ISSN 1831-5380
Oversigt | Juridisk meddelelse | Cookies | FAQ — ofte stillede spørgsmål | Kontakt | Print siden

7.3. Valutaer

7.3.1. Euro og cent

Yderligere information om euroen?

Euro

euro

I henhold til Det Europæiske Råds konklusioner i Madrid i december 1995 hedder den fælles mønt »euro«. Euroen deles op i hundrede enheder kaldet »cent«. Symbolet er . ISO-koden er EUR.

På dansk er bøjningsformerne som følger:
en euro, euroen, flere euro, euroene
Euroområdet

Udtrykket »euroområdet« omfatter de lande, der deltager i den fælles mønt. Udtrykkene »euroland« eller »eurolande« og »eurozonen« bør undgås.

Euro og ecu

Den 1. januar 1999 erstattede euroen ecuen i forholdet 1:1 (Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 (EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1), se også Rådets forordning (EF) nr. 974/98 (EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1)). De historiske referencer til ecu (før 1999) skal stadig benævnes ecu.

Cent

cent

I princippet bruges betegnelsen »cent« på alle de officielle EU-sprog. Imidlertid kan udtryks­varianter bruges i medlemslandene (i kraft af betragtning 2 i forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998).

Den foretrukne form i EU-tekster er »cent«. Denne form er obligatorisk i lovtekster.

På dansk er bøjningsformerne som følger:
en cent, centen, flere cent, centene
Se også punkt 7.3.3, Regler for brug af valutabetegnelser:
Seneste opdatering: 10.4.2018
Sidens top
Forrige sideNæste side