Databeskyttelseserklæring | Oversigt | Kontakt | Ofte stillede spørgsmål
Denne webside er en del af
 
 
 
 
 
 

Ofte stillede spørgsmål

       

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer er forlag for alle institutioner, agenturer og andre organer under Den Europæiske Union. Det har produktionsansvaret for alle Den Europæiske Unions udgivelser (på papir, microfiche, cd-rom og diskette, herunder også adgang til databaser) og distribution via sit net af salgsagenter og EU-informationsnet. Publikationskontoret kan derfor besvare alle spørgsmål, der sorterer under disse områder.

Bemærk venligst, at Publikationskontoret ikke kan besvare forespørgsler vedrørende Den Europæiske Unions almindelige virksomhed, herunder dens politik, bistandsprogrammer eller handlingsprogrammer. I denne forbindelse henviser vi til Europa-Kommissionens websted EUROPA (http://europa.eu). De kan også kontakte en af Europa-Kommissionens repræsentationer eller delegationer og/eller Europa-Parlamentets oplysningskontorer, afhængigt af hvad der er nærmest.

Europa-Kommissionen har oprettet en offentlig service, EUROPE DIRECT, med henblik på hurtigt at kunne besvare Deres spørgsmål eller videreformidle dem til den relevante afdeling.

Hvis Deres spørgsmål vedrører Publikationskontorets virksomhed, kan De måske finde svar på det i nedenstående.

       


       
Hvordan finder man frem til en bestemt EU-udgivelse?
       

For at kunne finde frem til en bestemt udgivelse kræves den nøjagtige titel og/eller katalog- eller ISBN-nummeret. I onlinekataloget kan De finde disse oplysninger og få oplyst, om værket er gratis eller ikke.

Sidens top

       
Hvordan får man fat på en publikation?
       

Ikke-gratis publikationer kan rekvireres gennem vores verdensomspændende salgsnet.

Bemærk venligst, at de gratis publikationer (de seneste udgaver, så længe lageret rækker), samt yderligere oplysninger om EU's politikker og aktiviteter kan fås hos:

 

Sidens top

       
Adgang til EF-Tidende?
       

Den Europæiske Unions Tidende (EUT) er det eneste tidsskrift, der udkommer alle hverdage på alle Den Europæiske Unions 23 sprog. Det består af to serier (L-serien: Lovgivning, C-serien: Information og meddelelser) og et supplement (S-serien: Offentlige udbud). Der findes også en elektronisk udgave af C-serien, og dokumenter, der offentliggøres heri, udkommer ikke på papir.

EUT L og C udkommer på papir, cd-rom og online. Papir- og cd-rom-udgaverne udgives som årlige betalingsabonnementer, der kan bestilles gennem Publikationskontorets salgsagenter. Onlineudgaven findes på internettjenesten EUR-Lex (gratis).

EUT S udkommer på cd-rom og online. Cd-rom-udgaven udgives som et årligt betalingsabonnement, der kan bestilles gennem Publikationskontorets salgsagenter. Onlineudgaven findes på internettjenesten TED.

Sidens top

       
Hvad er KOM-dokumenter, og hvordan får man adgang til dem?
       

KOM-dokumenterne, der udarbejdes af Europa-Kommissionen, er en del af beslutnings- og lovgivningsprocesserne. De findes under afsnittene »Forberedende arbejde« og »Dokumenter af interesse for offentligheden« - normalt i både pdf- og html-format. KOM-dokumenter er gratis tilgængelige i EUR-Lex. Andre forberedende retsakter findes på samme internetadresse.

Dokumentleverandørerne kan mod betaling fremskaffe enkelteksemplarer af alle KOM-dokumenter i en bestemt sprogudgave.

Sidens top

       
Hvordan får man et udbud offentliggjort i supplementet til EF-Tidende?
       

I overensstemmelse med EU's direktiver og internationale aftaler skal offentlige kontrakter vedrørende bygge- og anlægsvirksomhed, tjenesteydelser og indkøb udbydes på EU-plan.

I forbindelse med offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser bedes følgende bemærket:

  • Det er gratis at få offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i EUT.
  • Længden af en udbudsbekendtgørelse bør ikke overstige ca. 650 ord.
  • Udbudsbekendtgørelser offentliggøres inden for 12 dage efter Publikationskontorets modtagelse af teksten (5 dage i forbindelse med hasteprocedure).
  • Udbudsbekendtgørelser, der skal offentliggøres i EUT, skal overholde formatet i modellerne: EFT L 328, 1997; EFT L 101, 1998.

I henhold til Kommissionens direktiv 2001/78/EF af 13. september 2001, offentliggjort i EFT L 285 af 29. oktober 2001 med ændret udgave i EFT L 214 af 9. august 2002, er det fra og med den 1. maj 2002 obligatorisk at anvende standardformularer i forbindelse med offentliggørelse af udbud i supplementet til Den Europæiske Unions Tidende. De formularer, der skal anvendes, findes på SIMAP-webstedet:: http://simap.europa.eu

Når bekendtgørelsen er offentliggjort, sendes et eksemplar af cd-rom-udgaven af EUT S til den ordregivende myndighed.

Udbud offentliggjort inden for de seneste 5 dage er gratis tilgængelige på engelsk på internetadressen TED.

Sidens top

       
Hvordan indhenter man tilladelse til offentliggørelse af en EU-publikation?
       

Alle henvendelser om copyright-emner, herunder tilladelse til gengivelse af EU-materiale, skal ske til Publikationskontorets licens- og copyright-afdeling på nedenstående e-postadresse. I anmodningen skal anføres titlen på EU-publikationen, katalog- eller ISBN-nr. og de relevante sider og/eller sidedele.

E-post: opoce-info-copyright@publications.europa.eu

Sidens top

       
Hvordan bliver man EU-tjenestemand?
       

Generelle oplysninger om jobansøgning ved EU-institutioner og agenturer findes på de enkelte websteder, der alle findes via serveren Europa http://europa.eu.int/index_da.htm

Selv om hele teksten vedrørende udvælgelsesprøver offentliggøres i EUT CA, skal ansøgere, der ønsker at deltage i en udvælgelsesprøve, stadig udfylde et trykt ansøgningsskema. Dette udleveres gratis på Kommissionens nærmeste repræsentation.

Hos Publikationskontorets salgsagenter kan der også tegnes abonnement på alle bekendtgørelser om udvælgelsesprøver på et givet sprog.

Sidens top

       
Hvordan meddeler man, at et link ikke fungerer?
       

Hvis et link ikke fungerer, vil vi sætte pris på en henvendelse til Publikationskontorets webmaster. Kopiér fejlmeddelelsen og angiv URL i din e-post.

E-post: opoce-webmaster-diffus@publications.europa.eu

Skriv til os

Hvis du er sikker på, at dit spørgsmål vedrører Publikationskontorets virksomhed, men ikke kan finde svar i ovenstående, bedes du skrive til os med angivelse af navn og adresse og gøre opmærksom på, hvilket sprog du gerne ser svaret formuleret på.

E-post: info@publications.europa.eu

Sidens top


Links to Publications
Office's websites

EU publications:

Research & development:

EU law:

Tenders:

EU directory: