ISSN 1831-5380
Oversigt | Juridisk meddelelse | Cookies | FAQ — ofte stillede spørgsmål | Kontakt | Print siden

5.10. Citater

Et citat består af:

passager hentet fra andre publikationer
ord og idéer, som tillægges enkeltpersoner og gengives i direkte tale.

Typografisk er der flere måder at behandle citater på:

brug af en mindre skrifttype
brug af anførselstegn eller tankestreger.

Almindelige citater (citater, som består af enkelte ord eller sætninger, og som gengives i direkte tale med henvisning til en enkeltperson) sættes i anførselstegn i selve teksten og med samme skrifttype.

Hvis et ord eller en del af et citat udelades i selve teksten, sættes der i stedet et mellemrum efterfulgt af tre prikker eventuelt med kantet parentes omkring (jf. nedenstående regler).

NB:
I EUT bruges […] udelukkende ved passager udeladt af konkurrencehensyn. I stedet kan anvendes … eller (…).

Tegnsætning i citater

Udeladelsesprikker og kantet parentes

Udeladelsesprikker erstatter en udeladt passage i et citat. I sådanne tilfælde sættes normalt mellemrum efterfulgt af tre prikker i kantet parentes:

»For områder, der hører ind under EKSF […] træffes Rådets beslutninger […] af et flertal af Rådets medlemmer.«

Samme regler gælder for at undgå forveksling med udeladelsesprikker sat af forfatteren:

»[…] Diamanter helt op til skuldrene […] ti pelse … en hel karet […] …, og det er kun begyndelsen.«
NB:
Hvis den forfattende afdeling ikke anvender kantet parentes som erstatning for udeladte passager i et citat, er korrekturafdelingen ikke i stand til at skelne mellem udeladelse af en passage og en tankeafbrydelse. Den er derfor nødsaget til at følge den praksis, at der i alle tilfælde sættes normalt mellemrum før og efter udeladelsesprikkerne:
»For områder, der hører ind under EKSF … træffes Rådets beslutninger … af et flertal af Rådets medlemmer.«
»… Diamanter helt op til skuldrene … ti pelse … en hel karet … og det er kun begyndelsen.«

Hvis et helt afsnit slettes, erstattes dette af tre prikker i kantet parentes med linjemellemrum før og efter:

»Xxxxx xxxxx xxxxxxxxx.

[…]

Xxxxx xxxxx xxxxxxxx.«

Anførselstegn, kolon og afsluttende punktum

Ved citater, som er en fortsættelse af den foregående sætning, udelades kolon, tegnsætningen følger sætningens logiske opbygning, og der sættes punktum efter det afsluttende anførselstegn, såfremt citatet ikke selv afsluttes med punktum. Dette gælder tillige, hvis citatet i anførselstegn optræder som et nyt afsnit:

Det er Domstolens opgave »at værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne«.
Det er Domstolens opgave
»at værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne«.

Er citatet en hovedsætning, sættes kolon og startes med versal. Af æstetiske grunde sættes ikke punktum efter det afsluttende anførselstegn, hvis citatet selv slutter med punktum. Denne regel gælder tillige, hvis citatet i anførselstegn optræder som et nyt afsnit:

Loven siger: »Det er politiets opgave at beskytte borgerne.«
Loven siger:
»Det er politiets opgave at beskytte borgerne.«

Hvis et fodnotetegn refererer til et citat, sættes punktum altid efter fodnotetegnet:

Det er Domstolens opgave »at værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne« (1).

Ved citat af en henvisning eller en betragtning i præamblen til retsakter overføres den oprindelige tegnsætning som en del af citatet:

Kommissionen har ændret tredje betragtning som følger: »Det bør sikres, at […] ansøgningerne justeres;«.
Seneste opdatering: 15.6.2015
Sidens top
Forrige sideNæste side