en bygning, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber tage hensyn til alle genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, der ville give ret til udbetaling i tilfælde af forsikringskrav vedrørende den pågældende bygning. Genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, som er underlagt betingelser, der ikke er knyttet til denne bygning, tages ikke i betragtning.

6.  Den markedsandelsbaserede eksponering mod beboelsesmæssige brandrisici er lig med følgende:

hvor:

▼B

Artikel 91

Forenklet beregning af kapitalkravet for dødelighedsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for dødelighedsrisici for livsforsikringer som følger:

▼M6

▼B

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

▼M6

▼B

Artikel 92

Forenklet beregning af kapitalkravet for levetidsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for levetidsrisici for livsforsikringer som følger:

hvor følgende er gældende for de i artikel 138, stk. 2, omhandlede policer:

Artikel 93

Forenklet beregning af kapitalkravet for invaliditets- og sygdomsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for invaliditets- og sygdomsrisici for livsforsikringer som følger:

SCRdisability-morbidity =

0,35 · CAR 1 · d 1 + 0,25 · 1,1 (n – 3)/2 · (n – 1) · CAR 2 · d 2 + 0,2 · 1,1 (n –1)/2 · t · n · BEdis

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

Artikel 94

Forenklet beregning af kapitalkravet for omkostningsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for omkostningsrisici for livsforsikringer som følger:

hvor:

Artikel 95

▼C3

Forenklet beregning af kapitalkravet for permanente ændringer i optionsintensiteten

▼B

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ som følger:

hvor:

2.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for et permanent fald i ►C3  optionsintensiteten ◄ som følger:

hvor:

3.  Genkøbspåvirkningen af en i stk. 1 og 2 omhandlet forsikringspolice er forskellen mellem følgende:

▼M6

Artikel 95a

Forenklet beregning for kapitalkravet for risici i delmodulet for optionsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne hvert af følgende kapitalkrav på grundlag af grupper af policer, forudsat at grupperingen opfylder kravene i artikel 35, litra a), b) og c):

▼B

Artikel 96

Forenklet beregning af kapitalkravet for livsforsikringskatastroferisici

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for livsforsikringskatastroferisici som følger:

hvor:

▼M6

Artikel 96a

Forenklet beregning for opsigelse af forsikringspolicer i delmodulet for optionsrisici for NSLT-sygeforsikringer

For så vidt angår artikel 150, stk. 1, litra a), og hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber fastsætte de forsikringspolicer, for hvilke opsigelse ville medføre en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden risikomarginen, på grundlag af grupper af policer, forudsat at grupperingen opfylder kravene i artikel 35, litra a), b) og c).

▼B

Artikel 97

Forenklet beregning af kapitalkravet for dødelighedsrisici for sygeforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for dødelighedsrisici for sygeforsikringer som følger:

▼M6

▼B

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

▼M6

▼B

Artikel 98

Forenklet beregning af kapitalkravet for levetidsrisici for sygeforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for levetidsrisici for sygeforsikringer som følger:

hvor følgende er gældende for de i artikel 138, stk. 2, omhandlede policer:

Artikel 99

Forenklet beregning af kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici som følger:

hvor:

Artikel 100

Forenklet beregning af kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici som følger:

SCRincome-protection-disability-morbidity =

0,35 · CAR 1 · d 1 + 0,25 · 1,1 (n – 3)/2 · (n – 1) · CAR 2 · d 2 + 0,2 · 1,1 (n –1)/2 · t · n · BEdis

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

Artikel 101

Forenklet beregning af kapitalkravet for omkostningsrisici for sygeforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for omkostningsrisici for sygeforsikringer som følger:

hvor:

Artikel 102

▼C3

Forenklet beregning af kapitalkravet for optionsrisici for SLT-sygeforsikringer

▼B

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ som omhandlet i artikel 159, stk. 1, litra a), som følger:

hvor:

2.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ som omhandlet i artikel 159, stk. 1, litra b), som følger:

hvor:

3.  Genkøbspåvirkningen af en i stk. 1 og 2 omhandlet forsikringspolice er forskellen mellem følgende:

▼M6

Artikel 102a

Forenklet beregning for kapitalkravet for risici i delmodulet for optionsrisici for SLT-sygeforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne hvert af følgende kapitalkrav på grundlag af grupper af policer, forudsat at grupperingen opfylder kravene i artikel 35, litra a), b) og c):

▼B

Artikel 103

Forenklet beregning af kapitalkravet for renterisici for captiveforsikrings- eller -genforsikringsselskaber

1.  Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for de i artikel 165 omhandlede renterisici som følger:

2.  For så vidt angår denne artikels stk. 1, litra a), er kapitalkravet for risikoen for en stigning i rentekurven for en bestemt valuta lig med følgende:

hvor:

3.  For så vidt angår denne artikels stk. 1, litra b), er kapitalkravet for risikoen for et fald i rentekurven for en bestemt valuta lig med følgende:

hvor:

4.  Løbetidsintervallerne i og den forenklede varighed duri som omhandlet i stk. 2, litra a) og c), og stk. 3, litra a) og c), er som følger:

Artikel 104

Forenklet beregning for kreditspændsrisici på obligationer og lån

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for de i denne forordnings artikel 176 omhandlede kreditspændsrisici som følger:

hvor:

2.  stressi som omhandlet i stk. 1, litra f), for hvert kreditkvalitetstrin i, er lig med:
, hvor duri er den modificerede varighed denomineret i år af de aktiver, som er underlagt et kapitalkrav for kreditspændsrisici på obligationer og lån med kreditkvalitetstrin i, og bi fastsættes i overensstemmelse med følgende tabel:

3.  durnorating som omhandlet i stk. 1, litra e), og duri som omhandlet i stk. 2, må ikke være lavere end ét år.

Artikel 105

Forenklet beregning for captiveforsikrings- eller genforsikringsselskaber af kapitalkravet for kreditspændsrisici på obligationer og lån

Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- eller genforsikringsselskaber basere beregningen af kapitalkravet for de i artikel 176 omhandlede kreditspændsrisici på den antagelse, at alle aktiverne henføres til kreditkvalitetstrin 3.

▼M6

Artikel 105a

Forenklet beregning for risikofaktoren i delmodulet for kreditspændsrisici og delmodulet for koncentration af markedsrisici

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber tildele en obligation, der ikke skal medtages i beregningerne i henhold til artikel 180, stk. 2-16, en risikofaktor stressi svarende til kreditkvalitetstrin 3 for så vidt angår artikel 176, stk. 3, og henføre obligationerne til kreditkvalitetstrin 3 med henblik på beregningen af det vægtede gennemsnitlige kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med 182, stk. 4, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

▼B

Artikel 106

Forenklet beregning af kapitalkravet for koncentration af markedsrisici for captiveforsikrings- eller -genforsikringsselskaber

Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende alle følgende antagelser i beregningen af kapitalkravet for koncentrationsrisici:

Artikel 107

Forenklet beregning af den risikoreducerende virkning for genforsikringsarrangementer eller securitisering

1.   ►M6  Hvis artikel 88 overholdes, og det bedste skøn over de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til et genforsikringsarrangement eller en securitisering og de tilsvarende debitorer, ikke er negativt, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne den risikoreducerende virkning for forsikringsrisikoen i dette genforsikringsarrangement eller denne securitisering som omhandlet i artikel 196 som følger: ◄

hvor

2.  Den risikoreducerende virkning for genforsikringsarrangementernes og securitiseringernes forsikringsrisiko for alle de i stk. 1 omhandlede modparter er forskellen mellem følgende kapitalkrav:

Artikel 108

Forenklet beregning af den risikoreducerende virkning for proportionale genforsikringsarrangementer

▼M6

Hvis artikel 88 overholdes, og det bedste skøn over de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til et proportionalt genforsikringsarrangement og de tilsvarende debitorer for modpart i, ikke er negativt, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne den risikoreducerende virkning for forsikringsrisikoen j i det proportionale genforsikringsarrangement for modpart i som omhandlet i artikel 196 som følger:

▼B

hvor

Artikel 109

Forenklede beregninger for poolingaftaler

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber benytte følgende forenklede beregninger, for så vidt angår artikel 193, 194 og 195:

▼M6

Artikel 110

Forenklet beregning — gruppering af enkeltnavnseksponeringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne det i artikel 192 omhandlede tab som følge af misligholdelse, herunder den risikoreducerende virkning for forsikringsrisici og markedsrisici og den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen, for en gruppe af enkeltnavnseksponeringer. I så fald skal gruppen af enkeltnavnseksponeringer tildeles den højeste sandsynlighed for misligholdelse, der tildeles enkeltnavnseksponeringer medtaget i gruppen i overensstemmelse med artikel 199.

▼B

Artikel 111

Forenklet beregning af den risikoreducerende virkning

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne den risikoreducerende virkning for forsikrings- og markedsrisici i et genforsikringsarrangement, en securitisering eller et derivat som omhandlet i artikel 196 som forskellen mellem følgende kapitalkrav:

▼M6

▼B

▼M6

Artikel 111a

Forenklet beregning af den risikoreducerende virkning for forsikringsrisici

For så vidt angår artikel 196, og hvis artikel 88 overholdes og genforsikringsarrangementet, securitiseringen eller derivatet omfatter forpligtelser fra kun ét af segmenterne (segment s) i bilag II, eller, hvis det er relevant, bilag XIV, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne genforsikringsarrangementets, securitiseringens eller derivatets risikoreducerende virkning for deres forsikringsrisici som følger:

hvor:

▼B

Artikel 112

Forenklet beregning af den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelse under hensyntagen til den økonomiske virkning af sikkerhedsstillelsen

1.  Hvis artikel 88 overholdes, og hvis det i artikel 197, stk. 1, omhandlede modpartskrav og tredjepartskrav begge opfyldes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaberne med henblik på artikel 197 beregne den risikotilpassede værdi af en sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 1, stk. 26, litra b), som 85 % af værdien af de aktiver, der stilles som sikkerhed, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

2.  Hvis denne forordnings artikel 88 og 214 overholdes, og hvis det i artikel 197, stk. 1, omhandlede modpartskrav opfyldes, og det i artikel 197, stk. 1, omhandlede tredjepartskrav ikke opfyldes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaberne med henblik på artikel 197 beregne den risikotilpassede værdi af en sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 1, stk. 26, litra b), som 75 % af værdien af de aktiver, som stilles som sikkerhed, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

▼M6

Artikel 112a

Forenklet beregning af tab som følge af misligholdelse for genforsikring

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne tabet som følge af misligholdelse for et genforsikringsarrangement eller en forsikringssecuritisering som omhandlet i artikel 192, stk. 2, som følger:

hvor:

Artikel 112b

Forenklet beregning af kapitalkravet for modpartsrisici for type 1-eksponeringer

Hvis artikel 88 overholdes, og standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer som fastsat i overensstemmelse med artikel 200, stk. 4, er mindre end eller lig med 20 % af det samlede tab som følge af misligholdelse for alle typer 1-eksponeringer, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for modpartsrisici som omhandlet i artikel 200, stk. 1, som følger:

hvor σ betegner standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer som fastsat i henhold til artikel 200, stk. 4.

▼B

Underafdeling 7

Risikomodulernes anvendelsesområde

Artikel 113

Ved beregning af kapitalkravet for skadesforsikringsrisici, livsforsikringsrisici og sygeforsikringsrisici skal forsikrings- og genforsikringsselskaber benytte:

AFDELING 2

Modulet for skadesforsikringsrisici

Artikel 114

Modulet for skadesforsikringsrisici

1.  Risikomodulet for skadesforsikring består af alle følgende delmoduler:

2.  Kapitalkravene for skadesforsikringsrisici er lig med følgende:

hvor:

3.  Det i stk. 2 omhandlede korrelationsparameter CorrNL(i,j) er lig med tal, der er bestemt ved koordinaterne i række i og søjle j i den følgende korrelationsmatrix:

Artikel 115

Delmodulet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

Kapitalkravene for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer er lig med følgende:

hvor:

Artikel 116

Mængdeangivelse for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

1.  Mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer er lig med summen af mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for de i bilag II anførte segmenter.

2.  For alle de i bilag II anførte segmenter er mængdeangivelsen for et bestemt segment s lig med følgende:

hvor:

3.  For alle de i bilag II anførte segmenter er mængdeangivelsen for præmierisici i et bestemt segment s lig med følgende:

hvor:

▼M6

▼B

4.  For alle de i bilag II anførte segmenter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber som alternativ til beregningen i denne artikel stk. 3 vælge at beregne mængdeangivelsen for præmierisici for et bestemt segment s i overensstemmelse med følgende formel:

under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:

For så vidt angår denne beregning, angives Ps , FP(existing,s) og FP(future,s) i overensstemmelse med stk. 3, litra a), c) og d).

5.  For så vidt angår de i stk. 3 og 4 fastsatte beregninger skal præmierne angives netto efter fradrag af præmierne for genforsikringsaftaler. Følgende præmier for genforsikringsaftaler fratrækkes ikke:

6.  For alle de bilag II fastsatte segmenter er mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for et bestemt segment lig med det bedste skøn over hensættelserne til udestående krav for det pågældende segment efter fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, forudsat at genforsikringsaftalerne eller de pågældende special purpose vehicles overholder artikel 209, 210, 211 og 213. Mængdeangivelsen må ikke være en negativ størrelse.

7.  For alle de i bilag II fastsatte segmenter er standardfaktoren for geografisk diversificering for et bestemt segment enten 1 eller beregnes i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 117

Standardangivelse for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

1.  Standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer er lig med følgende:

hvor:

2.  for alle de i bilag II anførte segmenter er standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer i et bestemt segment s lig med følgende:

hvor:

3.  For alle de i bilag II fastsatte segmenter er standardafvigelsen for præmierisici for skadesforsikringer for et bestemt segment lig med produktet af standardafvigelsen af bruttopræmierisici for skadesforsikringer for segmentet som fastsat i bilag II og justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring. For de i bilag II fastsatte segmenter 1, 4 og 5 er justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring lig med 80 %. For alle andre i bilaget fastsatte segmenter er justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring lig med 100 %.

Artikel 118

▼C3

Delmodulet for optionsrisici for skadesforsikringer

▼B

1.  Kapitalkravet for det i artikel 114, stk. 1, litra c), omhandlede delmodul er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af en kombination af følgende umiddelbare begivenheder:

2.  De i stk. 1 omhandlede begivenheder finder ensartet anvendelse på alle de berørte forsikrings- og genforsikringsaftaler. I forhold til genforsikringsaftaler finder den i stk. 1, litra a), omhandlede begivenhed anvendelse på de underliggende forsikringsaftaler.

3.  For så vidt angår bestemmelsen af tabet i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag som følge af den i stk. 1, litra a), omhandlede begivenhed skal selskabet basere beregningen på den type opsigelse, som påvirker selskabets basiskapitalgrundlag mest negativt for de enkelte policer.

Artikel 119

Delmodulet for skadesforsikringskatastroferisici

1.  Delmodulet for skadesforsikringskatastroferisici består af alle følgende delmoduler:

2.  Kapitalkravet for modulet for skadesforsikringskatastroferisici er lig med følgende:

hvor:

Artikel 120

Delmodulet for naturkatastroferisici

1.  Delmodulet for naturkatastroferisici består af alle følgende delmoduler:

2.  Kapitalkravet for naturkatastroferisici er lig med følgende:

hvor:

Artikel 121

Delmodulet for stormrisici

1.  Kapitalkravet for stormrisici er lig med følgende: