7.2. Sprog
7.2.1. Sprogenes rækkefølge og ISO-koder (flersprogede tekster)
Generel regel
I flersprogede tekster opstilles sprogene i alfabetisk rækkefølge efter sprogets skrivemåde på sproget selv (gældende ISO-kode 639-1 anvendes, alpha-2-kode).
Denne rækkefølge kræves f.eks. ved titlen på en publikation på et flersproget omslag, ved rækkefølgen af sprog i en flersproget publikation, ved sprogvalget på et flersproget websted og dets hjemmeside osv.
Originalbetegnelse (1) | Almindelig betegnelse (da) | ISO-kode (2) |
---|---|---|
български (*) | bulgarsk | bg |
español (3) | spansk | es |
čeština | tjekkisk | cs |
dansk | dansk | da |
Deutsch | tysk | de |
eesti keel | estisk | et |
ελληνικά (*) | græsk | el |
English | engelsk | en |
français | fransk | fr |
Gaeilge | irsk (4) | ga |
hrvatski | kroatisk | hr |
italiano | italiensk | it |
latviešu valoda | lettisk | lv |
lietuvių kalba | litauisk | lt |
magyar | ungarsk | hu |
Malti | maltesisk | mt |
Nederlands | nederlandsk | nl |
polski | polsk | pl |
português | portugisisk | pt |
română | rumænsk | ro |
slovenčina (slovenský jazyk) | slovakisk | sk |
slovenščina (slovenski jezik) | slovensk | sl |
suomi | finsk | fi |
svenska | svensk | sv |
(*)
Latinske omskrivninger: български
= bulgarski; ελληνικά = elliniká.
(1)
Forbogstavet respekterer
sprogets skrivemåde på sproget selv, hvad angår versaler eller minuskler.
(2)
ISO-koderne for sprogene skrives med
minuskler; de kan dog også af hensyn til den typografiske præsentation
omskrives til versaler.
(3)
I spanske tekster anvendes i praksis
udtrykkene »lengua española« eller »español« i stedet for castellano
efter anmodning fra de spanske myndigheder. Castellano er den officielle
betegnelse for sproget, men den anvendes kun til at angive sprogets
plads i rækkefølgen.
(4)
Man hører også
betegnelsen »gælisk«, men de to betegnelser betyder ikke det samme.
Se punkt 7.2.4.
|
Ovenstående regel skal overholdes strengt i endegyldige formuleringer (sider med underskrifter) i traktater og aftaler.
Særlig rækkefølge
Når det drejer sig om flersprogede dokumenter, der skal udgives på nationalt plan (f.eks. pas eller europæisk helbredskort), fastsættes rækkefølgen sædvanligvis fra gang til gang af Rådet, således at det mest udbredte sprog i de respektive medlemsstater anføres øverst, dvs. efter følgende rækkefølge: